|
Hvordan påvirker dannelsen af grundlaget for en videnskab (fysikken) grundlaget for en anden (biologien)?
(Dette tema er taget fra biologi-rapporten, som kan hentes her).
Dette tema (nr. 8) fokuser på et af videnskabens centrale temaer: at danne et teoretisk grundlag for et forskningsområde. Hvordan udarbejdes et sådant grundlag, og har en såkaldt "Whig history of science" - der skriver historien ud fra sejrherrenes (her: de vindende teoriers) perspektiv - ret i, at de store helte i videnskaben fik succes, netop fordi det lykkedes dem at modstå religiøse og ideologiske påvirkninger?
Casen sætter særligt fokus på en meget indflydelsesrig tænkning (Newtons særlige version af atomismen), som skulle komme til at sætte sig spor i såvel fysikken som erkendelsesteorien, økonomien og biologien (selektionsteorien og genetikken).
Selektionsteorien er en direkte udløber af denne tænkning, hvilket har givet anledning til flere kontroverser. Flere debatter i genetikken og evolutionsbiologien er startet med indvendinger mod newtonismen. Der er bl.a. den pointe med casen, at den giver anledning til øvelser i abstrakt tænkning - at formulere og løse teoretiske problemstillinger. Teoretisk biologi beskæftiger sig bl.a. med de bagvedliggende teorier modellerne i de mere eksperimentelt baserede felter. Gennem en synliggørelse af, hvordan den videnskabelige tradition med Newton i spidsen har leveret videnskabelige forklaringer, sættes de studerende i stand til at vurdere kritikken af den reduktionistiske biologi, samt selv at forholde sig kritisk til traditionens muligheder og begrænsninger.
Casen viser, hvordan Newtons grundlæggende idéer er blevet genanvendt i samfundstænkningen og Darwins selektionsteori. I kombination med den biologispecifikke forelæsning, bliver den studerende dermed præsenteret for newtonismens brede indflydelse på biologiens teorier og modeller.
|
