|
Om videnskabelige opdagelser og naturvidenskabelig selvforståelse - kampen om videnskabshistorien.
(Dette tema er taget fra kemi/biokemi/nanoteknologi-rapporten som kan hentes her).
Temaet handler om de forskellige måder hvorpå fortællinger om naturvidenskabernes historie er med til at forme den selvforståelse og faglige identitet man udstyres med i løbet af en naturvidenskabelig uddannelse.
Til at belyse dette tema har vi valgt opdagelsen af DNA-dobbeltheliksen som case. I relation til denne case skal de studerende behandle og reflektere over den rolle, som videnskabshistoriske fortællinger spiller i naturvidenskabelige uddannelser for dannelsen af en faglig identitet, herunder særlig den proces hvorved forskere i forsøget på at sætte deres aftryk på den videnskabelige historieskrivning, forsøger at påvirke ikke blot deres eget, men også hinandens eftermæle.
I forbindelse med casen har vi valgt en række forskellige tekster, bl.a. inkluderende Watson og Cricks originalartikel fra 1953; et uddrag af The Double Helix (Watsons egen selvbiografiske beretning fra 1968 om opdagelsen heraf), et uddrag af Anne Sayrés Rosalin Franklin and DNA fra 1975 (hvor Franklin bliver gjort til en slags feministisk heltinde der blev frarøvet en Nobelpris); Brenda Maddox' artikel The double helix and the 'wronged heroine' fra tidsskriftet Nature udgivet i forbindelse med 50-års jubilæet for Watson og Cricks originale dobbeltheliksartikel (den indeholder et angreb på nogle af påstandene i Sayres bog); samt et uddrag af retorikeren Alan G. Gross' bog The Rhetoric of Science fra 1990, som giver en retorisk analyse både af Watson og Cricks originale dobbeltheliksartikel og Watsons bog.
Til temaet har vi knyttet en introduktionsforelæsning ("Videnskabelig historieskrivning og videnskabelige dagsordener: Mendels 9 liv") der skal introducere de studerende til temaet. Til denne, har vi som forelæsningstekst valgt Jan Sapps The Nine Lives of Gregor Mendel. Artiklen præsenterer hvordan Mendels oprindelige forsøg med ærtebælgplanter gennem biologiens historie er blevet brugt til at støtte vidt forskellige videnskabelige opfattelser, og tjener sammen med forelæsningen til at introducere de studerende for det centrale perspektiv, som de skal bruge i til at analysere casen.
|
