Ti tanker om forskning, rangordning, kvalitet og klovneri


- fremsat i anledning af modtagelsen af "citation laureate" prisen den 24. maj, 2005. *

 

Af Claus Emmeche.


 

Indledning: Man bør altid være taknemmelig for at ens arbejde bliver påskønnet. Når det er sagt, melder spørgsmålet sig: Skal man også være taknemmelig for at blive citeret - og endda få en pris for det? Hvem citerer én for hvad, hvornår og hvorfor? En vis tvivl, og fornemmelsen af tilfældighed og uigennemskuelighed melder sig snart. Derfor: Her er nogle spørgsmål, som kan stilles i anledning af den aktuelle uddeling af prisen ... og nogle meget forsøgsvise svar:

 

1. "Ordener hænger man på idioter" (som Heiberg sagde) - men hvad hænger man citationspriser på - forskere?

Svar: nej, klovne.

 

2. Kan al forskning vurderes efter samme målestok?

Svar: Ja, men vurderingen bliver derefter: éndimensionel.

 

3. Siger citationer noget om forskningskvalitet?

Svar: Det er som at måle kløgtighed på popularitet, eller dygtighed på kendthed. Man kan jo enten være berømt eller berygtet. Man kan citeres for sine fejl, misvisende ideer - brøleren, der blev en klassiker.

 

4. Hvordan har du gjort dig fortjent til denne hæder?

Svar: Et ordentligt svar blæser i databasernes citationsindeks (og metoden hos de analytikere, der har udvalgt materialet og formet resultatet), men tal siger i sig selv intet om indhold.

 

5. Er det ikke vigtigt at se hvor Danmark er bedst og hvem de bedste er?

Svar: Det gøres ikke ved at glemme mangfoldigheden, som i sig selv er en styrke. Glem ikke at spørge: Hvilke formål ligger bag sammenligning og rangordning?

 

6. Giver udvælgelsen af 26 forskere fra forskellige felter ikke et pænt billede af de mange forskellige slags forskning vi har i Danmark?

Svar: Opdelingen virker tilfældig og parodisk grov imod mange områder, især humaniora og samfundsvidenskab. Se på sprogvidenskab, litteraturvidenskab, historie, psykologi, medieforskning, osv. - er det bare ét fedt? Kun en klovn kan foregive at repræsentere det hele.

 

7. Skal Danmark ikke værne om sin elite i såvel forskning som idræt?

Svar: Jo, men forskning er ikke sport, elite er et ret ideologisk ladet begreb, og "elite" i forskning må bedømmes forskelligt fra felt til felt. Man dyrker videnskab for at forstå verden dybere. Sport er en dårlig metafor for videnskab - indsigtsgivende videnskab kræver tid.

 

8. Er det ikke vigtigt at glæde sig over at dansk forskning er så god?

Svar: Så skulle vi fejre dens indhold, ikke gøre dens kvantitet til en fetish.

 

9. Hvilken rolle har de humanistiske fag i dansk forskningspolitik?

Svar: Det er næsten som om den rolle, humaniora tildeles i det samlede billede af forskningen, bliver klovnens, narrens. Noget, man ikke tager seriøst. Men tænk over det: Klovnens funktion er dybt seriøs: At vende vrangen ud på tilvante forestillinger og vedtagne dogmer.

 

10. Sæt nu at ranglisten er fejlagtig - og senere bliver tilbagevist - hvordan ville du så have det med at have modtaget en pris?

Svar: Som en klovn. Så hvorfor ikke tage rollen på forskud?

 


* Baggrundsnote: Da jeg i slutningen af april 2005 fik et brev fra firmaet Thomson Scientific med den noget overraskende meddelelse om at jeg ville modtage en pris som "one of Denmark's most-cited authors for your publications in arts & humanities" fremgik det ikke, hvor mange andre indenfor dette felt, der også var udvalgt, men jeg antog selvfølgelig, i forestillingen om en art repræsentativ udvælgelse, at det måtte være rigtig mange, siden der nu også var plads til en så perifær repræsentant som undertegnede. Større var min til vantro grænsende overraskelse, da jeg dagen før prisuddelingen af en journalist fik at vide, at der blot var én modtager på dette felt, og endnu én indenfor "social science" (undtaget sociologi, arkæologi og antropologi, felter hvorfra ingen overhovedet var udvalgt).
      Jeg skal tilføje, at mit forskningsfelt er videnskabsteori (der i en vis forstand er en humanistisk disciplin) med særlig henblik på naturvidenskab. Jeg har blandt andet arbejdet - og samarbejdet med mange andre - om at anvende semiotik (læren om tegn, noget som igen opfattes som en 'ren' humanistisk disciplin) på studiet af levende systemer, den såkaldte biosemiotik.
      Citationsindeks og citationsdatabaser kan være et nyttigt redskab i selve forskningen (hvis man fx vil opspore senere kommentarer til eller kritik af en artikel), men er også et meget problematisk værktøj når det bruges legitimerende, forskningspolitisk eller som styringsredskab i forskningsadministration.


[English version of this page] Andre links:
  • Firmaets egen foromtale af begivenheden (www.scientific.thomson.com/rc/denmarkawards/).
  • Omtalen i Politiken [pdf backup her].
  • Omtale i Universitetsavisen nr. 0805, Københavns Universitet (artiklen / avisens hjemmeside med pdf.-udg. af nr. 0805). Samme nummer bragte også ovenstående kommentar i en redigeret form.
  • Biblioteksstyrelsens hjemmeside (klik her, eller søg Biblioteksstyrelsens Nyheder, d. 25. maj: "Årets mest citerede danske forskere er nu kåret").
  • Ugeavisen (nr. 21, 2005, d. 26. maj) fra Danmarks Biblioteksskole, med udtalelser fra forskningsprofessor Peter Ingwersen, der er prismodtageren i samfundsvidenskab, og har citationsforskning som sit speciale.