websted for undervisere i fagets videnskabsteori:

(1) Videnskabsteori som forskningsområde

Videnskabsteori er et tværfagligt forskningsområde omhandlende videnskaberne i deres mange dimensioner.

Videnskabsteori omfatter traditionelt videnskabshistorie, inklusive teorier om videnskabernes historiske egendynamik (jf. Kuhn) og samspil med teknologi og samfund; desuden videnskabsfilosofi, herunder filosofiske analyser af videnskabelig metode, teori-udvikling, vidensformer og samspil mellem data, modeller, teorier og eksperimenter, samt videnskabssociologi, herunder sociale studier af videnskaben som kollektivt normstyret fænomen, videnskabernes etik, forskningens organisation, disciplindannelse, forskningspolitik m.v.). Betegnelsen videnskabsstudier anvendes om en række nyere sociologiske, historiske, antropologiske og psykologiske tilgange til især case-studier af bestemte enkeltvidenskaber, bl.a. studier af videnskabelige kontroverser, laboratoriestudier, forholdet til offentligheden, standarder for objektivitet, m.v..
      Videnskabsteori er m.a.o. et stærkt tværfagligt forskningsområde, der spænder fra konkrete casestudier til mere teoretiske analyser og modeller. En række internationale fagtidskrifter (Journal for General Philosophy of Science; British Journal of the Philosophy of Science; Metascience; Social Studies of Science, Biology & Philosophy, etc.) formidler denne forskning. Som fag er eksempelvis "Biologiens videnskabsteori" således hverken forbeholdt biologer, filosoffer, historikere eller sociologer, men beror på et samspil mellem disse grupper.

(2) Videnskabsteori som undervisningsfag

Som obligatorisk undervisningsfag på universiteter og højere læreranstalter har videnskabsteori ("Fagets Videnskabsteori" på grunduddannelsen) fået rollen som et kursus, hvor de studerende gives et struktureret frirum til at filosofere over deres eget fags forudsætninger og historisk-samfundsmæssige kontekst. For de studerende på de naturfaglige uddannelser betyder det, at de skal tilbydes begrebslige redskaber til at reflektere over

• deres fag i et bredere perspektiv
• deres faglige identitet
• fagets egenart i et filosofisk og historisk-samfundsmæssigt perspektiv
• deres fags placering i forhold til andre vidensfelter, såvel natur- som kultur- og samfundsvidenskabelige
• styrker og begrænsninger fagets metoder og ved videnskab i al almindelighed
• videnskab og teknologi problemskaber og problemløser i et moderne risikosamfund