Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 91 (28.9.1999) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 91 d. 28. sept. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Institutkollokvium ved IVH IMFUFA-institutseminarer v. RUC Naturfilosofi-forel¾sninger v. NBI, KU 2. Internet-nyt 3. Om annoncer/opslag til Hugin og Munin >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard Institutkollokvium ved IVH (Aarhus Universitet) Torsdag d. 30.9 kl. 15:15 i koll. G4, Matematisk Institut stud.scient.Susanne ®bel¿: Agnesi - en heltinde i matematikhistorien? Abstract: Maria Gaetana Agnesi levede fra 1718 til1799 i Milano, som en kendt l¾rd kvinde, der i hendes faders videnskabelige salon diskuterede naturfilosofi og matematik. Hun er specielt kendt for matematikbogen L¾rebog i analyse til brug for den italienske ungdom, som hun udgav i 1748, hvorefter hun fik tilbudt et professorat ved universitet i Bologna. Der er skrevet mange biografier om Agnesi, og fremstillingerne varierer fra rene hagiografier til en total frakendelse af hendes betydning. Hendes livshistorie og en komparativ analyse af l'Hospitals Analyse af de uendeligt smŒ st¿rrelser til forstŒelse af kurver (1696) og bog II af Agnesis matematikbog, Om differentialregningen, vil danne grundlag for en perspektivering af Agensi og hendes rolle i matematikhistorien. Denne rolle s¾ttes i forhold til datidens kvindeopfattelse og til andre kvinders naturvidenskabelige karrierer. Et centralt sp¿rgsmŒl i foredraget vil v¾re, om Agnesi "bare" har fŒet alt opm¾rksomheden pŒ grund af, at hun var kvinde - eller om hun virkelig var en god matematiker? Litteratur: Agnesi, Maria Gaetana: Instituzioni analitiche ad uso della gioventu' italiana, Milano, 1748. Agnesi, Maria Gaetana: Analytical Institutions, (overs¾ttelse af J.Colson), London, 1801. L'Hospital, Guillaume-Francois-Antoine de: Analyse des infinement petits, pour l'intelligence des lignes courbes, anden udgave, Paris, 1715. Klens, Ulrike: Mathematikerinnen im 18. Jahrhundert: Maria Gaetana Agnesi, Gabrielle-Emilie du Ch‰rtelet, Sophie PŒ gensyn Louis Klostergaard Kontoret H1.23, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Birthe Saltoft Subject: IMFUFA institutseminarer, RUC. [OBS: p.g.a. formatteringsproblemer er nedenstaaende hentet fra IMFUFA-hjemmesiden (http://mmf.ruc.dk/) som imidlertid ikke er opdateret pŒ tidspunktet for udsendelse for Hugin og Munin. Er man interesseret i opdateret information, bedes man kontakte Birthe Saltoft. (red.)] * * * 07.10 Helge Kragh (Inst. for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet) Om videnskabens v¾sen og muligheden for naturerkendelse I forbindelse med diskussionen i bogen "Videnskabens V¾sen" vil jeg belyse nogle af de tr¾k, der g¿r de fysiske videnskaber i stand til at levere en s¾rlig, overlegen form for naturerkendelse. Jeg vil illustrere disse mekanismer via eksempler og bruge dem til at argumentere for "epistemisk optimisme", dvs. at vi har grund til at tro pŒ erkendelsesm¾ssige fremskridt via naturvidenskabelige metoder og teknikker. Det n¾rmere indhold af dette fremskridts art vil bl.a. blive diskuteret i forbindelse med sp¿rgsmŒlet om der er gr¾nser for vor videns udvikling og dybde. * * * Indbydelse til det 12. heldagsseminar om fagdidaktik/uddannelsesforskning is¾r i relation til matematik og fysik. Torsdag den 14. oktober 1999 kl. 9.30 -16.00 (lokale II) KONSTRUKTIVISTISKE PERSPEKTIVER OG SKOLENS PRAKSIS Det 12. heldagsseminar om fagdidaktik/uddannelsesforskning is¾r i relation til matematik og fysik med opl¾g formiddag af Jens Dolin (ALF og IMFUFA) & Verner Schilling (ALF og N¿rre G.) om konstruktivisme som hhv. erkendelses- og l¾ringsteori og relevansen heraf for gymnasiets fysikundervisning og eftermiddag af Jeppe Skotte (DLH) om reformintentioner og klasserumsinteraktioner i matematik i folkeskolen. Udf¿rligt program med tilmelding kan rekvireres hos Birthe Saltoft (tlf. 4674 2263) fra ca. 15. September. FORMIDDAG: M¯DELEDER: Karin Beyer (IMFUFA) 09.30 - 09.50 Velkomst og kort pr¾sentationsrunde. 09.50 - 11.00 Jens Dolin (ALF og IMFUFA) og Verner Schilling (ALF og N¿rre G.): Konstruktivisme som hhv. erkendelses- og l¾ringsteori og relevansen heraf for gymnasiets fysikundervisning. Opl¾gget illustreres med videoklip fra undervisningssituationer i gymnasiet. Begrebet konstruktivisme har i de sidste Œrtier domineret de fleste diskussioner om l¾ring. Desuden har ordet vundet indpas i erkendelsesfilosofien. Der er imidlertid stor forskel pŒ de betydninger hvori ordet bruges, ligesom det ofte er uklart om det bruges i en l¾ringsteoretisk eller en erkendelsesteoretisk betydning. Vi vil pr¿ve at beskrive forskellige betydninger af konstruktivismebegrebet, herunder klarg¿re hvilke forskelle og forbindelser der er mellem det erkendelsesteoretiske og det l¾ringsteoretiske perspektiv. Vi vil desuden overveje hvilke undervisningsm¾ssige konsekvenser man kan uddrage af de forskellige konstruktivismeteorier. At L¾re Fysik (ALF) - projektet har fulgt to gymnasieklasser gennem de to Œrs obligatoriske fysikundervisning. L¾rernes og elevernes overvejelser og handlinger er blevet registreret i form af observationer, videooptagelser, interviews, sp¿rgeskemaer m.m. Vi vil i opl¾gget diskutere hvordan disse data kan tolkes ind i en konstruktivistisk ramme. Specielt vil vi ud fra videosekvenser af konkrete undervisningssituationer pr¿ve at illustrere forskellige konstruktivistiske teorier. 11.00 - 11.20 Kaffe og te. 11.20 - 12.20 Diskussion. 12.20 - 13.30 Frokostpause EFTERMIDDAG: M¯DELEDER Morten Blomh¿j (IMFUFA) 13.30 - 14.30 Jeppe Skott (DLH): Er det overhovedet l¾rerens praksis? - Om reformintentioner og klasserumsinteraktioner i matematik i folkeskolen. Der inddrages konkrete eksempler fra praksis. 90'ernes reform af matematikundervisningen, som i h¿j grad er inspireret af sociale varianter af konstruktivismen, stiller ganske andre krav til l¾rerne end tidligere reformer. L¾rerne forventes at etablere undervisningssituationer, der involverer elevernes selvst¾ndige og i egentligste forstand kreative bidrag og at etablere sociale matematiske f¾llesskaber i klassev¾relset, der udvikler taken-as-shared forstŒelser af matematiske begreber og af, hvad matematik overhovedet er. Jeg vil med udgangspunkt i nogle klasserumsobservationer af nyuddannede l¾reres undervisning diskutere, hvordan disse l¾rere hŒndterer de nye krav, og specielt analysere hvordan l¾rernes reformintentioner udfordres i nogle s¾rlig sp¾ndende situationer i undervisningen, som jeg kalder Critical Incidents of Practice eller CIPs. Det grundl¾ggende sp¿rgsmŒl er altsŒ, hvordan l¾rerne hŒndterer de krav, som reformen - herunder de konstruktivistiske elementer i den - stiller. 14.30 - 14.55 Kaffe og te. 14.55 - 16.00 Diskussion. Tilmeldning: er ¿nskelig af hensyn til reservation af lokale og foretages til IMFUFAs sekretariat ved Birthe Saltoft. Tilmelding sendes senest den 11. oktober 1999 (gerne f¿r) til: IMFUFA, Roskilde Universitetscenter Postboks 260, 4000 Roskilde eller evt. tlf.: direkte 46 74 22 63 fax: 46 74 30 20 e-mail: bs[ at ]ruc.dk Sp¿rgsmŒl og andre henvendelser kan ske til: Institutsekret¾r Birthe Saltoft (se ovenfor) eller Karin Beyer (tlf. dir: 4674 2264 eller e-mail: beyer[ at ]ruc.dk) Frokost og kaffe: der arrangeres ingen frokost. Medbragt mad kan indtages i vores lokale frokoststue eller i den centrale kantine i bygning 01, hvor der ogsŒ kan k¿bes mad og drikkevarer. Der vil blive serveret kaffe midt pŒ formiddagen og igen om eftermiddagen. M¿dested: IMFUFA, bygning 02 - en lav bygning mod ¿st t¾t ved den store P-plads. M¿det foregŒr i lokale II. F¿lg venligst skiltene. Trafikforbindelser: begyndelsestidspunktet passer med: - tog fra KBH H. afg. kl. 8.44 ankomst Trekroner station kl. 9.08 - tog fra Odense afg. 07.47 - skift i Roskilde - ank. Trekroner St. 09.11 Sluttidspunktet passer med: - tog fra Trekroner station. afg. kl. 16.15 ankomst KBH H: kl. 16.40 Det tager ca. 15 minutter at spadsere fra Trekroner til RUC og frem til bygning 02 i centrets ¿stlige ende. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Fra: emmeche [at] nbi.dk (Claus Emmeche) NATURFILOSOFI: Forel¾sningerne ligger nu generelt: Onsdage: kl. 11:15 - 13:00 (rykket en time) Fredage: kl. 10:15 - 12:00 (som hidtil) Sted: Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, K¿benhavn. auditorium U (enkelte gange dog i auditorium A) F¿rste time er en forel¾sning, den time er diskussion heraf. Opdateret forel¾sningsplan: se http://www.nbi.dk/~natphil/kur/NF99plan.html >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: Peter Hols¿e Til rubrikken "Internet nyt" [...] g¿re opm¾rksom pŒ en ny filosofiside, der bl.a. f¿rer en "filosofisk kalender" over filosofisk relevante arrangementer rundt om i landet, publicerer artikler og formidler bogsalg. Siden, der vistnok drives af en aktiv filosofistuderende i Odense, hedder FilosofiNet og findes pŒ http://www.filosofi.net/ Med venlig hilsen Peter H. Hols¿e >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. Om opslag til Hugin og Munin: Normalt volder det ingen s¾rlige vanskeligheder at fŒ et opslag om et af de relevante emneomrŒder ud via Hugin og Munin. Det letter proceduren, hvis opslaget tilsendes redakt¿ren (emmeche [at] nbi.dk) v.h.a. en af fgl. 2 metoder: 1) kopier indholdet der skal annonceres ind i selve den email, du sender til emmeche [at] nbi.dk. Dette er den bedste metode, for sŒ kan du selv "s¾tte teksten op" som den skal se ud i Hugin og Munins simple layout. 2) Opslaget gemmes som RTF fil (rich text format). Benyt dit tekst- behandlingsprograms "save as"/"gem som" funktion. Attach rtf.-filen til emailen, og g¿r i denne opm¾rksom pŒ opslaget. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.91 Date: Wed, 6 Oct 1999 15:59:55 +0200 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 92 (6.10.1999) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 92 d. 6. okt. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Konf.: H u m a n i o r a og n a t u r v i d e n s k a b Konf.: C y b o r g I d e n t i t i e s Kollokvier ved rhus Inst. for Videnskabshistorie (IVH) John Cottingham paa Filosofi og Videnskabsteori, RUC 2. Internet-nyt Stipends in STS at Bielefeld University >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Niels Ole Finnemann Konference i serien om ÈHumaniora ved AartusindskiftetÇ arr. af Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet. H u m a n i o r a og n a t u r v i d e n s k a b Fredag-l¿rdag d. 19.-20. november 1999 - Det naturvidenskabelige fakultet, Auditorium G2, Bygn. 532, AU Arrang¿rer: Jens Ulrik Andersen, Steen Brock, Steen Busck, Hans Fink, Henry Nielsen og Kurt M¿ller Petersen Konferencen foregŒr pŒ dansk Se ogsŒ l¿bende opdatering pŒ www.au.dk/cdk Det humanistiske og Det naturvidenskabelige fakultet har en f¾lles oprindelse i middelalderuniversiteternes frie fakultet artes liberales, men blev senere delt som Philosophia Moralis og Philosophia Naturalis. Denne deling er gennem Œrhundreder og i skiftende perspektiver blevet set som en dyb spaltning mellem "to kulturer": Den humanistiske og den teknisk- naturvidenskabelige. Hvordan man end vender og drejer det (og selv nŒr man tager i betragtning, at hverken humaniora eller naturvidenskab udg¿r homogene blokke) er der nogle kulturkl¿fter og nogle gensidige projektioner mellem de to fakulteter, som det mŒ v¾re vigtigt at forholde sig bevidst og reflekteret til. For lige sŒ Œbenlyse forskellene er, lige sŒ Œbenlyst er det, at en gensidig pŒvirkning og et mere alment f¾llesskab g¿r sig g¾ldende. Teknisk modernisering har v¾ret en helt afg¿rende faktor i den kulturelle modernisering; men ogsŒ omvendt, og pŒ et eller andet niveau er det den samme verden og det samme menneske som udforskes fra begge sider ud fra en f¾lles interesse i at forstŒ og forklare os selv og den verden, vi lever i. Seminaret vil fors¿ge at tematisere disse komplekse forhold fra begge sider af kl¿ften. Der er gratis adgang til konferencen. Det er muligt at tilmelde sig pŒ forhŒnd ved at rekvirere adgangskort. Der kan bestilles frokost a kr. 75,- pr dag. Tilmelding via girokort bag i kataloget eller ved henvendelse pŒ Center for Kulturforskning, Finlandsgade 28, 8200 rhus N, tlf. 8942 4464, e-mail: kultik[ at ]hum.au.dk. Program Fredag 19. november 1999 10.00-13.00 Humaniora og naturvidenskab Historisk og aktuelt. Helge Kragh Hans Fink 14.00-17.00 Kultur og teknik Hans Siggaard Jensen Hans Buhl Niels Ole Finnemann L¿rdag 20. november 1999 09.00-12.00 Menneskeopfattelsen Claus Emmeche Kirsten Hastrup Svend Aage Madsen 13.00-16.00 Kulturkl¿ft? Jens Ulrik Andersen S¿ren Kj¿rup Poul V. Thomsen Foredragsholdere JENS ULRIK ANDERSEN Mag. scient. og professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. HANS BUHL Ph.d. og museumsinspekt¿r, Steno Museet, Aarhus. Har bl.a. skrevet ÈBuesenderenÇ om historien bag den f¿rste rigtige radio-sender. CLAUS EMMECHE Ph.d. og lektor ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Niels Bohr Instituttet, K¿benhavns Universitet. Har bl.a. skrevet Den naturvidenskabelige enhedskulturs d¿d (1998), Naturvidenskab - sand almen dannelse (1999). HANS FINK D. Phil. og docent ved Institut for Filosofi, Aarhus Universitet. Har bl.a. skrevet ÈNaturens enhed og videnskabernes. Kultur-forskning som naturforskningÇ i H. Fink og K. Hastrup: Tanken om enhed i videnskaberne, rhus (1990). NIELS OLE FINNEMANN Dr. phil. og leder af Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet. Har bl.a. skrevet Tanke, sprog og maskine, K¿benhavn (1994). KIRSTEN HASTRUP Dr. scient. soc., professor ved Institut for Etnologi og Antropologi ved K¿benhavns Universitet og leder af Det danske center for-menneskerettigheder. Har bl.a. skrevet ÈVidenskabens MagiÇ i H. Fink og K. Hastrup: Tanken om enhed i videnskaberne, rhus (1990). HANS SIGGAARD JENSEN Mag. art. og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelsh¿jskolen i K¿benhavn. Har bl.a. sammen med Henry Nielsen, Keld Nielsen og Flemming Petersen skrevet Ris¿, National Laboratory - Forty Years of Research in a Changing Society (1998) om forskningscenter Ris¿s historie. S¯REN KJ¯RUP Mag. art. og professor i de humanistiske videnskabers teori ved Roskilde Universitetscenter. Har bl.a. skrevet Menneskevidenska -berne, Roskilde (1996). HELGE KRAGH Dr. scient. og professor ved Institut for Videnskabernes Historie, Aarhus Universitet. Har bl.a. skrevet Videnskabens v¾sen, Kbh (1999). SVEND AAGE MADSEN Forfatter POUL V. THOMSEN Mag. scient. og lektor ved Center for Naturfagenes Didaktik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Har bl.a. skrevet artikler om naturvidenskabernes didaktik. **** Niels Ole Finnemann Phone, +45 89 42 44 59 Director, Dr. Phil. Fax: +45 86 10 82 28 Centre for Cultural Research E-mail: finnemann[ at ]hum.aau.dk Finlandsgade 28 DK 8200 Aarhus Denmark http://www.au.dk/cfk/DOCS/PHP/finnemann.htm <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Niels Ole Finnemann Konference i serien om ÈHumaniora ved AartusindskiftetÇ arr. af Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet. C y b o r g I d e n t i t i e s - The Humanities in Technical Light A 2-days conference in the series on ÈHumanities at the Turn of the MillenniumÇ Thursday & Friday, October 21-22, 1999 - Conference Room II, the Student Union Building, Ndr. Ringgade. Organisers: Randi Markussen and Finn Olesen, Dept. for Information and Media Studies, University of Aarhus. The conference will be held in English. For further and updated information see also www.au.dk/cfk Keynote speaker, DONNA J. HARAWAY See complete programe below In Donna Haraway's Cyborg Manifesto from the mid-80s, the cyborg (cybernetic organism) is described as a hybrid creature with biological and technological components; it is a creature in social reality as well as in fiction: material as well as discursive. In late modernity's widespread move from essentialism to relationalism, distinct categories and classes have become overshadowed by ambiguous kinships: Electronic door-keepers, digital spelling checkers, intelligent houses, silicone transplants, sex-change operations and ungendered internet rendezvous have contributed to challenge well-defined categories of modern identity. The same goes for the many codes and shared practices involving humans and machines, e.g. in factories and hospitals. The examples are legion. Hence, in practice we move confidently about in the cyborg world, but what do we do in theory? The aim of the conference is to throw some light on the role of the humanities in understanding technologically mediated human beings in late modernity. Where is the humanistic subject matter in the cyborg world? Does the cyborg symbolise a new era of dehumanisation - or rather a revitalised humanism? The conference has been made possible by contributions from SHF, the Department of Philosophy and the Department of Information and Media Science, AU. Programme Thursday, October 21 9:15-10:00 am Registration and coffee 10.00-10:15 Randi Markussen: Official welcome and introduction 10:15-12:00 Donna Haraway: Birth of the Kennel: Cyborgs, Dogs, and Companion Species Online 12:00-1:00 pm Lunch 1:00-2:30 Mette Bryld: Cyborg Babies and Cybergods 2:30-4:00 Nina Lykke: Are Cyborgs Queer? 4:00-4:30: Coffee break 4:30-6:00: Finn Olesen: All Too Perfect: Human Subjects in Mediated Reality Friday, October 22 9:15-10:45 am Mark Elam: Visual Liberties and Cartesian Doubts: High-Flown Thoughts on the Cyborg Science of Remote Sensing 10:45-11:00 Coffee break 11:00-12:30 Andy Pickering: Science Studies and the Objects of the Humanities 12:30-2:00 pm Lunch 2:00-3:30 Don Ihde: You can't have it both ways: Situated or Symmetrical 3:30-4:00 Coffee break 4:00-6:00 Final Discussion Free admission. Pre-registration is available (DKK 75.00, incl. 4 x coffee), and you can also register for one or both the conference lunches, at DKK 75.00. Contact the Centre for Cultural Research, Finlandsgade 28, 8200 rhus N, Ph: 8942 4464, fax: 8610 8228, e-mail: kultik[ at ]hum.au.dk. Speakers METTE BRYLD Philologist, associate professor at the Department of Slavic Studies, University of Odense; has focused on cybernetics research and feminist science criticism for many years. Bryld is co-editor of Bodyscapes: Body and Discourse (1995), and author, with Nina Lykke, of Alien encounters: Feminist Cultural Studies of Technoscience, Spirituality and Animals (forthcoming). MARK ELAM Research fellow at the Department of Sociology, Copenhagen University, and part-time lecturer at the Department of Culture, Society and Media Production, Linkšping University, he is engaged in cultural studies of science with a focus on the history and politics of remote sensing. Elam's publications include contributions to Theory, Culture and Society and Socialkonstruktivisme: Bidrag til en kritisk diskussion (1998). DONNA J. HARAWAY Biologist and science theorist, professor at the Department of History of Consciousness, University of California, Santa Cruz. She is a leading figure in the cross-disciplinary field of 'Science and Technology Studies' (STS) and feminist science criticism. Her publications include Primate Visions - Gender, Race and Nature in the World of Modern Science (1989), Simians, Cyborgs, and Women - The Reinvention of Nature (1991) and Modest_Witness[ at ]Second_Millennium.FemaleMan©_ Meets_OncoMouseª (1996). DON IHDE Phenomenologist and hermeneutic, professor of philosophy, State University of New York, Stony Brook. Don Ihde is a leading philosopher of technology in North America. His publications include Technics and Praxis (1979), Technology and the Lifeworld: From Garden to Earth (1990), and Expanding Hermeneutics - Visualizing Science (1999). NINA LYKKE Associate professor at the Center of Feminist Studies and Department of Linguistics, University of Odense; has worked with literary and cultural studies and feminist science criticism for a number of years. Lykke has co-edited, among other publications, Between Monsters, Goddesses and Cyborgs (1996), and is the author, with Mette Bryld, of Alien encounters: Feminist Cultural Studies of Technoscience, Spirituality and Animals (forthcoming). FINN OLESEN Philosopher of technology, assistant professor at the Department of Information and Media Science, University of Aarhus, with a focus on human-machine interactions and science and technology studies. Olesen has co-edited Kommunikation og forstŒelse (1997), and, with Henning H¿gh Laursen, a special edition of the philosophical journal Philosophia, on technoscience and Action Network Theory (ÈVerden om t¾nkningen, Mennesker, ting og naturÇ). ANDREW PICKERING Physicist and sociologist of science, professor at the Department of Sociology and the Unit for Criticism and Interpretive Theory, University of Illinois at Urbana Champaign. Pickering is the author of Constructing Quarks: A Sociological History of Particle Physics (1984) and The Mangle of Practice: Time, Agency & Science (1995), and editor of the anthology Science as Practice and Culture (1992). <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard Subject: Kollokvier ved rhus Inst. for Videnskabshistorie (IVH) Torsdag d.14.10 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Stud.scient. Simon Rebsdorf: Daggry for moderne kosmologi Milnes Kosmologi og hans fors¿g pŒ at reformere fysikken Abstract: I begyndelsen af 1930'erne konsolideredes troen pŒ fortolkningen af Hubbles opdagelse, nemlig at galakserne fjerner sig fra hinanden, og Einsteins almene relativitetsteori formŒede at forklare f¾nomenet ved, at det er rummet, der udvider sig. Den engelske matematiker og astrofysiker E.A. Milne (1896-1950), grundlagde imidlertid et alternativ til den 'relativistiske kosmologi', som bl.a. forklarede Hubbles lov ved meget simple antagelser. Milnes alternative kosmologi, den sŒkaldte kinematiske relativitetsteori, skulle blive en n¿dvendig reform af fysikken, hvis det stod til Milne, men hans konventionalistiske teori blev aldrig bredt accepteret. Selvom teorien i dag betragtes som mislykket, medvirkede den dog bl.a. som katalysator for udformningen af Robertson-Walker metrikken, der beskriver nutidens etablerede universmodel, som bygger pŒ Einsteins almene relativitetsteori. Milnes opfattelse af fysikerens rolle i videnskaben, samt hans rationalistiske og hypotetisk-deduktive metodologi provokerede og stimulerede datidens kosmologiske subkultur, og udl¿ste en hed kontrovers i slutningen af 30'erne mellem ham (og et dusin tilh¾ngere) pŒ den ene side, og empiriske induktivister pŒ den anden. Milne blev herved omdrejningspunkt for en lang debat om kosmologiens metode og om demarkationskriterier for videnskabelighed, som fik vigtige filosofiske f¿lger for opfattelsen af den nye videnskab, den moderne kosmologi. Milnes kinematiske relativitetsteori kan kaldes et fejlslagent, potentielt paradigme og udg¿r et sp¾ndende case study i fysikkens begrebs¾ndringer, som giver endnu et bidrag til forstŒelsen af den historiske udvikling af det moderne verdensbillede. "Matematikeren er den eneste der ved noget om naturen eller universet overhovedet." E.A.Milne,1922 * Torsdag d. 27.10 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Dr.Moritz Epple: Kurt Reidemeister's contribution to knot Theory: Epistemic configurations in mathematical research practice Abstract: In 1932, the German mathematician Kurt Reidemeister published a little booklet entitled "Knotentheorie". It was the first monography in a field which was just about to emerge as an autonomous mathematical theory. Correspondingly, Reidemeister presented the young field in a rather modernistic style, based on "new elementary foundations" which he himself had proposed a few years earlier. A closer look at Reidemeister's research practice reveals, however, that his own main contributions to knot theory were NOT obtained within this new framework, but rather in a more traditional framework of geometric and topological thinking which he had encountered in Vienna. I will use this episode to introduce and to discuss some more general categories for an analysis of mathematical research practice. These categories are intended to highlight the highly local and time-bound character of (at least modern) mathematical research. * Torsdag d.18.11 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Dr.Robert Marc Friedman: Ambiguous excellence: Disciplinary politics and the Nobel prizes in physics and chemistry Abstract: Excellence is not unambiguous, not even in science. Individual personalities and their scientific orientations played significant roles in the distribution of Nobel prizes in physics and chemistry. Moreover, as revealed in official documents and private correspondence, deliberations at times became enmeshed in the processes by which various factions within the Swedish physical science community attempted to define and to legitimize their particular notions of physics and chemistry: to shape the growth of their own national disciplines and to respond and influence developments abroad. Some committee members endeavored to attain impartiality; others championed their own agendas, some openly and some cunningly. The history of awarding Nobel prizes must include a history of how various groups within the committees and among nominators attempted, with differing degrees of success, to recruit the awards to further any number of scientific and cultural goals. How then might we consider the meaning of the prizes and of the excellence that they have come to represent? * Torsdag d.2.12 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Stud.scient. Mads Kleis M¿ller: Henrik Dam og K-vitaminet Abstract: Henrik Dam og K-vitaminet? Hvem i alverden er Henrik Dam, og hvad er K- vitaminet? Jo, Henrik Dam var sŒm¾nd intet mindre end en dansk Nobelprismodtager fra 1943. K-vitaminet er en uundv¾rlig faktor i blodkoagulationsprocessen, bliver nu givet til samtlige nyf¿dte i den industrialiserede verden for at undgŒ perinatale bl¿dninger og er Œrsagen til, at Dam fik Nobelprisen. I kollokviet vil jeg give en kort biografi af Henrik Dam, ridse vitaminhistorien op, gennemgŒ det arbejde der f¿rte til hans Nobelpris og fort¾lle om pristildelingen. * Torsdag d.9.12 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Forstander Finn Aaserud: Nils Bohr's Political Activities During World War II Abstract: During the last part of World War II Niels Bohr conducted a veritable crusade to convince American and British statesmen to share the information of the atomic bomb with the Soviet Union. Such an action, Bohr insisted, was necessary for improving relations between nations upon the end of hostilities. The many historians and other commentators who have discussed this episode disagree on several points: what was the background and motivation of Bohr's activities; to what extent was the statesmen's generally negative reaction owing to their lack of vision or Bohr's untimely idealism; are Bohr's political ideas and mode of action still relevant today? My talk will seek to shed light on such questions by placing them in a broader framework and by introducing newly uncovered historical documentation. * PŒ gensyn Louis Klostergaard Kontoret H1.23, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Jesper Hasmark Andersen Subject: Til Hugnin og Mugin Fredagsseminar paa Filosofi og Videnskabsteori, RUC John Cottingham (University of Reading): "Reason and Emotion: Philosophy and the Good Life" Fredag d. 8. okt. kl. 14.15-16.00 Sted: teorilokalet i P6, Roskilde Universitetscenter. John Cottingham er professor i filosofi ved University of Reading (England) og redaktoer for tidsskriftet Ratio, og Udgav sidste aar bogen "Philosophy and the Good Life: Reason and Passions in Greek, Cartesian and Psychoanalytic Ethics" (Cambridge University Press), hvori han forbinder studier af Descartes opfattelse af forholdet mellem fornuft og foelelse, med den graeske dydsetik og det 20. aarhundredes psykoanalytiske forstaaelse af fornuft og foelelse. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: "Bernd Spindler" Subject: Stipends in STS at Bielefeld University The Institute for Science and Technology Studies (IWT) at Bielefeld University, Germany, offers 9 stipends in its STS-Graduate School (Graduiertenkolleg). Details (only in German Language): http://www.uni-bielefeld.de/iwt/gk/hauptinf/ausschreibungen.htm or http://www.uni-bielefeld.de/iwt/gk/ >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.92 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 93 (11. okt. 1999) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 93 d. 11. okt. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Skriv til Aktuel Naturvidenskab Nationalkomiteens rsm¿de - om Videnskabsforskning Foredragsr¾kken Kommunikationsvidenskab og fagformidling Seminar om semiotik og kausalitet, foredrag om representation. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "Aktuel Naturvidenskab, C. R. Kjaer" SKRIV TIL: A K T U E L N A T U R V I D E N S K A B ! Aktuel Naturvidenskab er et nystartet tidsskrift med rod i universitetsverdenen. Ideen med bladet er via seri¿s formidling og debat at medvirke til at s¾tte mere fokus pŒ naturvidenskab. Udover formidling af forskningsresultater og aktuelle projekter vil vi meget gerne prioritere artikler, som s¾tter naturvidenskaben i perspektiv. Det kan v¾re artikler om videnskabshistorie eller videnskabsteori, eller det kan v¾re artikler, der handler om gr¾nsefladerne mellem naturvidenskaben og andre videnskaber, f.eks. humaniora. Vi er derfor meget interesserede i at modtage forslag til artikler, gode ideer og konstruktiv kritik i ¿vrigt fra Hugin og Munins l¾sere. Hvis nogle br¾nder inde med gode ideer, men ikke selv har tid til at skrive, m¿der redaktionen gerne op til et interview. Vi skal for en ordens skyld n¾vne har ikke mulighed for at afl¿nne forfattere til bladet (i den henseende er vi universitetsblad, med hvad deraf f¿lger af dŒrlig ¿konomi!). Vi tilbyder dog vore forfattere et Œrs gratis abonnement som tak for indsatsen. Til slut vil vi gerne g¿re opm¾rksom pŒ, at bladet udkommer 6 gange Œrligt, og at det f¿rste nummer af bladet kan bestilles gratis via vores hjemmeside: www.aktuelnat.au.dk Redaktionen kan kontaktes pŒ tlf. 8942 5555 eller e-mail: red[ at ]aktuelnat.au.dk Med venlig hilsen Carsten R. Kjaer og J¿rgen Dahlgaard <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Frtom: Klaus Frovin Joergensen NationalkomitŽen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi rsm¿de 1999 Videnskabsforskning i krydsfeltet mellem filosofisk refleksion, historieskrivning og forskningspolitik Fredag den 3. december L¿rdag den 4. december Roskilde Universitetscenter rsm¿dets tema Videnskabsforskning (videnskabsstudier, "science studies") er igennem den sidste halve snes Œr blevet et prioriteret omrŒde inden for dansk forskning. ForskningsrŒdene st¿tter bl.a. et forskningsprofessorat i videnskabsstudier, og Forskningsministeriet finansierer et Analyseinstitut for Forskning. Desuden bedriver en r¾kke forskere videnskabsstudier rundt om pŒ institutionerne. Desv¾rre har de forskellige initiativer haft forholdsvist lidt kontakt, og studier af videnskaberne udfra forskellige faglige udgangspunkter (historiske, filosofiske, sociologiske, antropologiske og statsvidenskabelige m.fl.) har derfor i stor udstr¾kning foregŒet isoleret fra hinanden. FormŒlet med Œrsm¿det er at Œbne op for en kritisk dialog mellem disse mangfoldige perspektiver. Opl¾g * Lone Frank (Weekendavisen): "Videnskabsjournalistik - blik og overblik". * Cathrine Hasse (Antropologisk Institut, KU): "Den kulturblinde deltager". * Lene Koch (Institut for Sundhedstjenesteforskning, KU): "At skrive eugenikkens historie - hermeneutiske overvejelser". * Peder Olesen Larsen (Institut for Videnskabshistorie, AU): "Beslutninger, beslutningsveje, beslutningsgrundlag i forskning og forskningspolitik". * Kristian Hvidtfelt Nielsen (Institut for Videnskabshistorie, AU): "Dansk vindenergi og fransk akt¿r-netv¾rk-teori: Om translation af politik, teknologi og forskning". * Stig Andur Pedersen (Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori, RUC): "Videnskabsfilosofiske problemer i medicin- og ingeni¿rvidenskaberne". * Maj-Britt Juhl Poulsen (Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori, KU): "Et spil der skal l¾res: konkurrence og samarbejde mellem forskere i biomedicinsk forskning". * Karen Siune (Analyseinstitut for Forskning): "Videnskabsforskning i krydsfeltet mellem filosofisk refleksion, historieskrivning og forskningspolitikken". * Thomas Sšderqvist (Afdeling for Medicinhistorie, KU): "Forskerbiografien som eksemplarisk forskningsetik". * S¿ren Wenneberg (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, HHK): "Videnskaben som evolution og design - om behovet for tv¾rfaglige videnskabsstudier". Tid og sted rsm¿det vil finde sted pŒ Roskilde Universitetscenter; den pr¾cise stedsangivelse f¿lger sammen med bekr¾ftelsen pŒ tilmeldingen. Om fredagen afholdes m¿det fra 9.30 til 17.00 og om l¿rdagen fra 10.15 til 16.00. Der er til hvert opl¾g afsat 45 minutter. Af denne tid vil de f¿rste 25 til 30 minutter blive brugt af opl¾gsholderen, hvorefter der vil v¾re 15 til 20 minutters diskussion. Frokost- og middagsarrangement For de deltagere der mŒtte have interesse deri, vil der blive arrangeret frokost begge dage. Denne frokost vil bestŒ af sm¿rrebr¿d og en ¿l eller en vand og vil koste 50 kroner. Det kr¾ves dog, at man tilmelder sig frokosten samtidigt med tilmeldingen til selve m¿det. Deltagerne kan selvf¿lgelig ogsŒ spise egen mad; bem¾rk dog, at universitets kantine ikke holder Œbent om l¿rdagen. Man kan ved tilmelding ligeledes deltage i Œrsm¿dets middag fredag aften, der vil bestŒ af en tre-retters menu, der koster 175 kroner. Tilmelding Der er plads til ca. 40 deltagere. Tilmelding sker pŒ "f¿rst til m¿lle"-basis ved at skrive et brev eller en mail *inden den 15. november* til: Lise Mariane Jeppesen Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori Roskilde Universitetscenter 4000 Roskilde Email: lmj[ at ]ruc.dk indeholdende f¿lgende oplysninger: 1. Navn, 2. Institution, 3. Telefon og email, 4. Evt. deltagelse i frokostarr. om fredagen, 5. Evt. deltagelse i frokostarr. om l¿rdagen, 6. Evt. deltagelse i middagsarr. om fredagen. Tilmeldingen vil blive bekr¾ftet af arrang¿rerne senest to uger f¿r m¿det. Transport RUC ligger ca. 15 minutters gang fra Trekroner Station, der ligger pŒ K¿benhavn-Roskilde banen. Om fredagen afgŒr der tog fra K¿benhavns HovedbanegŒrd klokken 8.44 med ankomst til Trekroner Station 9.08. Om l¿rdagen afgŒr et passende tog fra K¿benhavns HovedbanegŒrd klokken 9.24 med ankomst til Trekroner Station 9.44. Overnatning Deltagere mŒ selv s¿rge for at fŒ arrangeret overnatning i forbindelse med m¿det. ProgramkomitŽ Jens H¿yrup, Stig Andur Pedersen og Thomas Sšderqvist. Sammenfatninger Lone Frank: "Videnskabsjournalistik - blik og overblik" Videnskabsjournalistikken har potentielt mange roller. Ved at v¾re en kanal til formidling af konkrete forskningsresultater til bŒde l¾gmand og fagfolk fra andre specialer, giver journalistikken f¿rst og fremmest et udefra kommende blik pŒ videnskaben. Videnskabsjournalistikken kan ogsŒ skabe overblik i den videnskabelige jungle ved at samle trŒdene fra forskellige felter og afd¾kke de sammenh¾nge og m¿nstre, som ikke umiddelbart fremgŒr, nŒr man borer sig ned i hvert enkelt omrŒde. Samtidig fort¾ller journalistikken en historie om videnskaben set i forhold til det samfund den fungerer i. Journalisternes d¾kning afspejler ikke kun, hvad der foregŒr i forskningen, men er i h¿j grad et udtryk for, hvilke videnskabelige emner der opfattes som vigtige og interessante for den gennemsnitlige l¾ser. Endelig kan journalisten, med sit stŒsted udenfor den videnskabelige verden og tankegang, pege pŒ, hvordan forskningen og dens grene indgŒr i et st¿rre samfundsm¾ssigt perspektiv. Cathrine Hasse: "Den kulturblinde deltager" Det etnografiske feltarbejde kan, som ingen anden videnskabelig metode, give indsigt i deltagerens perspektiv. Deltagerens synsfelt viser sig i praksis at v¾re et synsfelt med en egen tyngde i det levende, socialt medierede praksisrum. Det er et begr¾nset synsfelt, der fokuserer pŒ de kulturhistoriske materielle artefakter, der er inden for positionens og erfaringens synsvidde i det fysiske rum. Det fysiske rum er, i det eksempel jeg vil give pŒ denne problematik, et fysisk rum i dobbelt forstand. Det er et konkret sted befolket af mennesker og materielle genstande. Dette sted er Niels Bohr Instituttet for fysik i K¿benhavn, hvor jeg gennem l¾ngere tid deltog som antropolog positioneret som fysikstuderende. Jeg vil i opl¾gget diskutere kulturblindhed som et vilkŒr for deltageren i s¾rdeleshed og ved forskning i al almindelighed. Lene Koch: "At skrive eugenikkens historie - hermeneutiske overvejelser" Eugenik og tvangssterilisation er dramatiske f¾nomener, der s¾dvanligvis v¾kker holdninger pr¾get af voldsom og spontan afstandtagen. I Danmark steriliseredes mellem 1934 og 1967 omkring 6000 mennesker efter en lov fra 1934 der hjemlede tvangsanvendelse. PŒ baggrund af unders¿gelse af sterilisationsjournaler skabt i forbindelse med administrationen af denne lov freml¾gges resultater og synspunkter pŒ tvangssterilisationspraksis i Danmark. Unders¿gelsen er inspireret af Gadamers hermeneutik og i opl¾gget diskuteres nutidens muligheder for en historisk fremstilling af fortidens eugeniske praksis. Peder Olesen Larsen: "Beslutninger, beslutningsveje, beslutningsgrundlag i forskning og forskningspolitik" Der tages beslutninger pŒ alle niveauer i forskning, forskningsadministration og forskningspolitik. Hvilke beslutninger er der tale om, og hvordan er de formelle og reelle beslutningsveje? Dette vil blive belyst ud fra erfaringer og eksempler hentet gennem mange Œr midt i beslutningsprocesserne. Forskning om forskning har noget at bidrage med, nŒr beslutningerne skal tages; det g¾lder, hvad enten det drejer sig om videnskabshistorie, videnskabsfilosofi, videnskabssociologi, forskningsstatistik eller noget andet. Men hvad er der mest brug for, og bliver denne forskning brugt? Kan forskning om forskning levere hele det n¿dvendige beslutningsgrundlag, eller mŒ der n¿dvendigvis v¾re andet med? Vi lever i et sŒkaldt videns- og forskningsbaseret samfund. Beslutningsprocesserne i forskningens egen verden er et eksempel blandt mange pŒ, at der ikke er nogen simpel sammenh¾ng mellem viden og beslutninger, uanset hvor megen forskning og viden vi har pŒ omrŒdet. Sagt pŒ j¾vnt dansk: Der er mange eksempler pŒ beslutninger taget i blinde eller pŒ trods af den viden, vi har om forskningen. Kristian Hvidtfelt Nielsen: "Dansk vindenergi og fransk akt¿r-netv¾rk-teori: Om translation af politik, teknologi og forskning" Historien om dansk vindenergi er pŒ mange mŒder en succeshistorie. Dansk vindm¿lleindustri, der for 20 Œr siden bestod af en r¾kke mindre virksomheder, havde sidste Œr en oms¾tning pŒ ca. 7 mia. kr., og salgsv¾rdien af vindm¿ller er nu dobbelt sŒ stor som v¾rdien af den danske naturgasproduktion fra Nords¿en. I Danmark er der endvidere etableret et st¿rre, internationalt velrenommeret forskningsfelt inden for vindenergi med centrum i Afdeling for Vindenergi og Atmosf¾refysik ved Ris¿. Og endelig v¾kker dansk energipolitik ligeledes opm¾rksomhed verden over, vel ikke mindst pŒ baggrund af vindkraftens forholdsvis store andel af den danske elproduktion. Med udgangspunkt i mit igangv¾rende ph.d.-projekt om ovenn¾vnte udviklinger inden for dansk vindenergi vil jeg diskutere forskellige relationer mellem politik, teknologi og forskning. I opl¾gget vil jeg sŒledes f¿rst skitsere akt¿r-netv¾rk-teori i Bruno Latours og Michel Callons formulering, og herunder ogsŒ introducere begreberne 'akt¿r-netv¾rk' og 'translation'. Teorien rummer bl.a. en velegnet analysestrategi til udforskning og beskrivelse af sammenk¾dningen mellem heterogene aktivitetsfelter. For at illustrere teoriens anvendelse i teknologi- og videnskabsstudier vil jeg endvidere freml¾gge udvalgte uddrag af mine empiriske studier af vindenergiomrŒdet. Afslutningsvist vil jeg diskutere, om kombinationen af dansk vindenergi og fransk akt¿r-netv¾rk-teori er normativt nyttig. Stig Andur Pedersen: "Videnskabsfilosofiske problemer i medicin- og ingeni¿rvidenskaberne" Medicin og ingeni¿rvidenskab adskiller sig fra basal naturvidenskab ved som overordnede mŒl at have udviklingen af viden, som kan f¿re til l¿sning af praktiske problemer. SŒledes er hydraulik som praktisk ingeni¿rvidenskab naturligvis baseret pŒ basal forskning i fluidmekanik, og tilsvarende er klinisk kardiologi baseret pŒ grundl¾ggende studier af hjertets fysiologi. Men da de anvendte fags rationale er knyttet til praktiske mŒl, vil man se, at disse fag pŒ afg¿rende punkter adskiller sig erkendelsesm¾ssigt fra basal naturvidenskab. I dette opl¾g vil nogle af disse forskelle blive diskuteret og sat ind i en bredere videnskabsteoretisk ramme, bl.a. med udgangspunkt i en modificeret udgave af Kuhns paradigmeteori. Maj-Britt Juhl Poulsen: "Et spil der skal l¾res: konkurrence og samarbejde mellem forskere i biomedicinsk forskning" Konkurrence, samarbejde og tillid er integrerede og vigtige aspekter af det daglige forskningsarbejde i biomedicinsk forskning. Forskerne konkurrerer og samarbejder hovedsageligt med to mŒl for ¿je, dels original erkendelse, som kan publiceres eller patenteres, dels stillinger, bevillinger og grader. Tillid mellem forskerne er en foruds¾tning for at samarbejde kan eksistere, og for at konkurrence opfattes som noget positivt. Dette er nogle af resultaterne fra min interviewunders¿gelse med biomedicinske forskere af forskellig formel status fra bŒde den offentlige og den private sektor i Danmark. Dette opl¾g vil fokusere pŒ, hvordan forskerne oplever samspillet mellem konkurrence og samarbejde. Flere forskere udtrykker det at hŒndtere konkurrence og samarbejde som et sp¿rgsmŒl om at l¾re et spil, hvor spillets regler dog l¾res tilf¾ldigt. Det vil blive diskuteret, hvordan forskerne oplever dette spil, og hvilken betydning det har i deres daglige forskningsarbejde. Karen Siune: "Videnskabsforskning i krydsfeltet mellem filosofisk refleksion, historieskrivning og forskningspolitikken" Forskning og samfund med s¾rligt henblik pŒ forskningspolitikken som instrument i samspillet. Analyseinstituttets opgaver skitseres kort. Analyser af forskningspolitik og dens konsekvenser er en af opgaverne. Blandt opgaverne er sŒledes: Hvad betyder forskningspolitikken? 1. For forskningen, mŒlt i omfang og orientering? 2. For samfundet? 3. For politikerne? 4. For forskerne? 5. For forskningsgenstanden, dvs. for det unders¿gte? Alle sp¿rgsmŒlene kan belyses pŒ forskellige niveauer og med forskellige metoder. Instituttet benytter mange former for metoder til at belyse sp¿rgsmŒlene: (i) Interviews, bl.a. med forskere og med politikere; (ii) sp¿rgeskemaer, bl.a. til befolkningen, til forskerne, til politikerne, til erhvervslivet; (iii) statistiske opg¿relser, forskningsstatistikken, statistiske indikatorer; (iv) ¿konomiske beregninger. Forskningspolitikken kan opfattes som et instrument, altsŒ som et middel, og i den sammenh¾ng er det relevant at se pŒ effekten af forskningspolitikken. Forskningspolitikken kan ogsŒ opfattes som en form for logik ud fra akt¿rernes v¾rdier, dvs. bl.a. er en akt¿ranalyse relevant. Opl¾gget ved Œrsm¿det vil forme sig som en oversigt over temaerne med inddragelse af nogle af de resultater, der er kommet ud af instituttets analyser. Jeg forventer, at diskussionen kan give inspiration til nye analyser, som instituttet kan tage op. Derudover forventer jeg en diskussion af effekterne af forskningspolitiske initiativer. Thomas Sšderqvist: "Forskerbiografien som eksemplarisk forskningsetik" Biografien er en genre, som har tjent mange herskerinder op igennem historien, bl.a. historievidenskaben, litteraturen, udviklingspsykologien og etikken. Det samme g¾lder forskerbiografien, ogsŒ i dag. Normalt l¾ses og anmeldes forskerbiografier som bidrag til forstŒelsen af videnskabernes historie, men der findes ogsŒ grund til at forholde sig til dem som udtryk for litteratur (videnskabsromaner analogt med krimiromaner), som psykologiske case-studies (f.eks. som kognitionspsykologiske studier af kreativitet eller mangel pŒ samme), og som etisk-normative fort¾llinger. I dette opl¾g vil jeg foreslŒ, at forskerbiografier kan forstŒs som eksemplariske forskningsetiske fort¾llinger og dermed ses som et bidrag til udviklingen af en dydsetisk baseret forskningsetik, som alternativ til en forskningsetik baseret pŒ en konsekvensetisk hhv. pligtetisk tradition. S¿ren Wenneberg: "Videnskaben som evolution og design - om behovet for tv¾rfaglige videnskabsstudier" Opl¾gget behandler forholdet mellem videnskaben som et selvgroet evolution¾rt system (videnskabens interne logiks udvikling) og som et designet system (videnskaben som redskab for samfundspolitik), og hvordan studiet af dette forhold kr¾ver en tv¾rfaglig tilgang. Mange forskere og videnskabsforskere er fortalere for, at videnskaben ikke kan eller skal styres. Forskningen mŒ udvikle sig, som den g¿r. Den kan ikke foregribes eller planl¾gges. Der er mange gode argumenter for dette - specielt forskningens kreative og innovative karakter, samt at det f¿rst er i bagspejlet, at resultaternes endelige v¾rdi viser sig. Mange forskningsinteresserede ikke-forskere (specielt politikere og erhvervsfolk) og en del forskere mener modsat, at forskningen med fordel kunne styres og ledes mere. Forskningen skal ikke bare udvikle sig evolution¾rt, men skal designes. Specielt de sociale og organisatoriske strukturer kan planl¾gges og designes rationelt. Man kan ogsŒ overf¿re indsigter og erfaringer fra et forskningsomrŒde til et andet, eller fra et land til et andet. Begge standpunkter er rimelige. Derfor er det vigtigt, at deres respektive fortalere samarbejder konstruktivt - og ikke ender i en ¿del¾ggende skyttegravskrig. Dette samarbejde og integrationen af de to meget forskellige perspektiver pŒ videnskaben kr¾ver dog udarbejdelse af et ¾gte multifagligt perspektiv/milj¿. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Dorit Andersen I foredragsr¾kken Kommunikationsvidenskab og fagformidling, ved KVL i K¿benhavn, afholdes f¿lgende foredrag: 11. okt. Niels kerstr¿m Andersen: Kommunikation uden mennesker. Om Luhmanns sociale kommunikationsteori og dens betydning for fagformidling Niels kerstr¿m Andersen er lektor i politisk ledelse ved Handelsh¿jskolen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han har nylig udgivet bogen "Diskursive analysestrategier" pŒ forlaget Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 25. okt. 12.30-14.15 Foredrag ved Lucia Santaella: Peirce's Semiotics as a Theory of Communication Lucia Santaella er professor ved Pontificia Universidade Catolica de Sao Paolo, Post Graduate Program in Communication Theory and Semiotics. 25. okt. 14.30-16.15 Winfried Nšth: Differences and Similarities of Different Conceptions of Communication, Information and Signification Winfried Nšth er professor ved UniversitŠt Kassel, Wissenschaftliches Zentrum fŸr Kulturforschung & Fachbereich Anglistik/Romanistik. Han er g¾steprofessor ved Pontificia Universidade Catolica de Sao Paolo. 1. nov. 12.30-14.15 Andreas Roepstorff: Kommunikation mellem videnskabelig viden og andre vidensformer Andreas Roepstorff er forskningsadjunkt ved Afdeling for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet. Abstract for Andreas Roepstorffs foredrag: "Eksperter, der arbejder med udviklingsprojekter herhjemme sŒvel som i udlandet, bliver i stigende grad m¿dt med krav om at indrage 'lokal', 'traditionel' eller 'indf¿dt' viden om milj¿et og dets ressourcer. Men hvad er disse vidensformer for noget, og kan man overhovedet 'overs¾tte' eller kommunikere mellem forskellige vidensformer? Med udgangspunkt i feltmateriale fra Gr¿nland vil det blive argumenteret for, at hvis der skal komme noget frugtbart ud af diskussionen om vidensformer, sŒ kr¾ver det en omhyggelig rekonstruktion af, hvad viden er for noget, hvad der egentlig bliver kommunikeret, og hvorledes denne viden er relateret til helt andre felter sŒsom identitet og praksis." Bem¾rk: Det planlagte foredrag ved Ole Thyssen om Den kommunikationsteoretiske diskussion mellem Habermas og Luhmann flyttes til mandag den 29. november. Foredragsr¾kken er arrangeret af lektor S¿ren Brier og finder sted pŒ Den Kgl. Veterin¾r- og Landboh¿jskole ved Sektion for Metode og Projektarbejde, Rolighedsvej 23, lokale 4.03. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Seminar om semiotik og kausalitet, foredrag om representation. Ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier (Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, K¿benhavn), afholdes tirsdag den 26. oktober kl. 10:00 - ca. 12:00 et seminar ved prof. Lucia Santaella, med titlen "Efficient and Final Causation: Physics and Peirce's Concept of the Mind". Lucia Santaella er professor ved Pontificia Universidade Catolica de Sao Paulo, Post-Graduate Program in Communication Theory and Semiotics. Tilmelding er n¿dvendig. Send en email med navn og ordin¾r papirpost- adresse - gerne sŒ hurtigt som muligt - til: emmeche [at] nbi.dk Om eftermiddagen samme dag afholder prof. Winfried Nšth en forel¾sning pŒ KUA (Kbh. Universitet Amager), med den tentative titel "Notions of Representation in Cognitive Science and Semiotics: Beyond the Critique of The Symbolic Paradigm - or what semioticians can learn (from?) the cognitive scientists." Fgl. oplysninger er ogsŒ tentative: Tid: 14:15 til ca. 16. Lokale (vides endnu ikke). N¾rmere oplysninger om dette foredrag: se opslag, eller (efter d. 14. okt.) ring til sekretariatet for Inst. for Litteraturvidenskab: 35 32 88 11. Arrangementerne sker i samarbejde mellem Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier (KU), Institut for Litteraturvidenskab (KU) og Sektion for Metode og Projektarbejde (KVL). >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.93 Date: Tue, 2 Nov 1999 11:59:15 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 94 (2.11.1999) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 94 d. 2. nov. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: Opslag: Kirsti Andersen: Lamberts perspektiviske geometri Diane M. Bunce: Why Can't Students Learn Chemistry? Nationalkommiteens aarsm¿de om videnskabsforskning >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Christian Marinus Taisbak Selskabet for de Eksakte Videnskabers Historie indbyder til foredrag onsdag den 3. november 1999 kl. 19 pŒ H.C. ¯rsted Instituttet, Universitetsparken 5, aud. 10 Bem¾rk tidspunktet. Foredraget begynder kl. 19.15. Undtagelsesvis holdes m¿det en ONSDAG. Kirsti Andersen Institut for de eksakte videnskabers historie, Aarhus Universitet Lamberts perspektiviske geometri Perspektivet blev indf¿rt i ren¾ssancen som en speciel repr¾sentation af tredimensionale objekter pŒ flader. De efterf¿lgende tre hundrede Œr arbejdede malere, arkitekter og matematikere pŒ at forstŒ de geometriske regler, der var en konsekvens af den perspektiviske repr¾sentation. Dette arbejde kulminerede med Johann Heinrich Lambert, der i 1759 udgav en bog om perspektivl¾ren. I den betragtede han billedplanen som havende sin egen geometri hvor for eksempel nogle s¾t af parallelle linjer har et f¾lles punkt. Han gav den navnet den perspektiviske geometri. I 1774 udgav han et till¾g til bogen, hvori han benyttede sin perspektivteori til at l¿se problemer i den euklidiske geometri uden brug af passer. Han kaldte denne disciplin linealgeometri. Efter foredraget er der en ¿l og lidt sm¿rrebr¿d i Matematisk Instituts frokoststue, ˆ 20 kr. Selskabets sekret¾r er lektor Torkil Heiede, Institut for Matematik, Fysik, Kemi og Informatik, Danmarks L¾rerh¿jskole, Emdrupvej 115 B, 2400 K¿benhavn NV. Tel. 3969 6633 lokal 2694 eller 3966 3232 (klartone) 2694. Fax 3969 6626. E-mail: th[ at ]mail.inet.dlh.dk. (Privat tlf. 4581 1520 kan ogsŒ benyttes). afsender: Christian Marinus Taisbak Mathematical Sciences in Antiquity Copenhagen University, Institute for Greek & Latin home: 51 Troeroedvej, DK 2950 Vedbaek, Denmark Phone: (+45) 45 89 16 02 Fax: (+45) 45 89 01 32 <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Ole Hammerich Why Can't Students Learn Chemistry? Foredrag af Professor Diane M. Bunce Department of Chemistry The Catholic University of America Washington, DC, USA Abstract: Students often experience a great deal of frustration trying to learn chemistry. To many students, chemistry appears as a laundry list of things to be memorized, rather than a unified way of explaining the numerous chemical reactions that affect us each day. Teachers too, are frustrated. Preparing well thought-out lectures doesn't seem to be adequate to help all students learn and appreciate the logic of chemistry. The answers to many of these problems have been investigated systematically and some information is available that can help teachers understand the frustrations experienced by students and help alleviate some of them. This seminar will highlight problems associated with student learning in chemistry and offer teaching suggestions, based upon research findings and new curricular designs, to address them. Tid og sted: Mandag, den 22. november, kl 15.00 Auditorium 3, H. C. ¯rsted Institutet, Universitetsparken 5, 2100 ¯. Arrang¿r: Kemisk Institut i samarbejde med Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik Kontaktperson: Ole Hammerich, Laboratoriet for Materialevidenskab tlf: 35 32 18 01 e-mail: o.hammerich[ at ]symbion.ki.ku.dk Om Diane M. Bunce: http://www.dcn.auc.dk/Courses/bunce.htm http://arts-sciences.cua.edu/chem/Bunce.htm Alle er velkomne ! <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Nationalkommiteen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi holder Œrsm¿de om VIDENSKABSFORSKNING I KRYDSFELTET MELLEM FILOSOFISK REFLEKSION, HISTORIESKRIVNING OG FORSKNINGSPOLITIK Tid: fred. d. 3. dec. og l¿rd. d. 4. dec., 1999. Sted: Roskilde Universitetscenter N¾rmere oplysninger og tilmelding: Lise Marianne Jeppesen, Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori email: lmj[ at ]ruc.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.94 Date: Fri, 12 Nov 1999 16:22:12 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 95 (12.11.1999) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 95 d. 12. nov. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Interconnections between Drama, Science, and History Institutkollokvier ved Inst. f. Videnskabshistorie (IVH) Kommunikationsvidenskab og fagformidling 2. Internet-nyt FILOSOFI.NET >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "Anne Lis Rasmussen, Niels Bohr Archive" The Niels Bohr Archive's Friday 19 November 1999 at 15:15 History of Science Seminar Auditorium U, Niels Bohr Institute Blegdamsvej 17, Copenhagen Michael Frayn, Peter Langdal, Robert Marc Friedman "Copenhagen" and Beyond: The Interconnections between Drama, Science, and History Michael Frayn's play "Copenhagen", based on the war-time meeting between Niels Bohr and Werner Heisenberg, has both received high critical acclaim and become an extraordinary public success. This has been the case not only in London, where it has played for more than a year and a half, but also elsewhere including Copenhagen itself, where it is now showing at the Betty Nansen Theatre under the direction of Peter Langdal. While emphasizing that he has written a drama and not a scholarly piece of history, Frayn based his writing on substantial reading and research in physics as well as history. It is therefore appropriate to bring together at the Niels Bohr Institute -- where Bohr and Heisenberg worked together for several years -- the author of the play (Frayn), its Danish director (Langdal), and a prominent historian of recent science with experience in translating history into dramatic form (professor Friedman from the University of Oslo). Following brief presentations from these three distinct perspectives, the audience will be invited to ask questions and participate in the general discussion. Because we expect substantial interest in the event, which is open to the public, we encourage people to REQUEST TICKETS by telephone at (+45) 35325219 (weekdays 8-15) or by e-mail at ALRASMUS[ at ]NBI.DK by Wednesday 17 November. People without tickets will be let in only to extent that there are seats left. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard Institutkollokvium ved IVH (Aarhus Universitet) Torsdag d.18.11 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Dr.Robert Marc Friedman: Ambiguous excellence: Disciplinary politics and the Nobel prizes in physics and chemistry Abstract: Excellence is not unambiguous, not even in science. Individual personalities and their scientific orientations played significant roles in the distribution of Nobel prizes in physics and chemistry. Moreover, as revealed in official documents and private correspondence, deliberations at times became enmeshed in the processes by which various factions within the Swedish physical science community attempted to define and to legitimize their particular notions of physics and chemistry: to shape the growth of their own national disciplines and to respond and influence developments abroad. Some committee members endeavored to attain impartiality; others championed their own agendas, some openly and some cunningly. The history of awarding Nobel prizes must include a history of how various groups within the committees and among nominators attempted, with differing degrees of success, to recruit the awards to further any number of scientific and cultural goals. How then might we consider the meaning of the prizes and of the excellence that they have come to represent? PŒ gensyn Louis Klostergaard Kontoret H1.23, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Dorit Andersen I foredragsr¾kken Kommunikationsvidenskab og fagformidling (ved KVL i K¿benhavn) afholdes f¿lgende foredrag: 15. nov. 12.30-14.15 Lars Qvortrup: Luhmanns betydning for kommunikationsteorien 22. nov. 12.30-14.15 Ranulph Glanville: Learning and Language: Cybernetics and Construction. Ranulph Glanville is a freelance researcher with CybernEthics Research, Southsea, UK; Adjunct Professor and Senior Visiting Research Fellow, Royal Melbourne Institute of Technology University, Melbourne, Australia Tutor, Bartlett School UCL London, and Saint Lukas Architecture School, Brussels Taught Architecture, Art, Design, Cybernetics and associated disciplines over a 30 year period at Bryanton School, Blandford; Architectural Association School, London; University of Portsmouth; Bartlett School University College London; de Montfort University, Leicester; and elsewhere. 29. nov. 12.30-14.15 Ole Thyssen: Den kommunikationsteoretiske diskussion mellem Habermas og Luhmann 6. dec. 12.30-14.15 Ole Fogh Kirkeby: F¾nomenologisk synsvinkel pŒ kommunikationsteori og fagformidling Foredragsr¾kken er arrangeret af lektor S¿ren Brier og finder sted pŒ Den Kgl. Veterin¾r- og Landboh¿jskole ved Sektion for Metode og Projektarbejde, Rolighedsvej 23, lokale 4.03. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: "BESKED FRA FILOSOFI.NET" K¾re l¾ser Siden sidste nyhedsbrev er f¿lgende ¾ndringer blevet foretaget pŒ www.filosofi.net: Rubrikken, Forum, er nu tilg¾ngelig. Dens nuv¾rende form er i f¿rste omgang en pr¿ve som muligvis bliver revideret med tiden. Men hŒbet med rubrikken er at skabe et forum for debat, hvor det er muligt at bidrage med kommentarer, debatindl¾g og meddelelser med relevans for det filosofiske milj¿ i Danmark. Dit bidrag bliver uploadet med det samme, men redaktionen vil forbeholde sig retten til at fjerne useri¿se og irrelevante tiltag. Ny artikel: "Hermeneutiske iagttagelser i Augustins forkyndelse" af dr. theol. h. c. Helge Haystrup, Odense. Nye afhandlinger: "Justifying Constraints" af Kasper Lippert-Rasmussen, ph.d. i filosofi, K¿benhavns Universitet "En Unders¿gelse af det meningsteoretiske projekt" af Stig A. K. J¾ger Kronvold,stud. mag.art. filosofi, Aarhus Universitet FILOSOFI.NETs kalender opdateres l¿bende, sŒ kig ind j¾vnligt og hold dig ajour med filosofiske arrangementer i Danmark, eller henvend dig hvis du h¿rer omtale af et arrangement som endnu ikke er medtaget. PŒ gensyn pŒ www.filosofi.net Mange hilsener Redaktionen >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.95 Date: Mon, 22 Nov 1999 15:22:58 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 96 (22.11.1999) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 96 d. 22. nov. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: IMFUFA-seminarer ved RUC VIDENSKABSFORSKNING NR. 25 Naturfilosofi ved NBI, KU, nov.-dec. Det polytekniske Gennembrud. Kollokvium. 2. Internet-nyt Partnerships in science and art Computer Simulations and the Social Sciences >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Birthe Saltoft Subject: IMFUFA-seminarer (Matematik/Fysik-institutet v. RUC) 25.11 Kaare Lund Rasmussen (Nationalmuseet) Tunguska-mysteriet i 1908 Klokken 7:14 om morgenen den 30. juni 1908 blev Jorden ramt af et kosmisk legeme. Nedslaget skete ved den Stenede Tunguska-flod i Sibirien i et ufremkommeligt tundraomrŒde, der praktisk taget var ubeboet pŒ n¾r nogle fŒ rensdyrhyrder. Man har aldrig fundet noget materiale fra det kosmiske legeme, og mange teorier har v¾ret fremsat til at forklare, hvad det var for et legeme, og hvad der helt pr¾cist skete ved nedslaget. Tunguska-begivenheden er stadig ikke fuldt opklaret. I foredraget vil vi se pŒ danske forskeres indsats for at opklare Tunguska-mysteriet, f¿rst med ekspeditioner til Gr¿nlands indlandsis, dern¾st med en ekspedition til den uvejsomme sibiriske tundra. 02.12 Heldagsseminar kl 10.00-15.00 Forskning pŒ IMFUFA Seminaret bestŒr af opl¾g af 8 forskere fra IMFUFA, der rapporterer fra forskningsfronten. Detaljeret program offentligg¿res senere. 09.12. Jens H¿jgaard Jensen (IMFUFA) Fag og problemer "Virkeligheden er ikke opdelt i fag. Derfor tager vi udgangspunkt i problemer i virkeligheden og underordner fagene problemerne." Med denne klichŽ har bŒde RUC og Aalborg Universitet (AAU) tidligere markedsf¿rt vores tv¾rfaglige, problemorienterede p¾dagogik. Og den svarer vel meget godt til en stor del af den nuv¾rende selvforstŒelse pŒ bŒde RUC og AAU, eller g¿r den? Men klichŽen er netop mest af alt en klichŽ, dvs en fort¾rsket udtryksmŒde. En nuancering foruds¾tter en forstŒelse af forskelligartetheden af problemer. Seminaret vil bl. a. dreje sig om disse forskelligartetheder. Se ogsŒ om IMFUFA-seminarne siden paa http://mmf.ruc.dk/div/seminar.htm <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Anita Kildebaek Nielsen VIDENSKABSFORSKNING NR. 25 Udsendelsen af det 25. nummer af nyhedsbrevet 'Videnskabsforskning', der redigeres af Kurt M¿ller Pedersen, Institut for Videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, er udskudt. Udskydelsen af publikationen skyldes dels overskridelse af dette Œrs budget for nyhedsbrevet, dels mangel pŒ indl¾g. Redaktionen g¿r derfor opm¾rksom pŒ, at bladets fortsatte eksistens ikke blot er afh¾ngig af ¿konomiske midler, men ogsŒ af at dets l¾serskare bakker op om bladet ved at indsende artikler, boganmeldelser, m¿deinformationer og meget andet. Ny deadline for indsendelse af materiale til blad nr. 25 er 30. januar 2000. Materialet kan (som altid) sendes til Videnskabsforskning, Institut for Videnskabshistorie, Ny Munkegade, bygn. 521, 8000 rhus C, ivhvifo[ at ]ifa.au.dk. """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" Anita Kildebaek Nielsen, Librarian and Ph.D.student History of Science Department, University of Aarhus Ny Munkegade, Building 521 DK-8000 Aarhus C., Denmark Phone: +45 8942 3509 Fax: +45 8942 3510 """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> from: Claus Emmeche Plan for resten af forel¾sningerne i Naturfilosofi, nov.-dec. 1999 STED: Forel¾sningerne finder sted i auditorium U, Niels Bohr Institutet, Blegdamsvel 17, K¿benhavn. TID: onsdage kl. 11:15 og fredage kl. 10:15. (Forel¾sningen den f¿rste time efterf¿lges af en pause og en diskussionstime). dato: emne og forel¾ser: onsd. 24. nov. Fortolkning i eksperimentel kemi - en case study Knud Jensen (Inst. f. Organisk Kemi, DTU) fred. 26. nov. Refleksioner over hermeneutik og paradigme Knud Jensen (Inst. f. Organisk Kemi, DTU) onsd. 1. dec. Det l¾gevidenskabelige fors¿gsparadigme - en case study: afpr¿vning af lykkepiller Jens Degett (Danmarks Radio) NATURVIDENSKABENS GR®NSER TIL 'DET ANDET' fred. 3. dec. Biologiens, bevidsthedens og troens verden Lis Olesen Larsen (August Krogh Inst., KU) onsd. 8. dec. Transcendens, tro og videnskab S¿ren Brier (Inst. f. ¿konomi, Skov og Landskab, KVL)) fred. 10. dec. Naturens lys Aksel Haaning (Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori, RUC) onsd. 15. dec Kursusafslutning (evaluering m.v.) Flere oplysninger om kurset, herunder evt. aendringer i planen, kan faas pŒ http://www.nbi.dk/~natphil/kur/KurNF.html <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard Institutkollokvium ved IVH (Inst.f. Videnskabshistorie, rhus) Torsdag d.25.11 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Dr.Michael Wagner: Omkring 'Det polytekniske Gennembrud' Abstract: F¿rst en pr¾sentation af hovedlinierne og problemstillingerne i min disputats "Det polytekniske gennembrud". Dern¾st en diskussion af emnets historiske relevans, den valgte fremgangsmŒde og de indh¿stede erfaringer, som arbejdet med denne s¾rlige videnskabshistoriske problemstilling har givet som resultat. Endelig vil hovedkonklusionerne i disputatsen blive lagt frem i forbindelse med en perspektivering af hele arbejdet og et opl¾g til den videre forskning. Derefter skulle der gerne v¾re lejlighed til en tv¾rgfaglig diskussion med de interesserede deltagere. PŒ gensyn Louis Klostergaard Kontoret H1.23, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Subject: Call for ideas Could you please forward this message to members of the discussion list. I think it will be of interest to them. Many thanks, Lauretta Patterson. SCI ART: Call for ideas from partnerships in science and art Can you bring the insights of science and art closer together with an idea that captures the public's imagination? A unique opportunity exists for scientists and artists to research, develop and produce projects that reflect contemporary practice in each discipline. Approximately ten research and development grants (up to stlg10,000 each) and two production grants (up to stlg50,000 each) will be made available. Further details can be found on the Wellcome Trust's website at http://www.wellcome.ac.uk/sciart or alternatively contact the SCI ART office at sciart[ at ]wellcome.ac.uk SCI ART is a consortium and is supported by the following organizations: Calouste Gulbenkian Foundation; The British Council; The Scottish Arts Council; The Arts Council of England; The Wellcome Trust and NESTA. Closing date for submissions is 10 January 2000. Lauretta Patterson Marketing Officer The Wellcome Trust <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: castel[ at ]ip.rm.cnr.it (Cristiano Castelfranchi) International Conference on Computer Simulations and the Social Sciences [Tentative parallel session on epistemology and history of simulations in social sciences planned (red.)] ICCS&SS II (International Conference on Computer Simulations and the Social Sciences) will take place in Paris on the 18, 19 and 20th of September 2000. (on Pantheon Assas University Campus located in the Quartier Latin). The conference purpose, as in Cortona ICCS&SS I, is to convene academics and non-academics studying social phenomena (e.g. economics, geography, social sciences...) with the help of computer simulations. We also welcome applications to policy design and artificial Web societies. We plan 4 half days of plenary sessions and 2 half days of parallel sessions. Plenary sessions on Sociology (including social planning), Geography (including urbanism and environment), Economics (including management) Historical and political sciences (including anthropology). The web site is http://www.u-paris2.fr/ermes/SSS/SSS.html Gerard Weisbuch Laboratoire de Physique Statistique ENS Weisbuch[ at ]lps.ens.fr 24, rue Lhomond - 75005 Paris - France Phone 331 44 32 34 75 Fax 331 44 32 34 33 Secretariat ERMES ermes[ at ]u-paris2.fr >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for de Videnskabshistorie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.96 Date: Tue, 18 Jan 2000 13:16:05 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 97 (18.1.2000) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 97 d. 18. jan. 2000 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: En krogvej i algebraens forhistorie IVHs Institutkollokvier forŒret 2000 2. Internet-nyt Second hand books in the history of science Foundations of Chemistry: cfp 4S/EASST conference >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Christian Marinus Taisbak Selskabet for de Eksakte Videnskabers Historie indbyder til foredrag tirsdag den 25. januar 2000 kl. 19 pŒ H.C. ¯rsted Instituttet, Universitetsparken 5, aud. 10 Bem¾rk tidspunktet. Foredraget begynder kl. 19.15. Universitetslektor Jens H¿yrup, RUC EN KROGVEJ I ALGEBRAENS FORHISTORIE Det er (i de rette kredse) alment bekendt at vor algebra gŒr tilbage til den arabiske teknik al-jabr wa'l-muqabalah, og at Al-Khwarizmis introduktion til dette emne blev oversat til latin f¿rst af Robert af Chester, siden af Gherardo af Cremona (begge i det 12. Œrhundrede). Ligeledes bekendt er det at Leonardo Fibonacci skrev om emnet i sin "Liber abbaci" fra 1202/1228, ligeledes pŒ latin. Bekendt er det endelig at del Ferro, Tartaglia og Cardano ved at l¿se og udgive l¿sningen af tredjegradsligningen i det 16. Œrhundrede startede udviklingen af den moderne algebra (fortsat af Vite, Descartes, o.s.v.). I en sn¾vrere gruppe af specialister er det ogsŒ bekendt, at der i det 14. og 15. Œrhundrede var en livlig interesse for algebra i den italienske abbaco-skole, en skole for k¿bmandsungdom -- eller snarere, fremgŒr det af de pensumbeskrivelser vi kender, blandt l¾rerne ved denne skole. Specielt var der interesse for at l¿se problemer af 3. og h¿jere grad -- ikke mindst sŒdanne der ikke kan reduceres ved simple tricks til 2.-gradsproblemer. Desv¾rre var de l¿sninger de gav forkerte, eller i bedste fald gyldige i specialtilf¾lde. Del Ferros l¿sning var altsŒ faktisk et gennembrud. Det har af alle v¾ret antaget at denne abbaco-tradition byggede pŒ den latinske tradition -- mere pr¾cist pŒ Leonardo (der selv bl.a. bygger pŒ Gherardos overs¾ttelse af al-Khwarizmi). Den antagelse v¾ltes nu omkuld af den ¾ldste eksisterende algebra pŒ toscansk, skrevet af en vis Jacopo da Firenze i Montpellier i 1307. Den viser sig ikke at have en eneste opgave til f¾lles med de latinske forg¾ngere, ikke at ordne stoffet i samme faste r¾kkef¿lge, og kun at dele een eneste regel med forg¾ngerne -- nemlig reglen for f¿rstegradsligningen "[flere] ting er lig et tal", der ikke godt kan v¾re anderledes end den er. Herudover l¿ser Jacopo en r¾kke problemer af 3. og 4. grad, men kun de reducible, som ogsŒ den senmiddelalderlige arabiske tradition havde behandlet (og l¿ser dem korrekt). OgsŒ pŒ andre af de punkter hvor Jacopo adskiller sig fra de latinske forg¾ngere stemmer han overens med den samtidige (men ikke med den klassiske) arabiske tradition, for sŒ vidt vi kender den. Det er derfor Œbenlyst at hans arbejde bygger pŒ en anden kanal til arabisk al-jabr end den hidtil kendte -- og da hans hŒndbog ikke indeholder een eneste arabisme, kan han n¾ppe selv have importeret sit stof direkte. Foredraget vil beskrive hovedtr¾k i Jacopos arbejde, s¾tte det i relation til den arabiske tradition og i den forbindelse diskutere den mulige transmissionskanal, og endelig se pŒ hvordan den videre abbaco-tradition transformerede hans stof og tilgang. Efter foredraget er der en ¿l og lidt sm¿rrebr¿d i Matematisk Instituts frokoststue, ˆ 20 kr. Selskabets sekret¾r er lektor Torkil Heiede, Institut for Matematik, Fysik, Kemi og Informatik, Danmarks L¾rerh¿jskole, Emdrupvej 115 B, 2400 K¿benhavn NV. Tel. 3969 6633 lokal 2694 eller 3966 3232 (klartone) 2694. Fax 3969 6626. E-mail: th[ at ]mail.inet.dlh.dk. (Privat tlf. 4581 1520 kan ogsŒ benyttes). <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard IVHs Institutkollokvier forŒret 2000 Torsdage kl. 15:15 - 17:00 i koll. G4, Matematisk Institut Dato Foredragsholder Titel 24.2. Lektor: Kurt M¿ller Pedersen Universets st¿rrelse for 300 Œr siden. Inst. for Videnskabshistorie 16.3. Ph.d.-stud.: Peter C. Kj¾rgaard "PŒ videnskabens omrŒde" Inst. for IdŽhistorie - strategisk flytning af kontroverser til Nature 23.3. Stud.scient.: Laila Zwisler Science Wars Inst. for Videnskabshistorie 30.3. Stud. scient.: Lise H. Kjelstr¿m Divergente r¾kker -oprindelsen af summationsteorier for Inst. for Videnskabshistorie uendelige r¾kker set i relation til modernismen 6.4. Dr. Dieter Hoffmann The Institutional and Experimental Background of Planck's Max-Planck-Institut, Berlin Quantum Hypothesis 27.4. Dr. Sven Widmalm Vetenskapelig forskning - Teknisk fšrŠndring - Industriell Uppsala Universitet, Sverige fšrnyelse: TvŠrvetenskap i teori og praktisk 4.5. Dr. David Rowe What Einstein Learned from Mathematicians University of Mainz, Germany 11.5 Stud.scient.: Marlene Hoffmann Hyperkomplekse tal i Storbritannien og Det Tyske Rige Inst. for Videnskabshistorie 18.5. Stud.scient.: Bjarne Aagaard De patologiske funktioners historie Inst. for Videnskabshistorie 25.5. Stud.scient.: Frank Carlsen Fra geocentrisk til heliocentrisk Inst. for Videnskabshistorie Foredragenes abstract kan findes pŒ IVHs hjemmeside, hvor man ogsŒ b¿r holde ¿je med aflysninger/¾ndringer: www.ifa.au.dk/ivh/kollokvier/oversigt.dk.html PŒ gensyn Louis Klostergaard Institut for Videnskabshistorie 521-123, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: michael cahn Plurabelle books has recently published a new catalogue of second hand books in the history of science. It contains 809 items of scholarly interest and is available free for the asking. It is not yet available on the web. We also have a history of medicine list and one on pre 1960ies computing. Please indicate which lists you want and include postal address. Michael Cahn Plurabelle Books 77 Garden Walk Cambridge CB4 3EW tel 0044 - 1223 - 366680, FAX -571105 N E W : books[ at ]plurabelle.co.uk http://www.plurabelle.co.uk Who wants genetically modified food? Monsanto does! <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Subject: Special Issue/Call for Papaers A CALL FOR PAPERS. from FOUNDATIONS OF CHEMISTRY http://www.wkap.nl/journalhome.htm/1386-4238 Special Issue on the Periodic System / Periodic Law / Periodic Table. Philosophical aspects, Historical aspects, Educational aspects, Alternative periodic systems, Molecular periodic systems, etc. Submissions should be made to the publisher and not the editors (please see web pages) <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Subject: 4S/EASST conference, Vienna, September 2000 reply to: Peter Dear Contributions from historians of science are especially encouraged for the 2000 Annual Meeting of the Society for Social Studies of Science (4S), held jointly with the European Association for the Study of Science and Technology (EASST). The meeting will take place at the University of Vienna (Austria) on 27-30 September 2000. A greater presence of historians in the work of the 4S/EASST is important both for the health of Social Studies of Science in general and also for the engagement of historians of science in broader work relating to the understanding of the sciences. If historians can succeed in demonstrating to our colleagues in neighboring specialities the inseparable role of historical investigation in a fuller understanding of science, both past and present, and of the ways in which contemporary science is saturated with the past, the resulting stronger linkages between the BSHS/HSS and the 4S/EASST will immeasurably benefit both. Proposals for relevant papers are solicited until 15 February. Abstracts of 250 words should be either emailed to 4SEASST[ at ]univie.ac.at (attached as RTF document) or faxed to +43 1 4277 9476 (with 4S/EASST -- Ulrike Felt on the cover page) More information about the conference can be found at http://www.univie.ac.at/wissenschaftstheorie/ >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for Videnskabshistorie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.97 Date: Fri, 4 Feb 2000 08:28:41 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 98 (4.2.2000) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 98 d. 4. febr. 1999 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Faellesnordiske Konference for Ide- og Videnskabshistorie Kompleksitet i Naturvidenskab og Humaniora SLAGMARK - saernummer om videnskabshistorie Bruno Broadcast // Filosofi som sk¾bne 2. Internet-nyt >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "Peter C. Kjaergaard" FAELLESNORDISKE KONFERENCE FOR IDE- OG VIDENSKABSHISTORIE Den 11. Faellesnordiske Konference for Ide- og Videnskabshistorie afholdes den 24-27 august paa Schaeffergaarden i Koebenhavn. Der er to temaer til konferencen: "Forandrings- og undergangstemaer i idehistorien" og "Idehistoriens historiografi". Til sidste session er Professor Quentin Skinner fra University of Cambridge special guest. Konferencen er arrangeret i samarbejde mellem Institut for Idehistorie, Aarhus Universitet og Sydskandinavisk Konsortium for Videnskabsstudier. Tilmelding for abstracts er 1. marts. Tilmelding til konferencen er 3. april. Yderligere oplysninger om konferencen kan findes paa: http://www.hum.au.dk/idehist/ide2000.htm eller ved henvendelse til Institut for Idehistorie, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 1, 8000 Aarhus C. Tlf.: 8942 2205. Fax: 8942 2210. Peter C. Kjaergaard History of Ideas University of Aarhus Ndr. Ringgade 1 DK-8000 Aarhus C DENMARK Phone: +45 8942 2123 Fax: +45 8942 2210 <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Kees van Kooten Niekerk FORUM TEOLOGI NATURVIDENSKAB Program for forŒrssemesteret 2000 KOMPLEKSITET I NATURVIDENSKAB OG HUMANIORA Sidste semesters besk¾ftigelse med kompleksitetst¾nkningen i fysik og biologi f¿lges op af oplysning om kompleksitetst¾nkingen i ¿kologi og hjernevidenskab. For ¿kologiens vedkommende vil evolutionsbiologen Volker Loeschcke pŒ baggrund af egen eksperimentel forskning belyse det komplekse sammenspil mellem organismer og deres omgivelser. For hjernevidenskabens vedkommende vil neurologen Mogens Dalby dr¿fte sp¿rgsmŒlet, om kompleksitetsbegrebet kan bidrage til en dybere forstŒelse af bevidsthedsproblemet. Desuden vil datalogen Brian Mayoh udfordre den almindelige antagelse om, at computere og robotter ikke kan have bevidsthed. De to ¿vrige foredrag vedr¿rer muligheden for at anvende kompleksitetsteorier inden for humaniora. Litteraturteoretikeren Frederik Stjernfelt vil diskutere, hvordan kompleksitetsteorier kan frugtbarg¿res for en forstŒelse af teksters betydning. Derimod stiller idŽhistorikeren Hans J¿rgen Thomsen sig tvivlende overfor muligheden for at anvende kompleksitetsteorier inden for humaniora, ud fra en betragtning om, at humanvidenskab og naturvidenskab er principielt forskellige. Thomsen mener for¿vrigt, at denne betragtning har betydning for teologiens forhold til naturvidenskab, fordi teologi har det til f¾lles med humaniora, at den er refleksion over menneskelig erfaring. Alle er velkomne til foredragene, der kan f¿lges enkeltvis eller som serie. M¿derne holdes mandag eftermiddage fra kl. 15.15 - 18.00 i Studenternes Hus, Aarhus Universitet, m¿delokale 2. P R O G R A M 14. februar Hans J¿rgen Thomsen: Humanioras og teologis svar pŒ naturvidenskabernes kompleksitet: tvivl 13. marts Frederik Stjernfelt: Kompleksitetsteori i humaniora 10. april Mogens Dalby og Brian Mayoh: Hjerne, computeren og bevidsthed 29. maj Volker Loeschcke: Stress avoidance: on the evolution of a complex system Der g¿res opm¾rksom pŒ, at Forums Œrlige symposium holdes pŒ l¿rdag den 6. maj 2000 pŒ Pressens Uddannelsescenter i rhus. Hovedtaler er Wentzel van Huyssteen, professor ved Princeton Theological Seminary (USA), om Evolutionary Psychology. <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "Peter C. Kjaergaard" SLAGMARK - TIDSSKRIFT FOR IDEHISTORIE 28/29 (efteraar 1999) er et saernummer om videnskabshistorie. Artiklerne praesenterer tilsammen en oversigt over videnskabshistoriens historie og de forskellige retninger og metoder, der kendetegner videnskabshistorie som disciplin idag. Det kan derfor med fordel bruges af baade laerere og studerende i undervisning, til almen orientering om et efterhaanden spredt felt og som baggrundslaesning for den interesserede laeser, videre studier, opgaveskrivning, etc. Der findes ikke nogen tilsvarende oversigt og saernummeret om videnskabshistorie udfylder dermed en vigtig funktion. Forfatterne er alle danske videnskabshistorikere. INDHOLD: Helge Kragh: "Temaer fra videnskabshistoriens historie" Olaf Pedersen: "De eksakte videnskabers historie" Thomas Soederqvist: "Forskerbiografiens historie" Hanne Andersen: "Forholdet mellem videnskabshistorie og videnskabsfilosofi" Jan Tapdrup: "Instrumenter og eksperimenters rolle i videnskabshistorien" Jens Hoeyrup: "Matematikhistorie" Erik van der Vleuten: "Omkring dampmaskiner, kameler og cykler: tre temaer fra teknologihistorien" Peter C. Kjaergaard: "Sociale og kulturelle studier af videnskaben" Videnskabshistorisk og historiografisk bibliografi Anmeldelser Saernummeret koster kr. 145 og kan faas ved bestilling gennem boghandlere, hos Forlaget Modtryk (86 127912) eller ved henvendelse paa Institut for Idehistorie, Aarhus Universitet (8942 2205 eller e-mail idehlhr[ at ]hum.au.dk). Abonnement tegnes hos Forlaget Modtryk (86 127912). <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Bruno Broadcast // Filosofi som sk¾bne PŒ l¿rdag den 5. februar kl. 17.00-17.45 pŒ DR (Danmarks Radio), P1 kommer en udsendelse om Giordano Bruno med titlen: 'Giordano Bruno - en videnskabsmand pŒ bŒlet.' Heri medvirker den danske Brunokender mag.art. Aksal Haaning. Udsendelsen genudsendes onsdag den 9. februar kl. 23.15. S¾t ogsŒ kryds i kalenderen den 17. febr. til dette arrangement: Filosofi som sk¾bne. Lysbilleder, foredrag, opl¾sning v. mag.art. Aksel Haaning og ph.d. Ole Jorn i forbindelse med 400-Œret for Giordano Brunos henrettelse den 17.2.1600. tid: torsd.d. 17. febr. kl. 19:30 sted: Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, aud. U arr.: Center for Naturfilosofi og Niels Bohr Arkivet. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: Robert Maxwell Young There is a large web site edited by Donald Forsdyke containing selected papers and commentary on various aspects of evolution, both current and historical at http://post.queensu.ca/~forsdyke/evolutio.htm <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: "BESKED FRA FILOSOFI.NET" Subject: Filosofi Nyt: Bogsalg Filosofi Nets bogsalg er blevet opdateret i henhold til det nye pensum pŒ de filosofiske universitetsuddannelser i Danmark. [...] PŒ gensyn pŒ http://www.filosofi.net/boghovedside.htm Mange hilsener Filosofi Net <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Jim Bennett The Museum of the History of Science is happy to announce the online version of the 1998 exhibition: The Garden, the Ark, the Tower, the Temple: Biblical metaphors of knowledge in early modern Europe The URL: http://www.mhs.ox.ac.uk/gatt/ We hope you enjoy it. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for Videnskabshistorie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.98 Date: Wed, 16 Feb 2000 16:32:32 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 99 (16.2.2000) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 99 d. 16. febr. 2000 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Kompleksitet i Naturvidenskab og Humaniora Ph.d.-kursus i videnskabsteori: Sygdom, Gener, Reduktion Filosofi som sk¾bne: Bruno 2. Internet-nyt >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Kees van Kooten Niekerk Subject: Forum teologi naturvidenskab KOMPLEKSITET I NATURVIDENSKAB OG HUMANIORA I det sidste semester har Forum Teologi Naturvidenskab taget hul pŒ forskellige videnskabelige discipliners besk¾ftigelse med komplekse f¾nomener. Behandlingen af kompleksitetst¾nkningen har dog v¾ret langt fra udt¿mmende. Derfor indbydes der til en foredragsr¾kke i forŒrssemesteret 2000, der forts¾tter diskussionen af forskellige former for kompleksitetst¾nking. Begrebet kompleksitet bruges normalt som en karakterisering af det sammensatte, indviklede og sv¾rt overskuelige. Inden for naturvidenskab betegner begrebet i en mere teknisk forstand systemer, der har sŒ mange elementer og sŒ stor en variabilitet, at de har flere udviklingsmuligheder end der kan forudsiges. Den naturvidenskabelige besk¾ftigelse med komplekse systemer er blevet muliggjort ved computerteknologiens fremskridt i de sidste 10-15 Œr. Samtidig ser det ud som om computerbaserede kompleksistetsteorier ogsŒ kan anvendes uden for naturvidenskaberne, bl.a. inden for humaniora. Sidste semesters besk¾ftigelse med kompleksitetst¾nkningen i fysik og biologi f¿lges op af oplysning om kompleksitetst¾nkingen i ¿kologi og hjernevidenskab. Hvad ¿kologien angŒr, vil evolutionsbiologen Volker Loeschcke pŒ baggrund af egen eksperimentel forskning belyse det komplekse sammenspil mellem organismer og deres omgivelser. Hvad hjernevidenskaben angŒr, vil neurologen Mogens Dalby dr¿fte sp¿rgsmŒlet, om kompleksitetsbegrebet kan bidrage til en dybere forstŒelse af bevidsthedsproblemet. I den sammenh¾ng vil datalogen Brian Mayoh, som bl.a. besk¾ftiger sig med kunstig intelligens, udfordre den almindelige antagelse om, at computere og robotter ikke kan have bevidsthed. De to ¿vrige foredrag vedr¿rer muligheden for at anvende kompleksitetsteorier inden for de humanistisk videnskaber. Litteraturteoretikeren Frederik Stjernfelt vil diskutere, hvordan kompleksitetsteorier kan frugtbarg¿res for en forstŒelse af teksters betydning. Derimod stiller idŽhistorikeren Hans J¿rgen Thomsen sig tvivlende overfor muligheden for at anvende kompleksitetsteorier inden for humaniora ud fra en betragtning om, at humanvidenskab og naturvidenskab er principielt forskellige. Thomsen mener for¿vrigt, at denne betragtning har betydning for teologiens forhold til naturvidenskab, fordi teologi har det til f¾lles med humaniora, at den er refleksion over menneskelig erfaring. Alle er velkomne til foredragene, der kan f¿lges enkeltvis eller som serie. M¿derne holdes mandag eftermiddage fra kl. 15.15 - 18.00 i Studenternes Hus, Aarhus Universitet, m¿delokale 2. P R O G R A M Mandag den 14. februar HUMANIORAS OG TEOLOGIS SVAR P NATURVIDENSKABERNES KOMPLEKSITET: TVIVL Hans J¿rgen Thomsen er lektor, dr. phil., ved Institut for IdŽhistorie, Aarhus Universitet. Han har moderniteten som sit forskningsomrŒde med teologien som et af tyngdepunkterne. Med udgangspunkt i Hannah Arendts forstŒelse af forholdet mellem naturvidenskabernes historie og filosofiens historie skal der fors¿ges et aktualiserende forsvar for en principiel og uovervindelig differens mellem disciplinerne. En differens, som ikke umuligg¿r, men kvalificerer dialogen mellem dem. Humanvidenskab og naturvidenskab er principielt forskellige, lyder sŒledes det argument, der skal testes. En forskel, der ogsŒ mŒ tages ad notam af en teologi, der bŒde er videnskab om Gud og universet og videnskab om menneskelige erfaringer af og refleksioner over det intramundane, der ikke er Gud, men h¿jest gudomme-ligt. Mandag den 13. marts KOMPLEKSITETSTEORI I HUMANIORA Frederik Stjernfelt er lektor ph.d. pŒ Institut for Litteraturvidenskab, K¿benhavns Universitet, og har blandt andet skrevet Formens betydning, Akademisk Forlag 1992, og Rationalitetens himmel, Gyldendal 1997. Kompleksitetsteorien udforskes af forskellige formalistiske teorier, der ser kompleksitet som et emergent resultat af mange enkeltelementers indbyrdes relationer. Men hvordan kan rent formale modeller sige noget om betydning, for eksempel teksters betydning? Ikke sŒ lidt endda, h¾vder Stjernfelt, som kort vil introducere kompleksitetsteorien som et tv¾rvidenskabeligt forskningsfelt og derpŒ gennemgŒ forskellige eksempler pŒ, hvordan kompleksitetsteorier kan frugtbarg¿res tekstvidenskabeligt. Mandag den 10. april HJERNEN, COMPUTEREN OG BEVIDSTHED Mogens Dalby er dr.med. i neurologi, overl¾ge, samt medlem af Forum Teologi Naturvidenskabs hjernegruppe Selv primitive nervesystemer har en forbl¿ffende kompleksitet, som det fremgŒr af deres struktur, funktion, udviklingshistorie, plasticitet, og deres kodningssystemer. Den humane hjerne er meget meget mere af det samme. Bevidsthed kan imidlertid ikke forstŒs pŒ baggrund af hjernens struktur. Synspunktet at bevidstheden er en emergent funktion som f¿lge af menneskehjernens enorme kompleksitet f¿rer uv¾gerligt til, at man i systemet mŒ medinddrage en omverden, som har afg¿rende betydning for bevidsthedsfunktionens udformning under et livsl¿b. Sp¿rgsmŒlet er, om begrebet kompleksitet kan bidrage til en dybere forstŒelse af bevidsthedsproblemet, hvor en metodologisk reduktionisme tilsyneladende mŒ give op trods sin uafladelige produktion af ny viden om hjernen. Brian Mayoh er professor ph.d., ved Datalogisk Afdeling, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i kunstig intelligens og er leder af Danish Artificial Intelligence Society. Computer formulations of "neural networks" can simulate the behaviour of animals and the perceptual and some of the conceptual ability of humans. Traditional "symbolic artificial intelligence" can simulate most of the conceptual ability. These simulations capture not only the role of rationality but also the role of emotions. Can natural scientists find criteria that justify our societies' assignment of consciousness to some living creatures, but not to other living creatures, computers and robots? Mandag den 29. maj STRESS AVOIDANCE: ON THE EVOLUTION OF A COMPLEX SYSTEM Volker Loeschcke er professor, Dr. habil. ved Afdeling for Genetik og ¯kologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Hans vigtigste forskningsomrŒde er populationsbiologi og evolution. Data from our lab on the evolution of responses to environmental stress are reviewed concentrating on Drosophila as a model organism and on extreme temperatures as a stress factor. Possible responses to avoid negative effects caused by the stress include behavioural avoidance, plastic and possibly temporary responses of the phenotype and evolutionary adaptation. We show here that all different responses may have an evolutionary component. Possible mechanisms and evolutionary implications of these responses are discussed. *** Der g¿res opm¾rksom pŒ, at Forums Œrlige symposium holdes l¿rdag den 6. maj 2000 pŒ Pressens Uddannelsescenter i rhus. Hovedtaler er Wentzel van Huyssteen, professor ved Princeton Theological Seminary (USA), om Evolutionary Psychology. *** Arbejdsgrupper Gruppe 1: Moderne fysik og kosmologi. Kontaktperson: Finn Christiansen, tlf. 86211233 Gruppe 2: Hjerneforskning. Kontaktperson: Mogens Dalby, tlf. 86292224 Gruppe 3: Medicinsk etik. Kontaktperson: Eva Nordentoft, tlf. 86176880 Gruppe 4: Biologi og teologi. Kontaktperson: Finn Christiansen, tlf. 86211233 NB: Forum Teologi Naturvidenskab har fŒet en hjemmeside. Adressen er: www.forumteonat.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Hanne Andersen Ph.d.-kursus i videnskabsteori: Sygdom, Gener, Reduktion S¿minestationen, 24.-28. september 2000 SŒ afholdes der atter et ph.d.-kursus i emner inden for videnskabsforskning, denne gang prim¾rt om reduktionisme. Kurset henvender sig til ph.d.-studerende inden for alle grene af videnskabsforskning samt inden for fag som filosofi, biologi, fysik, medicin, samt alle andre fag hvor reduktionismedebatten spiller en rolle. I kurset pr¾senteres forskellige typer af reduktionistiske og anti-reduktionistiske argumenter sammen med udvalge case studier fra det medicinske sŒvel som fra andre omrŒder. Endvidere vil en r¾kke besl¾gtede emner blive belyst, herunder enhedsvidenskab, teoriafpr¿vning, 'evidensbaseret' videnskab, samt genetik og milj¿. Kurset vil bestŒ af forel¾sninger og diskussionsseminarer ved kursusl¾rerne. Endvidere vil der blive afsat tid til freml¾ggelse og diskussion af deltagernes forskningsprojekter. Kurset afholdes som internatskursus pŒ S¿minestationen i Dragerup Skov ved Isefjorden. Kurset arrangeres af adjunkt Hanne Andersen, Afd. for Medicinsk Videnskabsteori, K¿benhavns Universitet (tlf. 3532 7931, e-mail: h.andersen[ at ]medphil.ku.dk) og professor Stig Andur Pedersen, Faggruppen for Filosofi og Videnskabsteori, RUC. L¾rerkorpset bestŒr endvidere af professor Kenneth Schaffner, George Washington University, professor Paul Hoyningen-Huene, UniversitŠt Hannover, samt Dr. Marcel Weber, UniversitŠt Hannover. For ph.d.-studerende hvis institution ikke har udvekslingsaftale med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal betales en undervisningsafgift (ca. kr. 1.350). Tilmelding SENEST MANDAG D. 1. MAJ 2000 pŒ s¾rlig tilmeldingsblanket, der kan rekvireres hos Ph.d. Sekretariatet, Panum Instiuttet, Blegdamsvej 3, 2200 Kbh N, tlf. 3532 7065, e-mail: anlo[ at ]adm.ku.dk. Af hensyn til kursusplanl¾gningen opfordres man til at s¿ge om deltagelse sŒ tidligt som muligt. Ved overtegning vil der blive givet fortrinsret til deltagere hvis forskningsprojekt er relateret til kursets emneomrŒde. N¾rmere oplysninger om kurset kan rekvireres fra Hanne Andersen. Hanne Andersen Dept. for Medical Philosophy and Clinical Theory University of Copenhagen Panum Institute, Blegdamsvej 3 DK-2200 Copenhagen N Phone: (+45) 3532 7931 Fax: (+45) 3532 7938 <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> Filosofi som sk¾bne. Lysbilleder, foredrag, opl¾sning ved mag.art. Aksel Haaning og ph.d. Ole Jorn i forbindelse med 400-Œret for Giordano Brunos henrettelse den 17.2.1600. tid: torsd.d. 17. febr. kl. 19:30 sted: Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, K¿benhavn, auditorium U arr.: Center for Naturfilosofi og Niels Bohr Arkivet. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: "J.R. TOPHAM" Announcing the new website of the Science in the Nineteenth-Century Periodical (SciPer) Project at . The site gives details of the project's work, provides samples from the SciPer Index, and includes the programme and booking form for our forthcoming conference. With many thanks, Jon Topham >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for Videnskabshistorie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.99 Date: Mon, 6 Mar 2000 13:53:24 +0100 Subject: H U G I N O G M U N I N nr. 100 (6.3.2000) <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< H U G I N O G M U N I N elektronisk nyhedsbrev for AAbent Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie nr. 100 d. 6. marts 2000 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> bringer meddelelser om aktiviteter indenfor VIDENSKABSHISTORIE og VIDENSKABSFILOSOFI og tilgraensende omraader som eksempelvis FORSKNING I FORSKNING * VIDENSKABSTEORI * VIDENSKABSETIK VIDENSKABSSOCIOLOGI * VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG SAMFUND * BIOETIK FORSKNINGSPOLITIK * NATURFILOSOFI * VIDENSKABSFORMIDLING <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Indhold: 1. Opslag: Wittgensteins indflydelse pŒ nutidige matematikfilosofier Polyteknikken i teori og praksis: romantikkens teknologiske konstruktion 2. Internet-nyt www.filosofi.net Image Archive of the American Eugenics Movement HISTNEUR-L a forum for the History of Neuroscience 3. om opslag til Hugin og Munin >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 1. Opslag: <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Louis Klostergaard Institutkollokvium ved IVH Torsdag d. 9.3 kl. 1515 i koll. G4, Matematisk Institut Cand. scient. Ole Ravn Christensen: Wittgensteins indflydelse pŒ nutidige matematikfilosofier Abstract: Ludwig Wittgenstein (1889-1951) er af mange regnet for en af forrige Œrhundredes vigtigste filosoffer. Hans indflydelse har v¾ret stor inden for den analytisk filosofiske tradition siden 1920'erne, og specielt Wittgensteins senere fortolkning af sprogets natur er anset for banebrydende. Alene af den grund er det interessant at unders¿ge konsekvenserne af Wittgensteins sene sprogfilosofi for vores opfattelse af matematikken. Men det er ikke n¿dvendigt selv at udlede en matematikopfattelse af Wittgensteins v¾rker, for disse inkluderer nemlig hundredvis af sider omhandlende matematikkens natur. Arbejdet, der ligger foran Žn, nŒr det kommer til sp¿rgsmŒlet om Wittgensteins indflydelse pŒ nutidige matematikfilosofier, er derfor en klarg¿relse af Wittgensteins specifikke kommentarer om matematik set i lyset af hans sprogforstŒelse. Jeg vil i foredraget tale om Wittgensteins opfattelse af matematik og sammenligne den med konkurrerende opfattelser i hans samtid. I mods¾tning til de tre klassiske matematikfilosofiske skoler, Logicismen, Intuitionismen og Formalismen, udg¿r Wittgensteins opfattelse et brud med en forstŒelse af matematik, der r¾kker helt tilbage til Platon. Matematikken tr¾kkes med Wittgenstein ub¿nh¿rligt ned fra den platoniske himmel og knyttes til dagligdags praksis mellem mennesker. Gennem to eksempler vil jeg pr¿ve at klarg¿re Wittgensteins opfattelse, nemlig omkring hans kommentarer til henholdsvis Cantors transfinitte tal og Hilberts program. I dag tager socialkonstruktivister ofte uberettiget Wittgensteins autoritet til indt¾gt for deres egen opfattelse af matematik. Jeg vil komme ind pŒ de afg¿rende forskelle, der synes at v¾re, mellem Wittgenstein og nutidige socialkonstruktivister i matematikkens filosofi. Disse forskelle kan benyttes til at anskue Wittgensteins opfattelse som en midterposition i den nutidige debat mellem socialkonstruktivister og platonister/formalister i matematikkens filosofi. PŒ gensyn Louis Klostergaard Kontoret, 89 42 35 12, ivhlk[ at ]ifa.au.dk <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: Bente Egaa Selskabet for Naturl¾rens Udbredelse inviterer til debatm¿de: Mandag den 13. marts 2000 kl. 16.00 Danmarks Tekniske Universitet, Bygning 101, M¿delokale 1. Debatm¿de med opl¾g af dr. phil. Michael F. Wagner, Historiestudiet ved Aalborg Universitet: POLYTEKNIKKEN I TEORI OG PRAKSIS - ROMANTIKKENS TEKNOLOGISKE KONSTRUKTION Debatpanel med deltagelse af: Rektor Hans Peter Jensen, Dr.phil. Peder Olesen Larsen og adjungeret professor Ole M¿rk Lauridsen. Den polytekniske L¾reanstalt blev oprettet for godt og vel 170 Œr siden. Skolen blev fra starten grundvidenskabeligt anlagt og dermed indrettet pŒ et teoretisk niveau, som rakte langt videre end den teknologiske udvikling i sig selv kr¾vede. Hvad var Œrsagen til, at enev¾lden gennemf¿rte denne progressive, akademiske uddannelsesreform pŒ et tidspunkt, hvor statsfinanserne var helt i bund og hver rigsdaler blev vendt og drejet med st¿rste n¾righed? Hvorfor fik skolen den bestemte grundvidenskabelige indretning, som fuldkommen overtrumfede industriens konkrete behov for teknologisk videnskab mange Œrtier frem? Hvilke konsekvenser har det haft for ingeni¿rv¾senets udvikling i Danmark, at l¾reanstalten fra starten var akademisk anlagt og stod i allern¾rmeste forbindelse med K¿benhavns Universitet, fremfor at undervisningen var forbundet til praktiske erfaringer i hŒndv¾rk og industri? Disse sp¿rgsmŒl vil blive tematiseret med udgangspunkt i disputatsen Det polytekniske gennembrud, Aarhus Universitetsforlag, 1999. Diskussionen vil is¾r dreje sig om grundproblemet teori og/eller praksis i ingeni¿ruddan-nelsen set i et historisk perspektiv. Hvad var H.C. ¯rsteds personlige rolle i det videnskabelige gennembrud og historiske fremskridt, som stadig g¿r sin virkning g¾ldende den dag i dag? Det ber¿rer romantikkens s¾rlige videnskabssyn, som pŒ den ene side stod i mods¾tning til oplysningstidens fokus pŒ teknologisk praksis, pŒ den anden side stŒr romantikkens polyteknik i mods¾tning til det positiviske videnskabssyn, som i l¿bet af et 20. Œrhundrede har medf¿rt en ekstrem specialisering og formalisering af den teknologiske videnskab. Ligger der i denne videnskabshistoriske udvikling en mulig Œrsag til naturvidenskabernes dalende autoritet og voksende legitimitetskrise, som bliver diskuteret sŒ heftigt i disse Œr? Tilmelding til dette m¿de er n¿dvendig og kan foretages til Bente Egaa, tlf. 35 87 88 04 eller e-mail: bente.egaa[ at ]uni-c.dk senest den 8. marts 2000. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 2. Internet-nyt From: "BESKED FRA FILOSOFI.NET" Kig j¾vnligt ind i Filosofi Nets Forum og f¿lg med i debatterne. Her kan du komme med korte indl¾g, kommentarer og foresp¿rgsler. PŒ gensyn pŒ www.filosofi.net <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> >From Jan Witkowski : We have just opened a web site called an "Image Archive of the American Eugenics Movement" at the DNA Learning Center of Cold Spring Harbor Laboratory. The archive contains over 1000 images drawn from the archives of the American Philosophical Society, Cold Spring Harbor Laboratory, Rockefeller University and Truman University. High resolution images are available for download for educational use. The images are set in their historical and scientific context through nine essays and twenty commentaries by leading scholars. The project was funded by the National Human Genome Research Center and was overseen by an editorial advisory panel of distinguished individuals drawn from diverse backgrounds. There is the obligatory comments page and we would like to know what you think of the site. The URL is: http://vector.cshl.org/eugenics/ Jan A. Witkowski Ph.D. Banbury Center Cold Spring Harbor Laboratory PO Box 534 Cold Spring Harbor NY 11724-0534 <>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<>-<> From: RUSSELL A JOHNSON Subject: HISTNEUR-L: The History of Neuroscience Internet Forum (semiannual reminder/announcement) The following is a semiannual reminder about a listserv which is available for the posting/cross-posting of queries and announcements pertaining to the History of Neuroscience. HISTNEUR-L is a relatively quiet list, so don't worry about being overwhelmed by messages once you subscribe. List archives are maintained on the Web at Russell Johnson HISTNEUR-L Administrator *** HISTNEUR-L: The History of Neuroscience Internet Forum PURPOSE: HISTNEUR-L provides a forum for exchanging information on any aspect of the History of Neuroscience. It includes announcements, inquiries, and discussion on access to historical sources and their use and interpretation. AUDIENCE: Membership is open to anyone interested in neuroscience history, including but by no means limited to historians, scientists, students, instructors, curators, publishers, archivists, librarians, and antiquarian collectors, dealers, and scholars. The listserv is maintained for the benefit of the International Society for the History of the Neurosciences (ISHN; ), but is open to all (anyone with an e-mail account and an interest in the subject can subscribe without restriction). HOW TO SUBSCRIBE: To join the list (even though the term "subscribe" is used, there is not and will not be a fee), send an e-mail message to LISTPROC[ at ]LIBRARY.UCLA.EDU with the following request in the message area: SUBSCRIBE HISTNEUR-L Yourfirstname Yourlastname, institution example: SUBSCRIBE HISTNEUR-L Giuseppe Moruzzi, University of Pisa example: SUBSCRIBE HISTNEUR-L H.W. Magoun, Northwestern University (...) LIST ARCHIVES: Available on the World Wide Web at FOR MORE INFORMATION, or if you have problems subscribing or issuing other commands, please contact the List Administrator: Russell A. Johnson rjohnson[ at ]library.ucla.edu >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 3. om opslag: Hugin og Munin har p.t. omkring 260 personer paa modtagerlisten. Alle er velkomne til at fremsende opslag m.v. om kommende arrangementer. Benyt en af fgl. to metoder: 1) benyt "save as .RTF" (rich text format) og attach dokumentet til emailen. 2) kopier indholdet der skal annonceres ind i selve den email du sender. Dette er den bedste metode, for sŒ kan du selv "s¾tte teksten op" som den skal se ud i Hugin og Munin's simple layout. >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgraensende emneomraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, og udspringer af Netvaerk for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, som Statens Humanistisk Forskningsraad i Danmark igangsatte i 1994 for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader. Som tidskrift udgives desuden nyhedsbrevet Videnskabsforskning, som kan faas (hvis du ikke allerede er tilmeldt) ved at henvende dig til Institut for Videnskabshistorie, Ny Munkegade, Bygn. 521, 8000 Aarhus C, Fax 89423510, email: ievhvifo[ at ]ifa.au.dk ). Annoncering af moeder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andre henvendelser sendes til emmeche [at] nbi.dk . Et web-arkiv for tidligere numre er: http://www.nbi.dk/~natphil/hug/hug.intro.html Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder paa Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i oeret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmaaltidet vender de tilbage med nyheder fra hele verden. Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring. Begge er vigtige naar de enkelte videnskaber om natur og menneske skal bringes i kontakt med videnskabsteoriens beskrivelser af videnskab som en konkret og kompleks proces, der maa forstaas ud fra baade filosofiske, historiske og sociologiske studier. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Slut paa HUGIN og MUNIN nr.100