|
Videnskabelig fakticitet og videnskabelig troværdighed - empiriens rolle i videnskabelige diskussioner.
(Dette tema er taget fra kemi/biokemi/nanoteknologi-rapporten som kan hentes her).
Temaet handler om de forskellige måder hvorpå fortællinger om naturvidenskabernes historie er med til at forme den selvforståelse og faglige identitet man udstyres med i løbet af en naturvidenskabelig uddannelse.
Temaet drejer sig om videnskabelig fakticitet, dvs. om den proces hvorved bestemte empiriske påstande etableres som videnskabelige fakta. De fleste opfatter videnskab (og måske viden i det hele taget), som noget der er baseret på fakta eller erfarede kendsgerninger. Denne grundopfattelse er udgangspunkt for flere forskellige videnskabsfilosofiske positioner, herunder såvel realismen, empirismen og positivismen, der alle findes i flere forskellige historiske udgaver.
Afgørelsen af, hvornår en påstand kvalificerer sig til at blive etableret som en videnskabelig kendsgerning er imidlertid langt fra en triviel proces. Denne proces involverer ikke blot resultater af konkrete observationer og eksperimenter, men også spørgsmål om autoritet, ekspertise, troværdighed, og forudgående teoretiske baggrundsantagelser. Sigtet med dette tema er netop, at de studerende bliver i stand til at behandle forholdet mellem disse størrelser i relation til konkrete videnskabelige diskussioner.
Som case har vi valgt kontroversen om kold fusion. Hertil har vi dels knyttet en række originalartikler fra højdepunkterne i kontroversen, og dels nogle mere overordnede gennemgangsartikler, herunder artikler, der er skrevet af praktiserende naturvidenskabelige forskere, og videnskabssociologiske artikler. Endelig har vi som redskabstekst valgt Ernan McMullins Scientific Controversy and its Termination. Denne tekst analyserer dynamikken i forskellige typer af videnskabelige kontroverser, og beskriver bl.a. tre mulige måder hvorpå en videnskabelige kontrovers kan afsluttes.
|
