|
Kemiske, biologiske og nanoteknologiske masseødelæggelsesvåben.
(Dette tema er taget fra kemi/biokemi/nanoteknologi-rapporten som kan hentes her).
I dette tema behandles relationen mellem naturvidenskab og civilisation; eller spurgt med andre ord: Har naturvidenskaben et socialt ansvar? Udgangspunktet er det, som den finske filosof Georg Henrik von Wright har kaldt myten om fremskridtet, altså myten om at videnskabeligt og teknologisk fremskridt automatisk også medfører etisk eller civilisatorisk fremskridt. Wright mener ikke, at naturvidenskabelig viden automatisk omsættes til "gavnlig" teknologi (dvs. teknologi, der ubetinget gavner hele menneskeheden).
Den danske filosof Hans Fink diskuterer i sin tekst Universitetsfagenes etik bl.a. denne problemstilling. Han opregner fire områder, hvor han mener, at forskere/videnskabsmænd har ansvar: -
Forskere har ansvar for ikke at sætte faget over sagen (altså i forhold til ikke at være fagligt bornerte).
- Forskere har ansvar for forskningsprocessen (under dette punkt nævnes udvalget vedr. videnskabelig uredelighed, og der citeres fra bekendtgørelsen der fastlægger reglerne for udvalgets arbejde).
- Forskere har ansvar i forhold til forskningens genstand (her vendes bl.a. Helsinki-deklarationen, der vedr. forskning der har med levende mennesker at gøre).
- Forskere har ansvar i forhold til samfundsudviklingen (her behandles UNESCO-dokumentet Declaration on Science and the Use of Scientific Knowledge).
Masseødelæggelsesvåben, ophobning af hormonlignende kemiske stoffer i miljøet, ozonhul, klimaændringer samt multiresistente bakterier er eksempler på det tekno-videnskabelige fremskridts bagsider. Teknologi er dialektisk - den har både gode og dårlige sider.
|
