|
Hvordan påvirker kampen mellem tilhængere af forskellige paradigmer udviklingen inden for en videnskabelig disciplin?
(Dette tema er taget fra biologi-rapporten, som kan hentes her).
Temaet her (tema nr. 7) handler om forholdet mellem ønsket (og forestillingen) om videnskaben som en metode til at nå sikker viden på, og den videnskabsteoretiske forestilling at enhver videnskabelig aktivitet er indlejret i et givet paradigme. Siden 1960'erne har det været en forholdsvis almindelig accepteret videnskabsteoretisk erkendelse, at videnskabelige aktiviteter er indlejret i nogle bestemte kontekstuelle rammer, af Thomas Kuhn betegnet som paradigmer.
Denne forestilling har fået en del videnskabsfilosoffer (men også naturvidenskabelige forskere) til at tale om en rationalitetskrise, som angiveligt er forårsaget af, at forskningens paradigmeafhængighed underminerer forestillingen om videnskab som en objektiv og rationel aktivitet, hvor eksperimenter/observationer, samt de bedste argumenter frembringer et fundament, på hvilken det er muligt at nå sikker eller "sand" viden. Formålet med dette tema er at gøre de studerende i stand til at kunne erkende forskellige bagvedliggende paradigmatiske forudsætninger i videnskabelige kontroverser, og samtidig kontruktivt at kunne vurdere sagligheden af argumenter i forhold til en given problemstilling.
Til temaet er knyttet tre introduktionsforelæsninger. For det første en almen videnskabsteoretisk forelæsning ("Videnskabens forudsætninger") hvor de studerende vil blive præsenteret for Kuhns paradigmebegreb. For det andet to biologiske introduktionsforelæsninger "Moderne evolutionstænkning" og "Paradigmer i Biologisk Systematik - eksemplificeret ved Leddyrforskning". I den første af disse forelæsninger vil de studerende kort blive introduceret til hovedelementerne i den moderne evolutionsbiologis teoretiske grundlag, neodarwinismen, og vil derudover også blive præsenteret for en del af den kritik, der er blevet rettet imod neodarwinismen, i forbindelse med diskussionen om teorien om punktuerede ligevægte samt den senere såkaldte adaptationismekritik.
|
