Subject: HUGIN OG MUNIN nr.1, 1994. Dette brev er sendt ud til en raekke mennesker med interesse for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Du modtager hermed det foerste nummer af: <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 1 d. 13. dec. 1994 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Om AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie 2. Om nyhedsbrevet Hugin og Munin 3. Abonnement, tilmelding/afmelding paa Hugin og Munin 3. Nyt Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier 4. Moeder m.v. -------------------------------------------------------------------- >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Statens Humanistisk Forskningsraad stoettede i sommeren 1994 en gruppe forskere bestaaende af danske videnskabsfilosoffer, videnskabshistorikere, humanister og naturvidenskabsfolk, der soegte om en s.k. netvaerksbevilling, dvs. penge til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., med det formaal at styrke kontakten mellem geografisk spredte grupper og enkeltpersoner af forskere indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke udbygningen af et det danske miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Bevillingen er paa 350.000 kr. om aaret i to aar. Der er udkommet to numre af nyhedsbrevet paa papir, og hvis man ikke allerede er det kan man blive tilmeldt netvaerket ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, telefon 46757781 lok. 2714). Hugin og Munin er et supplement til det egentlige nyhedsbrev, som udsendes paa papir. Hugin og Munin kan hurtigere formidle aktuelle nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Netvaerkets formaal er: * at koordinere allerede igangvaerende aktiviteter indenfor forskning og undervisning * at give stoette til enkeltpersoner, som vil praesentere resultater af forskning ved udenlandske forskningsinstitutioner * at indbyde gaesteforskere for kortere ophold, bl.a. m.h.p. gaesteforelaesninger og medvirken i ph.d.-kurser * at udgive nyhedsbrev, informere om forskningsaktiviteter og i det hele taget medvirke til at forhoeje informationsniveauet * at samle et udvalg af videnskabsfilosoffer og videnskabshistorikere i Danmark til et bogprojekt * at skabe et miljoe, hvor kommende videnskabsfilosoffer og videnskabshistorikere kan soege inspiration og vejledning Netvaerksaktiviteterne koordineres af en gruppe bestaaende af Thomas Soderqvist (RUC), Stig Andur Pedersen (RUC) og Claus Emmeche (KU). Thomas Soderqvist fungerer som faglig leder og er bevillingsansvarlig overfor forskningsraadet. Netvaerket har etableret et sekretariat (adr. ovenfor) ved studentermedhjaelperne Ann Britt Donovan og Charlotte E. Hansen. -------------------------------------------------------------------- >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Om nyhedsbrevet Hugin og Munin >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Det elektroniske nyhedsbrev Hugin og Munin er ment som et bidrag, via AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, til at fremme kontakten og haeve informationsniveauet blandt de mennesker i Danmark, der interesserer sig for videnskabsteori og/eller et af de ovenstaaende, beslaegtede emner. Vi oensker bl.a. at goede det lettere at sende et opslag om et moede der arrangeres "i sidste oejeblik" rundt til en kreds af interesserede personer. Vi haaber ogsaa folk vil benytte nyhedsbrevet til faglige forespoergsler om f.eks. litteratur, specialister indenfor saerlige felter m.v., ligesom generelle emner vil kunne debatteres. Form og indhold Vi forestiller os dette nyhedsbrev ret upraetencioest, dvs. noget, som primaert skal vaere et praktisk redskab for informationsudveksling, evt. diskussion, m.v., men ikke noget som skal tage saerlig megen tid at udforme rent redaktionelt. Moeder, seminarer, nyheder m.v. kan annonceres her. Hold Jer ikke tilbage med at annoncere, selvom det "kun" er et mindre uformelt lokalt arrangement. Selvom NN sidder i Koebenhavn og ikke kan gaa til et studenterseminar naeste dag i Aarhus, kan NN alligevel have en interesse i at vide, at det er blevet afholdt, for det giver en vis fornemmelse af, hvad er foregaar i de forskellige videnskabsteoretiske cirkler i Danmark. Hugin og Munins redigeres af Claus Emmeche, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier. Redaktoerens minimalistiske programerklaering: "Jeg opfatter foerst og fremmest opgaven som postbudets: Posten skal ud, men jeg vil gerne vaere med til at sortere stoej og moeg fra". Spoergsmaalet er, om vi kan undgaa at bidrage til almindelig informationsforurening. Vi forsoeger. M.h.t. indhold kan man mene, at de emner, der staar i overskriften - primaert videnskabshistorie og videnskabsfilosofi, men ogsaa "forskning i forskning", videnskabsteori, naturfilosofi, videnskabsetik, forskningspolitik, videnskabssociologi, bioetik, videnskabsformidling, videnskab/teknologi/samfund - tegner feltet ALT for bredt. Samtidig er der tydelige tegn paa opbrud i hele feltet "forskning i forskning", og der tegner sig internationalt nye tendenser til samarbejde paa tvaers af de etablerede opdelinger i videnskabshistorie og videnskabsfilosofi og andre metavidenskaber. I den situation har vi ikke fundet det fornuftigt at afgraense emnefeltet for snaevert i foerste omgang. Saa laenge de tilsvarende cirkler i Danmark er relativt smaa, er det en fordel at starte med at informere og orientere sig bredt. Redaktionen modtager gerne synspunkter paa dette - der er ingen grund til at etablere konsensus herom, og kritik er velkommen. Om navnet Hugin og Munin Nyhedsbrevet skulle egentligt have heddet Ginnunggagap, for det er jo det tomme svaelg mellem taageverdenen Niflheim og himmelegnen Muspellheim i den nordiske mytologi -- i Ginnunggagap blev luften mild og stille da rimen fra Niflheim moedtes med gnister fra Muspellheim, og i dette moede opstod jaetten Ymer -- ligesom videnskabsfilosofien opstaar paa graensen mellem metafysikkens taager og videnskabens lysende indsigter. Men ordet Ginnunggagap var alligevel for langt ude. Vi maatte baade tage hensyn til metafysikerne (god filosofi er trods alt ikke taage) og til videnskaberne (hvis hypoteser trods alt ikke altid er lige indlysende), og til folks udtaleevne. Det er lettere at sige Hugin og Munin. Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet er vender de tilbage til ham igen med nyheder fra hele verden. Vi haaber at nyhedsbrevet vil vaere ligesaa aarvaagent som Odins ravne, og leve op til deres navnes betydning. Hugin og Munin - tanke og erindring - alluderer da ogsaa til den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, for vi mener, at der er en pointe i at forsoege at bringe naturvidenskabens tanker om natur og humanioras tanker om mennesket i taettere kontakt med videnskabsteoretikeres tanker om videnskaben som en social og historisk aktivitet, en aktivitet der ogsaa kan vaere genstand for filosofiske og sociologiske studier. Opslag og forespoergsler OEnsker du opslag udsendt (indenfor naturfilosofi, videnskabsstudier, forskning i forskning, videnskabsfilosofi og -historie osv.) udsendt ad denne kanal, er du MEGET VELKOMMEN til at bruge Hugin og Munin. Send opslaget med email til Hugin og Munin som foelger: sendes til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk subject line: Hugin og Munin/opslag OEnsker du at sende generelle forespoergsler ud (af typen: Hvilken introduktion til meningsteoretisk antirealisme er bedst?, Hvem har skrevet det bedste vaerk om Paracelsus?, Hvem i Dk beskaeftiger sig med metamatematik? ... osv. osv.), er du ogsaa meget velkommen til at bruge Hugin og Munin. En email sendes til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk subject line: Hugin og Munin/medd. Der er ikke tale om en traditionel liste via en listserver, for udsendelserne sker manuelt. Hugin og Munin vil mest ligne en saakaldt modereret liste, men altsaa paa dansk (eller maaske efterhaanden dansk/svensk/norsk/engelsk?). Goer os en tjeneste: Forward denne meddelelse til kolleger eller andre, du mener maatte have glaede af at vaere tilsluttet Hugin og Munin. -------------------------------------------------------------------- >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Abonnement, tilmelding/afmelding >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Vi har sendt Hugin og Munin nr. 1 ud til en raekke mennesker, som vi kender og som direkte eller indirekte har vaeret i beroering med os. Hvis du fremover oensker at faa Hugin og Munin skal du intet foretage dig, da du allerede staar paa listen. Hvis du oensker at afmelde dit abonnement, skal du blot sende en besked herom til vor adresse (emmeche[at]connect.nbi.dk). Har du faaet Hugin og Munin nr. 1 forwardet (eller som udskrift) fra en anden person, og fortsat oensker at modtage nyhedsbrevet, skal du tilmelde dig saaledes: Send en kort besked til emmeche[at]connect.nbi.dk med dit navn og adr., og vi skal soerge for at du kommer paa listen. -------------------------------------------------------------------- >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Meddelelse: Nyt Center under opstart. Fra: Benny Lautrup, Niels Bohr Inst. BAGGRUND: I efteraaret 1993 startede et kursus i "Naturfilosofi - naturvidenskabernes teori, grundlagsproblemer og verdensbilleder" (v. det naturvidenskabelige fakultet, KU) henvendt til studerende, der oenskede et naturvidenskabeligt orienteret "filosofikum". Forskere fra fakultetet og filosoffer udefra underviste. Kurset fik paen soegning blandt de studerende og fortsaetter. For at skabe en mere sammenhaengende forskningsmaessig baggrund for undervisningen og bidrage til at koordinere den videnskabsteoretiske forskning, der allerede finder sted ved fakultetet, samt i det hele taget bidrage til at kvalificere forskning og undervisning i videnskabsteori, etik og naturfilosofi, udarbejdedes i januar 1994 en ideskitse til et nyt Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det naturvidenskabelige Fakultet, KU. OPSTART: Fakultetet besluttede i juni 1994 at stoette en tanken, og man etablerede en styringsgruppe (bestaaende af en formand, lektor Benny Lautrup, Niels Bohr Institutet; lektor Erik Bahn, Fakultetsraadet, og lektor Finn Collin, Inst. f. Filosofi, Paedagogik og Retorik, KU) og godkendte et budget for opstartfasen. Der er tale om et "center uden mure", som udover styringsgruppen bestaar af en gruppe associerede forskere, som er knyttet til centeret bl.a. gennem kurset i naturfilosofi. P.t. er den daglige leder stipendiat Claus Emmeche, Niels Bohr Institutet. I efteraaret 1994 indledte arbejdet i centeret og igangsaettelse af bl.a. et ph.d.- projekt ved cand.scient. Henrik Zinkernagel omhandlende grundlagsproblemer i hoejenergifysikken og fysikkens verdensbillede. Et andet ph.d.-projekt om iagttagelse og oplevelse i fysik og litteratur som to metoder til erkendelse er under opstart. FREMTID: Den vaesentligste aktivitet ved centeret bliver forskning og undervisning i naturvidenskabsteori, samt aktiviteter som kan bidrage til udvikling af et mere sammenhaengende miljoe for videnskabsforskning i Danmark. Hugin og Munin er et bidrag. Centeret er i omfang og oekonomi ganske lille. Vi soeger derfor ved bl.a. eksterne midler til at udvide vores aktivitet, idet vi gerne ser tilknyttet kompetente videnskabsfilosoffer, videnskabshistorikere og naturvidenskabsfolk, der oensker at forske og undervise i de omraader, centeret arbejder med. ADRESSE: Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100 Koebenhavn OE. Tlf. 35 32 53 47, fax 31 42 10 16. -------------------------------------------------------------------- >>>>>>>>>>>>>> 4. Moeder m.v. >>>>>>>>>>>>>> A REMINDER: ISHPSSB CALL FOR PAPERS The biennial meeting of the International Society for the History, Philosophy and Social Studies of Biology (ISHPSSB) will be held at the University of Leuven, Leuven, Belgium on 19 - 23 July 1995. Subjects of interest include all areas of biological research and may address any period of history or region of the world. Papers in previous years have considered research methods, biography, biological imagery, instrumentation, research institutions, epistemology, gender, and bioethics, as well as specialties such as ecology, genetics, cognitive and neurosciences, paleontology and evolution. We encourage participants to coordinate sessions around a theme. Sessions will be 90 minutes or 2 hours long, allowing for 3 or 4 papers. Individual papers, posters, roundtable discussions and workshops are also welcome. Abstracts (in English) should be 100-150 words long. Abstracts for sessions, workshops and roundtables are due 1 January 1995. They should include title, organizer, chairperson, and titles of individual papers, with authors' names and affil iations. Session organizers should send complete abstracts of individual papers by 1 February 1995. Abstracts for poster contributors, and individual papers are also due 1 February 1995. We prefer submissions in machine readable form, a plain text ASCII file sent by electronic mail to either TREMONT[at]UCSFVM.BITNET or CAPORL[at]RPI.EDU. Submissions typed in 14-point font or 10-pitch typewritten form may be faxed to (212) 741-2440. Submissions may also be mailed to either address below. Ongoing information, including Program Committee member addresses, is available (courtesy of George Gale) by gopher at KASEY.UMKC.EDU, IN THE "SCIENCE STUDIES" DIRECTORY. Local arrangements. Guido van Steendam, International Forum for Biophilosophy, Craenendonck 15, B-3000 Leuven, Belgium. Fax: 32 16 29.07.48 E-mail: gvansteendam.ifb[at]cs.kuleuven.ac.be Society membership. Peggy Stewart, ISHPSSB Secretariat, Center for the Study of Science in Society, VPI&SU, Blacksburg, VA 24061- 0247. Program Co-Chairs: Linnda Caporael, Department of Science and Technology Studies, Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, NY 12180-3590, U.S.A. E- mail: caporl[at]rpi.edu Fax: (212) 627-3626. Elihu M. Gerson, Tremont Research Institute, 458 29th Street, San Francisco, CA 94131-2311. E- mail: tremont[at]ucsfvm.ucsf.edu. Program Committee: Peter J. Bowler, UK; Werner Callebaut, Belgium; Francisco Diaz-de-Leon, Spain and USA; Jean Gayon, France; Christiane Groeben, Italy; Robert Hendrick, USA; Muriel Lederman, USA; Hans-Jorg Rheinberger, Germany; Peter B. Sloep, Netherlands; C.U.M. Smith, UK; Cor N. van der Weele, Netherlands >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> ---------------------------------------------------------------------- <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 2 d. 28. dec. 1994 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Meddelelse om POST-WORLD WAR II BIOMEDICINE 2. Redaktionelt ---------------- 1. Meddelelse: POST-WORLD WAR II BIOMEDICINE Fra: Thomas Soderqvist Til interesserede i biovidenskabernes historie, filosofi og sociale forhold: Paa International Society for the History, Philosophy, and Social Studies of Biology's Annual Meeting i Louvain i juli vil bland andet foelgende heldagssession blive arrangeret: POST-WORLD WAR II BIOMEDICINE Organizers: Part I: Jean-Paul Gaudillie're, U-158, ISERM, Pavillon Archambault, Ho^pital des Enfants Malades, 149, rue de Se'vres, 75743 Paris CEDEX 15, France (Tel.: 33-1-45 67 08 11; Fax: 33-1 40 56 98 95) Part II: Alberto Cambrosio, Department of Social Studies of Medicine, McGill University, 3655, Drummond St., Montreal, Quebec, Canada H3G 1Y6 (Tel.: 514-398-4981; Fax: 514-398-1498; E-mail: CYCO[at]MUSICA.MCGILL.CA) og Thomas Soderqvist, Unit of History of Science, Department of Life Sciences, Roskilde University, P.O. Box 260, DK-4000 Roskilde, Denmark (Tel.: 45-46757711 ext. 2714; Fax: 45-46757721; E-mail: THOMASS[at]RUC.DK) This session will explore key events in post-World War II biomedicine, focussing on the development and circulation of tools, models and practices. The session is composed of two parts: PART I: VIRUSES, MOLECULES AND DISEASES Relations between the laboratory and the clinic have been radically altered since World War II by a rapidly growing biomedical research enterprise. A large biomedical complex linking state research agencies, pharmaceutical firms, medical schools and teaching hospitals emerged simultaneously with the transformation of the clinical and research agenda as evidenced by the systematic use of antibiotics as well as technological innovations such as the ultracentrifuge and the electron microscope. Medical frontiers shifted from diagnosis and treatment of diseases caused by bacteria - increasingly perceived as routine work by many biomedical researchers - to cancer and viral infections like polio and influenza. Part I of the session will explore changes in research practices resulting from an increasing interest in the pathological role of macromolecules and viruses. Case studies will cover the entire postwar period, ranging from early episodes, e.g. the work on vaccines against the polio virus in the 1950's, to more recent developments, such as the debates over the role of retroviruses in the causation of cancer and AIDS. Papers: Soraya de Chadarevian (Wellcome Unit for the History of Medicine, Cambridge): The laboratory life of hemoglobin and its pathologies. Olga Amsterdamska (University of Amsterdam): Blood feuds: chemistry, physiology, and medicine in a controversy. Jean-Paul Gaudilliere (INSERM, Paris): How to become human? Cancer viruses in the 1960's. Joan Fujimura (Stanford University): Styles of Practice in AIDS research. Angela Creager (Princeton University): W. Stanley and the fight against polio. PART II: THE POST-CLONAL BODY: IMMUNOLOGY IN THE 1960'S AND BEYOND As the story goes, the clonal selection theory of antibody formation, proposed by Macfarlane Burnet in 1957, was a major trigger for the rapid change in immunology described as 'the immunobiological revolution'. Within a decade almost everybody in immunology switched from believing in antigen instruction to believing in antibody selection. Immunology turned into a theoretically based science with a coherent assembly of research programs, and simultaneously, immunology was established as a discipline, with a rapidly growing number of journals, societies and departments. In 1967 the new discipline was hailed in the halls of the Cold Spring Harbor Laboratory symposium series and in 1971 the first international congress was held. So, what happened thereafter? Part II of the session will explore the intellectual and organizational changes following the establishment of the clonal selection dogma in the 1960's: the rise of molecular genetics and its implications for immunology; Niels K. Jerne's proposal, in 1973, of the network theory of the immune system; the constitution and proliferation of new classes of immune cells, and their use in diagnostic and therapeutic interventions, including cancer research and AIDS. Papers: Alfred I. Tauber (Boston University): The molecularization of immunology: the problem of antibody diversity. Thomas Soderqvist (Roskilde University): Conversational and idiotypic networks: the romantic foundations of European immunology in the 1970's. Alberto Cambrosio (McGill University) and Peter Keating (University of Quebec, Montreal): The immune cell and the flow machine. Ilana Lowy (INSERM, Paris): Policing deviancy: cytotoxic T cells and cancer. Antoinette de Bont (University of Limburg): How to organize an HIV virus. Med venlig hilsen Thomas Soderqvist Unit of History of Science Department of Life Sciences Roskilde University P.O. Box 260 DK-4000 Roskilde, Denmark fax: + 45 46757721 phone: + 45 46757711, ext. 2714 (work) + 45 35372086 (home) e-mail:thomass[at]ruc.dk ------------------------------------------------------ 2. Redaktionelt Saavel nyhedsbrevet "paa papir" (med deadline for naeste nummer: d.3/1-95) som Hugin og Munin vil meddele loebende om de moeder, der afholdes i regi af AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie i 1995. Det tegner til at blive et spaendende aar. Som naevt H & M nr.1 opfordres man til at bruge nyhedsbrevet ogsaa til meddelelser om mindre og mere lokale seminarer af interesse. Send blot opslag og meddelelser til Hugin og Munin paa adressen emmeche[at]connect.nbi.dk Det foerste nummer af Hugin og Munin har faaet en paen modtagelse, og mange har meldt sig paa listen. Der er nu godt hundrede personer tilmeldt, repraesenterende saavel humaniora som natur- og sundhedsvidenskab, og saavel studerende som forskere, samt andre med interesser indenfor videnskabsfilosofi, videnskabshistorie og tilgraensende omraader. I oenskes et rigtigt godt nytaar fra redationen af HUGIN OG MUNIN From ???[at]??? Fri Jan 06 13:32:23 1995 Subject: HUGIN OG MUNIN nr.3, 1995. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 3 d. 6. jan. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Netvaerket Kvinder i Fysik 2. Veje i internettet. Redaktionel note. 3. Access to Philosophical Preprint Exchange ---------------------------------------------- >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Netvaerket Kvinder i Fysik Fra: Karin Beyer KIF-AFTENMOEDE I KOEBENHAVN: Tirsdag den 17. januar 1995 kl. 19.30 i auditorium 3 paa H.C.OErsted Institutet, Universitetsparken 5, 2100 Koebenhavn OE. KIF er Netvaerket Kvinder i Fysik, som er dannet som en sektion under Dansk Fysisk Selskab. Moedet er aabent - ogsaa for ikke-medlemmer! Program: Kort orientering om netvaerket KIF v/ medlemmer af bestyrelsen og introduktion til aftenens foredrag v/ Karin Beyer. Derefter foredrag om GENDER AND SCIENCE EDUCATION v/ Gaell Hildebrand, Melbourne University, Department of Curriculum, Teaching and Learning. Gaell Hildebrand besoeger Danmarks Laererhoejskole (Helene Soerensen) og IMFUFA/RUC (Karin Beyer). Hun har i en aarraekke arbejdet med koensperspektiv paa undervisningen i de naturvidenskabelige fag og er et fremtraedende medlem af den internationale GASAT Association. GASAT staar for Gender And Science And Technology. Gaell har bl.a. arbejdet med "creative writing", "gender and assessment". Hun har vaeret med til at stifte et netvaerk "The McClintock Collective" for laerere i de naturvidenskabelige fag, som er saerligt opmaerksomme paa koensperspektivet og som udvikler og formidler ideer til nye undervisningsformer. Dette netvaerk har haft stor betydning for den paedagogiske udvikling paa mange skoler i Melbourne-omraadet. Det er vores indtryk, at der er stor overensstemmelse mellem de undervisningsformer, som foreslaas af McClintock-netvaerket, og de, der er udviklet i forbindelse med PEEL-projektet og som blandt andet er blevet formidlet til gymnasielaerere herhjemme ved John Bairds foredragsraekke i september 1994. Men PEEL-projektet inkluderer ikke koensperspektivet, hvilket er en svaghed. Vi har derfor bedt Gaell om specielt at belyse dette aspekt. Med venlig hilsen Karin Beyer IMFUFA, Roskilde Universitetscenter. Karin[at]mmf.ruc.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 2. VEJE I INTERNETTET. Redaktionel note. Vi bringer nedenfor et brev om vejen til en af de mange arkiver og tjenester paa internettet, som efterhaanden bliver en naesten uundvaerlig del af den faelles trafik med viden og information. Vi agter at foelge denne note op i senere numre af Hugin og Munin med meddelelser om eksempelvis lister som HOPOS (the History of Philosophy of Science Discussion List), SCI-TECH-STUDIES (the first electronic mailing list for anyone interested in the field of Science Studies), STUDIUM (the university history discussion list), MERSENNE ("to facilitate debate and transfer of news within the science, technology and medicine studies community, particularly in the UK") og andre lister. Vi opfordrer vore laesere til at indsende breve om tips og erfaringer med disse lister, af hvilke nogle bringer meddelelser og debat naesten hver dag (ikke altid lige oplysende!), andre er praeget af stilhed, koncentration og sporadiske udbrud af ophedede diskussioner. Og selvfoelgelig ikke bare lister, men ogsaa nyhedsgrupper, WWW (world wide web)-sider som nedenstaaende og andet som kan vaere godt at kende til, naar man soeger i internettet efter videnskabsfilosofi, videnskabshistorie og stof indenfor lignende metadiscipliner. C.E. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 3. Access to Philosophical Preprint Exchange Fra: Flemming Topsoe Forward of letter from phil-preprints-admin[at]cogsci.l.chiba-u.ac.jp: Date: Mon, 7 Nov 1994 21:53:40 EST Reply-To: phil-preprints-admin[at]cogsci.l.chiba-u.ac.jp From: phil-preprints-admin[at]cogsci.l.chiba-u.ac.jp Subject: News from the IPPE (04 Nov 94) To: Multiple recipients of list VPIEJ-L =================================== N e w s f r o m t h e I P P E =================================== 6 Nov 1994 ----------------------------------- World Wide Web access now available ----------------------------------- Access to the preprints and all other materials in the International Philosophical Preprint Exchange's collection, including the abstracts and tables of contents of an increasing number of philosophical journals, is now available via Mosaic and the World Wide Web. Our WWW server is still under development and is changing rapidly, and at the moment there are still several rough spots, but access to all the IPPE materials is in place. Due to the rich interface provided by the Web, browsing the IPPE via Mosaic (or any other Web browser) is now the preferred access method. Mosaic and other Web browsers allow easy access to the multiple formats in which the IPPE stores each paper, allowing users to as easily browse an abstract or an ASCII version of a paper online as to download or print a fully-formatted version. In addition, we have provided navigation aids such as a colorful graphical map of the IPPE (not to mention the attractive new graphical IPPE logo). In addition, much of the IPPE's structure, and many of our informational documents, are being redesigned to take full advantage of the hypertext capabilities of the Web. Expect further announcements soon. In NCSA Mosaic, Netscape, lynx, or your WWW browser of choice, open the URL http://phil-preprints.L.chiba-u.ac.jp/IPPE.html to pay us a visit. ------------------- New journals online ------------------- Since the last "News from the IPPE" in July, several more journals have joined our program of making pre-press abstracts, tables of contents, and in some cases selected full-text articles available online. Recent additions include Ethics and the Journal of the History of Philosophy, and arrangements are currently being made with five other journals, bringing the total number of journals available or soon to be available through the IPPE to over a dozen. We invite the editors of other journals to contact us at the address given below. -------------------- Call for submissions -------------------- The IPPE invites the submission of working papers in all areas of philosophy. Submissions undergo an informal process of "minimal refereeing" by the IPPE's international board to ensure that they are of contemporary philosophical interest, but need not be in fully publishable condition as they stand. Due to the flexibility of our electronic media, no length limits apply. The IPPE's large collection of working papers is currently being visited by over 1000 philosophers and graduate students each month, providing the widest possible exposure for works in progress. Authors benefit from the critical attention of colleagues world-wide. Many authors have received incisive commentaries and forged important international connectins with workers in their areas, and the exposure produced by placing a paper on the IPPE has also in a number of cases yielded tangible benefits including speaking invitations and offers of publication. Copyright to a paper placed on the the IPPE remains with the author, and therefore placing a paper on the IPPE is no obstacle to subsequent publication. Placing a working draft on the IPPE provides an ideal way to beenfit from the critical attention of the international philiophical community before submitting a work for publication. --------------------- Call for commentaries --------------------- The IPPE invites the submission of well-reasoned commentaries on any working paper currently available on the IPPE. Commentaries are subject to the same "minimal refereeing" process described above for working papers. Accepted commentaries are made available on the IPPE alongside the original papers to which they apply, and the authors of the original papers are invited to respond in similar form. -------------------------------------- IPPE represented at PSA/4S/HSA meeting -------------------------------------- The Round Table on Electronic Communications at October's joint meeting of the PSA, 4S, and HSA provided an opportunity for members of the IPPE's Board to meet with representatives of several other leading projects in electronic media for philosophy and science studies. Among the topics discussed were means of lowering the technological barriers to access to electronic communications resources, and especially to the submission of materials, and the formation of a consortium or clearinghouse for electronic publishers in these fields. Much was accomplished, and even greater possibilities lie ahead. --------------------------- Renovations nearly complete --------------------------- The International Philosophical Preprint Exchange's ambitious project to create an integrated system allowing the preprints and other documents on the IPPE to be distributed simultaneously by means of the World Wide Web in addition to the previously implemented Gopher, ftp, and mail-server access methods is nearly complete. The customized software we have developed for this purpose allows the IPPE staff to easily make a single copy of a working paper available through all four of our supported access methods. Accessing the International Philosophical Preprint Exchange: ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ By www: Open the URL http://phil-preprints.L.chiba-u.ac.jp/IPPE.html By gopher: Use Gopher to go to either apa.oxy.edu or kasey.umkc.edu By ftp: ftp to either Phil-Preprints.L.Chiba-U.ac.jp, or mrcnext.cso.uiuc.edu By email: Mail to phil-preprints-service[at]Phil-Preprints.L.Chiba-U.ac.jp To place a paper or comment on the IPPE: see pub/submissions/README. If you have questions: send mail to . David S. Stodolsky, PhD Internet: david[at]arch.ping.dk Tornskadestien 2, st. th. (C) Tel.: + 45 38 33 03 30 DK-2400 Copenhagen NV, Denmark Fax: + 45 38 33 88 80 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> Slut paa HUGIN og MUNIN nr.3 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 4 d. 3. feb. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Div. Opslag The Stella Research Programme (Uppsala) Society for the Social Study of Science (4S) 2. Internet-lister: Mersenne Hopos-L Ny: Early Science-L Ny: Bioetik-liste 3. Videnskabshistorien for [at] ? 4. Linus Pauling seminar >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag, diverse <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> a. The Stella Research Programme: Hvis nogen skulle komme forbi UPPSALA, har vi modtaget dette: From: Kalle Grandin Subject: The Stella Research Programme UPPSALA UNIVERSITY Office for History of Science Modern History of Science 1850-2000 The Stella Research Programme Schedule, Spring Term 1995 The Stella seminar series proceed during the term according to the following. The seminars take place on Thursdays every two weeks, 1.15-3.00 pm, at the Office for History of Science, O. Slottsgatan 14A, Uppsala. Please note that the seminars are open to all who are interested, including those who are working on a C-, D- or doctoral thesis at the Department for History of Science and Ideas. * * * * * * * * * * * * * * * * * SEMINARS 2 February Ingemar Bohlin, University of Gothenburg, in Swedish "On Darwin Historiography: Theory and Ideology" 16 February Karl Grandin, Uppsala University, in Swedish "'A Stick to Beat the Sociology of Knowledge': On Peter Galison's 'How Experiments Ends' (1987)" 1 March (note day!) Steve Fuller, The Swedish Collegium for Advanced Study in the Social Sciences (SCASSS), in English "The Origins and Impacts of Thomas Kuhn's 'The Structure of Scientific Revolutions'" 16 March Mats Fridlund, Royal Institute of Technology, Stockholm, in Swedish "Dialog on the Two Technological Systems: Parallell Perspectives on Technical Change in the Study of Industry" 6 and 20 April open 4 May Harmke Kamminga, Cambridge, in English (preliminary) 18 May Ragnar Bjorck, Uppsala University, in Swedish "The Effect of Institutional Arrangements on Discovery in Biomedical Research" (preliminary) 30 May (note day!) James Secord, Cambridge, in English To be announced Evening seminar in co-operation with the Department for History of Science and Ideas 1 June Ann Secord, Cambridge, in English (preliminary) OTHER ITEMS OF INTEREST 24 March Public lecture within the Uppsala University Jubilee Symposium John Heilbron, Berkeley, in English "X-Rays in the History of Science" University Main Building, Room X, 5.30-6.15 pm 19-20 April History of Technology Conference, Lund 21 April Defence of doctoral thesis, in Swedish (open to the public) Urban Wrakberg, "Viking Raids of Science: Perspectives on Swedish Polar Research, 1860-1930" Opponent: Sverker Sorlin, University of Umea University Main Building, Room IV, 10.15 pm 24-26 April History of Science and Ideas Conference, Stockholm * * * * * * * * * * * * * * * * * * * For further information contact: Stella/Anders Lundgren Office for History of Science Box 256 S-751 05 Uppsala SWEDEN tel.: +46-18-18 15 80 fax: +46-18-10 80 46 E-mail: Anders.Lundgren[at]idehist.uu.se <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> b. Society for the Social Study of Science (4S) Meeting ANNOUNCEMENT 4S MEETING 1995 CALL FOR PAPERS The next annual meeting of the 4S will be held in Charlottesville, VA on October 18-21st, and will be held jointly with the Society for the History of Technology. The theme will be the impact of STS on technoscience. What implications does the latest work in STS have for the conduct of science and for science and engineering education? Should scientists be welcomed as collaborators in STS research? While sessions on this theme are especially encouraged, sessions and papers on other topics are welcome, as always. Proposals for author's responses to critics sessions are also welcome. Abstracts for the meeting must arrive no later than March 15th, 1995. Because of the limited number of meeting rooms, preference for presentations will be given to complete sessions organized in advance. Participants will be limited to one major paper and one commentary. Sessions involving at least one graduate student are especially encouraged. Abstracts for complete sessions should include an overview of the session and its themes and abstracts of the talks given by participants, including the names and e-mail addresses of speakers, organizer, chair and respondent. Acceptances will be sent to the session organizers, who will be responsible for contacting participants. We plan poster sessions to accomodate most of the individual papers. Posters are not intended as an inferior alternative to presentations; they allow for more face-to-face interaction with colleagues interested your research. Each poster session will last approximately two hours. Abstracts for individual posters should be 500 to 1000 words in length; include e-mail as well as address. All abstracts should include a stamped, self-addressed postcard on which we can acknowledge receipt. Please send four copies of your session or paper abstract! The program chair is Michael E. Gorman, Divison of Technology, Culture and Communications, School of Engineering and Applied Science, University of Virginia, Charlottesville, VA 22901. Office phone: (804) 982-2905; e-mail: meg3c[at]virginia.edu Local arrangements will be handled by: Brian Pfaffenberger, Division of Divison of Technology, Culture and Communications, School of Engineering and Applied Science, University of Virginia, Charlottesville, VA 22901. Office phone: (804)924-6098; e-mail: bp[at]virginia.edu, and Stefan Fuchs, Department ofSociology, University of Virginia, Charlottesville, VA 22901. Office phone: (804) 924-5338; e-mail: sf4r[at]virginia.edu. For additional information and updates. see 4S Homepage on the World Wide Web, URL http://jefferson.village.virginia.edu/^meg3c/4Shome.htlm. Michael E. Gorman TCC, SEAS Thornton Hall University of Virginia Charlottesville, VA 22903 (804) 982-2905 MEG3C[at]virginia.edu >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 2. Internet-lister Vi lovede i sidste nummer af Hugin og Munin at give et par oplysninger om nogle af de mange lister indenfor videnskabsteori, -filosofi, -historie og -sociologi, og vi starter med Mersenne, Hopos, Earlyscience og en bioetik-liste. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Mersenne Mersenne-L er en diskussionsliste som blev skabt i 1992 for at lette debat indenfor studier af videnskab, teknologi og medicin, isaer i UK. Godt 280 personer er tilsluttet p.t. For at citere, saa bruges listen bl.a. til: * Early discussion of new work within the STM field. * Announcement and organisation of conferences, and other forthcoming events. * Advertisement of positions vacant. * Other services, for instance the circulation of journal contents pages (currently done by the Science Museum), can be carried out rapidly by a bulletin board such as this. Denne sidste service er nyttig: Fra tid til anden modtager man en liste over titlerne paa artikler i de seneste numre af en lang raekke internationale metavidenskabelige tidskrifter. Mersenne-listen har naesten aldrig loebende diskussioner koerende, og er mest brugt til annoncering af jobs og moeder. Dermed er den ikke saa informationstung at man irriteres over "stoej" fra listen hver dag (hvilket i perioder kan vaere tilfaeldet med fx SCI-TECH-STUDIES listen). Man tilslutter sig Mersenne-listen ved at sende sit navn i form af et 1-liniers email brev (uden subject-linie) indeholdene ordene: join mersenne Fornavn Efternavn til adressen mailbase[at]mailbase.ac.uk Dette er adressen paa mailserveren, der automatisk til- og framelder abonnenter og yderligere udfoerer andre kommandoer, som fx oplysninger om de filer i Mersennes arkiv, man kan faa tilsendt, hvis man skipper en passende ordre af sted. Alt dette informeres man om i den introduktionsmeddelelse, man faar tilsendt efter tilmelding. Det kan anbefales at gemme denne meddelelse saa man senere kan se hvordan man fx afmelder sig igen. Paa de fleste lister er det vigtigt at vaere opmaerksom paa forskellen mellem mailserverens adresse (som forestaar bl.a. til- og afmelding) og selve listens adresse, hvor al post til sidstnaevnte automatisk spredes rundt til maaske 500 mennesker. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> HOPOS-L Hopos-listen kalder sig "A Forum for Discussion of the History of the Philosophy of Science, for the exchange of information, ideas, queries, job notices, course syllabi, conference announcements, and other news of interest to scholars working in areas related to HOPOSS MAIN FOCUS" Man tilmelder sig ved at sende sig navn i ordren: Subscribe HOPOS-L Fornavn Efternavn til adressen: LISTSERV[at]UKCC.UKY.EDU For tiden er listen moderat traffikeret, og man kan desuden vaelge en "digest"-form, dvs. vaelge at faa tilsendt maximalt en "pakke" fra listen pr. dag, hvori al kommunikation hver dag samles. Man kan via listserveren dykke ned i gamle diskussioner fra okt.1992 og frem. Der er p.t. omkring 600 personer tilmeldt. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Earlyscience-L Annoncen for denne liste dukkede netop op, saa vi bringer den her: EARLYSCIENCE-L NOW AVAILABLE A LISTSERV list for the Early Science Interest Group of the History of Science Society is now available. To subscribe to the LISTSERV send the following e-mail message, with NO subject heading, to: listserv[at]listserv.vt.edu: subscribe earlyscience-l Your Name (as you wish it to appear in messages sent to you). You will receive a reply from the server with additional information, including commands for unsubscribing and retrieving old messages. To send a message to all the people currently subscribed to the list, send an e-mail message, which may include a subject heading, to: EARLYSCIENCE-L[at]LISTSERV.vt.edu. Please forward this message to anyone interested in our subject area. Address additional inquiries to Peter Barker as: BarkerP[at]vtvm1.cc.vt.edu. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Ny diskussionsliste: Bioetik. The electronic discussion list PERSPECTIVES ON ETHICAL ISSUES IN SCIENCE AND TECHNOLOGY discusses the Department of Health and Human Services COMMISSION ON RESEARCH INTEGRITY (January and February, 1995) The Scientific Freedom, Responsibility and Law Program, American Association for the Advancement of Science, has established the electronic discussion list, PERSPECTIVES ON ETHICAL ISSUES IN SCIENCE AND TECHNOLOGY. The list provides a forum for those working to articulate, study, and respond to ethical issues raised by advances in science and technology, and will likely be of interest to scientists, engineers, policymakers, ethicists, students and others involved with issues at the intersection of ethics, science and technology. As a special feature during the months of January and February, the list will be discussing the HHS COMMISSION ON RESEARCH INTEGRITY and the role scientific and engineering societies can play regarding scientific misconduct and research integrity. This is based on a recent meeting of the AAAS Professional Society Ethics Group (PSEG) in Washington, DC, with Dr. Kenneth Ryan, Chair of the HHS Commission. During the electronic discussion, Dr. Ryan will be solicited for his reactions and comments. In addition, depending on how the discussion develops, a transcript may be forwarded to the Commission. Additional types of information shared on the network include: calls for papers; announcements of publications, courses, conferences and other meetings; reviews of articles and books; requests for information or contacts regarding particular issues; items related to educational, research, or advocacy opportunities; information on new regulations or codes; and news of the professional activities of subscribers. The discussion list is based on a listserv account and is accessible to anyone who can receive and send e-mail. This new listserv is public, meaning that anyone can post a message to the listserv address and it be will forwarded to all subscribers. Upon subscribing, you will receive an e-mail message from the listserv that provides directions on how to post messages and how to get further information about other listservs. To subscribe to the listserv send a one-line message to: LISTSERV[at]GWUVM.GWU.EDU that reads: subscribe AAASEST firstname lastname. For more information, consult the Directorate for Science and Policy Programs subdirectory of the AAAS gopher (gopher.aaas.org) or contact Alexander Fowler, Project Coordinator, AAAS Scientific Freedom, Responsibility and Law Program, 1333 H Street, NW, Washington, DC, 20005; (202) 326-7016; (202) 289-4950; afowler[at]aaas.org. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 3. Snabel-A's videnskabshistorie ? @@ / Det lille tegn, @, som er blevet indlemmet i vores daglige alfabet, maa have sin egen videnskabs(?)historie: Hvor stammer det fra? Hvor gammelt er det? Har det nogen relation til tegnet & for "og"? Disse braendende spoergsmaal opstod paa et moede i koordinationsgruppen for foreningen "Fra 2. til 8. Dag" (Dansk Selskab for Studier af Biovidenskabernes Filosofi, Historie og Sociale Forhold), hvor et program for perioden 1.4.95 til 1.4.96 er under planlaegning (udsendes saa snart vi har faaet detaljerne paa plads). Michael Sterll, som arbejder med den danske botaniker Johan Gerhard Kšnig's skrifter fra 1700-tallet, naevte, at han havde stoedt paa @ allerede i manuskripter fra denne periode. Hverken Munksgaards Edb-ordbog, Teknisk Forlags store EDB-Lex, eller andre oplsagsvaerker kunne fortaelle noget om @. Hvis nogle af Hugins og Munin's laesere skulle sidde inde med informationer, der kan ledes os paa sporet af @'s oprindelse, eller til dets opfinder, modtager vi gerne oplysninger herom (skriv til michaels[at]bot.ku.dk eller emmeche[at]connect.nbi.dk). >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 4. Linus Pauling seminar paa RUC Fredag den 17. febr. 1995, kl. 12.00 - 14.00, Auditorium I 15.0 program: Linus Pauling v/ Thomas Sšderqvist Linus Pauling and the theory of chemical bond v/ Erik W. Thulstrup Linus Pauling and the structure of proteins v/Soeren Hvidt Linus Pauling and immunology v/ Thomas Sšderqvist Linus Pauling and genetics v/ Gustaw Kerzman Linus Pauling: C vitamin and disease v/ Joergen Clausen Alle er velkomne >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir-nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.4 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 5 d. 8. feb. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Hertz's Principles of Mechanics History of Technology Conference Grants and fellowships 2. Internet-lister: Darwin Studium 3. Videnskabshistorien for [at] ? >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Hertz's Principles of Mechanics Kollokvium paa Matematisk Institut, Koebenhavns Universitet. Tirsdag den 14. februar 1995 kl 14-15 i auditorium 8 paa H.C. Oersted Instituttet Jesper Lutzen holder foredrag med titlen: Denouncing Forces; Geometrizing Mechanics. Hertz's Principles of Mechanics Abstract: Last year marked the centenary of the death of Heinrich Hertz and of the publication of his famous book: "Prinzipien der Mechanik in Neuem Zusannenhange dargestellt". Hertz's approach to the foundation of mechanics was characterized by two main ideas: First Hertz avoided the conceptually problematic idea of forces acting at a distance and based his mechanics on only three fundamental concepts namely time, space and mass. All interactions in Hertz's mechanics result from "rigid connections" between the particles of the system and a system of unobservable masses that perform cyclic motions. Second Hertz introduced a suitable geometry of the configuration space so that free mechanical systems always follow the "straightest possible path" with a constant speed. This is the only fundamental law of his mechanics. In the talk I shall discuss Hertz's two ideas in some more detail and show how they are connected to general trends and technical work in contemporary physics and mathematics, and I shall briefly indicate the possible influence on the subsequent development.Ê <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> HISTORY OF TECHNOLOGY CONFERENCE "History of Technology Days" (Teknikhistoriska dagar) is a bi-annual Swedish conference for historians of technology, organized by the Swedish National Committee for the History of Technology under the auspices of the Royal Swedish Academy of Sciences and the Royal Swedish Academy of Engineering Sciences. This year is the third time it is being organized and it has the sub-theme "Technology-Economics-History" and is taking place April 19-20 at Lund University and Lund Institute of Technology. The sub-theme mainly applies for the plenary lectures and the discussion panel and presentations on research in history od technology are regardless if they are within the frame of the sub-theme or not. It is open for all interested (conference fee 300 Sw. Crowns) although almost all presentations and other arrangements will be in Swedish. The conference includes three plenary lectures, a discussion panel by Swedish historians of science and technology, around 30 presentations of works-in progress and a dinner on the evening of April 19th. The main idea is to have a very active conference and to especially encourage doctoral students to present their topics. Therefore each presentation is limited to 10 minutes with 20 minutes of discussions and with precirculated papers of 1-3 pages. If somebody is interested to present (In English, Danish, Norwegian or Swedish) or just to attend the last day of notice is February 15, to Mats Fridlund. The last day for submitting the 1-3 pp. presentation is March 15. For further information contact Mats Fridlund. Mats Fridlund Email: mats[at]kth.se Dept. of History of Science and Technology Tel: +(46)-8-790 8561 Royal Institute of Technology (KTH) Fax: +(46)-8-24 62 63 S-100 44 Stockholm, Sweden <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Grants and fellowships <> <> <> <> <> <> <> <> Royal Society grants From: "G.N. CANTOR" Date: Mon, 6 Feb 1995 14:50:21 GMT This is to remind you about the History of Science research grants offered by the Royal Society and that the next deadline is approaching. These grants can cover a wide range of expenses (but not staff costs). Precise details of the scope of the grants (and also application forms) can be obtained from Miss J. Lewis, The Royal Society, 6 Carlton House Terrace, London SW1Y 5AG. Tel: 0171 829 5561 Ext 220 Fax: 0171 930 2170 Applications for the next round of grants must be submitted by 1st April 1995. Geoffrey Cantor <> <> <> <> <> <> <> <> Fra Gesch/aftsf/uhrender Direktor J/urgen Renn i Berlin, har vi, via Jesper L/utzen, modtaget fgl.: (a) Walther-Rathenau-Post-Doc-Fellowships The Max-Planck-Institute for the History of Science in Berlin announces postdoctoral research fellowships in the history of science, technology, and medicine in the Walther-Rathenau-Program. The fellowships will be awarded for a period of one year, beginning October 1995. The stipend is DM 2.350 DM per month with additional research and family allowances, including travel costs. The fellowships are intended to give outstanding young scholars of all nationalities who have recently received their doctorate in any field the opportunity to pursue a research project that connects the history of science, technology, or medicine to their own discipline. The theme of the Rathenau Fellowships for 1995-1996 will be relationships between the history of art and architecture and the history of science, technology, and medicine. Specific research foci includes (1) the relationships between architecture and the sciences of statics and mechanics from antiquity through the early modern period; (2) relationships between architectural and mechanical or astronomical models, (3) the social and cultural context of art, architecture, science, and engineering in the early modern period; and (4) scientific image-making in the 18th and 19th centuries, incl. atlases, photographs and maps. Projects which exploit the archival, library, museums, and other resources of Berlin are particularly welcome. Applications for the fellowships must be received by March 1, 1995. Fellows must have completed their doctorate by Sept. 1995. Applicants should submit a CV, a brief (1500 words) summary of the research project, two letters of recommendation, and a writing sample (e.g. dissertation chapter or article) to: Michael Becker, Verbund f/ur Wissenschaftsgechihte, Technische Universit/at Berlin, 0132 Sekretariat HAD 29, Zi. HAD 516a, Hardenbergstr.4-5, 10623 Berlin, Germany (Fax: +30-314-25962). (b) Postdoctoral Fellowships The Max-Planck-Institute for the History of Science in Berlin announces postdoctoral research fellowships for outstanding young scholars in the history of science and technology for the academic year 1995-1996. The chief selection criterion will be scholarly achievement and promise; candidates of all nationalities and all areas of speciality are invited to apply. However, research projects related to the following topics, which are current research foci at the Institute, are particularly welcome: (1) the history of proof, test, and demonstration in the sciences and mathematics; (2) the history of visual and graphical representations in the sciences; (3) the forms and transformations of scientific experience in the enlightenment: voyages of exploration, laboratory experiments and demonstrations, field observations, instrumentation, museums and botanical gardens; (4) common roots and mutual relationships of fundamental concepts of classical science (biology, chemistry, mathematics, physics); (5) the history of the relationship between scientific and technologic terminology (in particular in the modern period); (6) the reconstruction of the role of formal and informal frameworks of inference ("mental models", "frames", etc.) in the process of scientific thinking; (7) computer representations as a means of the reconstructing scientific thinking; (8) relationship between scientific and subscientific knowledge. Fellows must have completed their Ph.D. by Sept. 1995; the stipend is DM 3.200 per month. Applicants should submit a CV, a brief (1500 words) summary of the research project, two letters of recommendation, and a writing sample (e.g. dissertation chapter or article) by March 15, 1995, to: Jochen Schneider, Max Planck Institute f/ur Wissenschaftsgechihte, Wilhelmstr. 44, 10117 Berlin, Germany (Fax +30-22 667-299). >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 2. Internet-lister Vi fortsaetter i dette nummer af Hugin og Munin med at give oplysninger om lister indenfor videnskabsteori, -filosofi, -historie og -sociologi. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Darwin Darwin-listen udsender hver maaned en note om denne gruppe, og vi kan passende lade skrivelsen tale for sig selv: Date: Wed, 01 Feb 1995 01:27:39 -0400 (EDT) Subject: List owner's monthly greeting Greetings to all Darwin-L subscribers. On the first of every month I send out a short note on the status of our group, along with a reminder of basic commands. Darwin-L is an international discussion group for professionals in the historical sciences. It is not devoted to any particular discipline, such as evolutionary biology, but rather endeavors to promote interdisciplinary comparisons among all the historical sciences. Darwin-L was established in September 1993, and we now have over 600 members from more than 30 countries. I am grateful to all of our members for their continuing interest and their many contributions. Darwin-L is occasionally a "high-volume" discussion group. Subscribers who feel burdened from time to time by their Darwin-L mail may wish to take advantage of the digest option described below. Because different mail systems work differently, not all subscribers can see the e-mail address of the original sender of each message in the message header (some people only see "Darwin-L" as the source). Please include your name and e-mail address at the end of every message you post so that everyone can identify you and reply privately if appropriate. Remember also that in most cases when you type "reply" in response to a message from Darwin-L your reply is sent to the group as a whole, rather than to the original sender. The following are the most frequently used listserv commands that Darwin-L members may wish to know. All of these commands should be sent as regular e-mail messages to the listserv address (listserv[at]ukanaix.cc.ukans.edu), not to the address of the group as a whole (Darwin- L[at]ukanaix.cc.ukans.edu). In each case leave the subject line of the message blank and include no extraneous text, as the command will be read and processed by the listserv program rather than by a person. To join the group send the message: SUBSCRIBE DARWIN-L For example: SUBSCRIBE DARWIN-L John Smith To cancel your subscription send the message: UNSUBSCRIBE DARWIN-L If you feel burdened by the volume of mail you receive from Darwin-L you may instruct the listserv program to deliver mail to you in digest format (one message per day consisting of the whole day's posts bundled together). To receive your mail in digest format send the message: SET DARWIN-L MAIL DIGEST To change your subscription from digest format back to one-at-a-time delivery send the message: SET DARWIN-L MAIL ACK To temporarily suspend mail delivery (when you go on vacation, for example) send the message: SET DARWIN-L MAIL POSTPONE To resume regular delivery send either the DIGEST or ACK messages above. For a comprehensive introduction to Darwin-L with notes on our scope and on network etiquette, and a summary of all available commands, send the message: INFO DARWIN-L To post a public message to the group as a whole simply send it as regular e-mail to the group's address (Darwin-L[at]ukanaix.cc.ukans.edu). I thank you all for your continuing interest in Darwin-L and in the interdisciplinary study of the historical sciences. Bob O'Hara, Darwin-L list owner Robert J. O'Hara (darwin[at]iris.uncg.edu) Center for Critical Inquiry and Department of Biology 100 Foust Building, University of North Carolina at Greensboro Greensboro, North Carolina 27412 U.S.A. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Studium-L (Vi har sammensat info om denne liste for uddannelses- og universitetshistorie fra introduktionsteksten til listen, som er "low volume" og har smaa 200 medlemmer. -red.) >Are you interested in the history of universities and higher education? Well >lucky you because there is now an electronic bulletin board 'STUDIUM` devoted >to this subject operating from the Catholic University of Leuven, Belgium. > >In order to subscribe to STUDIUM just e-mail your request to the list- owner >Marc Nelissen at > FFAAI01[at]CC1.KULEUVEN.AC.BE > >Give your first and last names, make clear your interest in joining the list, >and describe in a few lines your research topic, institutional affiliation etc. STUDIUM is an international electronic discussion group for scholars involved with the history of the university in its broadest sense. An interdisciplinary approach will be appreciated. No chronological or geographical limits are imposed. Subscribers to the list are invited to post communications and questions which they deem of interest to other scholars in university history. Possible topics are announce- ments of colloquia and all kinds of meetings, questions on current re- search, bibliographical information, short book reviews, job announ- cements and so on. The language of communication is English. You can submit contributions in other languages, but those are unlikely to be understood by the majority of the members. STUDIUM is a discussion group, as a collegial seminar or informal gathering. Several topics and questions can be discussed paralleling each other. Because of its spontaneity and relative lack of restric- tions, STUDIUM is at any time mainly what its members make of it. Much therefore depends on their attentiveness, courtesy and selfcontrol. Members are invited not to wait until the topic they are interested in shows up. If you want to have a particular topic discussed, raise it - in that way the discussion is the most likely to get started. STUDIUM is a moderated list. Normally the editors publish contribu- tions without altering them, if possible grouping them arranged by subject. The editors try to shield members from superfluous messages that litter their mailboxes (e.g. mail to the listowners about the management of the list or multiple equal answers to simple questions). The editors do NOT want to control the content of messages. Their in- tervention is meant to make STUDIUM an efficient tool for communica- tion between scholars who are interested in university history. How- ever, when in the editors' judgment a contribution is offensive or clearly outside the scope of STUDIUM, they reserve the right not to publish it. STUDIUM is edited by Marc Nelissen and Mark Derez at the University Archives of the Catholic University of Leuven (Katholieke Universiteit Leuven), with the technical support of Herman van Uytven (Academic Computing Center KU Leuven). They will be assisted by an editorial board, consisting of Hilde de Ridder-Symoens (Universiteit Gent en Vrije Universiteit Amsterdam) and Jan Roegiers (KU Leuven). >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 3. Snabel-A's videnskabshistorie ? Paa vores forespoergsel i sidste nummer har vi modtaget denne kommentar fra Mogens Niss , IMFUFA, RUC. Kaere Claus Emmeche, Jeg har visselig ingen videnskabshistorisk funderede autoriserede oplysninger om oprindelsen af snabel-a. Imidlertid har jeg hele tiden bildt mig ind at der er tale om en ikonografering af den engelske "at". Ud over at det giver lingvistisk mening har jeg i tidlige engelsksprogede e-mail meddelelser, hvor typografien ikke rakte til at skrive et rigtigt snabel-a, set at der stod "at" skrevet ud. Naar mine engelsksprogede kolleger giver mig deres e-mail adresse siger de ogsaa verbalt "at". Om dette er den virkelige oprindelse, som saa maaske er smeltet sammen med en gammel ikon, eller der er tale om em efterrationalisering skal jeg ikke goere mig klog paa. Med venlig hilsen Mogens Niss -Tak til Mogens Niss; vi haaber at flere vil kunne bidrage til at opklare mysteriet. C.E.). >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir- nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.5 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 6 d. 14. feb. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Linus Pauling seminar paa RUC, en reminder MSc & PhD Research Studentships in SCIENCE STUDIES 2. Internet-lister: SCIFRAUD Sci-Tech-Studies 3. Videnskabshistorien for [at] ? >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> --Vi skal blot minde om: Linus Pauling seminar paa RUC Fredag den 17. febr. 1995, kl. 12.00 - 14.00, Auditorium I 15.0 program: Linus Pauling v/ Thomas Sšderqvist Linus Pauling and the theory of chemical bond v/ Erik W. Thulstrup Linus Pauling and the structure of proteins v/Soeren Hvidt Linus Pauling and immunology v/ Thomas Sšderqvist Linus Pauling and genetics v/ Gustaw Kerzman Linus Pauling: C vitamin and disease v/ Joergen Clausen Alle er velkomne, -- og, meget apropos, gengive et indlaeg og et par efterfoelgende kommentarer, der netop dukkede op paa SCIFRAUD-listen (se omtalen af denne liste andetsteds i dette nyhedsbrev): Date: Thu, 9 Feb 1995 09:39:54 EST From: Ted Hermary Subject: Query: Allegations re: L. Pauling To: Multiple recipients of list SCIFRAUD Scifrauders, A friend of mine is doing his thesis research on the history of molecular models, much of which centres on the work of Pauling. He's recently run into a small snag concerning allegatons about Pauling: >>> REPOST: For many weeks now I've been trying to set up an appointment with Branson, a one-time collaborator of Pauling who lives in the area here [i.e., greater Washington DC]. When I phoned him this Monday afternoon, all he tells me is that there have allegations regarding Pauling in the NYT Magazine, and that he could not talk to me until the whole blows over. In a nutshell, this guy from a D.C. org. called "Accuracy in Media" alleges that Pauling stole the alpha helix from Branson. Of course, the whole thing is totally unsubstantiated. I call the guy, who mumbles a few names and a yet-unpublished biography of Pauling. He did not even know that Branson was still alive!!! (Now that's what I call irony, considering the name if his organization.) Anyway the timing could not have been worse. Do me a favour, scan the fraud network for any mention of this. I'd be interested in any bit of information pertaining to that topic. >>> All replies can be directed to the list or, if you prefer private communication, to me, at the address below. My colleague passes along his thanks for any help that you can offer. Best Ted Hermary Dept Sociology, McGill University, Montreal PQ Canada czth[at]musica.mcgill.ca - - - - - - - - - - - - Date: Thu, 9 Feb 1995 10:13:22 -0500 From: "James F. Haw" Subject: Re: Query: Allegations re: L. Pauling To: Multiple recipients of list SCIFRAUD > > A friend of mine is doing his thesis research on the > history of molecular models, much of which centres on > the work of Pauling. He's recently run into a small > snag concerning allegatons about Pauling: > I never knew Pauling personally, but I am very familiar with his work. Allegations of misconduct against him would seem to be completely inconsistent with everything about his character and style of work. The story that you do hear, which does not check out very well, is that Pauling and others lost the race on the DNA structure to Watson and Crick as a result of those two keeping their ear to the group about developments in other labs. Although Pauling may have developed an eccentric reputation for making claims about vitamin C that extended a little beyond that which could be backed up by the literature, the work from the first four or five decades of his career was characterized by being clear-cut, to the point and devoid of hype. His very early work on crystallography and the nature of the chemical bond established him beyond doubt as an eternal figure in the history of chemistry. People who knew him also considered him a generous individual. Pauling stealing ideas? Well, fantastic claims require fantastic proof. James F. Haw Professor of Chemistry, Dept. of Chemistry, Texas A&M University haw[at]chemvx.tamu.edu - - - - - - - - - - - Date: Sat, 11 Feb 1995 13:56:06 -0600 From: Earl Mitchell Subject: Re[2]: Query: Allegations re: L. Pauling To: Multiple recipients of list SCIFRAUD It is generally accepted by many that Pauling lost the race for the DNA structure because he did not have access to the X-ray studies. Watson and others have discussed the fact that Pauling was prevented from traveling by the State Department because of his push for world-wide ban on nuclear weapons testing. Watson said that if Pauling had been able to travel and had seen the pictures he would have placed the bases on the inside rather than his proposed structure of the poshphates on the inside. It fits the timing of his difficulties with getting an approved Visa. As a graduate student, I met Pauling once but I would never assume that Linus Pauling was nothing but person of the highest integrity as a person and as a scientist. I am in complete agreement with Professor Haw Earl D. Mitchell, Jr. interim Assoc. Vice-President for Multicultural Affairs Professor of Biochemistry and Molecular Biology Office of Multicultural Affairs 408 Whitehurst, Oklahoma State University, Stillwater, OK 74078 ldsilva[at]okway.okstate.edu, (405)744-9154 (Voice), (405) 744-5576 (FAX) <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Grants and fellowships MSc & PhD Research Studentships in SCIENCE STUDIES at the Science Studies Centre University of Bath The Science Studies Centre has two ESRC quota awards for research leading to a PhD in social studies of science and technology. The School of Social Sciences has additional awards for the MSc in Social Research, which provides research training by apprenticeship, through which each student completes two projects linked to research currently being carried out in the School. Areas of particular interest include Artificial Intelligence (the nature of medical/surgical skills, intelligent machines in medicine), Computational Modelling (discovery, the design and programming of expert systems, software evaluation), Computational analysis of discourse, Experimentation (including mechanization, public experiments), the impact of technology on life styles and economic structure, gender-based perceptions of science, public understanding of science, and the implementation of new industrial technologies. Current research council funded projects include: "Theory and Practice of Skill with special reference to Medicine" (Prof. H. M. Collins) "Bogus Doctors: the Simulation of Skill" (Dr. J. Hartland, Prof. H. M. Collins) "Graphical Programming Methods for Modelling Cognitive and Social Processes of Science" (Dr. D. Gooding, Prof. T. R. Addis) Applicants should preferably have a first degree in a relevant discipline ( e.g. sociology, history or philosophy of science / technology ) or a science degree. For further information contact: Sharon Walsh, Postgraduate Administrator, School of Social Sciences, University of Bath, Bath BA2 7AY, ph. 0225 826497, FAX 0225 826381. PLEASE APPLY BEFORE: 26 June 1995. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> 2. Internet-lister Vi har hidtil omtalt listerne Mersenne, HOPOS, EarlyScience, PERSPECTIVES ON ETHICAL ISSUES IN SCIENCE AND TECHNOLOGY, DARWIN, Studium, og fortsaetter her med SCIFRAUD og Sci-Tech-Studies. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> SCIFRAUD Denne liste er ret aktiv, dvs. et par breve eller mere pr. dag, med diskussioner af snyd og humbug eller mildere former for tvivlsom adfaerd i videnskab. Der er over 400 personer koplet paa. Se eksemplet Pauling fra denne liste ovenfor. Man kan kalde det en liste for "praktisk filosofi" indenfor videnskabsforskning. Indholdet er svingende i kvalitet, fra ren sladder til mere serioese indlaeg. Nedenfor et uddrag fra Al Higgens ("ejerens") velkomstbrev, med information om tilmelding (ved tilmelding modtages uddynebde information): I started the board, a discussion of Fraud in Science, in 1987, and it has been in consistent operation since. There are years of logs available to members of the board. I am interested in the role of fraud and fakery in the promotion of science through history, not just the recent cases of fraud which have prompted NIH to action. Discussion, over the years, has focused on those of historical as well as contemporary interest. But many of the members are, of course, fascinated by the current crop of dishonesties which have figured in the press of late. In addition to Scifraud's logs, there is a Scifraud database, an ASCII file of some 7.2 megs of annotated bibliography on the topic of fraud in science. It is made up of some 3400 annotated references on that topic, all written by me. The database is available to anyone via the Internet: it is maintained here at the University at Albany in a directory open to the world. You can access the mainframe on which it is maintained by means of FTP or Telbin (whichever is supported at your facility) cannecting to: RACHEL.ALBANY.EDU and, at the prompt for USERID, sign on as: SCIFRAUD you will not be prompted for a password and you will be shown (an all too) brief screen with a menu and instructions for using the simple search and send commands. (I am currently trying to upgrade this resource to make it more user friendly.) Good luck. You can join Scifraud if you wish by sending to: LISTSERV[at]ALBNYVM1.bitnet the command SUBscribe Scifraud Your Name [NB: hvis det ikke virker, saa prov at sende til LISTSERV[at]UACSC2.ALBANY.EDU i stedet. (red.)] or, if you need help, just let me know you would like to join and I can add you to the subscribers from here. Again, thanks for your interest. Al Higgins <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Sci-Tech-Studies-L Denne videnskabs- og teknologi-sociologiske liste er ogsaa "high volume", hvad der maaske afspejler det vagt definerede og i sig selv ret brede felt "STS". Man kan, imellem en del "stoej", vaere heldig og finde noget interessant her. Der er p.t. omkring 670 tilmeldte. For at tilmelde sig sender man sit navn til listserv[at]kasey.umkc.edu i form af en ordre (uden "subject line" og uden signatur) af formen sub sci-tech-studies firstname lastname og man kan naturligvis afmelde sig igen ved at sende til samme adr. ordren unsub sci-tech-studies Listen har ogsaa interesseret sig for sin egen sociologi; redaktoeren, Bart Simon, lavede i sept.94 en undersoegelse blandt listens medlemmer. Uddrag af Simon's opgoerelse (af 6.11.94) giver et vist billede af listen: "I want to start off by thanking everyone who took the time to complete the survey I sent out in September, the response was quite good. At the time I took the survey the list had about 450 subscribers, I have approximately 110 replies yielding a response rate of about 25%. 1. Academic Position: Despite my original intention to start this list as a forum for intellectual exchange amongst STS graduate students, 52% of the responses were from employed professors of various ranks, 32% were from grad students, 5% from postdocs, 3% indicated that they were unemployed, and the remaining 8% include independent scholars, NSF folks, journal people and so forth. (...) 2. Disciplinary Affiliations: Here i'll just list the top categories with greater than 3% of responses in each category; Sociology (20%) STS (13%) history/history of science (13%) philosophy/philosophy of science (7%) communications (5%) political science (4%) natural sciences (3%) economics (3%) comment: Nothing unusual here, this list has been advertised mainly in venues for sociologists, the strong representation from other disciplines is a good indication of the lists interdisciplinarity. Altogether over 14 disciplines were represented in the survey. 3. Research Areas: This was a difficult one to categorize, here are the top categories (with greater than 5%) - there's lots of variation and overlap, and many people listed more than one or two research areas; Science policy (15%) SSK (14%) History and/or sociology of technology (11%) History and/or philosophy of science (11%) Gender and science/technology (8%) Politics and sci/tech (5%) Science and its publics (5%) Information systems/computers (4%). (...) 4. Country comment: The high proportion of US respondents is to be expected, (...) the breakdown I derived from the addresses on the subscription list (all 500 or so subscribers) - that breakdown is as follows; USA approx 65% UK 9% Australia 6% Canada 5% Netherlands 3% Norway 3% Finland 2% Sweden 1% Germany 1% There are people from over 24 different countries currently subscribed to the list, these include; France, Japan, Spain, Denmark, Argentina, Columbia, Italy, Mexico, Israel, Portugal and a few others based on addresses I can't identify (...)". >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir-nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.6 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 7 d. 2. marts. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Videnskabshistorisk doktordisputats af J. Hoejrup (OBS: ny dato!) Bettyan Kevles: gaesteforelaesning The Emergence of Codes and Intensions Fellowship 2. Internet-lister 3. Historien bag [at] >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Videnskabshistorisk doktordisputats: Lektor ved Roskilde Universitetscenter Jens Hoejrup forsvarer sin disputats MELLEM GAADE OG VIDENSKAB (isaer) om noget, der blev til algebra som omhandler den babyloniske saakaldte algebra og dens betydning videre frem for forholdet mellem praktisk og teoretisk matematik og dannelsen af renaessancens algebra. 1. opponent: prof. Stig Andur Pedersen, IMFUFA, R.U.C. 2. opponent: prof. Jšran Friberg, Gšteborg Universitet Tid: Fredag den 31. marts, 1995, klokken 13. Sted: Roskilde Universitetscenter, Auditorium 01, bygning 01 Eksemplarer af afhandlingen kan rekvireres ved at sende et kort til Jens Hoejrup, Hus 3.1.1, R.U.C., P.box 260, 4000 Roskilde. OBS: Bemaerk den aendrede dato (i forhold til oplysningen i papir-nyhedsbrevets nr.3 s. 19). <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Gaesteforelaesning med BETTYANN KEVLES NAKED TO THE BONE The Impact of Seeing through the Body on Culture "Francis Picabia through Francis Bacon and Superman through Total Recall" Fredag den 31 marts, kl. 14.00 paa Experimentarium, Tuborg Havnevej 7 Bettyann Kevles er forfatter og har specialiseret sig i videnskabsjournalistik. Hun har tidligere udgivet Females of the Species (Harvard University Press), der handler om primaters adfaerd. I anledning af, at det er hundrede aar siden roentgen-straalerne blev opdaget, er Bettyann Kevles nu ved at afslutte en ny bog -- Naked to the Bone -- om udviklingen og brugen af teknologi for at "se" gennem kroppen (r ntgen-straaling, CT, MRI, PET, ultralyd m.m.), og isaer hvordan disse teknologier har paavirket udviklingen indenfor medicin, lovgivning og billedkunst. I sit foredrag vil Bettyann Kevles tage os med paa en rejse i tiden fra Francis Bacon paa 1500-tallet til Superman og Schwarzeneggers Total Recall. Efter oplaegget vil der blive mulighed for diskussion. Alle interesserede er hjerteligt velkomne. For at faa gratis adgang til forelaesningslokalet er tilmelding noedvendig. Ring senest kl. 12 samme dag til Experimentarium (tlf. 39 27 33 33). Naermere oplysninger om foredraget: Docent Thomas Soederqvist, tlf. 3537 2086 eller fax: 4675 7721 (e-mail: thomass[at]mmf.ruc.dk) Arrangorer: * Experimentarium * Foreningen af Danske Videnskabsjournalister * Fra Anden til Ottende Dag: Dansk Selskab for Studier af Biovidenskabernes Sociale Forhold, Filosofi og Historie <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> CALL FOR PAPERS: THE EMERGENCE OF CODES AND INTENTIONS AS A BASIS OF SIGN PROCESSES An interdisciplinary semiotic symposium October 26-28 1995 MAN & NATURE Humanities Research Center Odense University Hollufgaard - Hestehaven 201 DK 5220 Odense S/O Denmark PRESENTATION Interaction, communication and signification are fundamental to the physical, biological and human world. The aim of the symposium is to promote a dialogue among researchers studying the natural foundation of cultural sign processes. Prominent ideas in this field are the notions of codes, intentions, and emergence which are widely used both within individual disciplines, such as biology, linguistics, philosophy, sociology, psychology and others, and in an interdisciplinary context, between the sciences and the humanities. The symposium will address a series of related questions: 1) How have codes evolved as instruments of processing information, representing reality and of influencing behavior? What are the biological, psychological and sociological basis of codes? Is the relation between signification and physical structure purely accidental? How do codes interrelate with other innate or acquired behavioral dispositions, such as conventions, rules, norms, maxims and other principles of sign production and reception? 2) How have intentions of influencing the behavior of others and environmental structures emerged? How are intentions in sign processes distinguishable from, and related to, impulses, purposes, motives, needs etc.? How are intentions based biologically, psychologically and sociologically, and how are they constituted as collective intentions? 3) How have the specific actions of sign production and reception emerged from general physiological and behavioral patterns? How can sign processes be distinguished from non-signifying processes? How do semiotic processes constitute collective actions and shared experiences? Is it possible to apply experimental techniques and simulation, as well as traditional humanistic approaches, in the study of these questions? INVITED SPEAKERS Alfred Tauber (Boston - medicine/philosophy), Michael Leyton (Rutgers - psychology), Tom Stonier (Bradford - informatics), Raimo Tuomela (Helsinki - philosophy), Barend van Heusden (Groningen - literature/philosophy), Gyšrgy Kampis (Budapest - biology), Jay Lemke (New York - physics/science teaching), Ole Thyssen (Copenhagen - philosophy/sociology), Peter Voetman Christiansen (Roskilde - physics), Peter B¿gh Andersen (rhus - informatics), Jesper Hoffmeyer (Copenhagen - biology), Bent Rosenbaum (rhus - psychiatry). CALL FOR PAPERS Philosophers, biologists, sociologists, psychologists, linguists and information scientists are invited to discuss such questions in an interdisciplinary setting. The working language will be Englsh. Proposals for 30 minutes papers in English are wellcome. Return the form on the last page of this brochure with a title and a 300 word abstract to Svend Erik Larsen no later than May 1,1995. ORGANIZATION AND INFORMATION The symposium is organized by Claus Emmeche, Center for the Philosophy of Nature and Science Studies, The Niels Bohr Institute, Copenhagen, Professor Roland Posner, Research Center for Semiotic Studies, Technical University Berlin, and Director Svend Erik Larsen, Man & Nature, the Humanities Research Center, Odense University. The conference fee is 800 DKK, all meals included. The program, with information about registration will appear in the June, July and September 1995 issues of the newsletter from the Humanities Research Center. The newsletter can be ordered free of charge be returning the form on the last page of this brochure. For all information, contact Svend Erik Larsen, Man & Nature: Humanities Research Center, Hollufgaard, Hestehaven 201, 5220 Odense S¯, Denmark. E-mail: sel[at]litcul.ou.dk, fax: (+45) 6595 7766, Phone: (+45) 6595 9493. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Fra Mersenne-listen: FELLOWSHIP ANNOUNCEMENT Genetic Science in Society (GENESIS) Core of the Utah Center for Human Genome Research Fellowship Program The University of Utah's Center for Human Genome Research is pleased to announce a new fellowship program for research and teaching in the ethical, legal and social implications of human genetics research. One full year fellowship will be available beginning in the fall of 1995. The fellowship is supported by the National Institutes of Health through the National Center for Human Genome Research. The fellowship will be supported through the GENESIS Core, a multidisciplinary program with the University of Utah Center for Human Genome Research, dedicated to research and teaching on the ethical, legal and social implications of human genetic research. The goals of the fellowship program are: (1) To foster scholarship in the ethical, legal and social implications of human genetic research by providing an intensive educational experience with GENESIS and with the genetics faculty in the Utah Center for Human Genome Research environment, and (2) To enhance the work of the GENESIS Core through the participation of outside scholars dedicated to ELSI research and teaching. Applications are invited from the broad range of disciplines that have relevance to these issues. Potential disciplines include (but are not necessarily restricted to) bioethics, philosophy, law, education, public policy, genetic counseling, medicine, nursing, psychology, public health, history of science, sociology, anthropology and communications. Applicants must have a graduate level degree, but individuals from the full spectrum of experience and seniority are encouraged to apply. The fellow will be expected to develop a research project of his/her own design, to consult with scientists on the ELSI aspects of their research, and to participate in the range of teaching and research activities of the GENESIS Core. Stipends will be offered on a sliding scale depending on the education and experience of the applicant. Support will range from approximately $20,000 to $35,000 for the year. Criteria for selection of the fellow include the quality of the research proposal, her/his promise for future contributions to the field, the ability to fulfill the expectations of the program, and the ability to work productively with the Core faculty. The deadline for applications is April 20, 1995, or until the position is filled. For additional information, contact: Jeffery Botkin (M.D., M.P.H., Director), Genetic Science in Society Program, Eccles Institute of Human Genetics, University of Utah, Salt Lake City, Utah 84112, Tel: 801/588-3640, Fax: 801/588-3642, E-mail: botkin[at]gene1.med.utah.edu The University of Utah is an equal opportunity employer. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-lister Vi har vist efterhaanden faaet praesenteret de vigtigste diskussionslister indenfor Hugin og Munins interessefelt. Vi holder en midlertidig pause, og venter spaendt paa laesernes respons. Hvad mangler vi? >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. Historien bag [at] Da vi i Hugin og Munin nr. 4 sendte en forespoergsel ud om snabel-a's oprindelseshistorie, var vi godt klar over at vi satte laeserne paa en svaer prove. Mogens Niss anlagde i nr. 5 et ikonografisk perspektiv paa spoergsmaalet (@ som en art typografisk forkortelse af det engelske "at"), uden dog at kunne garantere, om dette var den virkelige oprindelse. Dermed turde vi knap nok haabe at komme videre. Stor var vores overraskelse derfor, da vi modtag nedenstaaende to efterretninger fra Henrik Nielsen og Soeren Balslev. Vi naermer os altsaa den fuldstaendige afklaring af en videnskabshistorisk gaade - med mindre andre laesere kan bringe yderligere detaljer for dagen... <> <> <> From: Henrik Nielsen Date: Mon, 27 Feb 95 Til HUGIN OG MUNIN Jeg har hoert at "@" traditionelt er blevet brugt i koebmandsregning paa engelsk, i de sammenhaenge hvor vi bruger a med accent grave paa dansk. Desvaerre kunne min kilde ikke huske hvor han selv havde faaet den ide fra, men jeg har faaet den bekreaftet i USENET (Newgroup alt.usage.english) som det fremgaar af flg.: -- From: 00nzwilliams[at]bsuvc.bsu.edu In article <3ifk4u$gaq[at]news.uni-c.dk>, hnielsen[at]rna (Henrik Nielsen) writes: > Can anybody clarify the origin of the sign "@"? > I have been told that it has been used a long time before the computer > age in bills, accounts etc. with > the meaning "at" or "at the price of", such as "12 eggs @ 6 p.", but > I don't have any reference to that information. That is correct. I remember the symbol on typewriter keyboards manufactured in the 1930s in the US, and I have seen it on countless bills of lading. It was used to indicate price each, weight each, length each, etc. Nyal Z. Williams 00nzwilliams[at]bsuvc.bsu.edu -- From: stevens[at]galileo.pss.fit.edu (Luke Stevens) I seem to remember from HS Latin that [at] is a handwritten abbreviation for the Latin "ad" meaning "to" or "at" and has continued to be used with the same meaning in English. Kind of like how we still write lb [libra] for pound. stevens[at]pss.fit.edu --- Wraith[at]rec.ocala.com -- From: mloMark[at]ix.netcom.com (Mark Odegard) I *think* the question of origin has been settled (it's a holdover from the handwritten Latin abbreviation for, "ad", "at"). Next question: What do you call the thing? I have only heard it called "the at sign" or "shift 2"). -- Det ser jo rimeligt nok ud, men vi mangler stadig en autoritativ kilde. Er der nogen af HUGIN & MUNINs laesere der er stoet paa @ i latinundervisningen? Forresten: Hvor almindelig er egentlig betegnelsen "snabel-a". Kender alle HUGIN & MUNINs laesere den, eller er det KU-slang? +---------------------------------------------------------------------+ | Henrik Nielsen, hnielsen[at]cbs.dtu.dk | | CBS - Center for Biological Sequence Analysis | | FKI - Department of Physical Chemistry | | DTU - The Technical University of Denmark, Bldg 206, DK-2800 Lyngby | | phone: (+45) 4525 2470, fax: (+45) 4593 4808 | +---------------------------------------------------------------------+ <> <> <> Date: Wed, 15 Feb 1995 17:26:38 +0100 From: balslev[at]fys.ku.dk (S\xren Balslev) Jeg har laest i Hug&Mun om snabela-problemet, og efter store maengder research, har jeg stykket foelgende sammen: Historien om snabela. Der var engang, saadan begynder alle gode eventyr, og ogsaa dette. Der var engang et a, som boede ude paa savannen. a's foraeldrer A og A fortalte altid eventyr og historier til deres barn, og a's droemme var store og fantastiske. Ude paa savannen var der som regel toert, og alle dyrene inclusive A'erne maatte gaa langt for at faa noget at drikke. Mange af eventyrene som blev fortalt A'erne imellem drejede sig om den store graagroenne grumsede Limpopo-flod, som engang i droemmetiden havde flydt forbi hvor de boede. a blev stoerre, og en dag satte han sig for at finde den store graagroenne grumsede Limpopo-flod som han havde hoert saa meget om. A og A var meget bekymrede, og proevede at overtale ham til at lade vaere, og blive hjemme og leve sammen med de andre A'er i fred og ro. Men nej, a havde bestemt sig. Nu ville han drage ud i verden og finde den store graagroenne grumsede Limpopo-flod. Og saa drog han af sted med en stor madpakke og mange knus. (nu moeder a tre forskellige dyr, som hjaelper ham videre til floden, men dem maa i forestille jer) Endelig kom a til en meget stor smal soe, en soe magen til havde han aldrig set foer. I soeen saa han et stort aflangt groent dyr, som han ligeledes aldrig havde set foer, og han spurgte den hvem han var, og om han kunne fortaelle hvor den store graagroenne grumsede Limpopo-flod var henne. "Jeg er krokodillen, og de fleste dyr taler ikke til mig. Du er ved Limpopo-floden, og fordi floden har saadan et maerkeligt navn, vil jeg nu bide dig i halen" HAPS! "Aaav!" skreg a, da krokodillen bed sig fast. a kaempede og blev trukket i halen som blev laengere og laengere. Til sidst gav krokodillen op fordi a_ havde haget sig fast til et trae med sin oeverste krog. "Du er alligevel ikke en saerlig stor bid! Jeg lader dig slippe for denne gang." sagde krokodillen og svoemmede vaek ud i det graagroenne grumsede vand. a_ kiggede paa sin lange hale, og blev helt stolt af den. Saadan en var der ikke nogen der hjemme som havde! Derpaa begav a_ sig hjem igen, da han nu havde fundet den store graagroenne grumsede Limpopo-flod. (nu moeder a_ igen de dyr som hjalp ham, og de fortaeller ham hvad de synes om hans hale) Endelig kom a_ hjem. Alle blev meget glade, og de holdt en stor fest hvor de baade spiste ristede t'er og fyldte u'er. De var dog lidt bekymrede for hans hale. Nu var det saadan at alle stole og senge og meget andet var bygget til almindelige a'er og A'er, saa a_ havde hele tiden problemer med sin hale. Han gik derfor ud en nat paa savannen hvor han kunne taenke over sin situation. Her moedte han et nat-dyr, som han aldrig havde moedt foer, for han havde altid kun maatte gaa ud om dagen. Den han moedte var ?, som trods navnet kunne svare paa alle spoergsmaal. Om morgenen da @ kom hjem saa de alle undrene paa ham, og lykoenskede ham med hans smukke loesning paa haleproblemet. Efter den tid drog alle a'er fra denne A-stamme til den store graagroenne grumsede Limpopo-flod naar de havde naaet den foerste a's alder dan han drog afsted. Saaledes gik det til at @ blev skabt, og derfor har det indtil videre ikke vaeret brugt meget. For denne A-stamme er foerst for nylig accepteret af civilisationen, og samme civilisation fandt ud af, med deres videnskab, at det slet ikke var en hale, men en snabel. Og dette til trods for @ bedrevidende. Snip Snap Snude, nu er den historie ude! Soeren Balslev >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir-nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.7 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 8 d. 10. marts. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Forskning om forskning - videnskaberne i historien og i dag 2. Internet-lister 3. Historien bag [at] 4. Foraar for aabent internetvaerk for virtuel videnskab >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> FORSKNING OM FORSKNING -- VIDENSKABERNE I HISTORIEN OG I DAG En forelaesningsraekke om temaer inden for forskning om forskning marts - december 1995 Danmarks Grundforskningsfond har ivaerksat et initiativ til fremme af forskning om forskning (videnskabsforskning, "science studies") i Danmark. Videnskabsforskning er et paraplybegreb, der daekker over en raekke humanistiske og samfundsvidenskabelige studier af forskning -- videnskabshistorie, videnskabsfilosofi, videnskabssociologi, videnskabsantropologi, etc. I 1995 vil seks internationalt foerende videnskabsforskere give en raekke forelaesninger om temaet videnskabernes historie, isaer samtidshistorie. Studier af samtidshistorien inddrager baade humanistiske (historiske og filosofiske) og samfundsvidenskabelige aspekter. Samtidshistorien er videnskabernes levende historie og aktive hukommelse. Samtidshistorien er en faelles interessesfaere for forskere og videnskabsforskere. Arrangementerne er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Grundforskningsfond og Forskningspolitisk Raad. De enkelte forelaesninger arrangeres sammen med bl.a.: PhD-programmet i Miljoevidenskab ved Roskilde Universitetscenter; Sociologisk Institut (Koebenhavns Universitet); Institut for Antropologi (Koebenhavns Universitet); IMFUFA (Roskilde Universitetscenter); Center for Videnskabsteori og Videnskabsforskning (Roskilde Universitetscenter); Center for Kulturforskning (Aarhus Universitet); Institut for de Eksakte Videnskabers Historie (Aarhus Universitet); Statens Humanistiske Forskningsraads Aabne Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi; Biokemisk Forening; Kemisk Forening; Biologisk Selskab; Dansk Immunologisk Selskab; Dansk Naturhistorisk Forening; Dansk Selskab for Studier af Biologiens Sociale Forhold, Filosofi og Historie; Selskabet for Samtidshistorisk Forskning; Samkvind; Danske Videnskabsjournalister; Bioetisk Forskningsgruppe; Center for Etik og Ret; Niels Bohr Arkivet; Nationalkomiteen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi. Arrangementerne er tilrettelagt af Danmarks Grundforskningsfonds styringsgruppe for forskning om forskning. Yderligere oplysninger kan faas fra styringsgruppens formand, Thomas Soderqvist, telefon 46 75 77 11 / 2714 eller 35 37 20 86; e-mail: thomass[at]mmf.ruc.dk , eller fra fuldmaegtig Lene Rasmussen, Danmarks Grundforskningsfond, Tuborg Boulevard 4,2. sal, 2900 Hellerup. Telefon: 31 20 27 00; fax: 31 20 39 00; e-mail: lene.rasmussen[at]dg.min.dk Foelgende forelaesninger vil blive holdt: DANIEL J. KEVLES (California Institute of Technology): "Physics and the Life Sciences in the Twentieth Century: A Comparison With Implications for Science Policy Studies" Tirsdag den 28. marts 1995, kl. 15 Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, Koebenhavn Trods mange ligheder har de fysiske og biologiske videnskaber paa mange maader udviklet sig forskelligt. Hvordan kan studier af disse ligheder og forskelle bidrage til vor forstaaelse af forskningspolitikken? Disse problemer vil blive illustreret ved at sammenligne historiske fortaellinger ("narratives") om partikelfysikken og cancerforskningen. DANIEL J. KEVLES (California Institute of Technology): "The Globalization of Environmentalism: The Interplay of Science, Policy, and Issues of Social Equity" Onsdag den. 29 marts, kl. 15 Lille UP1, Datalogisk Institut, Universitetsparken 3, Koebenhavn Miljoeforskningen og miljoepolitikken er ikke isolerede stoerrelser. Men hvordan er de forbundet? I sin anden forelaesning vil professor Kevles fremlaegge nogle resultater fra sit igangvaerende arbejde om miljoebevaegelsens og miljoepolitikkens historie og udvikling i efterkrigstiden. DANIEL J. KEVLES (California Institute of Technology): "Patenting Life: Biology, Law, and Ethics in the United States and Europe" Torsdag den 30. marts, kl. 15 Henrik Dam Auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, Koebenhavn Kan man faa patent paa en gensplejset mus? Hvad siger forskerne? Hvad siger loven? I dette seminar diskuterer professor Kevles forskellen mellem den amerikanske og europaeiske udvikling inden for patentlovgivningen og forskningspolitikken og de etiske kontroverser, disse har vaeret ophav til. Daniel J. Kevles er Koepfli Professor of Humanities ved Program in Science, Ethics, and Public Policy, California Institute of Technology, Pasadena. I en raekke boeger og artikler har han beskrevet sammenhaengen mellem naturvidenskabernes og samfundets udvikling. Blandt hans udgivelser kan naevnes The Physicists (1975), In the Name of Eugenics: Genetics and the Uses of Human Heredity (1985) og The Code of Codes: Scientific and Social Issues in the Human Genome Project (red. sammen med Leroy Hood, 1992). En artikel om patentering af liv er lige udkommet i tidsskriftet Historical Studies in The Physical and Biological Sciences (1994). Professor Kevles er i oejeblikket ved at skrive miljoeforskningens og miljoepolitikkens historie i efterkrigstiden. LONDA L. SCHIEBINGER (Pennsylvania State University og Georg- August-Universitaet, Goettingen): "Nature's Body: Gender in the Making of Modern Science" Tirsdag den 25. april, kl. 15 Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, Koebenhavn Hvordan er vores viden om naturen blevet paavirket af forholdet mellem koennene? I sin foerste forelaesning vil professor Schiebinger fortaelle historien om oprindelsen af betegnelsen `Mammalia , som blev udmoentet i 1758, og som faldt sammen med den moderne zoologiske nomenklatur. LONDA L. SCHIEBINGER (Pennsylvania State University og Georg- August-Universitaet, Goettingen): "Representation and Metaphor in Science: The Case of Sexology" Onsdag den 26. april, kl. 15 Salen, Linnesgade 25, Koebenhavn (ved Noerreport station) Hvordan er vore sexuelle begreber blevet overfoert til dyreverdenen? De foerste menneskeaber blev udstillet i Europa i 1600- og 1700-tallet. Kvindelige aber ansaas for at vaere bly og blev klaedt i silkekjoler, mens deres broedre ansaas for at vaere vellystne og tilboejelige til at voldtage mennesker. Hvordan har antropomorfe forestillinger paavirket vores forstaaelse af forskellene mellem mennesker og andre dyr? Londa L. Schiebinger er professor i historie og kvindestudier og Founding Director for Women in Sciences and Engineering Institute, Pennsylvania State University. Hendes boeger The Mind has no Sex? Women in the Origins of Modern Science (1989) og Nature s Body: Gender in the Making of Modern Science (1993) er oversat til blandt andet japansk og tysk, og Nature's Body har desuden faaet Ludwik Fleck-prisen. Hendes artikel "Why Mammals are Called Mammals: Gender Politics in Eighteenth-Century Natural History" i American Historical Review (1993) blev sidste aar prisbeloennet af History of Science Society. I foraaret 1995 er professor Schiebinger gaesteprofessor ved universitetet i Goettingen, hvor hun arbejder paa en bog om kvinder i den nutidige videnskabelige kultur. STEVE FULLER (Durham University): "Philosophy, Rhetoric and the End of Knowledge: The Coming of Science and Technology Studies" Tirsdag den 9. maj, kl. 15 Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, Koebenhavn V Igennem de sidste 2500 aar har filosofien og retorikken fremstaaet som modpoler. I dag haevder mange videnskabsforskere, at filosofien bedst kan forstaas som en del af videnskabens retorik. Men hvad betyder det? Og paa hvilken maade vil det kunne blive `kundskabens endeligt'? STEVE FULLER (Durham University): "Scientists and the Sociologists Who Study Them: Are We Seeing a Replay of C.P. Snow's `Two Cultures' Problem?" Onsdag den 10. maj, kl. 15 Salen, Linnesgade 25, Koebenhavn (ved Noerreport station) I december 1994 organiserede professor Fuller en konference i England, hvor ledende forskere og videnskabssociologer for foerste gang blev bragt sammen for at diskutere deres efterhaanden ret anstrengte forhold til hinanden. Lignende uenigheder har praeget diskussionen i USA. Hvordan genspejler disse begivenheder `the public understanding of science' i dag? STEVE FULLER (Durham University): "Placing the `Kuhn Phenomenon' in Historical Perspective" Torsdag den 11. maj, kl. 13.30 Lille Auditorium, Roskilde Universitetscenter (ved Trekroner station) Thomas Kuhns bog The Structure of Scientific Revolutions er en af de mest solgte og mest indflydelsesrige boeger inden for videnskabsforskningen i dette aarhundrede. Men selv har Kuhn taget afstand fra den maade, mange har brugt hans arbejde paa. Hvad kan den historiske baggrund for vaerket fortaelle om dets indflydelse i dag? Steve Fuller er uddannet som filosof, var tidligere professor i videnskabsretorik ved University of Pittsburgh og er nu professor i sociologi ved Durham University i England. Han er isaer kendt for sin forskning om social kundskabsteori og har blandt andet grundlagt tidsskriftet Social Epistemology. I sine boeger, bl.a. Philosophy, Rhetoric and the End of Knowledge: The Coming of Science and Technology Studies (1993), en lang raekke artikler og ikke mindst igennem sine mange indlaeg paa Internet har han praeget debatten om videnskabsforskningens maal og midler. I foraaret 1995 er professor Fuller Fulbright fellow og arbejder paa en bog om multikulturalisme og kundskab. EVELYN FOX KELLER (Massachusetts Institute of Technology): "Language, Gender and Sciences: A First Person's Trajectory" Tirsdag 19. september, kl. 15 Salen, Linnesgade 25, Koebenhavn Videnskabsforskerens vej kan vaere kringlet. Fra fysik, over feministisk teori til studiet af sproget og dets metaforer i videnskaben. I sin foerste forelaesning giver professor Fox Keller en oversigt over hovedtemaerne i forskningen om koen og videnskab. EVELYN FOX KELLER (Massachusetts Institute of Technology): (Research seminar) Onsdag 20. september Koebenhavns Universitet (tid og sted meddeles senere) I sin anden forelaesning vil professor Fox Keller praesentere et emne fra sin aktuelle forskning. Emnet vil blive annonceret separat i begyndelsen af september. EVELYN FOX KELLER (Massachusetts Institute of Technology): "Return of the Repressed: The Problem of Development in Modern Molecular Biology" Torsdag 21. september, kl. 14 Lille Auditorium, Roskilde Universitetscenter Har den klassiske molekylaerbiologi overset noget? Kan den goere rede for udviklingen? I sin tredje forelaesning vil professor Fox Keller tale om "the discourse of gene action" og om den voksende respekt for biologisk kompleksitet. Evelyn Fox Keller er professor ved Program in Science, Technology and Society ved Massachusetts Institute of Technology (og for tiden indehaver af et MacArthur Research Fellowship). Hun er fysiker af uddannelse, men blev i loebet af 1970'erne optaget af videnskabsforskning og er isaer blevet kendt for sine studier af koen og videnskab, f.eks. i Reflections on Gender and Science (1985) og biografien over Nobelpristageren i medicin, Barbara McClintock (A Feeling for the Organism, 1983) I Secrets of Life, Secrets of Death (1992) beskaeftiger hun sig med biofilosofiske temaer. Fra feministiske og sociologiske studier har Evelyn Fox Keller bevaeget sig videre til nutidshistorisk forskning, og hun arbejder i oejeblikket paa en bog om den cytoplasmatiske arveligheds historie. ALFRED I. TAUBER (Boston University): "What Are Postmodern Effects in Science?" Tirsdag 24. oktober, kl. 15 Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, Koebenhavn Metaforer og filosofiske modeller er staerke redskaber for udviklingen af videnskabelig teori og vor forstaaelse af virkeligheden. Men de integrerer ogsaa videnskaben i kulturen paa en problematisk maade. I sin foerste forelaesning vil professor Tauber diskutere "postmoderne effekter" i videnskaben. ALFRED I. TAUBER (Boston University): "The Immune Self: Theory or Metaphor?" Onsdag den 25. oktober Koebenhavns Universitet (tid og sted meddeles senere) Begreberne `selv' og `ikke-selv' er grundlaeggende metaforer i immunologien i dag. Hvor kommer de fra? I sin anden forelaesning vil professor Tauber med udgangspunkt i sin nye bog The Immune Self: Theory or Metaphor? diskutere, hvordan vores hverdagserfaringer og identitetsopfattelse bruges til at forklare komplekse videnskabelige faenomener. ALFRED I. TAUBER (Boston University) "Emergentism and Reductionism in the Life Sciences" Torsdag den 26. oktober Koebenhavns Universitet (tid og sted meddeles senere) Reduktionisme og emergentisme har vaeret modpoler i dette aarhundrede. Reduktionismen har vaeret en givtig forskningsstrategi, medens emergentismen tit er blevet opfattet som en blindgyde. Gaelder det alle videnskaber? I sin tredje forelaesning vil professor Tauber belyse forholdet mellem de to forskningsstrategier med eksempler fra biomedicinens nutidshistorie. ALFRED I. TAUBER (Boston University) "The Immune Self: Theory or Metaphor?" Fredag den 27. oktober, kl. 15 AArhus Universitet (lokale meddeles senere) (program som onsdag den 25. oktober) Alfred I. Tauber er professor i medicin og professor i filosofi ved Boston University og har mange aars erfaring inden for immunologisk grundforskning og klinisk praksis inden for haematologi. Igennem de seneste ti aar har han beskaeftiget sig med biomedicinens filosofi og historie med udgangspunkt i bl.a. Nietzsche, Foucault og Levinas og har bl.a. skrevet boegerne Metchnikoff and the Origins of Immunology (med Leon Chernyak, 1991) og The Immune Self: Theory or Metaphor? (1994). Han arbejder i oejeblikket paa en bog om videnskab og aestetik. Professor Tauber overtog i 1993 ledelsen af Boston Center for the Philosophy and History of Science og er desuden medlem af det konsortium, som koordinerer den samlede videnskabsforskning i Boston-regionen. TIMOTHY LENOIR (Stanford University): "Science and Textual Studies in Contemporary Culture" Tirsdag 28. november, kl. 15 Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, Koebenhavn Inden for de sidste ti aar er videnskabsforskningen og videnskabshistorien i hoej grad blevet inspireret af udviklingen inden for litteraturvidenskaben. I sin foerste forelaesning vil professor Lenoir diskutere denne udviklingstendens og bl.a. kritisere den latente strukturalisme hos nogle ledende videnskabsforskere. TIMOTHY LENOIR (Stanford University): "Instrument Makers and Discipline Builders: The Case of Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy" From ???[at]??? Fri Mar 10 16:22:18 1995 Received: from natphil.nbi.dk by connect.nbi.dk with SMTP (1.38.193.4/16.2) id AA21241; Fri, 10 Mar 1995 16:06:36 +0100 Date: Fri, 10 Mar 1995 16:06:36 +0100 Return-Path: Mime-Version: 1.0 Content-Type: text/plain; charset="us-ascii" To: (Recipient list suppressed) From: emmeche[at]connect.nbi.dk (Claus Emmeche) Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 8 (10.3.1995) Tirsdag 28. november, kl. 20 (OBS tidspunktet) Auditorium 2, H.C. rsted Institutet, Universitetsparken 5, Koebenhavn Hvordan udvikles nye videnskabelige teknologier? NMR-teknikken er et af de store nutidige gennembrud inden for organisk kemi og biokemi. I sin anden forelaesning vil professor Lenoir diskutere sine studier af forholdet mellem grundforskning og industriel udvikling inden for Varian Associates i 1950'erne og 1960'erne. TIMOTHY LENOIR (Stanford University): "The Relations Between University Research and High-Tech Industry in Silicon Valley" Torsdag 30. november, kl. 10 Lokale 625, Institut for Erhvervs- og Samfundsforskning, Handelshoejskolen i Koebenhavn, Nansensgade 19, 6., Koebenhavn Er den hoej-teknologiske udvikling regionalt betinget? Nyere videnskabsforskning peger paa betydningen af faktorer som virksomhedsstoerrelse, den geografiske naerhed til universiteter og videnoverfoering mellem samarbejdende organisationer. I sit tredje foredrag vil professor Lenoir illustrere disse ideer med eksempler fra Silicon Valley. TIMOTHY LENOIR (Stanford University): Science and Textual Studies in Contemporary Culture Fredag 1. december AArhus Universitet (tid og sted meddeles senere) (program som tirsdag den 28. november) Timothy Lenoir er professor i historie og ansvarlig for Program in History and Philosophy of Science, Stanford University. Han har tidligere skrevet om ikke-darwinistiske evolutionsopfattelser i det 19. aarhundrede (The Strategy of Life, 1984). Hans nuvaerende forskningsinteresser spaender fra udviklingsdynamikken i videnskabelige discipliner (Politik im Tempel der Wissenschaft, 1992; Instituting Science, i tryk) til NMR-teknologien indenfor kemisk forskning og brugen af computere og computergrafik i de biomedicinske videnskaber. Professor Lenoir arbejder i oejeblikket paa en multi-medie database over universitetsforskning og software- industri i Silicon Valley. RECEPTION I forbindelse med professor Kevles' foerste forelaesning bliver det holdt en fortale om forskning om forskning-initiativet i Danmark af direktoer Peder Olesen Larsen, Danmarks Grundforskningsfond og formanden for Forskningspolitisk Raad Eva Steiness. Fortalen finder sted tirsdag den 28. marts 1995, kl. 15.00 (praecis), Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, Koebenhavn (Professor Daniel J. Kevles forelaesning begynder kl. ca. 15.15) Der er reception og forfriskninger i foyeren efter forelaesningen <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> NB: husk ogsaa BETTYANN KEVLES, "Naked to the Bones", Fred. den 31 marts, kl. 14.00, se opslaget i Hugin og Munin nr.7 (red.) <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> tillaeg til opslag i nr.7: CALL FOR PAPERS: THE EMERGENCE OF CODES AND INTENTIONS AS A BASIS OF SIGN PROCESSES An interdisciplinary semiotic symposium October 26-28 1995 MAN & NATURE Humanities Research Center Odense University Hollufgaard - Hestehaven 201 DK 5220 Odense S/O Denmark F O R M (sendes udfyldt til ovenstaaende adr.) : THE EMERGENCE OF CODES AND INTENTIONS AS A BASIS OF SIGN PROCESSES ODENSE, DENMARK, OCTOBER 26-28, 1995 I want the newsletter with program and further information I want to present a 30 min. paper (title): _____________________ _________________________________________________________________ I enclose a 300 word abstract NAME: _________________________________________________________ ADDRESS: ______________________________________________________ ________________________________________________________________ ________________________________________________________________ PHONE:_______________ FAX: ______________E-MAIL: ________________ >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-lister Vi har vist efterhaanden faaet praesenteret de vigtigste diskussionslister indenfor Hugin og Munins interessefelt. Vi holder, med nedenstaaende nyhed som undtagelse, en midlertidig pause, og venter spaendt paa laesernes respons. Hvad mangler vi? <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> From: lance.fletcher[at]freelance.com (Lance Fletcher) Date: Wed, 08 Mar 1995 17:25:04 -0500 Organization: The Freelance Academy SLOW READING OF ARISTOTLE'S DE ANIMA TO BEGIN SOON I am very pleased to announce that a slow reading of Aristotle's treatise on the soul, usually called "De Anima," will begin on the aristotle-soul list on, or shortly after, March 15. To subscribe to the aristotle-soul list, send a message to: listserv[at]freelance.com containing the following line: sub aristotle-soul The reading of De Anima will be led by Daniel Robinson of Georgetown and Oxford universities. Dan tells me: "My preparation or fitness for the assignment comes from many years of trying to get Aristotle's PSYCHOLOGY straight, most recently in my "Aristotle's Psychology" (Columbia U. Press, 1989) and elsewhere ("An Intellectual History of Psychology" Macmillan, 1976; 2nd edition, Wisconsin, 1986). I'm past-President of APA's division of History of Psychology and also division of Theoretical and Philosophical Psychology. And I'm occasional visiting professor of Philosophy at Oxford where I soon return to give Trinity Term lectures on Thomas Reid who is to be the subject of my next book. For the slow reading I would be inclined to use the J.A. Smith translation provided in vol.l of the Jonathan Barnes COMPLETE WORKS (Princeton, 1984) but with Hett and the Loeb version ever available for the Greek, inevitably needed as vexing passages test both wit and patience! There are divisions within Aristotle scholarship on the question of just how 'materialistic' or 'reductionistic' his Psychology is; whether he or any other ancient even considered the Mind/Body problem as such; the psychological attributes he was prepared to confer on or withhold from non-human animals; the extent to which his slaves-and-women taxonomy is grounded in biology (e.g.,the formation of males and females during gestation), etc. I would expect these matters to arise as the reading proceeds, calling on us to reach for other of his works, especially the History and the Parts of Animals, the Politics and the ethical treatises." I am grateful to Dan Robinson for taking on this "assignment" and I am personally looking forward to this reading of what I consider to be one of Aristotle's most profound and fascinating works. Lance Fletcher, list owner and system administrator. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. Historien bag [at] Vi har modtaget foelgende til vor fortsatte historie om snabel-a's liv og tunge skaebne: Date: Thu, 2 Mar 1995 14:17:14 +0100 Blot en kort kommentar til indlaeggene om @. Efter min personlige erfaring er den engelske betegnelse "at" og den danske "snabel-a" ret udbredte, hvilket dog ikke er et argument imod betegnelsen slang! I oevrigt hjalp det mig selv meget, da jeg i sin tid blev gjort opmaerksom paa, at man bare skulle skrive et haandskrevet a og saa fortsaette med snablen rundt. Efter min erfaring, er der mange, der ikke har opdaget dette fif og som derfor skriver en maerkelig krusedulle i stedet. Hilsen Karin Beyer (Karin[at]mmf.ruc.dk). <> <> <> From: Dorte Skovgard Petersen Date: Mon, 6 Mar 1995 14:22:22 EST I Hugin og Munins nyhedsbrev 2/3 spcrges der, om andre end KU'ere kalder @ for snabel-a. Dertil ma man svare ja, da jeg aldrig har hcrt andre navne for @ pa RUC end netop snabel-a, altsa bortset fra E- mail-dimmeren. Jeg kan dog tilfcje, at @ pa finsk hedder kissanhaentae som betyder kattehale, mens det pa hollandsk hedder apestaartje altsa abehale. Vi bliver altsa i naturens verden. Men historien om a, der fik trukket sin snabel lang af en krokodille i Afrika, er vist peeredansk??? Dorte Skovgard Geografi, RUC >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 4. I stedet for en leder bringes her et par foraarssolstik fra redaktoeren: FORAAR FOR AABENT INTERNETVAERK FOR VIRTUEL VIDENSKAB Som det fremgaar af dette nummer af Hugin og Munin kommer der til at ske en hel del spaendende ting her i foraaret hvad moeder og arrangementer angaar, ikke mindst fordi Thomas har vaeret med til at koordinere Grundforskningsfondens initiativer paa omraadet med AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie. Saa er det bare med loesrive sig fra skaerme og tastaturer og komme ud af teksterne. Hugin og Munins internet-service-serie har nu bragt oplysninger om de (maaske?) vigtigste diskussionslister indenfor vores interessefelt. Foer vi gaar videre, kan man jo saa spoerge om meningen med det; hvad kan det bruges til? Hensigten var i foerste omgang at praesentere nogle nye *redskaber* for udveksling af information i forbindelse med videnskabsstudier, en betegnelse jeg uden hensyn til fagforeninger og akademiske laug og broderskaber opfatter bredt som omfattende klassisk videnskabsfilosofi (VF), videnskabshistorie (VH) og videnskabssociologi og -psykologi, og de nyere felter som STS (science and technology studies), SSK (sociology of scientific knowledge [som ikke er saa nyt et felt igen]), m.v. Altsaa redskaber, midler. Maalet er stadig (i denne sammenhaeng) videnskabsfilosofisk og videnskabshistorisk erkendelse. Nu opfattes det ofte som irrelevant eller naermest farligt for forskere at reflektere over meningen med det man laver - forskning er forskning, mens selvrefleksion er teologi, synes at vaere opfattelsen. Akademia lever af myten (og dens delvise realisering) om forskning for forskningens egen skyld. Men nu er forskning jo selv genstand for meta-forskning. Staar det saa bedre til med selvreflektionen i videnskabshistorie og -filosofi? Hvad er i det hele taget det hoejere formaal med at fx SHF har stoettet netop dette felt med netvaerksmidler? Det foeles vist altid godt for forskere, at netop deres felt styrkes, men det er vel ikke i sig selv argumentet for netop denneher niche. Man kunne forfalde til det helt naive spoergsmaal: Bliver videnskaben bedre gennem mere videnskabshistorie og videnskabsfilosofi? Jeg hoerer allerede en hel haer af filosoffer og historikere protestere, og ryste paa hovedet af denne krampagtige utilitarisme i forsoeget paa legitimering af hoejere studier. Tilbage til "forskning for forskningens egen skyld"! Eller hvad? Argumentet kunne maaske tvaertimod tage udgangspunkt i den kendsgerning, at ressourcerne er begraensede: Er "mere forskning" altid bedre? Hvis styrkelse oenskes, og samfundet ikke kan stoette alle omraader (end ikke i forskning kan eksponentiel vaekst fortsaette uendeligt), hvilken form for indsigt i forskningens natur skal saa til for at bruge ressourcerne fornuftigt? Jeg vil lade spoergsmaalet om de aedlere formaal med forskningen i VF & VH staa paa skaermen et ojeblik - evt. til naeste nr. i haab at laesere af dette ravneblad vil svare - og gaar tilbage til internettet. Kan det noget? Under overskriften "Cyber Paradise on earth" kunne man d.27. febr. laese i dagbladet Information: "Internet er sandeligt et argument i sig selv. Det saelger sig selv i kraft af sin overvaeldende kvantitet. Men til hvilket formaal?". Det var tegneren Niels Jakob, som pludselig satte tingene vaemmeligt firkantet op: "I dag har vi en meget bred og gennem-analyseret viden om, hvordan jordens miljoe skades til gene for de nuvaerende og ikke mindst de kommende generationer. Og gennem internet kan de interesserede hente tusindvis af videnskabelige rapporter frem om emnet. Men hjaelper det noget? Viljen til forandringer opstaar ikke gennem teknologiske fix." I min egen form for snaeversyn kom jeg til at taenke paa, om internet som redskab i VF og VH ogsaa er et teknisk fix, der daarligt nok fungerer. Jeg mener: Det er jo velkendt, at det er en tidsroever. Taenk blot paa alle de numre af Centaurus, Archives in History of the Exact Sciences og British Journal for the Philosophy of Science - eller rigtige arkiver med rigtige pergamenter - man kunne naa at bladre igennem paa den tid du bruger paa at laese alt det elektroniske junk der udspyes fra nyhedsbreve, diskussionslister m.v. Er vi offer for en stor illusion? Niels Jakob syntes ikke at vaere i tvivl: "Derfor er det en misforstaaelse at falde saadan paa roeven over den fagre nye informationstidsalder og flippe skraat ud over den guddommelige motorvej gennem cyberspace. Skulle der vaere noget saerligt interessant ved, at man ikke laengere bliver holdt op paa gaden og fraroevet sin pengepung, men istedet faar laenset sine kreditkortkonti af fremtidens landevejsroevere, hackerne, som bryder ind gennem de elektroniske laase i cybersamfundets elektroniske banker." Nej, jeg har ogsaa altid selv foretrukket den direkte menneskelige kontakt; cyberspace og internet maa aldrig blive en erstatning for autentiske oplevelser. Jeg kommer til at taenke paa drengen, der hver morgen tog en skefuld tabasco, for ligesom at maerke, at han levede. Der er stadig forskel paa aegte og virtuel tabasco. We want the real thing. Hvad er saa det virkelige maal for videnskabsstudier? Hvis AAbent Netvaerk for Videnskabsstudier og Videnskabshistorie skal vaere med til at fremme disse aedle discipliner i Danmark ville et par visioner maaske ikke vaere af vejen. Videnskab er bl.a. skabelse af viden. Hvilken form for viden giver videnskabsfilosofi og videnskabshistorie? Er det en viden, som eventuelt (tilgiv mig) kan bruges udenfor selve forskningssystemet? Men man fornemmer, at der er foraar i luften - ogsaa for videnskabsforskningen. Vi kan haabe det bliver varmt og vaerer laenge. Det er med forskningen som med vejret. Man kan ikke forudsige og kontrollere kaotiske systemer. Men vi forsoeger. C.E. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir-nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.8 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 9 d. 21. marts. 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Forskning om forskning - ekstra: The Death of SSC Hanne Dalgas Christiansen: Af astronomiens historie 2. Internet-liste: idehistorie 3. Den uendelige historie om [at] >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> From: Finn Aaserud, Niels Bohr Archivet The Niels Bohr Archive's History of Science Seminar Friday 31 March 1995 at 11:15 Auditorium A, Niels Bohr Institute Blegdamsvej 17, Copenhagen Daniel J. Kevles (California Institute of Technology): The Death of the Superconducting Super Collider in the Life of American Physics Professor Kevles has written an extensive introduction on the above topic for the new edition of his seminal book "The Physicists: The History of a Scientific Community in Modern America" first published in 1977. Kevles's informal lecture will draw on this introduction (which can be read at the Niels Bohr Archive; please make appointment at 35~32~52~19), whereafter there will be a discussion. The seminar takes place at the end of Kevles's week-long stay in Copenhagen, where he is the first contributor to the "Research on research" lecture series arranged by the Danish National Research Foundation and the Danish Council for Research Policy; see separate announcement. [H og M nr.8] <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> [Haste-meddelelse]: Selskabet for de Eksakte Videnskabers Historie indbyder til foredrag tirsdag den 21. marts kl. 19.30 paa H.C.OErsted Inst. (Universitetsparken 5, Koebenhavn) i aud. 10. Forskningslektor Hanne Dalgas Christiansen, Inst. for de Eksakte Videnskabers Historie, AArhus Universitet: AF ASTRONOMIENS HISTORIE: ASTRONOMISKE PRINCIPPER INKORPORERET I DET IRSKE MEGALITISKE BYGNINGSVAERK NEWGRANGE Newgrange-anlaegget er af betydelig stoerrelse. En 17 meter lang gang leder ind i til et rum overdaekket med en 6 m hoej kuppel. Tre nicher udgaar fra rummet, og det hele er overdaekket af en stenomkranset hoej med diameter ca. 80-90 m. Mange af baade de indre og de ydre sten er rigt udsmykkede med tegninger. Newgrange, der blev opfoert omkring aar 3300 f.Kr., er del af et stoerre ensemble, der omfatter de to lige saa store hoeje Knowth og Dowth samt taltige mindre anlaeg. Ved anlaeggets udgravning for nogle aar siden opdagede man, at den opgaaende vintermidsol gennem en aabning over indgangen kunne skinne ind gennem den lange gang helt ind til kammeret. Ved en noejere analyse har jeg fundet, at tilsvarende lyseffekter kunne ses ved jaevndoegn og midsommer, foer hoejen blev fuldfoert, ligesom 'oejet' i kuplens top synes praecist tilpasset efter maanelyset ved maanens stoerste deklination. Anlaegget kunne derfor ogsaa fungere som redskab til at observere disse astronomiske faenomener. Herfra opstilles to hypoteser: 1. Der synes paa opfoerelsestidspunktet at have eksisteret grupper med betydelig interesse for og kyndighed i at observere solens og maanens stilling paa himlen. 2. Bygningsvaerket har vaeret beregnet til at staa delvist utildaekket et stykke tid efter opfoerelsen. Efter moedet samvaer i Matematisk Instituts kantine. Sekretaer: August Ziggelaar, Danmarks Laererhoejskoles afd.f. Fysik Emdrupvej 115B, 2400 Koebenhavn NV Tlf.: 39 69 66 33 lokal 2645 eller 39 66 32 32 (klartone) 2645. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-lister - sidste skrig: From: Simon Hopper Subject: New History of Ideas List History-ideas is a new electronic mailing list for the discussion of intellectual history, the history of ideas and the sociology of knowledge. Particular emphasis will be placed upon theoretical and methodological issues within these disciplines. The list aims to appeal to scholars within a wide range of specialisms and in a number of disciplines, including history, sociology, psychology and philosophy. The discussion will consider questions such as the interpretation of past ideas, the relationship between knowledge and society, and the rationality of past thought. HOW TO JOIN A MAILBASE LIST: To join a Mailbase list, send this command: JOIN listname firstname(s) lastname substituting the name of your chosen list for "listname" and your real names for "firstname(s) lastname" (for example, JOIN computers-and-psychology Cristy Emmett) as the sole text of an e-mail message to: mailbase[at]mailbase.ac.uk You should receive in return a number of e-mail messages including, if you are a new Mailbase user, the Mailbase User Card. If you encounter problems, please send e-mail to: mailbase-helpline[at]mailbase.ac.uk and we will do our best to help you. Please enclose a copy of any error messages which you have received for Mailbase; they will help us to help you. The Mailbase Team. Simon Hopper (sensh1[at]cardiff.ac.uk) >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. Den uendelige historie om [at] (fortsat fra sidste nr.) Date: Fri, 10 Mar 95 16:56:22 +0100 From: "Finn N. Rasmussen" Jeg er ret sikker p}, at "snabel-a" er opst}et som slang p} UNI-C (der dengang hed "RECKU") i begyndelsen af 80'erne. Det var l{nge f|r, at nogen t{nkte p} email. Men man brugte dengang et operativ-system, der hed OS1100, p} recku's mainframe-computer, og alle kommandoer i dette operativsystem skal begynde med et snabel-a, fx @RUN. Den mere officielle betegnelse for tegnet var i|vrigt "masterspace", og det er jo langt mere uforst}eligt. I den f|rste edb-tid har man haft behov for at skelne mellem almindelige ord og kommandoer til maskinen, og man brugte ofte tastaturets mindst benyttede tegn i kommandoer, $ blev s}ledes ogs} hypppigt brugt. I|vrigt hed kommandoerne "styrekort", for det var nemlig ikke l{nge siden, at der bogstaveligt taget var tale om kort. Finn N. Rasmussen Botanical Laboratory, University of Copenhagen Gothersgade 140, DK-1123 Copenhagen K., Denmark phone: +45 35 32 21 55 * fax: +45 33 13 91 04 email: FinnR[at]bot.ku.dk <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Date: Tue, 14 Mar 1995 10:01:37 +0100 From: "Felicity Pors, The Archive, NBI, Copenhagen" [...] Jag haaber at alle ved at Historien om Elefanten og hans Snabel er skrevet af Rudyard Kipling. For resten, ``nogle'' paa Internettet kalder den famoese @ for MASTER SPACE, men det er fordi de kan ikke latin osv. Med venlig hilsen Felicity Pors <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> From: "Mogens Niss" Date: Wed, 15 Mar 1995 11:17:31 +0100 En lille kroelle paa halen til snabel-a sagaen. Jeg har netop talt med en norsk kollega, som fortalte at i Norge siger man 'alfa- kroel', naar man udtaler tegnet. Det har vi vist ikke set i H og M, har vi? Med venlig hilsen Mogens Niss >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir-nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.9 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Natvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 10 d. 4. april 1995 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Technology Policy, Innovation and Socio-economic Development Seminarer om vitenskaps- og teknologistudier 2. Videnskabshistorie: at hoppe af modernitetens tog. 3. Historien bag [at] 4. Sekretariatets har nu email >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Date: Fri, 24 Mar 1995 08:21:49 -0600 From: fuglsang[at]ruc.dk (Lars Fuglsang) Subject: Roskilde Doctoral Programme Announcement The Doctoral Programme in Technology Policy, Innovation and Socio-economic Development, Department of Social Sciences, Roskilde University (Denmark), offers a three year specialisation in Innovation Studies: Management, Institutions and Public Policy starting in late August, 1995. Participants who join this three-year doctoral programme are able and skilful students, junior researchers or experienced professionals aiming for a doctoral degree (PhD) in the social sciences. The programme's objective is to provide a theoretical as well as a more policy-oriented understanding of innovation in the context of industrial development and national welfare. Active participation in the programme should sustain a scholarly career and support professional specialisation for example in business management, policy-making, planning and administration in government or industry. The programme pays special attention to concepts and theories of innovation studies that could integrate different levels of analysis in a "vertical" framework - i.e. from initiatives in the single enterprise through inter-firm co-operation to political and economic intervention. The emphasis is on a conceptual framework of innovation as a process, open to the influence of strategic and political initiatives and competition at different levels (the firm, networks, institutions, socio-political structures etc.). In the first and second year, the programme comprises a series of courses dealing with concepts and theories that bridge different levels of analysis. This includes "management of innovation", "innovation resources of the firm," "industrial network theory," "innovation systems" and "innovation policy." The basic platform of the different PhD-projects should be to contribute to an analytical framework that deals with the firm and its relation to the environment. Application forms and information about available scholarships can be obtained from the programme secretariat, c/o secretary Marianne J|lby, The Department of Social Sciences, Roskilde University, building 22.2, PO Box 260, DK-4000 Roskilde, Denmark. Telephone: +45 46 75 77 11. Fax: +45 46756618. E-mail: mari[at]forv.ruc.dk. The application should include a research proposal of approximately 10 pages, copies of university diploma, curriculum vitae, and, if possible, previous papers or publications. Applicants should have a Master's degree (or equivalent) preferably in the social sciences. Application deadline is Friday, June 2, 1995. <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> <> Fra: Videnskabshist. netvaerk, Charlotte og Ann Britt (VIDNET[at]mmf.ruc.dk) *** Seminarer om vitenskaps- og teknologistudier *** 4.-5. maj afholdes seminar omhandlende norske studier af videnskab og teknologi. Der endnu ikke fastlagt et program. 30.-31. maj "Action, language and structure. Patterns of inquiry in science and technology studies". Karin Knorr-Carina vil tale om "Theoretical constructivism". Resten af programmet er dog endnu ikke fastsat. For yderligere information kontakt Knut H. Soerensen, Senter for Teknologi og Samfunn, Universitetet i Trondheim, 7055 Dragvoll, Norge, Fax: + 47 73 59 13 27, desvaerre har vi ingen e-mail adresse. Det var alt for denne gang, vi ses jo paa tirsdag til Kevles' foredrag. Kaerligst Charlotte og Ann Britt >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Videnskabshistorie: at hoppe af modernitetens tog. From: "Dorte Skovgard Petersen" Date: Tue, 28 Mar 1995 13:38:06 EST "Visdom ma ynkeligt visne ned, nar den veksles i kolde kontanter. Alviden vorder uvidenhed, nar den ejes af ignoranter" (set som veegdekoration i IC3 toget, ukendt forfatter, belaering modtages!) Har videnbskabsfilosofien en berettigelse, og hvorfor blaeser der morgenluft for den? Det er nogle af de spoergsmaal Claus Emmeche stiller i sin klumme, om livet, filosofien, videnskaben, internettet og alt andet af relevans i den og samtlige andre betydninger, i nr. 8 af dette udmaerkede elektroniske magasin. Redaktoeren maner hermed til selvreflektion, og efterlyser nye visioner...: - Bliver videnskaben bedre gennem mere videnskabshistorie og videnskabsfilosofi? - Er det (videnskabsfilosofi og videnskabshistorie) en viden som evt. kan bruges udenfor selve forskningssystemet? - Kan det (internettet) noget? Vi skal ikke laegge skjul paa, at vores baggrund ligger inden for human og samfundsvidenskaberne, og at vi er RUC'ere... begge forhold vil utvivlsomt praege vort svar! Kravet til selvrefleksion over egen videnskabsteoretiske tilgang er integreret i vores fagtradition i hoejere grad, end det lader til at vaere indenfor naturvidenskaben, med en undtagelse i oekonomien - vores tids svar pa heksekunsten - de alvidende! At videnskabsfilosofien moeder saa stor interesse lige nu, har efter vores opfattelse, aarsager uden for videnskabens verden. Vi vil fremhaeve to felter i det grundlag, vi i vor del af verden bruger til at definere os ud fra - som mennesker og som legalt eksisterende individer. Det ene felt er diskussionen omkring moderniteten, og det, af nogle, postulerede sammenbrud af det moderne projekt. Dvs. tankesaettet fra reformationen og oplysningstiden om styrkelse af den kognitive rationalitet, den moralske frisaettelse og politisk og social selvbe- stemmelse. Ooh hvilken tid at vaere filosof! Verdens almindelige gang og filosofien pegede i samme retning! Vi opdagede individet - vi opdagede at vi kunne skabe vores verden selv - at vi kunne undertvinge naturen vores behov - vi troede virkelig, at vi kunne saette mennesker fri. Det var faktisk salig Adam Smiths maal - hvordan han end siden er blevet brugt til at legitimere moderne moerkemaends gerninger. (Der var de igen de oekonomer). Det andet af vores felter blev aktuelt i vor historie i slutningen af det 19'ende arhundrede. Vi fik Darwinismen i haanden, og fik indsat os selv som evolutionenens hoejdepunkt og brugt det til endnu en berettigelse af vores gerninger. Sidstnaevnte er dels blevet svaerere... relationerne imellem samfund og natur har vist sig noget mere komplicerede, end vi gik og troede. Og vores billede af evolutionen som entydig fremadskridende proces er der de seneste aartier ogsa sat UPS ved. I dag er et vigtigt UPS, de uoverensstemmelser der er mellem lykke og materielle goder. Hverken den kristne eller den darwinistiske/moderne forstaaelse, hvor mennesket staar som toppen af kransekagen med uanede befoejelser her pa jorden er overbevisende laengere. Det har ingen anelse om, hvordan det skal styre egne gerninger, og hvad det skal bruge egen eksistens til. Menneskets selvforstaaelse som menneske, er ikke laengere sa ophoejet, at det foeler sig i sin gode ret til at "udvikle" (sa skal man vaere oekonom eller ignorant pa anden maade!) og udnytte naturen sa uhaemmet, som de videnskabelige institutioner kunne oenske. Det foerer hos nogle til, at mennesket bliver anset for kun destruktive elementer i den store sammenhaeng...: der er ikke plads til os pa jorden, for vi oedelaegger det hele. Hos andre er det kun et spoergsmaal om at udvikle den rette teknik, sa kan udviklingen fortsaette som hidtil. Begge konklusioner er lige gale. Men for videnskabsfilosoffer og videnskabshistorikere, maa der vel undres lidt mere over situationen... en undren, der er uden for den lineaere og fremadskridende udvikling, en undren der drejer sig om "nu" paa den ene side, og "foer" paa den anden side: Hvorfor har vi gjort, som vi har gjort? "Valgte" vi nogle forkerte veje? Og i sa fald, hvornaar "valgte" vi forkert? Hvorfor "valgte" vi disse? Hvordan goer vi det godt igen? Og hvilke veje er mon rigtige? Verden skriger pa et nyt grundlag, i lige sa hoej grad som vi som videnskabsmennesker goer det. Vi kan ikke (re)konstruere hverken en videnskabsfilosofi eller en filosofi/ideologi der peger fremad pa det nuvaerende grundlag. Det er derfor svaert at tale om visioner i denne sammenhaeng, som Claus Emmeche efterlyser, for i foerste omgang synes det som om, der er et stort stykke lokaliserings- og oprydningsarbejde, der skal goeres.... Men det er vel ogsa hamrende spaendende??? Pa den anden side: hvis en del af problemet har vaeret videnskabernes udviklingsforstaaelse, er det vel meget visionaert, at vaere med til at saette tiden i staa, og kikke lidt bagud. Vi ma som soegende sjaele hoppe af modernitetens tog, kikke os omkring og for alvor sanse vores tid og verden, inden vi saa begynder at banke pa de doere vi lige aner eksistensen af. Men her og nu lader det i hvert fald til at videnskaberne og oekonomien suser videre af sporet uden at ane kursen og uden at se andet en et flygtigt glimt af de hastigt bagudlagte stationer, bakspejl er der slet ikke... Vi kan ikke konstruere visioner om, hvordan verden ser ud paa den anden side af de doere, men vi kan forstaa vores tid og dens baggrund og saa maske begynde at udvikle vores visioner. Om det kan bruges til noget ude i virkeligheden? Joh!! det er vel i hoej grad virkeligheden, der banker pa elfenbenstaarnets porte og maner til selvreflektion, bade nar det gaelder etik og miljoe og ikke mindst naar det gaelder lykke? For kaere laesere... hvorfor er lykken egentlig saa lunefuld??? Det vil vi gerne vide? Dorte Skovgard (specialestuderende) og Arne M. Christensen (Ph.d.- studerende) >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. Den uendelige historie om @ (fortsat fra sidste nr.) Date: Wed, 22 Mar 95 08:30:45 +0100 From: Signild Vallg}rda ISM Jeg har v{ret sammen med nogle svenskere for nylig, der fortalte at de ogs} kalder @ for snabel-a. de vidste heller ikke, hvor det kom fra. Venlige hilsener Signild Vallg}rda >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 4. Sekretariatets email-adr. !!! !!! !!! Hugin og Munin supplerer som bekendt det nyhedsbrev i papir, som udsendes til medlemmer af AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie. Netvaerk har sekretariat paa RUC, hvorfra papir-udgaven udsendes. Sekretariatsarbejdet varetages af studentermedhjaelperne Ann Britt Donovan og Charlotte E. Hansen. Sekretariatet kan nu naas med email: VIDNET[at]mmf.ruc.dk (Videnskabshist. netvaerk) >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 som stoette til rejse- og moede-aktivitet, udgivelse af nyhedsbrev m.v., for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor forskningsomraadet og derigennem styrke et dansk miljoe for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi. Hugin og Munin formidler nyheder om seminarer o.a. arrangementer indenfor netvaerkets interesseomraade. Der udgives ogsaa et papir-nyhedsbrev, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved henvendelse til: Sekretariatet for AAbent Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Inst.f. Biologi, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46757721, tlf. 46757781 lok. 2714, email: VIDNET[at]mmf.ruc.dk ). Netvaerket koordineres af Thomas Soderqvist, RUC (leder), Stig Andur Pedersen, RUC og Claus Emmeche, KU. Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser foretages til adressen: emmeche[at]connect.nbi.dk Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Naar ravnene her er valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring, er det ogsaa for at fremhaeve pointen i at bringe de enkelte fagvidenskabers tanker om natur og menneske i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelse af videnskab som en konkret kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< << Slut paa HUGIN og MUNIN nr.10