OMverden 4, ? (1990) udgivet af Munksgaards forlag

Intuition og virkelighed

Benny Lautrup og Jens Bang
Niels Bohr Institutet

Den menneskelige intuition synes at have en mystisk, næsten overnaturlig, karakter. Vi mener at bruge intuitionen, når vi med et "Aha!" oplever at få indsigt i noget, der før forekom uforståeligt. I de første øjeblikke af et nyt bekendtskab bruger vi intuitionen til at bedømme den anden persons egenskaber. Når vi skal foretage strategiske valg, både i det virkelige liv og i spil som skak og bridge, er intuitionen uundværlig. Kvinder siges at have mere intuition end mænd.
Intuition er et vagt defineret begreb på linie med intelligens, sjæl og ånd. I modsætning hertil er begreber som skrift, tale, verbaliseret tankevirksomhed, og logik langt bedre definerede og opfattes som en del af vores hjernes evne til at behandle symboler, en evne som er meget nært beslægtet med det, den sædvanlige computer kan. Intuitionen opfattes som væsentligt forskellig fra computerberegninger.
Hvis man nødig vil indføre ren mystik, må menneskets ånd opfattes som en funktion af det stof, mennesket består af. Vores intuition må da også være en del af den informationsprocessering, der foregår i vores hjerne. Der processeres langt mere information i hjernen, end det vi oplever som vores bevidste, symbolmanipulerende tankevirksomhed. Blot det at se, beslaglægger en væsentlig del af hjernens kapacitet til informationsbehandling, selv om processen i det store og hele foregår uden for vores bevidsthed.
Intuitionen minder i langt højere grad om processeringen af visuelle data, end om hjernens langsomme processering af verbale og symbolske data. Sprogbrugen omkring intuition synes da også at antyde en almen viden om dette forhold i udtryk som "Nu ser jeg løsningen" eller "Jeg har gennemskuet ham" eller "Jeg har et intuitivt overblik over situationen". Det er derfor ikke urimeligt at foreslå, at medens vores symbolske tankevirksomhed er knyttet til verbal processering, så er intuitiv tankevirksomhed knyttet til visuel processering.
Dette betyder ikke nødvendigvis, at vi kun kan tænke intuitivt i billeder. Ellers ville personer med medfødt blindhed ikke have intuition! Men intuitionen betjener sig muligvis af samme brede kanaler til informationsprocessering, som synet gør. Man kan endda en smule løsagtigt hæfte tal på de to kanaler, den verbale og den visuelle. Et typisk tal for den hastighed, hvormed vi kan absorbere symbolerne i tale eller skrift, er omkring 100 bits per sekund1, medens et typisk tal for den hastighed, hvormed vi kan absorbere visuelle billeder, er omkring 100 millioner bits per sekund. Så hvis intuitionen benytter sig af synets bredbåndskanaler, kan den være en million gange hurtigere end logikken! Det er derfor ikke så underligt, at det er ganske umuligt at udtrykke de intuitive oplevelser verbalt.
Ved hjælp af intuitionen kan vi tage en enorm "tavs kontekst" i betragtning i ganske dagligdags situationer. Når vi nærmer os et andet menneske, er vi ikke bevidste om, at vi analyserer det i detaljer, men hvis mennesket afviger fra "normalhed", så ser vi det straks. Når vi træder ind i et rum, er vi os heller ikke bevidste, at vi foretager en vurdering i forhold til den tavse kontekst, men at det sker, bliver klart, hvis for eksempel vinduerne sidder i gulvet og tilhørerne på loftet.
Den tavse kontekst er for det meste baseret på vores erfaringer, selv om det også er muligt, at der er en nedarvet komponent. Spædbørn har nok en eller anden medfødt forkærlighed for menneskers ansigter. Alle de erfaringer, som vores intuition benytter, stammer imidlertid fra den umiddelbare menneskelige virkelighed. Intuitivt set er Jorden flad! Det kræver oplevelser langt fra den normale menneskelige hverdag, for eksempel rejser i rummet, at erkende, at Jorden er rund. Selv om vi har vidst i århundreder, at Jorden er kugleformet, så har det været en teoretisk, logisk baseret viden, der så godt som ikke berører intuitionen.
David Bohm har i sit svar [Bohm, 1990] på vores artikel [Bang og Lautrup, 1990] fremhævet intuitionens betydning for forståelsen af kvantemekanikken. I vores artikel kritiserede vi David Bohm for at indføre, hvad han kalder "intuitive" begreber, som partikelbaner, der er fremmede for den sædvanlige kvantemekaniske opfattelse af virkeligheden. Vi søgte at påvise, at ved at indføre sådanne begreber måtte Bohm komme i strid med gængse anvendelser af udtryk som "partiklen eksisterer her" og "partiklen befinder sig her". Bohm synes i sit svar på denne del af kritikken at være på tilbagetog. Formelt er hans version af kvantemekanikken jo i alle aspekter identisk med den sædvanlige. Vor kritik retter sig derfor udelukkende mod David Bohm's sprogbrug, og der er ikke tale om en egentlig videnskabelig konflikt.
Intuitionen er et vigtigt arbejdsredskab for de fleste videnskabsmænd. Uden intuitionen var det nok vanskeligt at undfange de besynderlige ideer, som dette århundredes videnskab har lagt frem. Men selv om intuitionen er den nok væsentligste kilde til ideer, så kan den ikke bruges til at underbygge videnskabelige resultater. Videnskabelige artikler er derfor også støvsuget for intuitive forestillinger uden formel argumentation.
Det er den formelle argumentation, der bærer videnskaben, fordi videnskab med Bohr's ord drejer sig om, hvorledes vi kan tale om naturen, snarere end om naturen selv. Det som naturen lærer os, især i kvantemekanikken, er, at der er måder, som vi ikke kan tale om den på. Vi kan for eksempel ikke i en kvantemekanisk sammenhæng kommunikere noget om naturens indretning ved at tale om en partikels sted og hastighed i samme åndedrag. Men for at tale om baner, er dette nødvendigt. Kvantemekanisk er partikelbaner derfor et nytteløst begreb, uanset om vores hverdags sten eller geværkugler tilsyneladende følger bestemte baner.
Intuitionen om partikelbaner stammer fra det mellemdistanceområde, mesokosmos, som vi selv individuelt og som art befinder os i. Vores ånd er udviklet i den nære omverden. Vi kan derfor ingen direkte intuition have om virkeligheden uden for denne. Medens vi på legepladsen har lært om Newton's mekanik med dens partikelbaner ved at spille bold, så er kvantemekanikkens partikel-bølge dualitet kun blevet tilgængelig for os gennem forfinede forsøg med atomer. Naturen har gennem kvantemekanikken lært os, at den er anderledes indrettet i det atomare område end i vores hverdag. David Bohm's partikelbaner, som tiltaler vores hverdagsintuition, er ikke en del af denne lærdom, og strider faktisk mod den kvantemekaniske beskrivelse, hvilket han også indrømmer hen imod slutningen af sit svar til os.
For videnskabsmænd, der beskæftiger sig meget med kvantemekanikken, opstår der en intuitiv forståelse af atomare forhold i lighed med forståelsen af, at Jorden er rund. Denne forståelse kan være en vigtig ledetråd i opstillingen af nye teorier eller eksperimenter, omend aldrig en del af den formelle beskrivelse af teorien eller de eksperimentelle resultater. Den intuition om partikelbaner, som Bohm foreslår at bruge, er derimod et reaktionært forsøg på at opretholde en virkelighedsopfattelse, som fysikken forlod for henved 60 år siden. Han minder i denne henseende om ham, der for første gang får forevist en bil, og forklaret, hvordan eksplosionsmotoren virker. Til sidst siger han: "Nu forstår jeg det hele; der er bare en ting, jeg gerne vil vide: Hvor gemmer I hestene?".

References

[Bohm, 1990]
D. Bohm:
Er kvantevirkeligheden forståelig?,
OmVerden nr. 4, s. 37 (1990).
[Bang og Lautrup, 1990]
J. Bang og B. Lautrup:
David Bohms virkelighed,
OmVerden nr. 3, s. 30 (1990).

Footnotes:

1Informationstransport måles i enheder, der kaldes "bits per sekund", hvor "bits" er den elementære information, man opnår ved svaret på et "ja/nej" spørgsmål.