Velkommen til hjemmeside for

Claus Emmeche

English homepage here

Biolog og videnskabsteoretiker, lektor og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det naturvidenskabelige Fakultet (CPNSS), Københavns Universitet. Jeg er medlem af forskergruppen for videnskabsteori ved Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), organiserer en løbende seminarrække i videnskabsstudier (SiV) ved Niels Bohr Instituttet og redigerer en gruppe-blog om universitets- og forskningspolitik (Forskningsfrihed?).

Adresse:
Claus Emmeche, CNV, IND,
Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K
email se her,
telefon 51 32 91 49

Aktuelt:
Ny bog: Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund, redigeret af Claus Emmeche og Jan Faye, forlaget Samfundslitteraur 2010. (anmeldelser)




Forskningsinteresser:

Jeg beskæftiger mig med generel videnskabsteori, videnskabsstudier og naturfilosofi især i relation til biologien. Det skifter lidt, men i de sidste år har mine interesser bevæget sig lidt mere i retning af videnskabsstudierne.

Videnskabsstudier:
For en del år siden var videnskabsstudierne meget kontroversielle i nogle naturforskeres øjne, da man talte om den sociale konstruktion af videnskabelige facts. Sociologer og antropologer nøjedes ikke med at studere hvordan fysikere studerede elementarpartikler, men hævdede også, at elementarpartikler var sociale konstruktioner. Det førte til "science wars" og en polemisk kamp mellem filosofisk socialkonstruktivisme og filosofisk realisme. Semiotisk set kan man sige, at man glemte i denne ret teoretiske diskussion at skelne semiotisk mellem tegn (repræsentation), objekt (natur) og interpretant (forskernes indgribende fortolkning). Nu har støvet fra kampen lagt sig, og videnskaben presses i dag fra andre sider.
    I dag er kampen om videnskabens sjæl mere forskningspolitisk og mindre filosofisk. På det institutionelle plan undergår forskningen nogle voldsomme ændringer, som også rammer vores normative begreber om hvad videnskab er - hvordan man skal gøre videnskabelig karriere - hvem der skal styre videnskaben og hvordan - hvor grænsen mellem videnskab, forskning og samfund går - og hvad der er optimalt for et samfund i forhold til både at have fri grundforskning og industriforskning og politisk defineret strategisk forskning (hvor "politisk" både kan henvise til Folketing, stat, befolkning, industri og bredere samfundsinteresser). Styringen af universiteterne i Danmark er ikke mere baseret i faglige-kollegiale beslutninger med rod i et universitetsdemokrati, men i en mere management-orienteret ramme. Jeg interesserer mig for hvad dette betyder for forskningen, videnskabens teori, og for de forskere, der skal arbejde under de nye kår. Når samfundets borgere over skatten betaler milliarder for forskning, er det både relevant at spørge, under hvilke organiseringsformer man får mest videnskabelig værdi for pengene, og om viden og indsigt er kvaliteter, der overskrider det økonomisk målbare?

Som et delprojekt af hele denne problematik (der kan karakteriseres som overgangen fra et Humboldt-universitet til et mere entrepreneurisk og kommercielt orienteret universitet) undersøger jeg også fyring af forskere som valgt værktøj eller hovsa-løsning for aktuel universitetsmanagement. Hvor stort er dette problems omfang, og hvad er konsekvensen for forskningsfriheden? Som led i disse undersøgelser deltager jeg i et netværk for fyrede og fyringstruede universitetsforskere.

  Naturfilosofi:
Hvad går biologi dybest set ud på? Hvad er liv - "det levende", der underkastes en videnskabelig undersøgelse? Hvilke filosofiske problemer møder mennesket i forsøget på at udforske naturen?
    Jeg er her interesseret i grænsefladerne mellem biologi og andre videnskaber, dels fordi det indirekte siger noget om vores forståelse af forskellige aspekter af naturen, og dels fordi den slags grænseflader siger noget om videnskabernes opsplitning, historie og forskellige erkendelseskulturer. Grænsefladen mellem biologi og fysik er fx vigtig i forbindelse med livets opståen. Grænsefladen mellem biologi og psykologi (samt sprogvidenskab) er interessant, fordi vi her kan undersøge den menneskelige bevidstheds og sprogets opståen.
    Til disse grænseflader er der knyttet en række filosofiske problemer. Nogle handler om dannelse af noget radikalt nyt i udviklingen, opkomsten af større og mere komplekse helheder, der har egenskaber ("emergente egenskaber"), som er nye og anderledes end delenes egenskaber. Det har voldt forskere vanskeligheder at forklare sådanne egenskaber blot ved analyse og reduktion til forklaringer på delenes niveau. Emergens versus reduktion er et centralt tema.
    En anden gruppe problemer handler om, at vi ofte søger at forstå det, vi endnu ikke forstår, ved at konstruere det: Det er fænomener som Kunstigt Liv og Kunstig Intelligens slående eksempler på. Kan mennesket skabe liv "helt fra bunden"? Kan vi bygge maskiner, der tænker og er bevidste?
    Naturfilosofiens og videnskabsteoriens opgave er ikke mindst at spørge til den helhed, som de enkelte videnskabers stykvise erkendelse af natur og menneske resulterer i. Al viden rummer risiko for misbrug, og dermed er naturvidenskaben desuden forbundet med etiske problemer, som må tages alvorligt når vi diskuterer den rolle, naturerkendelsen har i forhold til vores hele situation som mennesker.
    På et universitet er forskning og undervisning forbundne kar, og de beror på samarbejde. Det center jeg er ansat ved - Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), beliggende på Niels Bohr Institutet - skal muliggøre, at der i tæt tilknytning til naturvidenskaberne forskes videnskabsteoretisk i problemer af den nævnte art. På centerets hjemmeside er der en liste over personer, som er tilknyttet centeret og beskæftiger sig med naturfilosofiske og/eller videnskabsteoretiske aspekter af naturvidenskaberne, og der er information om undervisningen i naturvidenskabsteori.
    Se også oversigten på den engelske version af hjemmesiden (her), hvor der er links til områder som teoretisk biologi, biosemiotik, kunstigt liv m.v.

Publikationer:
Jeg har skrevet om de nævnte emner på forskellig vis, her er en liste over artikler m.v. på dansk, og her er en liste over andet stof på engelsk.

Kort om nogle on-line artikler:
I artiklen Kroppens caput som organisme - fra urørlighed til cyberkrop diskuterer jeg hvad en krop overhovedet er, og hvad der sker, når kroppen i dag er på vej til at blive en "cyberkrop" - en sammensmeltning af noget organisk og noget kunstigt, en samfundsmæssig ting som individet på sin vis har mistet kontrollen over.
     I essayet Mine molekyler vil frikende mig findes en forklaring på hvorfor biologien i dag ikke bare opfatter liv som en maskine, selvom liv godt nok opfattes (af de fleste naturvidenskabsfolk) som noget rent fysisk. Grunden er, at "information" er et nødvendigt begreb i biologien for at forstå liv. Alt liv er afhængigt af den genetiske kode, og som et kode-fænomen er liv også noget "semiotisk", det vil sige tegn-mæssigt, noget som - i en eller anden forstand - fortolker tegn (semiotik betyder "læren om tegn"). Og derfor bliver biosemiotik et vigtigt forsøg på at udvikle en ny filosofi om hvad liv er. Det har Jesper Hoffmeyer bl.a. beskæftiget sig med (her er hans hjemmeside). Artiklen handler også lidt om form-problemet i biologien.
    I artiklen Naturfilosofiens genkomst introduceres tanken om at vi i det hele taget behøver en ny naturfilosofi. En lidt kortere, og måske lettere tekst (her) kommer ind på det samme; den er blevet brugt som introduktion til et kursus i naturfilosofi, som jeg er med til at koordinere.
    Endelig er Videnskabernes århundrede en kommentar til et par tendenser i vidensudviklingen siden 1900.


Se centerets elektroniske nyhedsbrev HUGIN og MUNIN om aktiviteter indenfor videnskabsfilosofi, videnskabshistorie og videnskabsstudier i Danmark.
Diverse:
Er du interesseret i et verdensbilleder? Her er et såkaldt "sibirisk verdensbilede", som måske er lidt vanskeligt at fortolke, men vi har heldigvis fået en del hjælp til det over internettet.
Jeg redigerer Forskningsfrihed?, en gruppe-blog om universiteter og forskningspolitik. Min egen mikroblog har navnet blogblade.
Senest er jeg blev involveret i hvordan man oversætter en politisk motiveret ideologi om at universiteterne skal "konkurrere" indbyrdes til et måleapparat, "den bibliometriske forskningsindikator", som tildeler point for hvor store bunker artikler forskerne publicerer (det diskuteres kritisk på bloggen Forskningsfrihed? og mere teknisk detaljeret kan man følge med på faggruppe 68's site; det er den faggruppe der dækker videnskabsstudier og forskningsanalyse).


Tilbage til: Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier,
Niels Bohr Institutet, Det naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.