|
Om Universitetsloven 2003 og universitetets idé.
(Dette tema er taget fra kemi/biokemi/nanoteknologi-rapporten som kan hentes her).
Her sættes fokus på det, som Hans Fink kalder "universitetets idé." Med universitetets idé forstås et ensemble af værdier, som - mener Fink - har givet universitetet dets unikke form. Hans Fink identificerer fem værdier, som han mener kendetegner et universitet:
(1) princippet om tæt forbindelse mellem forskning og uddannelse,
(2) princippet om forskningsfrihed,
(3) princippet om undervisningsfrihed,
(4) princippet om selvstyre, og
(5) princippet om videnskabens enhed.
Med Fink kan man sige, at hvis en vidensproducerende og -formidlende institution ikke lever op til disse fem idealer, så er der ikke tale om et universitet.
Til at belyse temaet "Universitetets idéhistorie", har vi valgt to grundtekster. Den ene tekst er den ovenfor refererede tekst, som Hans Fink har skrevet. Teksten er valgt, idet den giver et glimrende overblik over "universitetets idé." Hans Fink er filosof ved Aarhus Universitet, og var aktiv i forbindelse med tilblivelsen af aftalen mellem rektorkollegiet og tidl. undervisningsminister Margrethe Vestager, om at indføre kurser i videnskabsteori på alle landets universitære bacheloruddannelser.
Den anden grundtekst er skrevet af den svenske professor i statskundskab ved Stockholm Universitet Björn Wittrock, der har "viden og universiteter" som et af sine forskningsområder. Teksten giver en historisk redegørelse for hvordan universitetets idé har udviklet sig, og hvordan den har været med til at give universitetet dets nuværende form. Wittrock tager udgangspunkt i det han kalder universitetets genfødsel (som finder sted omkring 1810), hvor grundstenene til det moderne universitet lægges. Herfra følges udviklingen af det forskningsbaserede universitet (slutningen af det 19. århundrede) frem til nutiden, hvor universitetet revurderes.
Vi forestiller os, at tema 2s undervisning består af to seancer: Et plenum, hvor der dels forelæses over Fink og Wittrocks tekster, og dels arrangeres en paneldebat mellem en kemiker (evt. miljøkemiker), en biokemiker og en nanoteknolog over emnet: Vurderinger af den nye universitetslovs betydning for biokemi, kemi, miljøkemi og nanoteknologi.
Til temaet om universitetets idéhistorie - og i forlængelse af den foreslåede paneldebat - har vi tilknyttet en case, der ser nærmere på den krise, som universitetet beskyldes for at befinde sig i i dag. Helt konkret behandler casen hændelsen: "Den nye universitetslov", som søges forklaret af og vurderet i forhold til "universitetets idé." Den nye universitetslov er af kritikere blevet anklaget for at afskaffe universiteternes uafhængighed. Yderligere skal det bemærkes, at argumentationen for og imod den nye universitetslov kraftigt refererer til universitets idéhistorie.
|
