[1] Skrevet i forbindelse med et forskningsprojekt ved CONNECT, Niels Bohr Institutet, støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Benny Lautrup, Henrik Zinkernagel, Lene Koch, Jesper Hoffmeyer og Philosophias redaktion takkes for kommentarer til et tidligere udkast.

[2] Jeg kender ingen aktuelle eksempler på sådanne undersøgelser med en væsentlig undtagelse, et projekt ved Lene Koch, Inst. f. Socialmedicin, Københavns Universitet. Jeg takker Koch for inspiration.

[3] Og deres oprindelse, fx oprindelsen af et forbundet stofskifte mellem en række komponenter; oprindelsen af de første celler på jorden. Hvor molekylærbiologien arbejder på at beskrive det molekylære grundlag for allerede eksisterende cellers virkemåde, arbejder den teoretiske biologi generelt på at forstå opdukken af biologisk struktur i fysiske/kemiske systemer. Et meget aktuelt eksempel er Kauffman 1993.

[4] Her kan især Oyama 1985 anbefales; men se også Lewontin, Rose & Kamin 1984.

[5] For en uddybning m.h.t. forskellige opfattelser af arvelighed, se kapital 4 i Emmeche 1988.

[6] Det gælder også en kontroversiel skikkelse som Rupert Sheldrake. Han er nok det nærmeste man kommer en moderne udgave af vitalismen (med de fysisk set mystiske og postulerede "morfogenetiske felter" som forklaring på formdannelse, indlæring m.v.), men også Sheldrake lægger afstand til den traditionelle vitalisme i Driesch'sk tilsnit, jf. Sheldrake 1988.

[7] Problematikken er godt afdækket i en artikelserie ved R. Langkilde 1991.

[8] Ofte er der tale om sproglige, lingvistiske eller semiotiske metaforer. For en oversigt, se Emmeche & Hoffmeyer 1991. Idag arbejder Susanne Knudsen, Inst. f. Sprog og Kultur, RUC, med et ph.d.-projekt om kode-metaforens pragmatik i molekylærbiologiens udvikling.

[9] Se også Emmeche 1989, hvor denne metafysik er sammenlignet med forestillingen om eksplicit vidensrepræsentation indenfor forskningen i kunstig intelligens.

[10] Lidt i Althussers forstand, som en ikke helt gennemskuet ideologisk praksis, bl.a. betinget af en umiddelbarhed, som opleves som tilhørende selve forskeraktivitetens genstand, der totalt fanger opmærksomheden. Denne praksis leves af forskerne som fisken lever i vandet. Se Althusser 1975.

[11] Man kan endda hævde, at "forudsætning for" og "forklaring af" står i et slags komplementært (gensidigt udelukkende) forhold til hinanden: Man kan ikke hævde, at de og de biologiske egenskaber forklarer de og de træk ved personen, hvis disse egenskaber samtidig er en biologisk forudsætning for personens eksistens som krop. Hvis der er en nødvendig relation mellem krop og person, kan vi ikke sige vi har forklaret personen (vores explanandum) ved at henvise til en række biologiske forhold ved kroppen (explanans). Sammenlign Zinkernagel 1992.

[12] Fordi vi antager, at man her kender den høje korrelation mellem forekomst af gen-b (eller X-ophobning) og den pågældende form for "sindsyge". Man kunne også have valgt "cystisk fibrose" som eksempel (dvs. de symptomer på fænotype-niveau, der er forbundet med denne sygdom), eller en anden ikke-psykisk, rent somatisk fænotype-ændring. I eksemplet bruges "sindsyge" blot som betegnelse for det sammensatte fænotypiske træk vi iagttager. Det er klart, at sindsyge anvendes uspecifikt på en række forskellige sygelige psykiske tilstande, og at de fleste former for sindsyge kan have mange årsager forskellige årsager.

[13] Altså heritabiliteten, der kan defineres som forholdet mellem den variation, der skyldes genetiske faktorer, og den samlede fænotypiske variation; et forhold der kan estimeres på forskellig måde ved statistiske metoder. Disse metoder har praktisk betydning i plante- og husdyravl, idet man lettere kan fremelske træk med høj heritabilitet (træk hvis variation har en høj komponent af genetisk varians).

[14] For en nærmere redegørelse, se fx Suzuki et al. 1989, især kapitel 23 om kvantitativ genetik.

[15] Denne pointe er forklaret grundige end det her er muligt af biologerne Levins & Lewontin 1985, se også Lewontin 1993 og Callebaut 1993, p. 248 ff.

[16] Udtrykket kan bruges i en anden, videnskabelig betydning (om livsprocesser, der enten kan modelleres computationelt; eller hvis fysiske kemi lader sig beskrive under en beregningsmæssig synsvinkel; eller som selv kan sammenlignes med beregningsprocesser som tilfældet er med neuroner i hjernen, jf. Emmeche 1993). Nærværende betydning gjorde Lene Koch mig opmærksom på.