OMverden 4, ? (1990) udgivet af Munksgaards forlagIntuition og virkelighed
Benny Lautrup og Jens Bang
Niels Bohr Institutet
Den menneskelige intuition synes at have en mystisk, næsten
overnaturlig, karakter. Vi mener at bruge intuitionen, når vi med et
"Aha!" oplever at få indsigt i noget, der før forekom uforståeligt. I
de første øjeblikke af et nyt bekendtskab bruger vi intuitionen til at
bedømme den anden persons egenskaber. Når vi skal foretage strategiske
valg, både i det virkelige liv og i spil som skak og bridge, er
intuitionen uundværlig. Kvinder siges at have mere intuition end mænd.
Intuition er et vagt defineret begreb på linie med intelligens, sjæl og
ånd. I modsætning hertil er begreber som skrift, tale, verbaliseret
tankevirksomhed, og logik langt bedre definerede og opfattes som en del
af vores hjernes evne til at behandle symboler, en evne som er meget
nært beslægtet med det, den sædvanlige computer kan. Intuitionen
opfattes som væsentligt forskellig fra computerberegninger.
Hvis man nødig vil indføre ren mystik, må menneskets ånd opfattes som
en funktion af det stof, mennesket består af. Vores intuition må da
også være en del af den informationsprocessering, der foregår i vores
hjerne. Der processeres langt mere information i hjernen, end det vi
oplever som vores bevidste, symbolmanipulerende tankevirksomhed. Blot
det at se, beslaglægger en væsentlig del af hjernens kapacitet
til informationsbehandling, selv om processen i det store og hele
foregår uden for vores bevidsthed.
Intuitionen minder i langt højere
grad om processeringen af visuelle data, end om hjernens langsomme
processering af verbale og symbolske data. Sprogbrugen omkring
intuition synes da også at antyde en almen viden om dette forhold i
udtryk som "Nu ser jeg løsningen" eller "Jeg har gennemskuet ham"
eller "Jeg har et intuitivt overblik over situationen". Det er derfor
ikke urimeligt at foreslå, at medens vores symbolske tankevirksomhed er
knyttet til verbal processering, så er intuitiv tankevirksomhed knyttet
til visuel processering.
Dette betyder ikke nødvendigvis, at vi kun kan tænke intuitivt i
billeder. Ellers ville personer med medfødt blindhed ikke have
intuition! Men intuitionen betjener sig muligvis af samme brede kanaler
til informationsprocessering, som synet gør. Man kan endda en smule
løsagtigt hæfte tal på de to kanaler, den verbale og den visuelle. Et
typisk tal for den hastighed, hvormed vi kan absorbere symbolerne i
tale eller skrift, er omkring 100 bits per
sekund1, medens et typisk tal for
den hastighed, hvormed vi kan absorbere visuelle billeder, er omkring
100 millioner bits per sekund. Så hvis intuitionen benytter sig af
synets bredbåndskanaler, kan den være en million gange hurtigere end
logikken! Det er derfor ikke så underligt, at det er ganske umuligt at
udtrykke de intuitive oplevelser verbalt.
Ved hjælp af intuitionen kan vi tage en enorm "tavs kontekst" i
betragtning i ganske dagligdags situationer. Når vi nærmer os et andet
menneske, er vi ikke bevidste om, at vi analyserer det i detaljer, men
hvis mennesket afviger fra "normalhed", så ser vi det straks. Når vi
træder ind i et rum, er vi os heller ikke bevidste, at vi foretager en
vurdering i forhold til den tavse kontekst, men at det sker, bliver
klart, hvis for eksempel vinduerne sidder i gulvet og tilhørerne på
loftet.
Den tavse kontekst er for det meste baseret på vores erfaringer, selv
om det også er muligt, at der er en nedarvet komponent. Spædbørn har
nok en eller anden medfødt forkærlighed for menneskers ansigter. Alle
de erfaringer, som vores intuition benytter, stammer imidlertid fra den
umiddelbare menneskelige virkelighed. Intuitivt set er Jorden flad! Det
kræver oplevelser langt fra den normale menneskelige hverdag, for
eksempel rejser i rummet, at erkende, at Jorden er rund. Selv om vi har
vidst i århundreder, at Jorden er kugleformet, så har det været en
teoretisk, logisk baseret viden, der så godt som ikke berører
intuitionen.
David Bohm har i sit svar [Bohm, 1990] på vores artikel
[Bang og Lautrup, 1990] fremhævet intuitionens betydning for forståelsen af
kvantemekanikken. I vores artikel kritiserede vi David Bohm for at
indføre, hvad han kalder "intuitive" begreber, som partikelbaner, der
er fremmede for den sædvanlige kvantemekaniske opfattelse af
virkeligheden. Vi søgte at påvise, at ved at indføre sådanne begreber
måtte Bohm komme i strid med gængse anvendelser af udtryk som
"partiklen eksisterer her" og "partiklen befinder sig her". Bohm
synes i sit svar på denne del af kritikken at være på tilbagetog.
Formelt er hans version af kvantemekanikken jo i alle aspekter identisk
med den sædvanlige. Vor kritik retter sig derfor udelukkende mod David Bohm's
sprogbrug, og der er ikke tale om en egentlig videnskabelig konflikt.
Intuitionen er et vigtigt arbejdsredskab for de fleste videnskabsmænd.
Uden intuitionen var det nok vanskeligt at undfange de besynderlige
ideer, som dette århundredes videnskab har lagt frem. Men selv om
intuitionen er den nok væsentligste kilde til ideer, så kan den ikke
bruges til at underbygge videnskabelige resultater. Videnskabelige
artikler er derfor også støvsuget for intuitive forestillinger uden
formel argumentation.
Det er den formelle argumentation, der bærer videnskaben, fordi
videnskab med Bohr's ord drejer sig om, hvorledes vi kan tale om
naturen, snarere end om naturen selv. Det som naturen lærer os, især i
kvantemekanikken, er, at der er måder, som vi ikke kan tale om den på.
Vi kan for eksempel ikke i en kvantemekanisk sammenhæng kommunikere
noget om naturens indretning ved at tale om en partikels sted og
hastighed i samme åndedrag. Men for at tale om baner, er dette nødvendigt.
Kvantemekanisk er partikelbaner derfor et
nytteløst begreb, uanset om vores hverdags sten eller geværkugler
tilsyneladende følger bestemte baner.
Intuitionen om partikelbaner stammer fra det mellemdistanceområde,
mesokosmos, som vi selv individuelt og som art befinder os i. Vores ånd
er udviklet i den nære omverden. Vi kan derfor ingen direkte
intuition have om virkeligheden uden for denne. Medens vi på
legepladsen har lært om Newton's mekanik med dens partikelbaner ved at
spille bold, så er kvantemekanikkens partikel-bølge dualitet kun
blevet tilgængelig for os gennem forfinede forsøg med atomer. Naturen har gennem
kvantemekanikken lært os, at den er anderledes indrettet i det atomare
område end i vores hverdag. David Bohm's partikelbaner, som tiltaler
vores hverdagsintuition, er ikke en del af denne lærdom, og strider
faktisk mod den kvantemekaniske beskrivelse, hvilket han også indrømmer
hen imod slutningen af sit svar til os.
For videnskabsmænd, der beskæftiger sig meget med kvantemekanikken,
opstår der en intuitiv forståelse af atomare forhold i lighed med
forståelsen af, at Jorden er rund. Denne forståelse kan være en vigtig
ledetråd i opstillingen af nye teorier eller eksperimenter, omend
aldrig en del af den formelle beskrivelse af teorien eller de
eksperimentelle resultater. Den intuition om partikelbaner, som Bohm
foreslår at bruge, er derimod et reaktionært forsøg på at opretholde en
virkelighedsopfattelse, som fysikken forlod for henved 60 år siden. Han
minder i denne henseende om ham, der for første gang får forevist en
bil, og forklaret, hvordan eksplosionsmotoren virker. Til sidst siger
han: "Nu forstår jeg det hele; der er bare en ting, jeg gerne vil
vide: Hvor gemmer I hestene?".
References
- [Bohm, 1990]
-
D. Bohm:
Er kvantevirkeligheden forståelig?,
OmVerden nr. 4, s. 37 (1990).
- [Bang og Lautrup, 1990]
-
J. Bang og B. Lautrup:
David Bohms virkelighed,
OmVerden nr. 3, s. 30 (1990).
Footnotes:
1Informationstransport måles i enheder, der kaldes
"bits per sekund", hvor "bits" er den elementære information, man
opnår ved svaret på et "ja/nej" spørgsmål.