E-mailversionens skæbne

Kære Læsere.

Jeg er ved at prøve at danne mig et overblik over, hvorvidt det er relevant også at bruge tid på at sætte Hugin og Munin op i den traditionelle e-mailversion.

Hvis du udover oplysning om at der ligger et nyt nummer på nettet også gerne vil fortsætte med at modtage indholdet på e-mailform, vil jeg derfor meget gerne høre fra dig.


Med venlig hilsen Marie Svarre Nielsen.

The Idea of Emergence and Theological Anthropology

Place: Faculty of Theology, Købmagergade 46, Aud 1.
Time: 23. feb - 19-21.30.
Entrence fee: 20,- Dkr.

Lecture by Philip Clayton , Ingraham Professor of Theology, Claremont School of Theology.

Response by Niels Henrik Gregersen, Professor of systematic Theology, Copenhagen University

The idea of emergence has attracted quite some interst in recent philosophy of science, cf. Philip Clayton's recent "Mind & Emergence: From Quantum to Consciousness", Oxford University Press 2004. In the lecture, the two philosophical theologians will probe the implications of emergentist thinking for understanding human nature including its theological aspects. This evening program in Copenhagen will continue the discussion of same themes in the Boyle Lectures, given by Clayton and Gregersen, London February 22, 2006. The session will be in english.

Arrangør: Forum for Eksistens og Videnskab i samarbejde med Afdeling for Systematisk Teologi

Evolution, systematik og videnskabshistorie

Halvdagsmøde til ære for lektor Niels Bonde

FREDAG 24. FEBRUAR KL. 13 - 18
Auditorium A, 3.-4. sal (via rotunden)
Geologisk Institut, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Som en hyldest til Niels Bondes mangeårige formandskab af Palæontologisk Klub, samt hans ihærdige indsats indenfor dansk palaeontologi, arrangerer Palæontologisk Klub et halvdags tema møde med titlen Evolution, Systematik og Videnskabshistore hvor ni indbudte foredragsholdere vil prøve at dække de fleste aspekter af Niels Bondes mangesidige interesser indenfor Palæontologien. Og som det hører sig til, til et sådant møde har der også sneget sig et enkelt foredrag af mere munter karakter med (Se programmet). For interesserede vil der blive arrangeret spisning på restaurant Eastern Corner (selvbetaling), efter mødet. Hvis i ønsker at deltage i spisningen, så giv besked på nedenstående e-mail addresser senest onsdag 22, så vi kan reservere bord.

Mød talstærk op til en festlig dag!!



Palaeontologisk Klub
Geologisk Institut
Øster Voldgade 10
1350 København K.
E-mail: palklub@geol.ku.dk

Naturvidenskabens kulturhistorie i Danmark og Sverige i 1600-tallet

Foredrag ved: Ph.d. Jakob Danneskiold-Samsøe

Tirsdag, den 28. februar 2006, kl. 19.45 i auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, København

I 1600-tallet havde danske og svenske naturforskere adgang til den samme intellektuelle påvirkning fra det øvrige Europa. De besøgte de samme universiteter, læste de samme værker og deltog langt hen ad vejen i de samme diskussioner. Alligevel var naturforskningen i de to lande vidt forskellig, ligesom dens udvikling. Med lægekunsten og Bartholin-familien i centrum udviklede der sig herhjemme en blomstrende naturvidenskabelig kultur i Københavns latinerkvarter, som imidlertid ebbede hurtigt ud i århundredets sidste tiår.

Sverige kom senere med i udviklingen, men til gengæld blomstrede svensk videnskab ikke blot langt ind i 1700-tallet, men opnåede umådelig prestige og voldsom understøttelse fra den svenske statsmagt. Forklaringen på dette, ligger i forholdet mellem magten og naturforskningen, og mens foredraget omhandler en given historisk periode, knytter det sig til generelle diskussioner om forholdet mellem naturvidenskaben som universelt fænomen og lokalt forankret kultur. Det moderne videnskabshistorikere kalder national style.

Efter foredraget inviterer Selskabet på øl og lidt smørrebrød for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue. Personer, der ikke er medlemmer, er velkommen til at komme til et arrangement før beslutning om evt. indmeldelse. Vedr. indmeldelse, kontakt sekretær Donald B. Wagner.

Arrangør: Videnskabshistorisk Selskab Danish Society for the History of Science www.math.ku.dk/videnskabshistorie

Videnskabens oprindelse - Fra middelaldernes religiøse ursuppe

Studiekreds forår 2006

Sidste tirsdag i måneden kl. 16.15 -18.00 (OBS)
Første gang 28/2 - sidste gang 30/5
Sted. Sct. Johannesgården
Blegdamsvej 1B - 1. sal , mødelokale K1
(det er lige bag Sct. Johannes Kirke)

Det er en udbredt fordom, at videnskaben har kæmpet sig fri fra religionens dogmatiske greb. Efter denne mytologi begyndte det i renæsancen, da geniale videnskabsmænd genopdagede det græske videnskabs- og menneskesyn og arbejdede for den frie videnskab og humane menneskelighed mod kirkens indskrænkede og fornuftsfjendske verdenssyn. Giordano Bruno nævnes ofte i den forbindelse, som en af videnskabens martyrer. Han blev som bekendt brændt i år 1600 i Rom efter den katolske kirkens inkvisition havde dømt ham som kætter. Men Bruno var ikke fortaler for videnskab i vores forstand, og han blev ikke brændt fordi han hævdede et moderne naturvidenskabeligt syn på naturen mod kirkens middelalderlige syn på naturen.

I dag vil de fleste videnskabshistorikere hævde, at den naturvidenskab vi kender i dag dårligt kan tænkes uden kristenmdommen. Den har også mange forudsætninger i babylonsk og græsk filosofi, matematik og kosmologi, men det er alt sammen formidlet gennem kristne teologer i middelalderen og senere. Men hvilke impulser der bliver afgørende for naturvidenskaben og hvordan sammenhængen egentlig er, det står der stadig strid om. Det er en ret kompliceret historie. Alligvel vil vi i denne studiekreds forsøge at se nærmere på nogle af disse sammenhænge.

Det vil være

1. Introduktion til hele forløbet.
Oversigt over historien og de vigtigste brudflader.

2. Middelalderens skolastiske strid.
Ockham som den empiriske videnkskabs forudsætning.

3. Rennæsancens brydninger Tycho og Bruno
- hvad var det egentlig de sagde?

4. Kontroversen om Darwin - hvad var det som gik galt.



Yderligere oplysninger hos studenterpræst Nicolai Halvorsen på pnh@adm.ku.dk eller tel. 28 75 70 94
www.teol.ku.dk/ast/

Cybersemiotics

Why information is not enough!

6. March 2006, kl. 13.00
Copenhagen Business School, Tuborg Lecture Hall 2.02, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg


Associated professor PhD, Søren Brier, Department of Management, Politics and Philosophy, Copenhagen Business School is defending his doctoral thesis

"Cybersemiotics - Why information is not enough!"

A Trans-Disciplinary Approach to Information, Cognition and Communication Studies, through an Integration of Niklas Luhmann's Communication Theory with C. S. Peirce's Semiotics.

What information, cognition, communication, intelligence and meaning are, is a very old philosophical problem. But today these questions, since Shannon's information theory and Wiener's cybernetics, are formulated in the trans-disciplinary context of computers, information systems, and ultimately the Internet demanding a framework encompassing the complex area of information, cognition and communication science. The current cognitive science information processing paradigm is criticized from a phenomenological and ethological point of view as being an insufficient foundation of information science because it lacks an evolutionary theory of embodied first person experience and signification.

As a constructive alternative is formulated a new trans-disciplinary framework (Cybersemiotics). This is based on an integration of a modernized version of Peirce's semiotics in the form of biosemiotics, which is integrated with Luhmann's communicational systems theory. Elements from embodied cognitive semantics, ethology and language game theory are also used. The theory development is embedded in an ongoing philosophy of "science" reflection on the possibility of a non-reductionistic Transdisciplinarity. Opting for a transdisciplinary framework, after ALL postulates a sort of unity of sciences at a metalevel distinguishing the natural and social sciences as well has humanities from other symbolic generalized media such as politics, art and religion.

Cybersemiotic provides a framework contributing to information and knowledge management systems design as well as for a general theory of cognition and communication.



Assessment Committee Professor, Ole Fogh Kirkeby, CBS (Chairman) Professor, Dick Baecker, Universität Witten/Herdecke Professor, John Deely, University of St. Thomas, Houston

Official opponents Professor, John Deely, University of St. Thomas, Houston Professor, Dr.rer.soc. Dick Baecker, Universität Witten/Herdecke

Registration: Everyone is welcome to participate at the public defence. No registration is needed.

A long Danish and a shorter English summary can be found at Søren Briers home page: www.cbs.dk/staff/soeren_brier

Rethinking Informed Consent

Seglarhotellet, Sandhamn, Sweden
June 12-13, 2006

Arrangeret af:
Centre for Bioethics at Karolinska Institutet & Uppsala University
In collaboration with: Nordic Committee on Bioethics

June 12: Plenary session:
Rethinking Informed Consent: The limits of autonomy

June 13: Nordic Committee on Bioethics mini symposium:
Informed consent - in whose interest?


For oplysninger om arrangementet se:

www.bioethics.uu.se/symposium/2006/

Semiotik

75 tegndefinitioner af Charles Sanders Peirce. Samlet og analyseret af Robert Marty

Indledning og oversættelse ved Torkild Thellefsen og Bent Sørensen

"Der ruller i disse år en Peirce-bølge over interesserede i filosofi og videnskab over hele kloden - ikke nogen skrap og hurtigt overstået modebølge, men en langsom, stadig stigende interesse; mærkbar allerede efter krigen, men støt voksende siden da. Det forekommer i dag helt selvfølgeligt at ingen længere er i tvivl om hvem der er Amerikas største filosof, nogensinde: Charles Sanders Peirce (1839-1914) Onde tunger kan endda finde på simpelthen at kalde ham: Amerikas filosof."

Således skrev Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt i forordet til Semiotik og Pragmatisme i 1994, da de skulle introducere læserne til cen- trale filosofiske emner hos Peirce. Her godt ti år efter denne udgivelse er det imidlertid stadig begrænset, hvad der findes på dansk af denne vigtige amerikanske filosof.

Det forsøger vi at råde bod på med Semeiotik - 75 tegndefinitioner af Charles Sanders Peirce. Tegnet er i Peirces filosofi helt centralt. Ja, det er et universelt fænomen, der gennemsyrer universets tænkning og tænknin- gens univers. Derfor kan det næppe komme som den store overraskelse, at Peirce beskæftigede sig med tegnet igennem stort set hele sit forfat- terskab. De 75 tegndefinitioner, som denne bog er bygget op omkring, spænder over en periode på 46 år. Det er vores mål med bogen: 1. at give læserne indsigt i tegnets udvikling fra den tidligste tegndefinition fra 1865 til de seneste fra 1911. 2. at introducere til Peirces spændende filosofi og endelig 3. at bidrage til at holde Peirce-bølgen i gang.



Torkild Thellefsen



118 sider, Kr. 210,00 ISBN 87-7307-740-2

Semeiotik kan bestilles hos Aalborg Universitetsforlag:
http://www.forlag.aau.dk/

History of Science project on Wikipedia

As Wikipedia becomes more sophisticated, undergraduates will increasingly rely on it as a starting point (and ideally only a starting point, but often more) for writing papers. So even if you have no desire to contribute to Wikipedia, it pays as an historian to familiarize yourself with it.

At least one historian (T. Mills Kelly) has begun to use Wikipedia as the focus of assignments, having students correct shoddy articles or write new ones. As you might expect, students gained more of an appreciation of the potential pitfalls of using Wikipedia as a source after trying their hands at editing material with which they were familiar.


See Kelly's blog

I think Wikipedia has the potential to be an extremely effective way to promote our discipline, especially by the creation of many high quality ("Feature" quality) articles, which can be promoted on the main page (and and thus read by thousands of people).

Sincerely,

Sage Ross
Graduate Student
Yale University
Program in History of Medicine and Science
sage.ross@yale.edu