Hvad er
forholdet
mellem
iagttager
og det
iagttagede,
og mellem
kort og
landskab?
Waterfall
by
M.C. Escher
|
Velkommen til kursushjemmesiden for "Videnskabsteori for Biologer", et kursus på biologistudiet (2. år, 3. blok, bachelordelen) i studieordningen for biologi på Københavns Universitet.
Kursets formål: Biologisk videnskabsteori bør 1) være et sted i studiet, hvor den studerende får tid og redskaber til at reflektere over biologien, og bidrage til at styrke den studerendes interesse, nysgerrighed og forståelse i forhold til biologi som videnskab og som fag, 2) give den studerende indsigt i videnskabsteoretiske kernebegreber og bibringe begrebslige redskaber til den kritiske sans og evnen til at stille interessante spørgsmål, 3) give den studerende en fornemmelse for biologiens historie og samfundsmæssige relevans, så studiet anskues i større sammenhæng.
Institutter:
Kurset er etableret ved et samarbejde mellem fakultetets bachelorstudienævn, Biologisk Institut, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier (CNV) og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND).
|
1. Aktuelle oplysninger for kursusstart 2015 |
Skemaoplysninger 2015:
Placering i blokstruktur: skemagruppe A.
Blok 3 strækker sig i foråret 2015 over ugenumrene 6-15. Uge 13 er læseuge og uge 15 er eksamensuge.
Forelæsninger og gruppearbejde:
Tirsdag formiddage, i Lundbeckfond-auditoriet i Biocenteret (Ole Maaløes Vej 5, hovedindgang i bygning 1), start kl. 9:15.
Forelæsninger inkl. gruppearbejde: kl. 9:15 - 12:00. Datoer, tirsdagene:
d. 3/2: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (introduktion)
d.10/2: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (tema 1)
d.17/2: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (tema 2)
d.24/2: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (tema 3)
d. 3/3: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (tema 4)
d.10/3: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (tema 5)
d.17/3: Lundbeckfond-aud., start kl. 9:15 (tema 6)
Diskussionstimer
foregår i Biocenteret, i de samme uger som forelæsningerne. Undervisningslokalerne befinder sig i stueetagen i bygning 4 og første sal i bygning 2. Skemaet for holdene:
Hold 1: onsdag 13-16: Lokale oplyses
Hold 2: torsdag 9-12: Lokale oplyses
Hold 3: torsdag 9-12: Lokale oplyses
Hold 4: torsdag 9-12: Lokale oplyses
Hold 5: torsdag 13-16: Lokale oplyses
Hold 6: torsdag 13-16: Lokale oplyses
Hold 7: torsdag 13-16: Lokale oplyses
Hold 8: torsdag 13-16: Lokale oplyses
Om holdbytte:
Oplysninger om holdbytte gives på Absalon.
Kursusperioden samlet set: Uge 6-15, 2015, se ovenfor om blok 3. Kurset afholdes en gang om året.
Undervisningsform: Forelæsninger, gruppearbejde og diskussionsøvelser.
Undervisningssprog: dansk og engelsk. Overvejende dansk, men i enkelte tema forelæses på engelsk.
Undervisningsmaterialer / pensum
- Claus Emmeche (red.) m.fl.: Kompendium for Biologisk Videnskabsteori, del I og II. 2015. (fås i bogladen på Biocenteret ca. d. 30. januar eller før)
Pensum udgøres af ovenstående. Gennemgangen af pensum i kurset følger de nummererede tema i kompendiet.
En supplerende lærebog (Hanne Andersen m.fl. (2006): Videnskabsteori for de biologiske fag. Biofolia) og kompendium kan fås i bogladen i Biocenteret.
Kontaktperson:
Claus Emmeche, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, IND, KU, email: cemmeche [snabel-a] ind.ku.dk
Undervisere:
Lærere fra Biologi, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Institut for Naturfagenes Didaktik.
Eksamensform:
Afsluttende mundtlig eksamen af 15 minutters varighed med intern censur. Afholdes i uge 15 dvs. d. 7. april til 10. april. Flere detailoplysninger senere.
Links:
|
2. Seneste nyt om praktiske spørgsmål 2014 |
Om eksamen: oplysninger kommer senere, se i Absalon.
|
3. Hvad er videnskabsteori for biologer? |
Videnskabsteori for biologer handler om hvad det egentlig betyder, at biologien er en videnskab - hvad er biologisk forskning for en fisk? Generelt er videnskabsteori er et forskningsområde, der beskæftiger sig med videnskaben som menneskelig aktivitet, dens styrker og svagheder, biologiens forhold til sit genstandsområde (den levende natur), forskningens udøvere og dens forhold til brugerne i det samfund, den er placeret i. Det handler om viden, erkendelse og indsigt, men også om metode, tjek, tillid og samarbejde. Om dyr, planter og mikroorganismer, men også om magt, karriere og konkurrence. Videnskaben har sin egen etik - regler for god forskningspraksis - men den rejser også etiske spørgsmål i forhold til de steder man bruger videnskab: teknologi, marked, politik, uddannelse. Når faget er biologi vil bioetik derfor opfattes som en del af videnskabsteori for biologer.
Som forskningsområde omfatter videnskabsteori traditionelt videnskabshistorie, inklusive teorier om videnskabernes historiske egendynamik og samspil med teknologi og samfund; desuden videnskabsfilosofi, herunder filosofiske analyser af videnskabelig metode, teori-udvikling, vidensformer og samspil mellem data, modeller, teorier og eksperimenter, samt videnskabssociologi, herunder sociale studier af videnskaben som kollektivt normstyret fænomen, videnskabernes etik, forskningens organisation, disciplindannelse og forskningspolitik. Betegnelsen videnskabsstudier anvendes om en række nyere sociologiske, historiske, antropologiske og psykologiske tilgange til især case-studier af bestemte enkeltvidenskaber, bl.a. studier af videnskabelige kontroverser, laboratoriestudier, forholdet til offentligheden, og standarder for objektivitet.
Videnskabsteori er m.a.o. et stærkt tværfagligt forskningsområde, der spænder fra konkrete casestudier til mere teoretiske analyser og modeller. En række internationale fagtidskrifter (eksempelvis Journal for General Philosophy of Science; British Journal of the Philosophy of Science; Metascience; Social Studies of Science, Biology & Philosophy,) formidler denne forskning. Som fag er "Biologiens videnskabsteori" således hverken forbeholdt biologer, filosoffer, historikere eller sociologer, men beror på et samspil mellem disse grupper.
I kurset her er undervisningen bygget op omkring nogle temaer, der illustrerer forskellige aspekter af biologiens filosofi og sociologi. Til hvert tema er knyttet nogle eksempler, cases, som eksempelvis kan belyse emner som opfattelsen af årsager, biologien som naturvidenskab, evolutionsteoriens status, studiet af komplekse fænomener som dannelse af den hele fænotype eller udviklingen af psykisk liv hos dyr, biodiversitet og biosafety, og genetikken som ny eugenik. I kompendiet (se ovenfor) findes beskrivelser af de enkelte tema og læsevejledninger til arbejdet med de enkelte cases. Kompendiet og temabeskrivelserne redigeres løbende af lærergruppen, som er interesseret i forslag til ændringer.
|