|
Videnskabelig uredelighed - om saglighedens former og grænser.
(Dette tema er taget fra kemi/biokemi/nanoteknologi-rapporten som kan hentes her).
Dette tema beskæftiger sig med tilfælde hvor forskere bedømmes til at have forbrudt sig mod almindeligt accepterede standarder for videnskabelig saglighed og redelighed. Som overskriften antyder sætter dette tema særligt fokus på forholdet mellem videnskabelige normer og uredelighed. Afgørelsen af hvorvidt en given handlemåde falder uden for hvad der er videnskabeligt acceptabelt er naturligvis ikke fuldstændig uafhængigt af det billede man har af hvordan normalvidenskab foregår. Men derudover indeholder sager med beskyldninger omkring videnskabelig uredelighed også en social dimension, hvor der er interaktion mellem anklagere, eventuelle nedsatte undersøgelsesudvalg, og forskere der er blevet ramt af sådanne anklager. Sigtet med Tema 4, er at de studerende bliver i stand til at forholde sig til forholdet mellem disse størrelser både i forhold til konkrete sager om videnskabelig uredelighed og til mere afdæmpede diskussioner, hvor en eller flere af parterne hævder at modparten laver dårlig videnskab eller er uvidenskabelig.
Casebehandlingen af dette tema tager udgangspunkt i sagen om Jan Hendrick Schön, en lovende og internationalt anerkendt ung nanoforsker, der for relativ nylig blev fyret fra Bell-laboratorierne på grund af en sag om en række angiveligt meget grove brud på almindeligt accepterede standarder for redelig praksis. Hertil har vi knyttet en række nyhedsartikler både fra den interne videnskabelige verden (Nature) og fra den mere "almene" offentlighed (Politiken og Information), samt, som hovedkilde, rapporten fra det undersøgelsesudvalg, der blev nedsat af Bell-laboratorierne for at undersøge anklagerne imod Schön. Endelig har vi som redskabstekst valgt sociologen Robert K. Mertons artikel "Science and Democratic Social Structure", samt Christian Barons "Daston: Videnskabens moraløkonomier."
|
