Hvad er Fagets Videnskabsteori?af Claus Emmeche
artikel bragt (lettere forkortet) i Hovedområdet nr.3, 9. maj, 2003.
Hvad er Fagets Videnskabsteori?
Samtidig med fakultetets indførelse af en ny blokstruktur der muliggør en mangfoldighed af studieforløb, arbejder studienævnene med indførelse af et helt nyt studieelement, "Fagets Videnskabsteori" (FVT). Det skal indgå i bachelorstudierne, så vi taler ikke om forskeruddannelse, men om kurser der kan uddybe forståelsen af hvad forskning er. Hvad går FVT så ud på? Den nye studieelement er skabt på baggrund af en rapport om filosofikum-lignende kurser udarbejdet af en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet. Som følge af arbejdet indgik den tidligere undervisningsminister en aftale med Rektorkollegiet om, hvordan videnskabsteoretiske og metodiske diskussioner kan blive en naturlig del af ethvert universitetsstudium. Aftalen gælder for samtlige universitetsuddannelser, men der er grund til at understrege "faget" i Fagets Videnskabsteori: Der er ikke tale om ét generelt filosofikum, men om specifikke kurser, under studienævnenes ansvar, i fx "fysikkens videnskabsteori", "biologiens videnskabsteori", osv. Det er samtidigt klart, at disse kurser vil have betydelige indholdsmæssige overlap. De skal nemlig bidrage til en dybere forståelse hos de studerende ikke bare af begreber som videnskab, teoriudvikling, gyldighed, bevis, sandsynlighed, m.v., men også en række specifikke spørgsmål om videnskabens sociale natur, dens etik og filosofi, og dens forhold til (fx nano og bio)teknologi og samfund. Og hvorfor et udtryk som "videnskaben" i bestemt form ental ikke er uproblematisk: En af tendenserne i moderne videnskabsteori har netop været at betone heterogeniteten i de aktiviteter på en institution som KU, der alle kalder sig videnskab. Den politiske hensigt med aftalen er at forhindre fag-idioti. Man vil gerne have et studieelement, der bidrager til at gøre kandidaterne bedre egnede til at varetage de funktioner, deres uddannelse kvalificerer dem til. Kurserne skal modvirke risikoen for, at de studerendes faglige fordybelse fører til et fagligt snæversyn, der reelt gør dem mindre egnede i de ofte tværfaglige sammenhænge, de vil komme til at fungere i. FVT bør bidrage til realistisk faglig selvforståelse og en passende faglig ydmyghed. Studienævnene er nu i gang med at se på hvor de enkelte FVT bedst placeres, undervisningsform og -indhold osv., og en tværfaglig lærergruppe med repræsentanter fra alle fakultetets institutter (og undervisere i bl.a. bioetik fra KVL) er gået sammen om at samarbejde på tværs af fagene om de almene dele af undervisningen. FVT-gruppen vil i samarbejde med Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier skabe et miljø for diskussioner, der har fokus på det samspil mellem enkeltfaglig og videnskabsteoretisk forskning, som udviklingen af kurserne må baseres på. Studienævnene er allerede nu så langt at det ligger nogenlunde klart hvor FVT-kurserne (omfattende en halv blok, dvs. et kursus af størrelsen 7,5 ECTS) vil blive placeret, og der tegner sig nogle interessante muligheder for samarbejder på tværs, fx om bioetik. De studerende som skal have FVT starter i 2004 og får kurset på 2. eller 3. år, så er der tid til didaktisk udviklingsarbejde. Derfor omdannes det gamle kursus i "Naturfilosofi" på Niels Bohr Institutet til et nyt kursus i "Naturvidenskabsteori", der som frivilligt tilvalg kan følges ved NBI fra efteråret 2003. På nogen fag har man allerede kurser, som kan opgraderes til FVT, mens man på andre fag må kreere det som noget nyt. Men hvad pokker er videnskabsteori? Det er teorier om hvad videnskab (eller forskning i bred forstand) er, baseret på empiriske undersøgelser. De kan fx omhandle fænomener som den historiske udvikling af en disciplin; forholdet mellem en teoris begreber og den ikke-sproglige virkelighed; eller forskningens afhængighed af sociale faktorer. Den enkelte kemiker, geolog eller matematiker har også i kraft af sin erfaring en spontan og ofte implicit teori om videnskab og om det, som skiller god og dårlig forskning. I videnskabsteori ekspliciteres disse teorier, og der eksisterer et blomstrende forskningsområde (i Danmark ofte benævnt "forskning i forskning"), som systematisk udforsker forskningens natur, rolle og udvikling i et moderne samfund. Pladsen her tillader ikke noget videnskabsteoretisk lynkursus (den interesserede kan på www.nbi.dk/natphil/FVT/ finde links til mere materiale), men det er vigtigt at gøre opmærksom på to ting: 1) Der er ikke nogen endegyldig sandhed om hvad videnskab er; videnskab er selv i dynamisk udvikling og må underkastes nye og kritiske analyser. 2) For FVT-kurserne er det vigtigt at konkretisere de teoretiske ideer om videnskab med konkrete cases. Der findes i litteraturen et væld af gode cases, hvor man har undersøgt fx bestemte videnskabelige kontroverser, tavs viden i det eksperimentelle håndværk, modellering, opkomsten af tværvidenskabelige felter som molekylærbiologi o.l., eller undersøgt "uren" fusket forskning, eller forskellige former for misbrug af videnskab. Det er en spændende udfordring at udvikle kurserne, og få forbundet de enkelt-faglige kompetencer med de almene filosofiske og historiske perspektiver. Heldigvis er der institutter, der allerede har videnskabsteori eller -historie som en naturlig del af den faglige profil, mens andre er ved at etablere muligheder for at FVT kommer til at udgøre en integreret del af instituttets samlede aktivitet, for at sikre en så professionel og vedkommende undervisning som mulig. Disse tiltag kan kun hilses velkomne, for det er vigtigt at sikre, at også denne del af undervisningen i den nye studiestruktur bliver forskningsbaseret. Naturvidenskab er drevet af nysgerrighed i en moralsk gave-økonomi, hvor drivkræfterne er fri udveksling af resultater, kritisk åbenhed, objektivitet, universalitet og samfundsnytte. ...Eller ... er der afstand mellem dette ideal og virkeligheden? Og kan afstanden gøres mindre? Spørgsmål som disse er både almene, brændende aktuelle, og videnskabsteoretiske.
(På den nævnte web-adresse er der links til en udybende beskrivelse af videnskabsteori, og løbende opdateringer om arbejdet med studieelementet på fakultetet.)
Claus Emmeche er lektor ved Center for Naturfilosofi og
|