|
Peter Skaarup i top, Jan Sjursen trods afgangen som partiformand mere centralt placeret end statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og Lene Espersen helt og ude og hænge på sidelinjen med kun en enkelt livline til Keld Albrechtsen, der sidder godt og trygt. Hvad i alverden er det for noget?
Politiken fredag d. 4 juli 2003
Google er en søgemaskine, der i stort omfang indekserer og henviser til det aktuelle indhold af www, og kan derfor benyttes som indikator for hvad der rør sig på og udenfor internettet. Vi har benyttet google til at undersøge såkaldte symbiotiske netværk blandt udvalgte danske og udenlandske politikere. Måden hvorpå netværket opbygges er yderst simpel og foregår ved at undersøge, hvor meget politikere parvist "vekselvirker" i det offentlige rum. Vi søger på google på parvise kombinationer af politikerne, f.eks. søgeteksten
"Anders Fogh Rasmussen" "Mogens Lykketoft"
og hvis antallet af sider (hits) som søgningen giver er større end en given tærskelværdi forbindes de to politikere. Figurene i øverste højre hjørne viser netværk over danske politikere med tærskelværdier på 1000 hhv. 900 hits. Sammenholdes de to figurer kan man få et indtryk af netværkets dynamik.
|