<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 81 d. 12. marts 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: Opslag: Foredragsr¾kke om videnskabsteori m.v. Antikke idealer og dagligdags forskerliv >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Opslag: From: Soren Brier Foredragsr¾kke om videnskabsteori, videnstyper og fagkommunikation Tidspunkt: tirsdag eftermiddag fra kl. 14:30 - 16:00 Periode: 02.02. - 18.05. ( dog ikke 09.02. + 30.03.) Sted: Aud. 4.01 - Rolighedsvej 23, 2 sal Organisator: S¿ren Brier, sektion for Metode og Projektarbejde, Inst. F. ¯konomi, Skov og Landskab, KVL. 16.03.1999 Finn Collin Findes der f¾llestr¾k ved de forskellige videnskaber? Forskelle og ligheder i de forskellige hovedomrŒders metoder og vidensopfattelser med s¾rlig v¾gt pŒ konstruktivismedebatten. 23.03.1999 Jesper Hoffmeyer Biosemiotikken: Konsekvenser for videns-og videnskabssynet af at se biologien prim¾rt som en kommunikativ videnskab. 06.04.1999 Thomas Sšderqvist Relation mellem eksistentiel viden/modeller/mening og videnskabelig teoridannelse pŒ basis af empiriske data. Biografien som indgang til det eksistentielle element i forskningen. 13.04.1999 Solomon Marcus The historical development of information science and information concepts incl. semiotics. 20.04.1999 Claus Emmeche Hvad kan videnskabsstudier g¿re for naturvidenskabuddannel-sen? Perspektiver pŒ naturvidenskabernes selvforstŒelse. 27.04.1999 Anne Marie Dinesen Natursemiotik og naturv¾rdier if¿lge Peirce. Semiotikkens syn pŒ de forskellige vidensformers natur, herunder logikkens. 04.05.1999 Jens Christensen Natur og eksistens: et grundlag for diskussion om forholdet til naturen som eksistentielt anliggende i den globale milj¿- og udviklingsproblematik. Natursynet anskuet som led i en tilv¾relses-og verdensfortolk-ning. 11.05.1999 Hans Siggaard Jensen Enhedsvidenskabstanken og betydningen af den ¾ndrede viden-skabsforstŒelse (efter Kuhn)for videnskabsuddannelsen og natur-og teknikeruddannelsernes grund-lag og selvforstŒelse. 18.05.1999 Jette Hansen-M¿ller Naturvidenskabelig, kunstnerisk og filosofisk erkendelse: Ligheder og forskelle i et poststruktualistisk perspektiv. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Thomas Soderqvist Forelaesning: Thomas Sšderqvist ANTIKKE IDEALER OG DAGLIGDAGS FORSKERLIV Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori, Institut VII, Pavillon 5 Fredag d. 26. marts 1999, kl.15-16 Forelaesningen bliver holdt i forbindelse med Thomas Sšderqvists 25-Œrsjubilaeum som ansat pŒ RUC. Efter forelaesningen holder Institut VII og Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori en lille reception. Alle er hjaertelig velkommen. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Anya Knudsen paa adresessen: Sekretariatet for Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Pavillon 5, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46743012, email: VIDNET[ at ]frode.ruc.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.81 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 82 d. 7. april 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: Opslag: Det ¯kologiske RŒds m¿der¾kke The early development of astronomical spectroscopy IMFUFA-seminarer om bla. matematikundervisningens historie En aflysning: Marcus >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Dorte SkovgŒrd Det ¯kologiske RŒds m¿der¾kke Tid: d. 8/4 kl. 19.30 Sted: Suhmsgade 4, 2.sal OBS: nyt sted Opl¾gsholder: John Holten-Andersen Det ¯kologiske RŒd har som opgave at skabe debat omkring bŒde ideer og handlinger, der har konsekvens for vores omgang med natur og milj¿. Da naturvidenskaben som ide-grundlag, som institution og som politisk legitimation spiller en afg¿rende rolle i den sammenh¾ng, har vi gennem det sidste halve Œr afholdt en m¿der¾kke, der tager afs¾t i naturvidenskaben og den sŒkaldte krise i studenteroptag, i selvopfattelse og i image. Indtil nu har vi sat emnet i fokus ud fra et historisk perspektiv v/S¿ren Brier fra KVL, et k¿nsperspektiv v/ Inger Henningsen fra KU og et ideologi-perspektiv v/ Stig Andur fra RUC. Det ¯kologiske RŒds n¾ste m¿de drejer sig om: det vidensbaserede samfund, om videnskabens rolle og om samspillet mellem videnskaben og magten. a.. Hvordan er forholdet mellem forskning og politik? b.. Hvordan ¿nsker man forskningen organiseret? c.. Og hvilken type organisering og styring er mulig og mest hensigtsm¾ssigt for at sikre "god forskning", som samfundet kan v¾re tjent med? Sp¿rgsmŒlene stilles John Holten-Andersen, der siden slutningen af 1998, har ledet NaturrŒdets sekretariat (milj¿ministeriets pendant til Det ¯konomiske RŒd), og som tidligere har v¾ret forskningschef ved DMU. Med sit flersidede kendskab til problemerne vil John Holten-Andersen diskutere den fremherskende forskningspolitik, som pr¾ger - ikke kun forskersamfundets valg af emner, men ogsŒ hele den sociologiske situation pŒ forskningsinstitutionerne og dermed i sidste ende de frembragte forskningsresultater. M¿det finder sted i KUC« m¿delokaler i K¿benhavn: Suhmsgade 4, 2.sal (Bag ved kultorvet), og der er gratis adgang. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Christian Marinus Taisbak Selskabet for de Eksakte Videnskabers Historie indbyder til foredrag tirsdag den 18. maj 1999 kl. 19 pŒ H.C. ¯rsted Instituttet, Universitetsparken 5, aud. 10 Bem¾rk tidspunktet. Foredraget begynder kl. 19.15. Prof. Dr. Gudrun Wolfschmidt, Institut fŸr Geschichte der Naturwissenschaften, Mathematik und Technik, UniversitŠt Hamburg The early development of astronomical spectroscopy In 1814, Joseph Fraunhofer (1787-1826) recognised more than 500 dark lines in the solar spectrum using a spectral apparatus for dispersing the light of the sun. The interpretation of this phenomenon took nearly fifty years: In 1859, Gustav Robert Kirchhoff (1824-1887) and Robert Wilhelm Bunsen (1811-1899) succeeded in interpreting the dark lines as "finger prints" of the chemical elements. Some highlights in the further development of solar and stellar spectroscopy are given. The simple analysis of the light of remote cosmic objects provides us not only with information on the chemical composition but also on temperature, pressure, and density on stellar surfaces. Furthermore, using the shifts in the spectral lines, the velocities of stars and galaxies can be measured. A more precise study of the lines even allows us to measure the rotation of the celestial bodies as well as their electric and magnetic fields. Efter foredraget er der en ¿l og lidt sm¿rrebr¿d i Matematisk Instituts frokoststue, ˆ 20 kr. Selskabets sekret¾r er lektor Torkil Heiede, Institut for Matematik, Fysik, Kemi og Informatik, Danmarks L¾rerh¿jskole, Emdrupvej 115 B, 2400 K¿benhavn NV. Tel. 3969 6633 lokal 2694 eller 3966 3232 (klartone) 2694. Fax 3969 6626. E-mail: th[ at ]mail.inet.dlh.dk. (Privat tlf. 4581 1520 kan ogsŒ benyttes). <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Birthe Saltoft IMFUFA institutseminarer 08.04. Hans Nielsen (Niels Bohr Instituttet, KU) Nyopdagelser vedr¿rende to-dimensionale elektronsystemer I to-dimensionale elektronsystemer (2DES) er der i de senere Œr gjort to overraskende eksperimentelle opdagelser: a) For et vist omrŒde af elektront¾theder vokser det kemiske potential med aftagende t¾thed i mods¾tning til hvad man skulle forvente. Det kaldes negativ kompressibilitet. b) Indtil 1995 troede man at et 2DES altid er en isolator hvis dets areal er stort nok, men det viste sig at v¾re forkert. - I seminaret pr¾senteres en simpel f¾nomenologisk teori, der etablerer en sammenh¾ng mellem negativ kompressibilitet og den i 1995 opdagede metal-isolator overgang. 15.04. Henrik Andreassen (Historie, RUC) Begrundelser for matematikundervisning i den l¾rde skole hhv. gymnasiet 1884-1914. Foredraget, der baseres pŒ mit historie-speciale, belyser sammenh¾ngen mellem pŒ den ene side de offentligt fremsatte begrundelser for at give matematikundervisning og pŒ den anden side den politiske og kulturelle udvikling i ovenn¾vnte 30-Œrige periode. 22.04. Sebastian Horst (IMFUFA, RUC) Det implicitte billedsprog i fysikundervisning Fysik er et meget visuelt fag: Overalt anvendes illustrationer og skitser til at formidle fysikfaglige indsigter. Men ofte fŒr illustrationer i undervisning og l¾reb¿ger en noget overfladisk behandling. PŒ baggrund af et studie af illustrationer i fysikl¾reb¿ger pŒ indledende universitetsniveau gives eksempler paa visuel fysikformidling. Herefter pr¾senteres et forslag til en metode til at analysere og "itales¾tte" fysikillustrationer. Seminarerne afholdes i lokale I, bygn. 02 og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00. Med venlig hilsen Jeppe Dyre <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Soren Brier Subject: aflysning Til Hugin og Munin PŒ grund af Solomon Marcus sygdom mŒ sektionen for Metode og Projektarbejde desv¾rre aflyse hans - her i nyhedsbrevet omtalte - foredrag tirsdag den 13-4-99 kl. 14.30 pŒ Inst. for ¯konomi, Skov og Landskab, KVL. Venlig hilsen S¿ren Brier >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Anya Knudsen paa adresessen: Sekretariatet for Netvaerk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, Pavillon 5, RUC, Postboks 260, 4000 Roskilde (fax 46743012, email: VIDNET[ at ]frode.ruc.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.82 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 83 d. 21. april 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: Opslag: Kollokvier ved IEVH, Aarhus. Seminarer ved Filosofi og Videnskabsteori ved RUC, Roskilde. Kosmisk mening. Symposium Forum Teologi Naturvidenskab. IMFUFA-seminar: Hvad kan fysikken bruge filosofien til? >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Anita Kildebaek Nielsen Subject: Kollokvier ved IEVH, Kollokvierne ved Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet. Alle kollokvier (undtagen det sidste) afholdes torsdage, 15.15-17.00 i kollokvierum G4, Matematisk Inst. Torsdag d. 22.4 Stud. scient. Jesper Degn Nielsen: Modeller for atomkernes struktur ca. 1945-65, med s¾rlig v¾gt pŒ den kollektive kernemodels historie. og kl. 1600: Stud. scient. Lene Vestergaard: Kolera & Kemi Abstract: Kolera skyldes en bakterie, der ofte overf¿res via inficeret drikkevand. Officielt blev denne bakterie anerkendt som Œrsagen til kolera i 1892. I 1853, da koleraen angreb K¿benhavn, kendte man sŒledes ikke Œrsagen til sygdommen. Julius Thomsen (1826-1909) og August Colding (1815-1888) udf¿rte i forbindelse med epidemien et ret omfattende arbejde Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskellige Dele af Kj¿benhavn, hvor de bl.a. brugte kemiske unders¿gelser af br¿ndvandet i et fors¿g pŒ at komme n¾rmere en forklaring af epidemiudbruddet. Med udgangspunkt i disse unders¿gelser, vil jeg fors¿ge at belyse kemiske vandanalysers funktion i sygdomsbek¾mpelsen i midten af det 19.Œrhundrede, udviklingen af analysemetoder og disses brug som dokumentation for skadelighed henholdsvis uskadelighed af drikkevandet. Hvordan hŒndterede man den, dybest set hŒbl¿se, opgave at analysere sig frem til koleraen ad kemisk vej? Litteratur: - Colding, August og Julius Thomsen : Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskellige Dele af Kj¿benhavn, K¿benhavn 1853 - Hamlin, Christopher : A Science of Impurity. Water Analysis in Nineteenth Century Britain, Bristol 1990 Torsdag d. 29.4 Doktor Jeremy Gray: Popularising Mathematics a Hundred Years Ago Abstract: Around 1900, several of the leading mathematicians in different countries gave popular explanations of their subject which are substantial in their discussions of mathematics and address deep points of philosophy and psychology. They did so at a time when geometry was becoming more abstract, and mathematicians were being newly constituted as a profession. Profound fractures in the old formation of mathematics appeared that challenged the practitioners and the broader public alike. One measure of that challenge is the popular debate which flourished at the start of the 20th Century about the nature of geometry. Litteratur: - Enriques, F. (1914) 1906 Problemi della Scienza, English as Problems of Science (Open Court) - Poincari, H. (1898) On the foundations of geometry. The Monist, 9, 1-43 (reprinted pp. 982-1011 in Ewald, W.H. (1996) From Kant to Hilbert. A Source Book in the Foundations of Mathematics, vol 2 (Oxford Univ. Pr.) Torsdag d. 6.5 Stud. scient. Jesper Krogh Petersen: Aristoteles' elementl¾re Abstract: Den gr¾ske filosof Aristoteles (384-22 f.Kr.) udviklede som en del af sit naturfilosofiske system en elementteori, der var et opg¿r med Demokrits og Platons atomistiske systemer. Teorien bygger pŒ de af Empedokles opfundne fire elementer - jord, ild, luft og vand - der udg¿r alle andre materialers grundlag. Aristoteles naturfilosofi er en fantastisk blanding af observation og spekulation, og jeg vil fors¿ge at vise, at den ikke fortjener den latterligg¿relse, den blev genstand for med det moderne naturvidenskablige gennembrud ved at forklare, hvorledes det i sine grundantagelser er bygget op af simple antagelser og fakta, og derfra udvikler sig til et omfattende system med en h¿j grad af konsekvens og konsistens. I Aristoteles l¾re er det muligt at forklare stoffers egenskaber ved to naturlige bev¾gelser, op og ned, samt fire egenskaber, der optr¾der parvis i elementerne, varmt-koldt og vŒdt-t¿rt. Samtidig giver han en fornuftig fremstilling af, hvorledes man kan indf¿re tilblivelse og bortgŒen, hvilket i de tidligere teorier havde v¾ret et problem. Jeg vil fors¿ge at g¿re rede for, hvorfor Aristoteles er n¿dt til at afvise de atomistiske bestr¾belser, hvis han skal have plads til sit substansbegreb, der er af afg¿rende vigtighed inden for hans filosofi; og vise at teorien som helhed er et fremskridt inden for naturfilosofien. Litteratur: - Aristoteles: "On Coming-to-be and Passing-away", "On The Heavens" - J.E. Bolzan: "Chemical Combination According to Aristotle", AMBIX 23,3, 1976, s. 134-144 - P.A. Bogaard: "Heaps or Wholes", ISIS 70, 1979, s. 11-30 og kl. 1600: Stud. scient. Marianne J¿rgensen: En psykologisk profil af Newton Abstract: Der er ofte blevet givet et glorificeret billede af Newton som et videnskabeligt geni, og ofte har man undladt at fremstille den forsigtige, mistaenksomme og aengstelige mand,som Newton ogsaa var. Det vil blive forsoegt at se Newton i et andet lys, idet der ved at skitsere Newtons livsforloeb vil blive peget paa personlighedstraek som praeger Newton. Desuden vil den angstforstyrrelse, som Newton led af og som sandsynligvis afholdte ham fra at publisere meget af hans arbejde, blive omtalt. Litteratur: - Westfall, R.S.(1993): The Life of Isaac Newton: Cambridge University Press, New York. - Manuel, F.E.(1968): A Portrait of Isaac Newton: Frederick Muller Limited, London. Tirsdag d. 25.5. (BEM®RK: TIRSDAG) Professor Elisabeth Crawford: Nuclear Scientists and the Nobel Prizes 1945-48 Abstract: In the period between the end of WWII and the beginning of the Cold War the persons deciding on the Nobel prize for physics faced the "new world" created by the atomic bomb. These new realities intruded into the prize selections in different ways: Which physicists were to be rewarded for the basic science discoveries that had led to the development of the bomb? What consideration should be given the involvement of physicists in the secret Allied and German projects to build the bomb? Could the prizes contributeto breaking down the barriers between physicists in the United States and the Soviet Union that were about to replace those between Allied and German ones? Since the Nobel Committee for Physics rapidly retreated behind well-tried formulas for shielding the institution from political influence, it is in the actions of influential nominators for the prizes, especially Niels Bohr, that one can discern an attempt to grapple with these new realities. Litteratur: Crawford, Sime & Walker: - A Nobel tale of wartime injustice. Nature 382 (1996): 393-395 - A Nobel tale of postwar injustice. Physics Today, September 1997: 26-32 PŒ gensyn Anita Kildebaek Nielsen, Librarian and Ph.D.student History of Science Department, Aarhus University Ny Munkegade, Building 521 DK-8000 Aarhus C., Denmark Phone: +45 8942 3509 Fax: +45 8942 3510 <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Jesper Hasmark Andersen Filosofi og Videnskabsteori ved RUC afholder foelgende seminarer: Fredag 23. april 1999, 15.15-17.00 Theresa Schilhab (NBI): Den Evolutionaere udvikling af bevidsthed - konsekvenser for bevidsthedsfilosofiske diskussioner Sted: bygning P5, Roskilde Universitetscenter. Mandag 3. maj 1999, 13.15-15.00 Kenneth F. Schaffner (George Washington University): Practical Reasoning in Ethics. Schaffner er uddannet laege og filosof, og har specialiseret sig i moralfilosofiske problemer i sundhedssektoren. Han har desuden skrevet bogen: "Discovery and explanation in biology and medicine"(1993) Sted: Bygning P5, Roskilde Universitetscenter. Med venlig hilsen, Jesper Hasmark Andersen <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Kees van Kooten Niekerk Subject: Symposium Forum Teologi Naturvidenskab FORUM TEOLOGI NATURVIDENSKAB Hermed indbydes til FTN's 19. Symposium pŒ Pressens Uddannelsescenter, Aarhus l¿rdag d. 8. maj 1999 MENING I KOSMOS? MENING MED KOSMOS? Den naturvidenskabelige kosmologi stiller sp¿rgsmŒlet om universets begyndelse, udvikling og fremtid. Sp¿rgsmŒlet om tilv¾relsens mening eller absurditet falder derimod uden for dens beskrivelse. SŒdan er det, og sŒdan vil de fleste ogsŒ mene, at det mŒ v¾re. Alligevel sp¿rges der i dag om mening eller absurditet under stadig henvisning til den naturvidenskabelige kosmologi. Det g¾lder f¿rst og fremmest Big Bang modellen, men ogsŒ forskellige bud pŒ kvantekosmologier. Big Bang teoriens tale om, at universet er endeligt i tid, og mŒske endda har en absolut begyndelse, er sŒledes blevet taget til indt¾gt for tanken om en skabelse *ud af intet*. Omvendt har blandt andre Stephen Hawkins udviklet alternative modeller for universets tilblivelse, der bevidst undgŒr tanken om en absolut begyndelse. Men har kosmologien overhovedet nogen eksistentiel betydning, og i sŒ fald hvilken? Er det rimeligt, at naturvidenskab bliver taget i ed i diskussioner om tilv¾relsens mening eller meningsl¿shed? Og kan man overhovedet argumentere naturvidenskabeligt pŒ dette omrŒde? Findes der, som h¾vdet af blandt andre Freeman Dyson og Frank Tipler, et *antropisk argument* for skabelsestroen i det forhold, at naturens konstanter synes fint afstemte i forhold til hinanden med henblik pŒ frembringelsen af liv og mŒske endda bevidsthed? Eller skal vi med stoisk ro slŒ fast, at vi lever som undtagelses- eksistenser - som f¿lsomme v¾sener i et uf¿lsomt univers - tilmed i et univers, som er d¿mt til undergang? Er der *ventet pŒ os* som universets b¿rn, som kompleksitets- teoretikeren Stuart Kauffman siger, eller er vi *sig¿jnere ved universets rand*, som biologen Jaques Monod for l¾nge siden udtrykte det? Dette Œrs symposium vil igen stille de *store* sp¿rgsmŒl om forholdet mellem kosmologi, livssyn og religion. Til det formŒl er det lykkedes os at fŒ tilsagn fra Robert John Russell om at holde hovedforedraget. Russell er professor ved Graduate School of Theology og direkt¿r for Center for Theology and the Natural Sciences, begge Berkeley. Han vil fort¾lle om kosmologiens status quo med s¾rligt henblik pŒ at pr¾cisere de forskellige modellers filosofiske foruds¾tninger og mulige betydning for skabelsestanken. Respondent er Helge Kragh, professor ved Institut for De Eksakte Videnskabers Historie, som har besk¾ftiget sig indgŒende med vort Œrhundredes fysiske kosmologi. Eftermiddagen vil blive viet til den vigtige diskussion om naturvidenskabernes plads i kulturen. Dekan Karl Pedersen har formuleret det sŒdan, at *naturvidenskaberne har tabt kulturkampen*. Men er dette rigtigt? Og hvis det er rigtigt, er det sŒ ikke helt i orden, at naturvidenskaberne - der jo ikke interesserer sig for tilv¾relsens mening eller absurditet - kun kan spille en sekund¾r rolle i kulturens t¾nketank? Vi byder velkommen til paneldeltagerne Karl Pedersen, Robert John Russell, Svend Andersen og Christian Aalkj¾r, de sidstn¾vnte fra hhv. Det Teologiske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Endelig vil tre af Forums arbejdsgrupper freml¾gge resultaterne af Œrets arbejde til diskussion blandt alle deltagere. Forum Teologi Naturvidenskab siger hermed tak til The John Templeton Foundation, Philadelphia, Forskningsfonden ved �rhus Universitet, samt Det Naturvidenskabelige Fakultet for st¿tte til dette symposium. Uden dem ikke. PROGRAM kl. 9.30-10.00 Ankomst og registrering i PUC kl. 10.00-10.05 Velkomst kl. 10.05-11.15 Robert John Russell: Cosmology, Creation and Life in the Universe: Issues at the frontier of theology and science In this lecture, Dr. Russell will briefly review contemporary scientific cosmologies, including standard and inflationary Big Bang, steady state, and proposals in quantum cosmology, including Hawking and Linde, as well as the basic elements of a Christian theology of creation ex nihilo. He will describe the kinds of responses these cosmologies have illicited both within and outside the theological community regarding the issues of a beginning of time ("t=0") and cosmological design (the "Anthropic Principle"), including direct relevance and complete irrelevance to creation theology. Instead he will propose a more complex and interactive approach to relating cosmology and theology and suggest how this approach can advance the conversation in mutually creative ways. First he will describe how a common philosophical conception of nature underlies both cosmology and creation theology. Then he will discuss ways in which Big Bang cosmology, quantum physics and molecular and evolutionary biology provide a setting for such theological considerations as the 'moral nature of the universe'; theistic evolution enhanced by a non-interventionist approach to objective, special providence; human nature, the imago dei and sin in light of the possibility of the evolution of extraterrestrial life; and the challenge to Christian eschatology given the far future scenarios of 'freeze' or 'fry'. Finally, he will point out ways in which the philosophical and/or theological assumptions held by scientists have influenced their theory formation, citing examples from Einstein and Hoyle, and ask how this process might be creatively explored in future conversations between theologians and scientists. kl. 11.15-11.30 Kaffe kl. 11.30-12.30 Respons fra Helge Kragh med efterf¿lgende diskussion. kl. 12.30-13.30 Frokost kl. 13.30-15.30 Har naturvidenskaberne tabt kulturkampen? Have the Sciences lost the Culture War? Panel diskussion ved Karl Pedersen, dekan ved Det naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Christian Aalkj¾r, professor i fysiologi ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi ved Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Robert John Russell, professor, Director of Center for Theology and the Natural Sciences, Berkeley kl. 15.30-16.00 Kaffe kl. 16.00-17.30 Pr¾sentation og diskussion af et emne fra Œrets arbejde Etikgruppen ved Eva Nordentoft m.fl. Biologigruppen ved Finn Christiansen m.fl. Fysikgruppen ved Finn Christiansen m.fl. kl. 18.00 Middag og festligt-fagligt samv¾r et sted i byen PRAKTISKE OPLYSNINGER Tid: L¿rdag den 8. maj 1999 Sted: Pressens Uddannelsescenter (PUC) H¿egh Guldbergsgade 4 8000 Aarhus C tlf. 86 13 62 33 PUC er beliggende i bunden af Universitetsparken ved siden af Aarhus Kunstmuseum. Pris: kr. 175,- for hele arrangementet (ved rettidig tilmelding) kr. 100,- for formiddag og eftermiddag (ved rettidig tilmelding) kr. 30,- for formiddagens foredrag m. kaffe (evt. u. tilmelding) kr. 30,- for eftermiddagens program m. kaffe (evt. u. tilmelding) Tilmelding senest tirsdag den 27. april kl. 12.00 TILMELDING O Jeg tilmelder mig hermed hele arrangementet (kr. 175,-) O Jeg tilmelder mig hermed formiddag og eftermiddag (kr. 100,-) O Jeg tilmelder mig hermed formiddagens foredrag m. kaffe (kr. 30,-) O Jeg tilmelder mig hermed eftermiddagens program m. kaffe (kr. 30,-) Navn ......... Adresse .......... Tlf. .......... Tilmeldingen skal v¾re undertegnede i h¾nde senest tirsdag den 27. april kl. 12.00 Forskningslektor Kees van Kooten Niekerk Instititut for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet, Hovedbygningen, 8000 Aarhus C. Tlf. 89 42 22 72 Telefax: 86 20 13 99 <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Birthe Saltoft Subject: IMFUFA seminar: Her er nyt program. IMFUFA institutseminar 29.04 Bjarke Skipper Petersen og Claus Flensted Behrens (IMFUFA og filosofi) HVAD KAN FYSIKKEN BRUGE FILOSOFIEN TIL? Seminaret, der er baseret pŒ et nyligt afsluttet kombineret speciale, tager udgangspunkt i nogle af de statistisk mekaniske redeg¿relser for termodynamikkens anden hoveds¾tning. Med denne baggrund vil vi diskutere forskellige filosofiske positioner: videnskabelig realisme, konstruktiv empirisme og empirisk realisme. En typisk fysiker vil umiddelbart tilslutte sig en position a la videnskabelig realisme. Vi pŒpeger nogle problemer ved denne position. To oplagte og forskellige reaktioner kunne v¾re enten at droppe den videnskabelige realisme og eventuelt rette sig mod konstruktiv empirisme, eller at tage den videnskabelige realisme alvorlig og fors¿ge at omformulere dele af den statistiske mekanik. Vi giver et bud pŒ en tredje og - for os at se - mere frugtbar position nemlig empirisk realisme. Vores tese er, at filosofien spiller en aktiv rolle i forhold til fysikken, eksemplificeret ved de to f¿rn¾vnte reaktioner pŒ videnskabelig realisme, som medf¿rer at fysikeren enten ikke kan udtale sig bramfrit om hvorledes verdens strukturer er eller mŒ revidere dele af sine teorier. Seminaret afholdes i lokale I, bygn. 02 og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00 (IMFUFA, RUC, Roskilde) Med venlig hilsen Jeppe Dyre >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.83 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 84 d. 29. april 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Kenneth F. Schaffner: Schizophrenia 2. Internet-nyt ISHPSSB LIST AND SITE: bio.fil.hist.soc... "Cosmographia: A Close Encounter" >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Hanne Andersen Indbydelse til foredrag ved Afd. for Medicinsk Videnskabsteori Prof. Kenneth F. Schaffner: Ethical, regulatory, and scientific issues in early intervention clinical trials in schizophrenia Tirsdag d. 4. maj 1999 kl. 10.15 Lokale 1.2.18, Panum Instituttet, Koebenhavn. Kenneth F. Schaffner er M.D. fra University of Pittesburgh og Ph.D. i filosofi fra Columbia University. Han har tidligere v¾ret University Professor of History and Philosophy of Science og Research Professor of Medicine pŒ University of Pittelburgh og er nu University Professor of Medical Humanities samt Professor of Philosophy ved The George Washington University i Washington DC. Kenneth F. Schaffners forskningsomrŒder er medicinsk videnskabsteori, biologiens filosofi, samt etik og sundhedspolitik. Blandt hans publikationer er Discovery and Explanation in Biology and Medicine (1993), Logic of Discovery and Diagnosis in Medicine (1985) samt Nineteenth Century Aether Theories (1972). >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt INTERNET: LISTS AND SITES New WWW archive established for Darwin and Darwinism Point your browser to: http://www.human-nature.com/darwin/index.html The resource currently contains books, debates on evolutionary theory, evolution on the www, and creationism and evolution. Also included are the following complete works: Charles R. Darwin -- On the Origin of Species, The Expression of the Emotions in Man and Animals, The Voyage of the Beagle, The Descent of Man; Alfred Russel Wallace -- On the Law that has Regulated the Introduction of New Species (1855), On the Tendency of Varieties to Depart Indefinitely From the Original Type (1858); Thomas Henry Huxley -- Autobiography and Selected Essays; Andrew Dickson White -- History of the Warfare of Science With Theology in Christendom; and William James -- The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature. Our host site, Human-Nature.Com, also contains several hundred papers, articles, electronic journals, book reviews, interviews, and more than a dozen other complete books, together with unique search facilities and a collection of over four thousand hyperlinks. The Huxley File The Huxley File is addressed to an audience ranging from those who never heard of Thomas Henry Huxley to those who are familiar with him and may even have read some of his work. For specific guidance on the various subjects he wrote about ö fields ranging from the design of marine invertebrate structure to the design of a good human society ö the cybernaut may refer to any of the 21 guides concluding this preview. Selections in THE HUXLEY FILE that appear only in obscure Victorian magazines or hidden archives will be of interest to those who do know him and may even have studied and published on him. Point your browser to: http://aleph0.clarku.edu/huxley/ <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> ISHPSSB LIST AND SITE: The International Society for the History, Philosophy and Social Studies of Biology. ISHPSSB Listserv The ISHPSSB listserv provides instant information to members around the world. The listserv is moderated by an ISHPSSB member, so no "junk" e-mail gets through -- only information of interest to members. This will include updates on the 1999 Meeting in Oaxaca! As a member of ISHPSSB, you are not automatically subscribed to the society's listserv. Subscribe today to stay in touch. The moderated listserv for the society is sponsored in part by the University of Minnesota Program in History of Science and Technology. Any member interested in receiving mailings on this listserv should "subscribe" to the list by sending the following message: SUBSCRIBE ISHPSB-L yourfirstname yourlastname to: LISTSERV[ at ]tc.umn.edu To send a message (information of interest or questions related to the history, philosophy, and social studies of biology) to all the people currently subscribed to the list, send to: ISHPSB-L[ at ]tc.umn.edu Newsletter information goes out regularly on the listserv. Every ISHPSSB member is encouraged to subscribe to the e-mail list to enjoy more frequent and rapid correspondence with other members. If you know members who have not subscribed, please encourage them to do so. Questions? Contact the listserv moderator, Chris Young, directly at: cyoung[ at ]mtangel.edu ISHPSSB Website http://www.phil.vt.edu/ISHPSSB/ The ISHPSSB Website is the best source for the latest information on the 1999 Meeting in Oaxaca, including travel arrangements and program updates. The web pages also contain the latest newsletter, instructions for how to subscribe to our listserv, and links to additional resources in science and technology. You can join ISHPSSB right over the web, as well as participate in a survey on the impact ISHPSSB has had in your professional life. You can access the site by typing the address into any web-browser. Ideas for additional items to include are always welcome -- please forward them to Valerie Hardcastle, web site administrator; e-mail: valerie[ at ]vt.edu ð OAXACA 1999: PRELIMINARY PROGRAM Available on-line at http://server.phil.vt.edu/ishpssb/99program.html OAXACA 1999: PRE-MEETING WORKSHOP Teaching HPSSB & Biology: Oaxaca, Wednesday, July 7. Additional participants are welcome in a pre-conference workshop on teaching HPSSB & Biology being arranged by the ISHPSSB Education Committee. The goal is for participants to learn from each others' efforts enlivening science education, science popularization, and citizen activism by placing developments in science and technology in their social context. Participants will take turns to lead discussion around a paper, syllabus, or lesson plan and/or to lead the other participants in activities derived from or adaptable to classrooms and other contexts. This latter format comes from the International Society for Exploring Teaching Alternatives (http://www.asu.edu/upfd/www/iseta). One example of an ISETA session proposal can be viewed at http://omega.cc.umb.edu/~ptaylor/iseta98.html, but quite different approaches are expected according to the subject material. To join the workshop, which will start in the morning of Wednesday, July 7. and may overlap with some of the first afternoon's sessions, contact peter.taylor[ at ]umb.edu. A provisional listing of participants and topics is available; for updates see: http://omega.cc.umb.edu/~ptaylor/ishpssbed.html MEMBERSHIP AND RENEWAL INFORMATION To join ISHPSSB or renew your membership contact Society Treasurer David Magnus or fill out the form on the Society's Website: http://www.phil.vt.edu/ISHPSSB/member.html <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Subject: "Cosmographia: A Close Encounter" From: "Tom Scheinfeldt" This year's M.Sc. students at the Museum of the History of Science, Oxford are pleased to announce the launch of thier new on-line exhibition, "Cosmographia: A Close Encounter". This virtual exhibition is located at the museum's web site at www.mhs.ox.ac.uk in the "student space". The exhibition is designed to draw new attention to the popular 16th century mathematical treatise "Cosmographia", written by Petrus Apianus and edited by Gemma Frisius. Over several fully-illustrated web pages, the exhibition describes the historical background of 16th century mathematical practice and tries to place cosmography and "Cosmographia" in this context. Included are sections on the book's extensive publishing history, the mathematical instruments illustrated in the text and on cartography in "Cosmographia". These discussions are linked to photographs of instruments and texts in the museum's collections. Also included are biographies of the authors, a new listing of published editions and references for further reading. We hope this exhibition will help illuminate the nature and growing importance of cosmography and practical mathematics in the 16th century. More importantly we hope this site will draw attention to a wonderful and important text in the history of science and publishing. Thank you. Tom Scheinfeldt, SD Kinsley, FJ Manasek, Denys "Tiny" Milne (Co-Authors) "Cosmographia: A Close Encounter" Museum of the History of Science, Oxford www.mhs.ox.ac.uk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.84 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 85 d. 12. maj 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: H.C. Oersted as a Romantic Chemist A Realist Approach to Method and Truth Lever vi i et accelererende univers? 2. Internet-nyt >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "Anne Lis Rasmussen, Niels Bohr Archive" The Niels Bohr Archive's Tuesday 18 May 1999 at 14:15 History of Science Seminar Auditorium A, Niels Bohr Institute Blegdamsvej 15, Copenhagen Anja Skaar Jacobsen Ph.D. student, History of Science, Aarhus University H.C. ¯rsted as a Romantic Chemist H.C. ¯rsted's ideas within chemistry, much like his ideas within physics, were strongly influenced by Immanuel Kant's dynamic view of matter and F.W.J. Schelling's _Naturphilosophie_ -- as well as romantic conceptions put forth by the German physicist J.W. Ritter and the Hungarian chemist J.J. Winterl. In the lecture, I will characterize ¯rsted's chemistry on this background and place him in relation to significant developments in the history of chemistry such as the Chemical Revolution (which arrived in Denmark in the second half of the 1790s); Volta's discovery of the galvanic pile in 1800 (and the subsequent studies in electrochemistry based on it); and Dalton's chemical theory of the atom (commonly dated to 1807). In the latter connection, ¯rsted's relationship to J.J. Berzelius will also be touched upon. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Hanne Andersen Seminar pŒ Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter Fredag d. 14. maj kl. 15.15, teorilokalet, bygning P5 A Realist Approach to Method and Truth Howard Sankey Department of History and Philosophy of Science, University of Melbourne, Australia Center for Philosophy and Ethics of Science, University of Hanover, Germany Abstract What is the relation between method and truth? Are we justified in accepting a theory that satisfies the rules of scientific method as true? Such questions divide realism from anti-realism in the philosophy of science. Scientific realists take the methods of science to promote the realist aim of correspondence truth. Anti-realists either claim that the methods of science promote lesser epistemic goals than realist truth, or else they reject the realist conception of truth altogether. In this paper, I propose a realist theory of the relation between method and truth. The theory consists of three basic elements: (a) a naturalistic treatment of epistemic normativity, (b) an instrumentalist conception of the nature of methodological rules, and (c) an abductive argument for the truth-conduciveness of the rules of scientific method. Howard Sankeys forskningsomrŒde er videnskabsteori, herunder specielt rationalitet, realisme, metodologi, naturaliseret epistemologi, samt begrebs- og teori¾ndringer. Blandt hans publikationer er The Incommensurability Thesis (Avebury 1994) og Rationality, Relativism and Incommensurability (Ashgate 1997). Han arbejder for tiden pŒ projektet 'scientific realism and the aim of science'. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Claus Emmeche Subject: Kosmologi-foredrag Marie-Louise Hammer skriver til mig "MŒske kender du allerede til foredraget 17.maj pŒ Tycho Brahe Planetarium. B¿r det annonceres i fx Hugin og Munin ??", - jeg bringer oplysningen videre: Lever vi i et accelererende univers? - Om danske astronomers bidrag til moderne kosmologi Dr. Donald Goldsmith fra Berkeley Universitet holder foredrag i Auditoriet pŒ Tycho Brahe Planetarium & Omnimaxteater (K¿benhavn) mandag den 17. maj kl. 19.30. Der er gratis adgang. Dr. Donald Goldsmith har netop f¾rdiggjort manuskriptet til sin n¾ste bog med titlen "Kosmologi". Heri optr¾der bŒde tidligere tiders og vore dages danske astronomer. Goldsmith har lovet i sit foredrag - der holdes pŒ engelsk - at s¾tte specielt fokus pŒ deres rolle i udviklingen af det moderne verdensbillede. Dr. Goldsmith har de seneste Œr skrevet en lang r¾kke popul¾rvidenskabelige b¿ger om astronomi, hvoraf flere er udkommet pŒ dansk. "Det kosmiske Puslespil", "Jagten efter liv pŒ Mars", "Efters¿gningen af exoplaneter", "Den kommende Rumalder" og "Einsteins st¿rste Bommert" er blot nogle af de temaer, der indgŒr i Goldsmiths seneste b¿ger. I 1980'erne var Goldsmith videnskabelig konsulent pŒ Carl Sagans meget roste TV-serie "Kosmos", og han var den direkte videnskabeligt ansvarlige for serien "Universets GŒder - The Astronomers", som DR-TV viste for nogle Œr siden. I 1990 fik Goldsmith tildelt den meget eftertragtede Klumpke-Roberts pris: En livslang finansiel st¿tte til fortsat arbejde med at popularisere astronomien. Der er med andre ord udsigt til en underholdende aften med en fremragende popularisator, som - ud fra en amerikansk synsvinkel - fors¿ger at s¾tte danske forskeres arbejde med de helt store sp¿rgsmŒl inden for astronomi og astrofysik i et st¿rre perspektiv. Mere information: http://www.tycho.dk/donald.html >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt Subject: Summer Course in _The Origin_ A CyberEd COURSE IN DARWIN'S _ORIGIN_ Taking comfort in long-standing traditions of science being an interplay of observations and expectations, and notwithstanding Louis Agassiz's appeal to "Study Nature, not books" -- hardly to be taken as a mutually exclusive dichotomy -- I do not feel out-of-place as a biologist in offering this summer, as a complement to a plenty of field courses in biology, a course in Darwin's _Origin_ -- in Cyberspace. I have taught an undergraduate honors course focussed on a critical analysis of the first edition of Darwin's _Origin_ for 20 years to classes of about 15 students at the University of Massachusetts Dartmouth. This summer I will adapt that course to instruction over the Web and thus make it available to students anywhere in the world who are interested in Darwin. A description of this 3-credit undergraduate course, limited to 12 students and beginning on June 1, 1999 for 10 weeks, is available at https://ssl.umassd.edu/cybered/newstudents/catalog.html [Note: yes, that is 'https'; it is a secure site.] If your department has students that might be interested in experiencing Darwin this summer, I would appreciate your notice of this course to them. The course is designed for students -- not only biologists --with a curiosity about nature and a facility and affection for reading and writing. Further information can be obtained from the instructor: redgar[ at ]umassd.edu Robert K. Edgar Professor of Biology University of Massachusetts Dartmouth North Dartmouth, MA 02747 USA voice 508-999-8863 / fax 508-999-8196 email: redgar[ at ]umassd.edu >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.85 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 86 d. 18. maj 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: International Philosophy Conference 2. Intellektuelle mod NATOs bombninger pŒ Balkan >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: From: Lise Mariane Jeppesen Torsdag d. 20. - l¿rdag d. 22. maj afholdes konferencen: International Philosophy Conference: Copenhagen, Roskilde, Lund, Edinburgh, St. Andrews List of Invited Speakers and Talks The programme includes four sections, each comprising two presentations of papers. Philosophical Logic (Torsdag kl. 9.00 - 12.00): Dr. Stephen Read, Department of Logic and Metaphysics, St. Andrews. Sheffer's Stroke: a Study in Proof-Theoretic Harmony. Stig Alstrup Rasmussen, Departments of Philosophy, University of Copenhagen and University of Roskilde. Non-Monotonicity and Strong Conditionals. Philosophy of Mathematics (Fredag kl. 9.15 - 12.00): Professor Bengt Hansson, Department of Philosophy, University of Lund. Title to be announced. Professor Stig Andur Pedersen, Department of Philosophy and Science Studies, University of Roskilde. Hilbert's Concept of Ideal Elements. Philosophy of Science (Fredag kl. 13.00 - 16.00): Dr. Alexander Bird, Department of Philosophy, University of Edinburgh. Scientific Revolutions and Inference to the Best Explanation. Vincent Hendricks, Department of Philosophy, Education and Rhetoric, University of Copenhagen. Modal Learning Theory, Methodology and Knowledge. Relativism and Social Constructivism (L¿rdag kl. 9.00 -12.00): Professor John Skorupski, Department of Moral Philosophy, St.Andrews. Pluralism, Relativism and Indeterminacy. Professor Finn Collin, Department of Philosophy, Education and Rhetoric, University of Copenhagen. Social Constructivism and Philosophy. Torsdag og Fredag vil foredragene blive holdt pŒ Roskilde Universitetscenter i auditoriet i bygning 46 (der vil v¾re skilte fra stationen). Tog fra K¿benhavns HovedbanegŒrd kl. 8.24. L¿rdag foregŒr det pŒ KUA. Der vil v¾re information ved hovedindgangen. MVH Lise Mariane Jeppesen >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Akademikere/intellektuelle mod NATOs bombninger pŒ Balkan From: Bernhelm Booss-Bavnbek PŒ denne hjemmeside http://mmf.ruc.dk/~booss/fred ajourf¿res listen over danske underskrifter under et Œbent brev fra akademikere/intellektuelle mod krigen i Jugoslavien. Teksten er en let redigeret overs¾ttelse af et brev som Pierre Bourdieu og andre franske intellektuelle sendte til Le Monde i slutningen af marts og som cirkulerer i denne form blandt akademikere i bl.a. England, USA og Tyskland. Vi hŒber snarest muligt at offentligg¿re brevet og underskriftslisten i Danmark. Vi vil bede dig, der l¾ser dette, om at give teksten til alle du mener kunne v¾re interesseret i at underskrive. For at fŒ dit navn med i det Œbne brev skal du emaile dit fulde navn til booss[ at ]ruc.dk. Med venlig hilsen, BERNHELM BOOSS-BAVNBEK, RUC PER CLAUSEN, FORMAND I DANSK MAGISTERFORENING ROLF CZESKLEBA-DUPONT, RUC KARSTEN FLEDELIUS, KU TUE MAGNUSSEN, RUC INGRID STAGE, NAESTFORMAND I DANSK MAGISTERFORENINGENS UNIVERSITETSLAERERAFDELING >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.86 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 87 d. 2. juni 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Gaesteforelaesning v. Thomas A. Sebeok: biosemiotik Henrik Boetius: Goethes farvelaere som naturvidenskab 2. Internet-nyt Cyberconference on peer review in the social sciences >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Gaesteforelaesning: T. A. SEBEOK: Normal Semiotics and the Great Paradigm Shift: Biosemiotics Tid: fredag d. 4. juni kl. 13 - 16 Sted: Koebenhavns Universitet Amager (Njalsgade) lokale 3.1.5, Lingvisten og semiotikeren Thomas A. Sebeok er prof. emeritus ved Indiana University og redaktoer af tidskriftet Semiotica, og er grundlaegger af biosemiotikken. Arr.: Inst.f. Litteraturvidenskab/Fr. Stjernfelt <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Dorte SkovgŒrd Det ¯kologiske RŒds m¿der¾kke Tid: d. 10/6 kl. 19.30 Sted: Suhmsgade 4, 2.sal Opl¾gsholder: Henrik Bo‘tius Titel: GOETHES FARVELAERE SOM NATURVIDENSKAB. �rets sidste m¿de i Det ¯kologiske RŒds m¿der¾kke om naturvidenskabens krise handler om digteren og naturforskeren Goethes arbejde. Goethe er prim¾rt anerkendt som digter, men brugte faktisk en meget stor del af sit liv pŒ naturvidenskabeligt arbejde, bl.a. hans farvel¾re som han udviklede og formulerede i opposition til Newton. Vi har inviteret en af personerne bag den nyligt udkomne film og bog om Goethes farvel¾re, Henrik Bo‘tius fra Kunstakademiet, til at fort¾lle om hvordan metoden og erkendelsen bag farvel¾ren kan t¾nkes som et muligt naturvidenskabeligt alternativ. Goethes arbejde kan karakteriseres som f¾nomenologisk, og er mŒske derfor et bud pŒ en kobling mellem alle de videnskabelige grene, som bl.a. ¿kologisk forskning har brug for. Henrik Bo‘tius« indgangsvinkel til at arbejde med farvel¾ren er billedkunsterens, hvor netop det tv¾rfaglige i Goethes metode har bragt ham ind i ogsŒ den traditionelle naturvidenskabs metode og erkendelsesteori. Sp¿rgsmŒlene til Henrik Bo‘tius er f¿lgende: * Hvad adskiller Goethes metode fra traditionel naturvidenskab? * Hvordan provokerer Goethes metode den naturvidenskabelige tradition? * PŒ hvilken mŒde kan metoden i dag udg¿re et alternativ inden for naturvidenskaberne - herunder ¿kologisk forskning? M¿det finder sted i KUC« m¿delokaler i K¿benhavn: Suhmsgade 4, 2.sal (Bag ved kultorvet), og der er gratis adgang. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt Subject: Global Cyberconference: Please circulate widely From: Steve Fuller [i uddrag] GLOBAL CYBERCONFERENCE ON PEER REVIEW IN THE SOCIAL SCIENCES Friday, 28 May to Thursday, 10 June 1999 I am pleased to announce the forthcoming global cyberconference on peer review in the social sciences. Anyone who receives this message is invited to join. For entry to the conference website, go to http://www.sciencecity.org.uk/cyberconference.html The conference will officially begin and end at midday, London time, but it may be extended, depending on the level of participation. Those not familiar with the cyberconference format should consult the website of the last such conference organized, which was on public understanding of science: http://www.dur.ac.uk/~dss0www1/ The conference is dedicated to the standard mode of evaluation of proposed and completed work in the academy, namely, other academics who have proven themselves in similar or related areas of research: peers in that sense. The contexts of evaluation include both resource allocation agencies and publication outlets. Although peer review processes have been subject to much study and debate by social scientists, journal editors and policymakers, attention has been focussed primarily on the natural, especially biomedical, sciences. The social sciences themselves have been much less studied, yet research in these areas is increasingly subject to peer evaluation, both at the point of resourcing and of publication. The cyberconference aims to canvass a broad spectrum of views on how well peer review works in a variety of settings, practical suggestions on how to incorporate traditionally excluded groups, how to improve the accountability of the review process and how to enable the process to support better research. Each of these issues will be framed by a provocative set of statements to which contributors may respond with their own experiences, research or considered opinions. This cyberconference is sponsored by the United Kingdoms Economic and Social Research Council and will be conducted from the server at the Science Policy Support Group, London. The texts framing the terms of this cyberconference were written by Steve Fuller, Professor of Sociology, University of Durham, UK. He is solely responsible for their content and may be contacted at steve.fuller[ at ]durham.ac.uk. For information concerning the technical side of the cyberconference, contact chris.ball[ at ]spsg.org. Steve Fuller Professor of Sociology University of Durham Durham DH1 3JT United Kingdom Fax: 44+ (0)191 374 4743 Phone: 44+ (0)191 374 2324 after 1 August 1999 Professor of Sociology University of Warwick Coventry CV4 7AL United Kingdom >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.87 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 88 d. 12. aug. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Forsker-kursus, Aarhus Universitet: Imaging Technologies Inst. f. Videnskabshistorie (AU): kollokvieplan-IVH-E99 Naturfilosofi (KU), efteraar 1999 Ph.d.-kursus i kommunikationsteori og fagformidling 2. Internet-nyt What is to be Done? History of Science in the New Millennium Transformation and Continuity in the History of Universities >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Finn Olesen Forsker-kursus, �rhus Universitet Imaging Technologies Philosophical, Hermeneutic and Media Perspectives on Hi-tech Realities Imaging in scientific and other professional culture has radically changed in its history. Today's images range from apparent isomorphic depictions to highly constructed ones which are often composites created by computer processes. They are neither 'representations' nor 'texts' in the usual senses. But they are 'hermeneutic objects' which call for interpretive activity. Indeed, the richer these images are for showing interesting phenomena to professionals, the more the construction is needed for the 'image'. The contention is that this is no longer a process which works well for 'modernist epistemology'; rather it calls for a much more 'postmodernist hermeneutics' to be understood. In order to explore these changed conditions in science and other 'hi-tech cultures' the teachers will introduce some of the most recent theories within philosophy and sociology that deal with hermeneutics, technoscience, and situated vision. One aim of the seminar is to give the participants an overview of new approaches to technological imaging. Another aim is to create an opportunity for younger scholars from various fields of research to meet in an intellectually stimulating atmosphere to exchange ideas. The seminar will be centered around the writings of professor Don Ihde, who has written several books on philosophy of technoscience and culture from a phenomenolocial-hermeneutic perspective. (The following books by Ihde will be used: Experimental Phenomenology; Instrumental Realism; and Expanding Hermeneutics). Related perspectives and theories from sociology, philosophy and media theory will be included in the reading material. The seminar will emphasize the following topics: 1) Philosophy of science and technology; 2) Sociology of science and technology; 3) Historical development of imaging in science and other professions; 4) Imaging in modern hi-tech professions. The teachers at the seminar will be: Don Ihde (SUNY at Stony Brook, USA), Finn Olesen, Steen Wackerhausen, NN (University of Aarhus). Time: October 25-29, 1999 Place: University of Aarhus, Denmark Organizers: Associate professor Randi Markussen, assistant professor Finn Olesen, Department of Information and Media Science, University of Aarhus Deadline for application: September 1, 1999. Applications should be sent to: Randi Markussen or Finn Olesen, address below. Further information: Randi Markussen or Finn Olesen, Department of Information and Media Science, University of Aarhus, Niels Juelsgade 84, DK- 8200 Aarhus N. Email: rmark[ at ]imv.au.dk or finno[ at ]imv.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> from: Louis Klostergaard subject: kollokvieplan-IVH-E99 Institut for Videnskabshistorie's Institutkollokvier efterŒret 1999 Torsdage kl. 1515 - 1700 i koll. G4, Matematisk Institut, Aarhus Universitet Dato Foredragsholder og Titel 9.9. Ph.d.-stud.: Anja Skaar Jacobsen J.J. Winterls indflydelse pŒ H.C. ¯rsteds kemiske virke Inst. for Videnskabshistorie 16.9. Stud. scient. Randi R. Nielsen Keplers integralregning Inst. for Videnskabshistorie 23.9. Prof. Dr. Nancy Nersessian Georgia Institute of Technology, USA 30.9. Stud. scient. Susanne ®bel¿ Agnesi - en heltinde i matematikhistorien Inst. for Videnskabshistorie 7.10. Professor Joseph Dauben Marx, Mao and Mathematics: The Politics of Infinitesimals Uni. Of Columbia NY, USA 14.10. Stud. scient. Simon Rebsdorf E. A. Milnes kosmologi Inst. for Videnskabshistorie 21.10. Dr. Robert Marc Friedman University of Oslo, Norway 27.10. Dr. Moritz Epple Dibner Institute, MIT, USA 4.11. Stud. scient.: Jesse Louie Jeppesen Den projective geometris genopstŒen i begyndelsen af det 19. Œrh. Inst. for Videnskabshistorie 11.11. 18.11. 25.11 2.12. Stud.scient. Mads Kleis M¿ller Henrik Dam og K-vitaminet Inst. for Videnskabshistorie 9.12. Forstander Finn Aaserud Niels Bohr's Political Activities During World War II Niels Bohr Arkivet Foredragenes abstract kan findes pŒ IVHs hjemmeside, hvor man ogsŒ b¿r holde ¿je med aflysninger/¾ndringer: www.ifa.au.dk/ivh/kollokvier/oversigt.dk.html PŒ gensyn Louis Klostergaard 521-123, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> from: emmeche [at]nbi.dk Plan for forel¾sningerne i Naturfilosofi, efterŒr 1999 STED: Forel¾sningerne finder sted i auditorium U, Niels Bohr Institutet, Blegdamsvel 17, K¿benhavn. TID: onsdage og fredage 10-12. (dog vil onsdage evt. flyttes til 11-13, n¾rmere herom ved kursus start) (Forel¾sningen den f¿rste time efterf¿lges af en pause og en diskussionstime). dato: emne og forel¾ser: fred. 3. sept. Naturfilosofi og videnskabsteori: hvorfor og hvordan Claus Emmeche (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, NBI, KU) NATURVIDENSKABENS VERDENSBILLEDER OG VIRKELIGHED onsd. 8. sept. Sandhed, realisme og naturvidenskab Finn Collin (Institut for Filosofi, P¾dagogik og Retorik, KU) fred. 10. sept. ¯rsteds fysik og naturfilosofi Andrew D. Jackson (Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik, KU) onsd. 15. sept. Findes der en opdgelsens logik? Jan Faye (Inst. f. Filosofi, P¾dagogik og Retorik, KU) fred. 17. sept. Brug og misbrug af videnskab Thomas M. Werge (Inst. f. Farmakologi, DFH) onsd. 22. sept. Mekanik og mekanicisme S¿ren Brier (Inst. f. ¿konomi, Skov og Landskab, KVL)) fred. 24. sept. Verdensbilleder og virkelighed: Forenet videnskab? Henrik Zinkernagel (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, NBI, KU) BEGREBER, METAFOREROG TEGN I NATURERKENDELSEN onsd. 29. sept. Begrebsstrukturer: Artsbegreberne i biologien Bjarne Westergaard (Biologisk Inst., OU) fred. 1. okt. Begrebsstrukturer og metaforisk transport Sanne Knudsen (Inst. f. Engelsk, HHK) onsd. 6. okt. Om menneskenes begreber og naturens tegn Claus Emmeche (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, NBI, KU) KOMPLEKSITET OG NIVEAUER: FRA FYSIK TIL BEVIDSTHEDSFORSKNING fred. 8. okt. Liv & sten. Fysik som approach til biologisk evolution Kim Sneppen (Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik, KU) onsd. 13. okt. Om videnskabelig iagttagelse af bevidsthed Theresa Schilhab (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, NBI, KU) fred. 15. okt. Hjerneskanning og medicinsk bevidsthedsforskning - et videnskabsantropologisk perspektiv Andreas Roepstorff (Inst. for Forhistorisk Ark¾ologi og Socialantropologi, �U) (EfterŒrsferie uge 42, den 12.-16. okt.) onsd. 27. okt. Niveau og ontologi (I) Simo K¿ppe (Psykologisk Laboratorium, KU) fred. 29. okt. Naturen som konstruktion: Landskabets hybrider NN (Geografisk Inst., KU) onsd. 3. nov. Niveau og ontologi (II) Frederik Stjernfelt (Inst. f. Litteraturvidenskab, KU) ABSTRAKT OG KONKRET: OM FORMER, TAL OG TILF®LDIGHED fred. 5. nov. Om borde, stole og ¿lkrus - et matematikhistorisk vue Jesper LŸtzen (Inst. f. Matematiske Fag, KU) onsd. 10. nov. Rumbegrebet i geometri Vagn Lundsgaard Hansen (Inst. for Matematik, DTU) fred. 12. nov. Hvad er tilf¾ldighed? Ole Olsen (The Nordic Cochrane Center, Rigshospitalet) onsd. 17. nov Om brug og misbrug af Gšdel og hans resultater Ryszard Nest (Inst. f. Matematiske Fag, KU) UDVIKLING AF VIDEN OG VIDENSKAB fred. 19. nov. Vokser vores viden? Om Kuhn og paradigmer Hanne Andersen (Afd. f. Medicinsk Videnskabsteori v. Inst. f. Folkesundhedsvidenskab, KU) onsd. 24. nov. Fortolkning i eksperimentel kemi - en case study Knud Jensen (Inst. f. Organisk Kemi, DTU) fred. 26. nov. Refleksioner over hermeneutik og paradigme Knud Jensen (Inst. f. Organisk Kemi, DTU) onsd. 1. dec. Det l¾gevidenskabelige fors¿gsparadigme - en case study: afpr¿vning af lykkepiller Jens Degett (Danmarks Radio) NATURVIDENSKABENS GR®NSER TIL 'DET ANDET' fred. 3. dec. Biologiens, bevidsthedens og troens verden Lis Olesen Larsen(August Krogh Inst., KU) onsd. 8. dec. Transcendens, tro og videnskab S¿ren Brier (Inst. f. ¿konomi, Skov og Landskab, KVL)) fred. 10. dec. Naturens lys Aksel Haaning (Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori, RUC) onsd. 15. dec Kursusafslutning (herom senere) Flere oplysninger om kurset, herunder evt. aendringer i planen ovenfor, kan faas pŒ http://www.nbi.dk/~natphil/kur/KurNF.html <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Soren Brier Ph.d.-kursus i kommunikationsteori og fagformidling i kybernetisk, systemteoretisk og semiotisk betydning Undervisning: S¿ren Brier, Institut for ¯konomi, Skov og Landskab, MOP Undervisningsdag: Mandage i perioden 3. september - 13. december 1999 - dog f¿rste gang fredag den 3. september (minus 6/9 og 4/10. Den 8/11, 29/11 og 6/12 er fri til opgveskrivning) Foredrag: Mellem kl. 12:30 til 14:15 Seminar: Undervisning mellem kl. 14:30 og 16:00 Lokale: 4.03, Rolighedsvej 23, Institut for ¯konomi, Skov og Landskab Point: 10 points kursus Afholdes kun ved passende m¾ngde tilmeldinger. Kurset gennemgŒr kybernetiske, diskursive og semiotiske indgange til kommunikationsteori, samt hvorledes de kan for¿ge vores forstŒelse af fagformidling. Kurset baseres pŒ underviserens kompendier om fagformidling og informations, - kognitions og kommunikationsvidenskab, suppleret med udvalgt litteratur fra v¾rker af W. Nšth, N. Luhmann, J. Habermas og C.S. Peirce. Undervisningen vil v¾re baseret pŒ en r¾kke eksterne ekspertforedrag og de studerendes egne opl¾g. Bed¿mmelsen baseres pŒ tilstedev¾relse, opl¾g og udformning af en intern studieopgave pŒ mindst 10 sider. Forel¿bigt inviterede foredragsholdere: Ole Thyssen: Diskussionen mellem Luhmann/Habermas Lars Qvortrup: Luhmanns kommunikationsteori Ole Fogh Kirkebye: Habermas* kommunikationsteori set i f¾nomenologisk lys Anne Marie Dinesen: Er der en kommunikationsteori i Peirces semiotik? Lucia Braga de Santaella: Peirce and Scientific Communication Winfred Nšth: The Semiotic Theories of Communication Ranulph Glansville: Second Order Cybernetic Theories of Communication Frederik Stjernfeldt: Kognitiv semantik og fagformidling (ikke bekr¾ftet) Tilmelding : Senest 17 august 1999 hos Annette Guildal: e-mail ag[ at ]kvl.dk Foresp¿rgsler : S¿ren Brier, I¯SL/MOP: e-mail sbr[ at ]kvl.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt Subject: What is to Be Done? (call for papers) From: "Jon Agar" What is to be Done? History of Science in the New Millennium a joint HSS/CSHPS/BSHS conference Following successful meetings in Manchester (1988), Toronto (1992), and Edinburgh (1996), the British Society for the History of Science, the Canadian Society for the History and Philosophy of Science, and the History of Science Society will be undertaking their fourth international joint meeting in St. Louis, Missouri, August 3-6, 2000. The program committee, with members drawn from the three participating societies, has chosen as the meeting theme: "What is to be done? History of Science in the New Millennium." Session proposals are invited on topics that address particularly: ocritical historiographical issues in the history of science, past, present and future. omaster narratives in the history of science, including reassessments of earlier narratives and presentations of new ones. oevaluating the relationship between the history of science and other disciplines, such as sociology, literary studies, social history, cultural history, environmental history, natural science (the "science wars") oimportant absences in the history of science: what's been missed? what can't be said? odiffering modes of investigation in the history of science, including museum and material culture studies, history of popular culture, history of printing and publishing, and others. ore-examinations of particular chronological (e.g.,Enlightenment or medieval science) and thematic fields (e.g., the history of biology, science and gender, science and popular culture). othe development of history of science as a discipline and as a profession, in particular to provide an international perspective to the issues that the HSS is considering at its 75th anniversary meeting in 1999. The meeting will be organized into sessions of three or four papers with commentator. Proposals for complete sessions are encouraged, although proposals for individual papers will also be considered. Session organizers are urged to include speakers from more than one country. Electronic submissions via this Web site are preferred. Proposals, including abstracts of approximately 250 words for each paper, are due at the HSS Executive Office by 15 December 99, with notification of acceptance by early February 2000. Conference participants may expect to receive a program of published abstracts. For further details contact the HSS Executive office at hssexec[ at ]u.washington.edu or the program committee: Jon Agar, agar[ at ]fs4.ma.man.ac.uk; Bernie Lightman, lightman[ at ]yorku.ca; and Paul Theerman, paul_theerman[ at ]nlm.nih.gov More information on St Louis, and paper and session proposal forms can be found at: http://depts.washington.edu/hssexec/2000/joint2000.html <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Marc Nelissen Subject: Oslo 2000 [forkortet, red.] Transformation and Continuity in the History of Universities Conference of the International Commission on the History of Universities Oslo 2000 The all-important quinquennial CIHU conference, Oslo 2000, will be held in conjunction with the meeting of the International Committee of Historical Sciences. The emphasis on this occasion will be on the more recent centuries - universities from the Humboldt model to the twenty-first century - but the Middle Ages and the Early Modern period will not be forgotten. The organizers wish to encourage young as well as established scholars to consider presenting papers. The General Agenda of the Conference Together with the Catholic Church, the university is commonly considered to be the oldest existing social institution within Western civilization. Its history may be traced back to the founding of universities in Bologna, Paris and Oxford in the early 13th century. This first step was rooted in an even older educational tradition found in monasteries and cathedral schools. But the long history of the universities is not an unambiguous story about continuity. It consists also of a tale of transformations, reforms, crises and breaks. Universities have served church, state and civil society under widely differing social systems, regimes and ideologies. The institution has been trans-planted from land to land, from culture to culture, all over the world. In modern industrial and 'post-industrial' societies, thoroughly dependent upon science and technology, the universities are appreciated not only as transmitters of tradition, but also as producers of innovative knowledge. Thus, a fascinating paradox emerges: one of the oldest and most tradition-carrying institutions of modern society is also one of its most innovative and dynamic forces. This paradox constitutes a problem for historians, with obvious practical implications: During the past few decades universities have experienced fundamental changes in many countries, the outcome of which we do not yet see. Thus, at a conference on university history at the turn of the millennium it seems natural to engage in a general discussion of the relationship between transformation and continuity in this 800-year old, and ultimately worldwide, history. [...] The observations above do not make up a fixed framework for discussion, rather they are intended to stimulate and elicit further responses. The aim is to open up the different fields and to convey an impression of the range and variety of possibilities. The organizers will be happy to give advice. Proposals for papers must be received by the Programme committee preferably by 1 June 1999 and not later than 1 September 1999, and a brief rŽsumŽ (not more than 500 words) by 1 December 1999. The committee will announce the definitive programme on 15 January 2000 Any further questions and proposals for papers should be directed to: Prof. Sivert Langholm, Research Fellow Fredrik Thue, Forum for universitetshistorie, Department of History, University of Oslo, Postbox 1008-Blindern, N-0315 Oslo, Norway. Phone: + 47 22 85 68 09 (Langholm) or + 47 22 85 42 06 (Thue). Fax: + 47 22 85 57 51. E-mail: sivert.langholm[ at ]hi.uio.no, or: f.w.thue[ at ]hi.uio.no, or: univhist-2000[ at ]hi.uio.no >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.88 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 89 d. 7. sept. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: KOMPLEKSITET I NATURVIDENSKAB OG TEOLOGI N. Nersessian: Scientific Change: A cognitive-historical approach kollokvieplan-IVH-E99 2. Internet-nyt >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Kees van Kooten Niekerk Subject: Forum Teologi Naturvidenskab, efterŒrsprogram * KOMPLEKSITET I NATURVIDENSKAB OG TEOLOGI * Kompleksitet er almindeligvis betegnelsen for det, som er sammensat, indviklet og sv¾rt at overskue. I en mere teknisk forstand karakteriserer termen systemer med sŒ mange elementer og med sŒ stor en variabilitet, at systemet har flere udviklingsmuligheder, end der kan forudsiges. Der er kompleksitet i ¿kosystemer. Hvor begynder de og hvor ender de, og hvad er ¿kosystemets mindste enheder? Der er kompleksitet i hjernen, for hvordan fungerer hjernen, nŒr neuronerne til stadighed ¾ndrer sig? Der er kompleksitet i ¿konomien, for hvordan kan vi lave modeller for ¿konomiske transaktioner, nŒr parametrene er sŒ mangfoldige og skiftende, som tilf¾ldet er? Computerteknologiens fremskridt har de sidste 10-15 Œr gjort det muligt, at kompleksitetsteorier for alvor har kunnet s¾tte sig i de videnskabelige milj¿er. Naturvidenskabens sp¿rgsmŒl er ikke l¾ngere kun, "hvad er naturens grundl¾ggende bestanddele", men nok sŒ meget, "hvordan fungerer naturens komplekse helheder"? EfterhŒnden har diagrammer og computer-modeller ogsŒ fŒet betydning for humaniora og teologi, og man kan muligvis tale om kompleksitetsteori som et nyt tv¾rvidenskabeligt paradigme. Forum Teologi Naturvidenskab har forn¿jelsen af at indbyde til et semester, hvor forskere i forreste r¾kke af forskningsfeltet vil introducere aspekter af kompleksitetsteorien og v¾re med til at diskutere dens anvendelsesmuligheder ogsŒ pŒ mere 'bl¿de' forskningsomrŒder. Fysikeren Per Bak er medopdager af den epokeg¿rende teori om "self-organized criticality" (SOC). Denne har flere ligheder med kaos-teorien, men har tilsyneladende en mere universel evne til at forklare, hvorfor naturen rummer sŒ mange selv-organiserende f¾nomener, som tilf¾ldet er - fra sandbunker og jordsk¾lv til hjerneprocesser og traffikpropper. Datalogen Thiemo Krink vil vise, hvordan computermodeller kan simulere mange egenskaber af komplekse biologiske systemer. Litteraturteoretikeren Frederik Stjernfelt vil diskutere, hvorledes kompleksitetsteorien kan frugtbarg¿res pŒ tekstteorien, sŒledes at en alt for hastig indf¿rsel af hermeneutisk vaghed kan undgŒs i tekstfortolkningen. Endelig vil teologen GŸnther Thomas fra Heidelberg ved hj¾lp af den kristne tanke om ny skabelse eksemplificere den rolle, kompleksiteten spiller i teologien, bŒde som "ekstern" kompleksitet i forhold til kulturen og som "intern" kompleksitet i kristendommens eget symbolsystem. Velkommen til et nyt semester, hvor yngre og ¾ldre studerende kan begynde. M¿derne holdes mandag eftermiddage fra kl. 15.15 - 18.00 i Studenternes Hus, Aarhus Universitet, m¿delokale 2 (m¿det den 11. oktober dog m¿delokale 1). P R O G R A M Mandag den 13. september KOMPLEKSITETSTEORI I HUMANIORA Frederik Stjernfelt er lektor PhD pŒ Institut for Litteraturvidenskab, K¿benhavns Universitet, og har blandt andet skrevet Formens betydning, Akademisk Forlag 1992, og Rationalitetens himmel, Gyldendal 1997. Kompleksitetsteorien udforskes af forskellige formalistiske teorier, der ser kompleksitet som et emergent resultat af mange enkeltelementers indbyrdes relationer. Men hvordan kan rent formale modeller sige noget om betydning, for eksempel teksters betydning? Ikke sŒ lidt endda, h¾vder Stjernfelt, som kort vil introducere kompleksitetsteorien som et tv¾rvidenskabeligt forskningsfelt og derpŒ gennemgŒ forskellige eksempler pŒ, hvordan kompleksitetsteorier kan frugtbarg¿res tekstvidenskabeligt. Mandag den 11. oktober BIOCOMPUTING AND COMPUTATIONAL BIOLOGY An interdisciplinary approach to tackle complex problems Thiemo Krink er uddannet som datalog og er forskningsadjunkt ved BRICS international PhD School, Aarhus Universitet. Han forsker i computersimulering af dyrs adf¾rd og har bl.a. forestŒet et projekt om evolution i edderkoppers v¾vning af deres spind. Biological ideas can serve as interesting models for the design and management of complex computing systems. Among various analogies between complex systems in computer science and biology, behavioural ecology displays some very obvious similarities. Here, we find optimisation problems, competition for resources, consumer-producer relationships,concurrency and synchronisation tasks. In this talk, I will introduce the multiagent system SocialLab, which serves as a tool to identify and mimic biological mechanisms that can be used in computer science. In this context, I will demonstrate the use of this and other novel modelling techniques for biological research and complex computing tasks. M¿det holdes i Studenternes Hus, m¿delokale 1. Mandag den 8. november KOMPLEKSITET OG FORUDSIGELIGHED Videnskaben om selvorganiseret kritikalitet Per Bak er professor ved Niels Bohr Instituttet og ved Santa Fe Institute. Han er medskaber af teorien om self-organized criticality og har publiceret over 150 artikler, bl.a. i Physical Review Letters, Scientific American og Nature. For nylig har han udgivet How Nature Works. The Science of Self-Organized Criticality, Oxford University Press. Fysiske, biologiske, og sociale f¾nomener udvikler sig ofte i ryk, snarere end j¾vnt og gradvist. T¾nk for eksempel pŒ jordsk¾lv, masseudryddelse i evolutionen, og krak pŒ aktiemarkedet. Dette kan forklares ud fra teorien om, at naturen befinder sig i en kritisk tilstand, hvor forandring sker i form af laviner, der kan antage alle st¿rrelser. Visuelt kan man forestille sig situationen som en sandbunke, hvor man langsomt tilf¿jer nyt sand. Selv om man ofte kan pŒvise Œrsagen til lavinerne efter, at de er forekommet, kan man principielt ikke forudsige dem. "Livet maa forstaaes bagl¾nds. Men ... det maa leves forl¾nds", som Kierkegaard ganske rigtigt pŒpegede. Mandag den 13. december COMPLEXITY IN THEOLOGY The case of the Christian concept of 'new creation' GŸnter Thomas har doktorgrader i bŒde teologi og sociologi og er videnskabelig assistent ved Det Teologiske Fakultet i Heidelberg. Senest har han udgivet Medien Ritual Religion. Zur religišsen Funktion des Fernsehens, Suhrkamp Taschenbuch. Christian theology as systematic theology is an intellectual endeavour that has to deal with two closely interrelated forms of complexity. They can tentatively be labelled 'external' and 'internal' complexity. The first type of 'external complexity' results from the need to adjust theology to a variety of publics, 'rationalities' and discourses in the broader academic, cultural and ecclesiological environment. The specific type of 'internal complexity' comes into view when theology takes up the task of reformulating and developing the Christian symbol system, that is to say the Christian understanding of self, world and God, for our time. In constructive projects, theology not only has to relate to the rich texture of biblical traditions, but also to faith traditions, to developments in the Christian 'history of ideas' and eventually to contemporary forms of thought. In this lecture, the Christian concept of 'new creation' will serve as an example to outline the two types of complexity and at the same to time show the inescapable need to reduce this complexity. * * * Der g¿res opm¾rksom pŒ, at der 20-21 september pŒ Aarhus Universitet holdes den f¿rste internationale workshop over Concepts for the Analysis of Complex Systems. Workshoppen organiseres af Thiemo Krink (se ovenfor, ad 11 oktober). Den byder pŒ 11 opl¾g ved udenlandske og danske forskere, deriblandt Roger Penrose, som vil tale om "Shadows of the mind". N¾rmere oplysninger fŒs hos Thiemo Krink, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet (tlf. 89 42 33 58) eller pŒ internetadressen: http://www.evalife.dk/conference. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "Peter C. Kj¾rgaard" Subject: Gaesteprofessor i Aarhus Nancy Nersessian fra Georgia Institute of Technology, USA, er gaesteprofessor ved Institut for Idehistorie og Institut for Videnskabshistorie paa Aarhus Universitet i september og oktober maaned i aar. Hun underviser i kurset "Scientific Change: A cognitive- historical approach" tirsdag eftermiddag 13-16, i lokale 436, bygn. 325, foerste gang 7.9. Interesserede er meget velkomne. Spoergsmaal i den forbindelse kan rettes til Peter C. Kjaergaard paa e-mail idepck[ at ]hum.au.dk eller tlf. 8942 2123 (direkte), eller 8942 2205 (sekretaer) Kursusbeskrivsels: Scientific Change: A cognitive-historical approach Since the demise of logical positivism, one of the central issues in the philosophy of science has been the question of what methods and knowledge are legitimate to use in developing explanations of the dynamics of scientific change. The main focus of the course will be to examine models of scientific change proposed by the "cognitive-historical" approach. This approach utilizes research in the cognitive sciences to interpret and explain historical and contemporary scientific practices. We will be begin by examining it's origins in the "historicist" critiques of logical positivism and the "naturalist" turn in the philosophy of science; and then examine contemporary cognitive-historical research. Week 1: Introduction Week 2: The historicist challenge: Thomas Kuhn, The Structure of Scientific Revolutions Week 3: Meaning Change and Observation: selections by Dudley Shapere Week 4: Naturalism: selections by Larry Laudan and Philip Kitcher Week 5: Explaining Science: A Cognitive Approach, Ronald Giere, Part I Week 6: Explaining Science: A Cognitive Approach, Ronald Giere, Part II Week 7: Creating Science: A Cognitive-historical Approach, selections by Nancy Nersessian Week 8: Faraday Fest: selections by David Gooding, Nancy Nersessian, Ryan Tweney <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard Subject: kollokvieplan-IVH-E99 (Aarhus Universitet, Inst. for Videnskabshistorie) Institutkollokvium ved IVH Torsdag d. 9.9 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut ph.d. stud. Anja Skaar Jacobsen: J.J. Winterls indflydelse pŒ H.C. ¯rsteds kemiske virke Abstract: Den ungarnske kemiker Jacob Joseph Winterl (1739-1809) publicerede i 1800 et v¾rk, Prolusiones ad Chemiam Seculi Decimi Noni, hvori han pr¾senterede et dualistisk kemisk system baseret pŒ principperne om syrer og baser. Det etablerede kemiske samfund afskrev den da lidt ¾ldre og i Pest lidt yderligt placerede Winterl som en ren spekulant, men han skabte et entusiastisk r¿re blandt hovedsageligt tyske, unge, mŒske lidt romantiske "kemikere" med sit lidt underlige kemiske system. OgsŒ den unge, nyuddannede H. C. ¯rsted blev meget grebet af Winterls ideer og under sit ophold i Berlin 1801-1802 introducerede og forsvarede han et udpluk af Winterls ideer i skriftet Materialen zu einer Chemie des Neunzehnten Jahrhunderts. ¯rsted vedblev at anerkende Winterl som en stor t¾nker, og nogle af sidstn¾vntes principper optog han permanent i sine egne teorier. I kollokviet vil jeg i korte tr¾k skitsere Winterls kemiske system, beskrive modtagelsen af det og analysere baggrunden for ¯rsteds fascination af det. Litteratur: Snelders, H.A.M. (1970) The Influence of the Dualistic System of Jakob Joseph Winterl (1732-1809) on the German romantic Era. Isis, 61, 231-40 Om H.C.¯rsted f.eks.: Knudsen, Ole (1987) Fysikeren, pp. 55-84 i Billeskov Jansen, F.J. et al. (eds.) Hans Christian ¯rsted (IFV-energi i/s (Isefjordv¾rket)) Lindborg, R.(1998) Anden i Naturen. Naturfilosofen Hans Christian ¯rsted - experimentalfysiker (Nya Doxa, Falun) * Institutkollokvium ved IVH Torsdag d. 16.9 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut stud.scient. Randi R. Nielsen: Keplers integralregning Abstract: De fleste videnskabshistorikere kender nok Johannes Kepler for hans astronomiske v¾rker, men Kepler har ogsŒ besk¾ftiget sig med andet, deriblandt matematik. I Œret 1613 k¿bte Kepler nogle vinfade, som blev bragt til hans hus. Efter fire dage m¿dte vinhandleren op fŒr at fastslŒ prisen for vinen. FastslŒelsen skete ved at vinhandleren stak en mŒlestang ned gennem et hul i midten af fadets bug og mŒlte l¾ngde fra hullet til fadets dybeste sted. Udfra mŒlet fastslog vinhandleren derefter prisen, uden hensyntagen til fadets form. Kepler, som mist¾nkte metodens pŒlidelighed, satte sig herefter til at vurdere metoden ved at vurdere fadets volumen. Overvejelserne resulterede i det latinske v¾rk "Nova Stereometria Doliorum Vinarium" fra 1615, og senere i en tysk udgave, "Messekunst Archimedes". Kepler forestiller sig at et vinfad har samme form som et roteret keglesnit. Men da han ikke behersker beregningerne af volumenet for sŒdanne legemer, antager han senere at et halvt fad kan approksimeres med enten en keglestub eller en cylinder. I min 2. dels opgave koncentrerer jeg mig fortrinsvis om det latinske v¾rk "Nova Stereometria Doliorum Vinarium". Jeg fokuserer specielt pŒ Keplers metoder, som er et af de f¿rste fors¿g pŒ anvendelsen af uendeligt smŒ st¿rrelser inden for beregninger af arealer og volumener. Desuden vil jeg unders¿ge modtagelsen af Keplers metoder blandt samtidens matematikere. I kollokviet vil jeg demonstrere Keplers metode vha. et par eksempler. PŒ gensyn Louis Klostergaard Kontoret H1.23, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: Robert LOWE Social History of Medicine is concerned with all aspects of health, illness, and medical treatment in the past. It is committed to publishing work on the social history of medicine from a variety of disciplines. The journal offers its readers substantive and lively articles on a variety of themes, critical assessments of archives and sources, conference reports, up-to-date information on research in progress, a discussion point on topics of current controversy and concern, review articles, and wide-ranging book reviews. Table of contents are available both on site and via a free e-mail alerting service whether or not you subscribe. Fully searchable abstracts of recent Social History of Medicine articles are also freely available at the same location below. Visit http://www.shm.oupjournals.org/contents for further details. To obtain a free sample copy email: jnl.samples[ at ]oup.co.uk with your details, stating where you saw this message. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.89 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 90 d. 10. sept. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: Opslag: IMFUFA-seminarer Foredragsr¾kke i kommunikationsvidenskab og fagformidling >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Birthe Saltoft IMFUFA - Institut for studiet af Matematik og Fysik samt deres funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser, Roskilde Universitetscenter IMFUFA institutseminarer EfterŒrss¾sonen starter med f¿lgende seminarer: 23.09. Alan Bishop (Monash University, Australia) Making values explicit in mathematics education Values are the hidden persuaders of mathematics education. I call them "hidden" because they are rarely addressed or discussed by teachers, there are no lessons on values clarification in mathematics, and no-one gives tests or examinations about values. I also call them "persuaders" because all students learn certain values throughout their mathematics education, consciously or not. In my talk I will discuss these ideas, and also describe a research project that we have just started. We are also inviting people in different countries to join in this research project if they are interested." 07.10 Helge Kragh (Inst. for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet) Om videnskabens v¾sen og muligheden for naturerkendelse I forbindelse med diskussionen i bogen "Videnskabens V¾sen" vil jeg belyse nogle af de tr¾k, der g¿r de fysiske videnskaber i stand til at levere en s¾rlig, overlegen form for naturerkendelse. Jeg vil illustrere disse mekanismer via eksempler og bruge dem til at argumentere for "epistemisk optimisme", dvs. at vi har grund til at tro pŒ erkendelsesm¾ssige fremskridt via naturvidenskabelige metoder og teknikker. Det n®rmere indhold af dette fremskridts art vil bl.a. blive diskuteret i forbindelse med sp¿rgsmŒlet om der er gr®nser for vor videns udvikling og dybde. 14.10. Heldagsseminar kl. 9.30 - 16.00 (lokale II) 12. heldagsseminar om fagdidaktik/uddannelsesforskning is¾r i relation til matematik og fysik med opl¾g formiddag af Jens Dolin (ALF og IMFUFA) & Verner Schilling (ALF og N¿rre G.) om konstruktivisme som hhv. erkendelses- og l¾ringsteori og relevansen heraf for gymnasiets fysikundervisning og eftermiddag af Jeppe Skotte (DLH) om reformintentioner og klasserumsinteraktioner i matematik i folkeskolen. Udf¿rligt program med tilmelding kan rekvireres hos Birthe Saltoft, tlf. 4674 2263. E-mail: bs[ at ]ruc.dk fra ca. 15. September. Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 02, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00. Med venlig hilsen Jeppe Dyre <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Dorit Andersen Foredragsr¾kke i kommunikationsvidenskab og fagformidling: 13. sept. 12.30-14.15: Foredrag ved Anne Marie Dinesen om Peirces kommunikationsteori 20. sept. 12.30-14.15: Foredrag ved Lars Qvortrup om Luhmanns kommunikationsteori 27. sept. 12.30-14.15: Foredrag ved Ole Fogh Kirkeby om den f¾nomenologiske synsvinkel pŒ kommunikation og betydningsdannelse 11. okt. 14.30-16.15 OBS! Foredag ved Ole Thyssen om forholdet mellem Luhmann og Habermas Foredragsr¾kken er arrangeret af lektor S¿ren Brier i forbindelse med ph.d.-kursus i Kommunikationsvidenskab og fagformidling. Alle foredrag finder sted pŒ Den Kgl. Veterin¾r- og Landboh¿jskole ved Sektion for Metode og Projektarbejde, Rolighedsvej 23, lokale 4.03. Med venlig hilsen, f/S¿ren Brier, Dorit Andersen >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at]nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.90