Litteratur til “Fagets Videnskabsteori” og tilhørende felter

 

 

Denne liste omfatter forslag til litteratur, som kan benyttes som pensum, eller ved opgaveskrivning og selvstudier i forbindelse med kurserne i “Fagets Videnskabsteori”. Fokus er på naturvidenskabsteori, men rækker også ind over humaniora og samfundsvidenskab. Listen giver desuden et generelt indtryk af de emne­områder, der knytter sig til moderne videnskabsteori, videnskabsstudier, naturfilosofi, etik m.v. Kommentarerne er blot yderst kortfattede karakteristikker, og det kan næppe undgås at de er farvede af subjektive præferencer og vurderinger. Da listen på en række områder er mangel­fuld, modtages gerne forslag til mere stof. Tak til de, som allerede har bidraget til listen, der udspringer af et kursus i Naturfilosofi ved Niels Bohr Institutet 1993-2003. Listen opdateres løbende. Også tak til Lisbeth Dilling fra Niels Bohr Institutets bibliotek for hjælp gennem årene med fremskaffelse af litteratur. — Claus Emmeche (email: emmeche [snabel-a] nbi. dk).

 

œ

 

Om kategorierne nedenfor: Forsøg på at placere en bog indenfor én af nedenstående grupper er ofte kunstige (fx kan en bog som Peter Kemps Det uerstattelige placeres både i gruppe 7, 8, 12, og 13): Søg derfor i flere grupper!  

 

        Oversigt :

        1.     Alment: Filosofi og videnskabsteori (inkl. videnskabsfilosofi og -historie)

        2.     Matematikkens og statistikkens filosofi

        3.     Datalogiens filosofi, kunstig intelligens, m.v.

        4.     Fysikkens natur- og videnskabsfilosofi

        5.     Kemiens natur- og videnskabsfilosofi

        6.     Geologiens natur- og videnskabsfilosofi

        7.     Biologiens natur- og videnskabsfilosofi

        8.     Bioetik, Medicinsk videnskabsteori og medicinsk etik

        9.     Videnskabshistorie, generelt (se også under 2.-8. ovenfor)

        10.   Videnskabssociologi og videnskabsstudier

        11.   Forskningspolitik og forskningsevaluering

        12.   Forskningsetik

        13.   Videnskab i relation til teknologi, miljø og samfund.

        14.   "New Science", science writing, verdensbilleder m.v.

        15.   Videnskab og lidenskab: Tro, religiøsitet, mystik og "det andet"

        16.   Natursynet og naturbegrebet

        17.   Videnskabsteori på nettet – nyttige links

 

1. Alment: Filosofi og videnskabsteori

       inkl. videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, idéhistorie

Poul Lübcke, red.: Vor Tids Filosofi, bd. I: Engagement og forståelse; II: Videnskab og Sprog. Politikens Forlag, København, 1982. —(En række filosoffers grundige gennemgange af temaer i såvel den moderne kontinentale filosofi (bd.I) som den analytiske videnskabsfilosofi (bd. I); kan anbefales ligesom Politikens Filosofileksikon, der udgør det 3. bd. (1983 og senere oplag): en fin og grundig håndbog).

Poul Lübcke, red.: Engelsk og Amerikansk Filosofi. Politikens Forlag, København 2003 —(En helt ny og ændret udgave af den ovenstående bd.II fra 1982, en række nyere filososoffer er med som manglede i 1982-udg.). Desuden red. af samme: Fransk Filosofi, 2003 —(Tilsvarende nyskrevet opfølger til den franske del af bd.I ovenfor).

Dagfinn Føllesdal, Lars Walløe og Jon Elster, 1992: Politikens Introduktion til Moderne Filosofi. Politikens Forlag, Kbh. —(Et oprindeligt norsk kompendium i argumentationsteori, sprog- og videnskabs­filosofi, oversat/bearbejdet til dansk og peppet op med billeder. Bl.a. udmærkede afsnit om for­kla­rings­typer. Senere markedsført af Politikens forlag under andre titler).

Torsten Thurén, 1992: Videnskabsteori for begyndere. Munksgaard, Kbh. [opr.1991]. —(En letlæst introduktion til det at reflektere over videnskab, med korte omtaler af videnskabsteoretiske hovedretninger og diskussion af bl.a. værdier og relativisme.)

A.F. Chalmers, 1995: Hvad er videnskab? En indføring i moderne videnskabsteori. Gyldendal, Kbh. (oversat efter origiginalens 2.ed. 1982: What is this thing called science?) —(En engelsk videnskabshistorikers klare introduktion til bl.a. induk­tions­problemet, falsifikation, objektivisme, ‘anarkisme’, realisme, instrumentalisme. Rummer et argument for en ‘kritisk realisme’. Mest eksempler fra fysik. Bemærk at der er nu en 3rd ed. af What is this thing called science, 1999 [Open Univ. Pr., Buckingham] med nye afsnit om Bayesianisme, naturlove m.v.)

Samir Osaka, 2002: Philosophy of Science. A very short introduction. Oxford University Press. —(En lille letlæst sag om videnskab, forklaringer, realisme/antirealisme, teori-udvikling og særlige forhold mht. Fysik, biologi og psykologi samt om videnskabens kritikere. Anbefales)

Jeffrey A. Lee, 2000: The Scientific Endeavor. A primer on scientific principles and practices. Benjamin/ Cummings, San Fransisco. —(Pudsig introduktion til naturvidenskab. Formål:‘develop an appreciation for the process by which we gain scientific knowledge’. Kapitler om bla. misconduct, fraud & pseudoscience. Spørgsmål til den studerende efter hvert kapitel).

Hans Fink, Peter C. Kjærgaard, Helge Kragh & Jens Erik Kristensen, 2003: Universitet og Videnskab. Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik. Hans Reitzel, København. —(Grundig gennemgamg af universitetsformernes historie og af universitetets essentielle værdigrundlag og forskningsetik. Det videnskabsteoretiske afsnit er for kort.)

Robert Klee, 1997: Introduction to the Philosophy of Science. Cutting Nature at its seams. Oxford University Press, Oxford. —(En fin introduktion, som medtager nyere disk. om social konstruktivisme, og som bruger immunologi som kerneeksempel. Dækker også disk. om Kuhn, feministisk videnskabsteori m.v.).

Helge Kragh & Stig Andur Pedersen, 1991: Naturvidenskabens Teori, Nyt Nordisk F., Kbh. —(En grundbog i videnskabsteori, dog m. vægt på de hårde naturviden­skaber; kan  anbefales. HK er udannet. i fysik og kemi og nu prof. ved Inst.f. Videnskabshistorie, ÅU; SAP er matematiker, filosof, og prof. i videnskabsteori v. RUC).

Jan Faye, 2000: Athenes kammer: En filosofisk indføring i videnskabernes enhed. Høst & Søn, Kbh. —(Bogen giver en samlet diskussion af de grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål ud fra en overordnet enhedsvidenskabelig tankegang, dvs. ideen om at der er en fælles videnskabelig metode - en anden påstand end positivisternes som også gik ind for enhedsvidenskab. Kan anbefales).

James Ladyman, 2002: Understanding Philosophy of Science. Routledge, London. —(En klar, ofte underholdende, og traditionalistisk introduktion til videnskabsfilosofi. Godt afsnit om underdetermination.)

Peter Godfrey-Smith, 2003: Theory and Reality: an introduction to the philosophy of science. The University of Chicago Press. —(Endnu en introduktion til standard videnskabsfilosofi, men også til‘udfordringen’ fra videnskabsstudier og feministisk videnskabsteori, samt en introduktion til forfatterens egen naturalisme.)

Finn Collin, 1990: Videnskabsfilosofi. Museum Tusculanums Forlag, Kbh. —(Lærerbog med bl.a. afsnit om ob­jek­tivitet, videnskabelige slutninger, realisme, og [vanskeligheder ved] videnskabelig inte­gration ml. teorier. FC er professor i filosofi v. Inst. f. Filosofi, Pædagogik og Reto­rik v. KU; har beskæftiget sig med samfunds­viden­ska­ber­nes fiolsofi og generel viden­skabs­filosofi).

John Ziman, 2000: Real Science. What it is, and what it means. Cambridge University Press, Cambr. —(sådan! Faststoffysikeren JZ sammenvæver med pragmatisk hånd videnskabsfilosofiske, -historiske og -sociologiske synspunkter på videnskaben og argumenterer for videnskab som en særlig kultur, hvis ‘post-academiske’ [Ziman’s ord for ‘mode 2’ hos Gibbons et al 1994, se under pkt. 11] produktion af viden stadigvæk kan opfattes realistisk. En interessant bog)

Simo Køppe, 1990: Virkelighedens Niveauer. Gyldendal, Kbh. —(Af videnskabs­histo­rikeren SK. Et overflø­dig­hedshorn af gennem­gange af ontologiske diskussioner i fysik, biologi og neuropsykologi. Grund­ideen om niveauer af virkeligheden er klart argumenteret og implicerer et argument for en “materialistisk pluralisme”).

Finn Collin & Simo Køppe, red., 1995: Humanistisk Videnskabsteori, Danmarks Radio Forlaget. —(Om huma­nioras videnskabs­filosofi med introduktioner til forsk. retninger,  bl.a. posi­tivis­me, kritisk rationalisme, hermeneutik, historicisme, strukturalisme og psykoanalyse). [OBS: udkom 2003 i ny gennemrevideret udgave (rettet mod fagets videnskabsteori på humaniora) fra forlaget DR Multimedie.]

Søren Kjørup, 1996: Menneskevidenskaberne. Problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori. Roskilde Universitetsforlag, Roskilde. —(behandler samme emneområde som foregående, inkl. traditioner som retorik, semiotik, marxisme og dekonstruktion. Et kapitel handler om ‘videnskabens køn’).

Lars Fuglsang & Poul Bitsch Olsen (red.), 2003: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af kulturer og paradigmer. —(Antologi af artikler omhandlende bl.a. Popper, hermeneutik, fænomenologi, systemteori, organisationsteori, Roy Bhaskar, P. Bourdieu, diskursteori og feminisme.)

Heine Andersen, 2002: Samfundsvidenskaber i kontekst. Forlaget Samfundslitteratur Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. —(En god historisk og sociologisk oversigt inkl. teoretiske og moralfilosofiske aspekter af samfundsvidenskab.)

Bo Jakobsen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren, Mikkel Bo Madsen,  1999: Videnskabsteori. (2. udg.), Gyldendal, København. —(En introduktion især for de som arbejder indenfor de pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige fagområder. Indeholder en nyttig oversigt over ‘nogle videnskabs­teore­tiske retninger; sammenlignes denne med 1. udgavens (1979) tilsvarende oversigt fås indirekte et indblik i sammenhængen mellem videnskabsteori og politisk-ideologisk tidsånd).

Tom Børsen Hansen (ed.) 2002: The role of philosophy of science and ethics in university science education. NSU Press, Helsingfors. —(Artikler af TBH, John Ziman, Sandra Harding og Hans Primas om hvordan ‘videnskab’ bør præsenteres i universitetsuddannelserne og den rolle, videnskabsteori og etik bør spille.)

John Losee, 2001: A Historical Introduction to the Philosophy of Science. 4th ed. Oxford Univ. Pr., Oxford. —(Videnskabsfilosofien fra Aristoteles over Galilei, Bacon, Newton og frem til den moderne diskussion ml. logicistiske og historicistiske positioner. Også om videnskabeligt fremskridt, kausalforklaring, Bayesiansk testteori, realisme-debatten, alternativer til foreskrivende videnskabsfilosofi. God pædagogisk oversigt over personer og ideer).

David Oldroy, 1986: The Arch of Knowledge. An introductory study of the history of the philosophy and methodology of science. New South Wales University Press, Kensington. —(samme emnekreds form foregående, mere grundig).

Jon Elster, 1988: Vetenskapliga Förklaringer. Bokförlaget Korpen, Göteborg. —(Den norske viden­skabs­filosof JE sammenligner her forklaringer indenfor fysik, biologi, psykologi og samfundsvidenskab, kortfattet og klart).

Richard Boyd, Philip Grasper & J.D. Trout, eds., 1991: The Philosophy of Science, The MIT Press, Cambridge, Mass.—(Stor artikelsamling med en række klassiske videnskabs­filoso­fiske artikler. Afsnit om emner i og efter den positivistiske filosofi [operationalisme, Hempel vs. Popper og Kuhn]; årsags­forkla­rin­ger; reduktionisme og enhedsvidenskab; og meta-fysik, -biologi, -psykologi og -sociologi).

Thomas S. Kuhn, 1995: Videnskabens Revolutioner, Fremad, Kbh. (ny da. udg. m. indl. af Stig Andur Pedersen) [opr. eng.udg. 1962; 2nd.ed 1970].—(Et klassisk værk, hvor fysikhistorikeren TSK introducerer paradigme-begrebet og foreslår, at videnskab ikke udvikler sig gradvist m. jævn vidensakkumulation, men i brud, ved at indbyrdes usammenlignelige tænke-(og praksis)måder i de enkelte videnskabelige samfund afløser hinanden).

Paul Horwich, ed., 1993: World Changes. Thomas Kuhn and the nature of science. The MIT Press, Cambridge, Mass. —(en glimrende antologi med bidrag af bl.a. Hempel, Earman, N. Wise, N. Cartwright og I. Hacking, som diskuterer forskellige hist. og fil. aspekter af Kuhns videnskabsteori, samt m. efterord af Kuhn selv).

Steve Fuller, 2000: Thomas Kuhn. A philosophical history for our times. The University of Chicago Press. —(Fuller ‘historiserer’ Kuhn selv ved at argumentere for den provokerende tese at Kuhn i sin fiksering på den interne paradigmatiske udvikling i den enkelte disciplin havde et meget konservativt videnskabssyn, inspireret af koldkrigeren og Harvard-præsidenten James Bryant Conant. SF er videnskabshistoriker og -sociolog).

Werner Callebaut, 1993: Taking the Naturalistic Turn or how real philosophy of science is done. University of Chicago Press, Chicago. —(Interviewbog med sammenstykkede samtaler m. 25 viden­skabsfilosoffer, -sociologer og biologer om bl.a. vendingen fra ‘ren’ filosofi til empiriske studier af videnskaberne. Omfattende i emnevalg. Meget bio-stof. Underholdende, snakkende, indforstået; stor bibliografi. Også diskussioner om forklaring, reduktion, realisme, evolutionær epistemologi, kognitive tilgange til vid.fil., neurofilosofi; arv/miljø; køn og videnskab).

Durbin, Paul T., 1988: Dictionary of concepts in the philosophy of science. Greenwood Press, New York. —(Fordelen er de som regel grundige forklaringer af de enkelte begreber, ulempen er det som mangler og at det hele er skrevet af én person. Også videnskabs­histo­riske opslag, fx ‘Internalism vs. externalism’)

Jan Riis Flor 1993: Erkendelsesteori. Museum Tusculanums Forlan, Kbh. —(En lærebog af JRF, lektor i filosofi v. Filosofisk Inst., KU. Gennemgår klassiske og moderne erken­delses­teoretiske problemstillinger; som fx ‘gives der sikker viden?’; standardanalysen af viden og begrun­delsesproblemet).

Baas C. van Fraassen, 1980: The Scientific Image. Clarendon Press, Oxford. —(En nyklassiker indenfor instrumentalistisk videnskabsfilosofi, BCvF's "konstruktive empirisme" har været omdiskuteret som alternativ til logisk positivisme og især realismen i videnskabsfilosofien).

Karl R. Popper, 1993: Kritisk Rationalisme. Udvalgte essays om videnskab og samfund. Nyt Nordisk Forlag, Kbh. —(Tekster fra bl.a. Conjectures and Refutations [4th ed., 1972], Objective Knowledge [1973] og The Open Society and its Enemies [5th rev.ed.1966]).

Larry Laudan, 1990: Science and Relativism. Some key controversies in the philosophy of science. University of Chicago Press, Chicago. —(En relativisme-kritik som bl.a. diskuterer vid. frems­kridt; teori-ladethed; holisme; inkommensurabilitet og social determering af videnskab. Forfris­ken­de formidlet form af en dialog ml. en relativist, en pragmatiker, en positivist og en realist).

Uffe Juul Jensen, 1973:Videnskabsteori I-II, Berlingske Forlag, Kbh. —(UJJ., f.1944, prof. i filosofi v. Århus Universitet, i de senere år kendt fra sit arbejde med videnskabs­filosofiske problemer i sundhedssektoren. Bogen blev skrevet ud fra en dialektisk-materialistisk opfattelse. Side 44-70 i bd. I om det videnskabelige eksperiments rolle i videnskabs­processen har stor almen interesse; bd.II er medicinsk videnskabsteori).

Ingvar Johansen, Ragnvald Kalleberg & Sven-Eric Liedman, 1974: Positivisme, marxisme og kritisk teori – retninger i moderne videnskabsfilosofi. Gyldendal, Kbh. —(Inkluderer også afsnit om Popper, Kuhn, Feuerabend, Ryle, Wittgenstein o.a., og konfronterer de tre diskuterede hovedpositioner med hinanden)

Steve Fuller 1993: Philosophy of Science and its Discontents. 2nd. ed. The Guilford Press, N.Y & London. —(Lærebog i videnskabsfilosofi som medtager nyere debat om psykologisk og samfundsmæssigt bestemte begrænsninger på den menneskelige rationalitet; dennes ‘dekon­struk­tion’ og ‘rekonstruktion’; m. eksempler fra biologi og cognitive science).

Gaston Bachelard (1976): Nej’ets Filosofi. Vinten, Kbh. —(oversat fransk videnskabsfilosofs bog fra 1940, hvor han krisiserer typiske misforståelser mellem filosoffer og videnskabsfolk og en kantiansk opfattelse af viden under indtryk af kvantemekanikken).

Thor A. Bak & Erik Dal, red., 1990: Videnskabens Enhed-? Munksgaard, Kbh. —(med bidrag som bl.a. omhandler videnskabernes historie; grænser for naturvidenskabelig erkendelse; humanistisk videnskab, livets oprindelse; fysisk kosmologi; og menneskesynet).

Olaf Pedersen, 1990: “Naturvidenskabens fødsel - et sprogligt problem”, s. 13-35 i: Thor A. Bak & Erik Dal, red.: Videnskabens Enhed-? Munksgaard, Kbh. —(OP var videnskabshistoriker; magister i teoretisk fysik, og grund­lægger af Inst. f. de Eksakte Videnskabers Historie, Århus Univ.; artiklen er et glimrende idehistorisk rids af tre grundtraditioner i naturvidenskab, den aristoteliske, den arkimediske og den pytagoræiske).

Frans Gregersen & Simo Køppe, 1985:Videnskab og Lidenskab, Tiderne Skifter, Kbh. —(om humanioras viden­skabs­teori; et opgør med forestillingen om at der forskellige kriterier for god videnskab for hhs. humaniora, natur- og samfundsvidenskab. FG er lingvist, SK er psykolog og videnskabs­historiker, begge KU).

Hans Fink & Kirsten Hastrup, red., 1990: Tanken om enhed i videnskaberne. Aarhus Universitets­forlag, Århus. —(Dette bind rummer en række stærkt interessante artikler om enhed og diversitet i de videnskabelige discipliner, tværvidenskab, Peirce m.v.; bl.a.: Frans Gregersen & Simo Køppe: “Enhedsvidenskab og reduk­tio­nisme” s. 66-87; Hans Siggaard Jensen: “Mangfoldighedens paradigmer. Om enheds­viden­skab og typer af systemer” s. 88-113, HSJ er filosof og prof. ved Inst.f. Ledelse, Politik og Filosofi, HHK).

Søren Harnow Klausen, 1997: Metafysik. En grundbog. Gyldendal, Kbh. —(glimrende introduktion til klassiske metafysiske problemer: sjæl/legeme; tid & rum; frihed vs. nødvendighed; Gud; begrebers eksistensform; samt diskussion af en række nyere kritikker af metafysikken, som filosoffen SHK opfatter som en videnskab). 

Peter Zinkernagel, 1992: Virkelighed. 2. udg. Munksgaard, København. —(Om logik som mere end formel logik; om nødvendige relationer mellem størrelser i dagliglivets praksis; og om hvad man kan bruge sproget til. Både letlæste afsnit og mere tekniske ekskurser i fysikkens filosofi).

Charles Sanders Peirce, 1996: Kosmologi og metafysik. Fem artikler fra tidskriftet the Monist, 1891-93. Indledning og oversættelse ved Peder Voetmann Christiansen. Gyldendal (og Samlerens), Kbh. —(en glimrende indgang til kernen i CSP’s naturfilosofi, bl.a. m. analyser af tid, tilfældighed, vaner, m.v.).

Charles Sanders Peirce, 1994: Semiotik og Pragmatisme. På dansk ved Lars Andersen. Udvalg og forord ved Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt. Gyldendal (og Samlerens), Khb. —(et godt og overskueligt udvalg især fokuseret på tegnlæren, logik og abduktion, pragmatismen, og realisme/nominalisme spørgsmålet).

Carl R. Hausman, 1993: Charles S. Peirce’s Evolutionary Philosophy. Cambridge University Press, Cambr. —(en intro til CSP’s pragmaticisme, kontinuitetstænkning, kategorilære og fænomenologi. Hausman modstiller Peirce’s semiotiske realisme med dette århundredes ‘linguistic turn’ i filosofien, bl.a. Rorty).

Efrem Fischbein, 1987: Intuition in Science and Mathematics. An Educational Approach. D.Reidel Publ.Co., Dordrecht. (pp. 57-71, 121-126). —(Positivismen gjorde ikke meget ud af at beskæftige sig med ‘opdagelsens logik’. Det gør Fischbein!).

Hans Fink, Carsten Bengt-Pedersen & Niels Thomassen 1993: Menneske, Natur, Samfund - indføring i filosofi. Gyldendal, Kbh. —(En all-round bog i filosofi for gymnasiet og HF; inkl. moral-, samfunds og naturfilosofi. En hel del om darwinismen + fysikkens historie, filosofi og videnskabsteori).

Erik Lund, Mogens Pihl & Johannes Sløk, 1987: De Europæiske Ideers Historie. Gyldendal, Kbh. [fx s. 334-347 om Den klassiske naturerkendelse; Iagt­ta­gel­sesbegrebet og dets analyse i relativitetsteori og atomfysik; Atomfysikken og biologien]. —(Lærebog i idehistorie for gymnasiet).

Robert L. Klee, 1984: “Microdeterminism and concepts of emergence”, Philosophy of Science 51: 44-63. —(En filosofisk sag om forholdet ml. niveauer; mikrodeterminisme og emergens [‘opdukken’, opståen af kollektive fænomener]).

Peter Bøgh Andersen, Claus Emmeche, Niels Ole Finnemann & Peder Voetmann Christiansen, eds., 2000: Downward Causation: Minds, Bodies and Matter. Aarhus University Press, Århus. —(udfra en række enkeltvidenskabelige synvinkler, bl.a. historie, lingvistik, psykosomatik, fysik, biologi, belyses helheders strukturerende påvirkning af enkeltdele i komplekse systemer og implikationerne for et udvidet årsagsbegreb).

 

2. Matematikkens og statistikkens filosofi

D. M. Campbell & J. C. Higgens, eds., 1984: Mathematics: People, Problems, Results. I-III. Wadsworth International, Belmont, California. —(En artikelsamling som dækker både histo­riske, pædagogiske, sociale og filosofiske aspekter af matematikken. Bl.a. de 2 næste artikler)

Eugene P.Wigner, 1960: “The unreasonable effectiveness of mathematics in the natural sciences”, Communications in Pure and Applied Mathematics 13: 1-14. —(Essay om matematikkens forhold til den empiriske verden af kernefysikeren EPW. Også i bd.III af D.M.Campbell et al., op.cit.).

Ernst Snapper, 1979: “The three crises in mathematics: logicism, intuitionism, and formalism”, Mathematics Magazine 52: 207-216.—(Grundlagskriserne i oversigt. Også i bd.II af D.M.Campbell et al., op.cit.).

John D. Barrow 1992: Pi in the Sky. Oxford University Press (paperback Penguin, London). —(Helt uteknisk gennemgang af tallenes historie, Hilbert, Russell, Gödel, Chaitin (og alle de andre); om intuitionisme vs. platonisme; beregnbarhed og compressibilitet; computerens betydning for ny matematik m.m.m).

Roger Penrose, 1989: “Mathematics and reality”, p.98-128 in Penrose: The Emperor’s New Mind, Oxford University Press (Vintage ed. 1990). —(Den matematiske verden er ikke blot en menneskelig opfindelse, men eksisterer, et eller andet sted ‘derude’).

Justus Hartnack, 1993: Erkendelsens Grundlag. Paradokser indenfor logikkens og matematikkens filosofi. C.A. Reitzel, Kbh. —(Polemisk ambitiøs diskussion af klassiske pa­ra­dokser; kritik af ideen (fx. i Nørretranders "Mærk Verden") om at logikken p.g.a. Gödel’s teorem skulle være ufuldstæn­dig. Nyt forslag til løsning af Zenons paradoks).

Stephen Read (1995): Thinking about logic. An introduction to the philosophy of logic. Oxford University Press, Oxford. —(En lille introducerende guide til den moderne logiks filosofi, uden det dyre formelle apparat, og med særlig interesse for paradokser).

Mark Kac & Stanislaw M. Ulam 1968: Mathematics and Logic. Dover Publ., New York. —(Med en række eksempler gennemgår forfatterne en række spørgsmål om bl.a. heltal og uendelighed, geometri, tranformationer. Også om matematikkens forhold til andre discipliner og betydningen af computere; og om “opdagelse” vs. “opfindelse/konstruktion”. Opr. en Encyclopædia Britannica-udgivelse).

Georg Lakoff & Rafael E. Núñes (2000): Whe mathematics comes from: How the embodied mind brings mathematis into being. Basic Books. —(Et forsøg på at udvikle en ny matematikfilosofi grundlagt på den kognitive semantiks understregning af basale metaforers fundering i menneskets kropslige eksistens.)

Heinz Pagels, 1988: “Warriers of the infinite”, p. 270-308 in Pagels: The Dreams of Reason. The computer and the rise of the sciences of complexity. Bantam Books, N. Y.

Philip J. Davies & Reuben Hersh, 1980: The Mathematical Experience. Birk­häu­ser, New York; Penguin Books, London 1990. —(Hele bogen kan anbefales, en anderledes og spændende bog om det matematiske landskab).

Reuben Hersh, 1997: What is mathematics, really? Jonatan Cape, U.K. [Vintage edition, Random House, 1998] —(under slagordet ‘foundationism dies, mainstream lives’ forsøger RH at udvikle sin egen, sociologisk inspirerede matematikfilosofi. Underholdende, interessant og letlæst).

Stig Andur Pedersen, 1990: “Matematik: fra metafysik til teknisk rationalitet”, s. 49-59 i Arne Jacobsen & S.A. Pedersen, red.: Ritual og Rationalitet i Viden­skabers Udvikling. IMFUFA tekst nr. 186, Roskilde Universitetscenter. —(Diskuterer bl.a. begrænsninger ved formelle systemer til forståelse af kognitive processer og anlægger et historisk syn på matematik som ‘metafysik’ og ‘videnskabens sprog’. Også andre gode bidrag i dette hæfte som kan hjemlånes fra Roskilde Universitetsbibliotek).

Jens Højgaard Jensen, 1980: “Matematiske modeller, vejledning eller vildledning?”, Naturkampen nr. 18 s. 14-22 (+ kommentarer af C. Poulsen, J. Bjørneboe og T. Holm i nr. 18 s. 23 og nr. 19 s. 30-31).

Philip Kitcher (1984): The Nature of Mathematical Knowledge. Oxford University Press, Oxford.

Penolope Maddy (1990): Realism in Mathematics. Clarendon Press, Oxford.

Victor J. Katz (1993): A History of Mathematics. Harper-Collins.

Carl B. Boyer & Uta C. Merzbach (1989): A History of Mathematics. Second Ed. John Wiley & Sons, N.Y.

Morris Kline (1953): Mathematics in Western Culture. (Penguin Books 1990, London).

Ian Hacking, 1975: The Emergence of Probability, Cambridge University Press, Cambr., paperback 1984, 1991. —(En klassiker. Idehistorisk gennemgang af sandsynligheds­begrebet, både ‘tiltro’ og ‘frekvens’, fra 1600- til 1700-tallet. Om Pascal, Leibniz, Bernouilli, Huygens m.fl.).

Gerd Gigerenzer et al., eds., 1989: The Empire of Chance. How probability changed science and everyday life, Cambridge University Press, Cambridge. —(Historiske essay om skiftende ideer om tilfældighed, determinisme, fri vilje, inferens [logisk slutning], kausalitet, evidens m.v.; deres betydning for fagene biologi, fysik og psykologi, og for vores opfattelse af naturen, psyke og samfund).

Ove Nathan, 1993: “Fysikken og Guds eksistens”, kronik, Berlingske Tidende, d.10.1.1993 —(ON er prof. i fysik v. NBI og forhenv. rektor v. KU)

 

3. Datalogiens filosofi, kunstig intelligens m.m.

Rolf Herken, ed.: The Universal Turing Machine. A Half-Century Survey. Oxford University Press, Oxford. —(Artikelsamling om beregnbarhed, formalisering, kom­pleksitet, m.m.)

Douglas R. Hofstadter 1979: Gödel, Escher, Bach: An eternal golden braid. Penguin Books. (På dansk, 1992 fra forlaget Aschenhoug). —(En klassisk, skæg men også nogen steder lidt tung gennemgang af bl.a. Gödel’s bevis, hierarkier, rekursive strukturer, ‘sære sløjfer’ etc.; skrevet af computervidenskabsmanden DRH).

Roger Penrose, 1989: “Algorithms and Turing Machines”, pp. 40-97 in Penrose: The Emperor’s New Mind. Oxford University Press (Vintage ed. 1990). —(kapitlet giver en god introd. til begrebet Turingmaskine).

John Haugeland 1985: Artificial Intelligence: The very idea. MIT Press, Cambridge, Massachusetts. —(Bl.a. en glimrende diskussion af AI’s problem med tænkningens “original meaning” og forholdet syntaks/semantik. Det mærkes, at bogen ikke er skrevet af en computer).

Hubert L. Dreyfus, 1972/1979: What computers can’t do. Harper & Row, New York. —(En klassiker, begået af filosoffen af de to Dreyfus-brødre).

Mikkel Willum Johansen 2003: Kunstig Intelligens. Eller hvorfor det er sværere at smøre en håndmad end at blive stormester i skak. Fremad, København. —(En fortræffelig introduktion til ‘New AI’ og ideen om ‘embodied cognition’, at brugbar kunstig intelligens må medtænke kropsbaserede kompetencer fra grunden.).

Terry Winograd & Fernando Flores, 1986: Understanding Computers and Cognition. Ablex Publishing Corporation, Norwood, N.J. —(Et snart klassisk opgør med forsøget på indenfor kognitionsforskning og kunstig intelligens at bruge computeren som model af den menneskelige tænkning).

Stig Andur Pedersen, 1985: “Formelle modeller af menneskelig kommu­nika­tion”, s. 73-85 i T. Söderqvist, red.: Informationssamfundet, Forlaget Philo­sophia, Århus.

A.K. Dewdney, 1989: The Turing Omnibus. 61 Excursions in Computer Science. Computer Science Press, Rockville. —(Nogen vil kunne genkende disse artikler fra Scientific American, hvor computerforskeren AKD har berettet om Gödels theorem, tilfældige tal, Turing maskiner, Shannons teori, NP-komplethed og andre delikatesser. Det meste er her, både til morgen- og godnatlæsning).

Heinz Pagels, 1988: The Dreams of Reason. The computer and the rise of the sciences of complexity. Bantam Books, New York. —(Et ofte underholdende langt essay af fysikeren HP, om de nye videnskaber om kompleksitet).

Rudy Rucker, 1987: Mind Tools. The mathematics of information. Penguin Books, London. —(En herlig bog, om bl.a. Rucker’s ynglingsemne: computere, tal og uendelighed).

Stephen Wolfram, 1985: Undecidability and intractability in theoretical physics”, Physical Review Letters 54 (8): 735-738. —(Cellulære automater indikerer at fysiske systemer kan udvise samme slags uberegnelighed somTurings ‘halting problem’).

Chris G. Langton, 1989: “The role of computers in studying life and other complex systems”, p.38-42 in Langton, ed.: Artificial Life, Addison-Wesley, Redwood City, Calif. —(CGL er computer scientist v. Los Alamos Natl. Lab. og en af ‘opfinderne’ af forskningsområdet kunstigt liv; bindet er proceedings fra den første workshop i 1987).

Claus Emmeche, 1994: “Synets beregnende natur”, p.44-77 i: Iben Dalgaard, Pernille Kleinert & Lotte Stuhr, ed.: Øje for Øje - en antologi om synet. Det Kongelige Danske Kunstakademi, København. —(Bogen rummer et væld af humanistiske o.a. synsvinkler på det, vi ser, når vi åbner øjnene. Artiklen findes online på www.nbi.dk/~emmeche/).

 

4. Fysikkens natur- og videnskabsfilosofi

Ilya Prigogine & Isabelle Stengers, 1985: Den nye pagt mellem mennesket og universet. Nye veje i naturvidenskaberne. Forlaget Ask, Århus. —(IP, f. 1917, belgisk fysiker, Nobelpristager i kemi 1977, kendt fra sit arbejde med non-equilibrium termodynamik; IS, f. 1949, belgisk kemiker og videnskabs­teoretiker. Bogen blev (af bl.a. den franske filosof og videnskabshistoriker M. Serres) kaldt “århundredets nyhed”, fordi den gør grundlæggende op med den mekanistiske og (hos J. Monod) eksisten­tialistiske tanke om at den menneskelige ånd er fremmed i det fysiske univers. Om grænsen biologi/fysik).

Heinz Pagels 1985: “Is the irreversibility we see a fundamental property of nature?”, Physics Today  38(1): 97-99. —(Kritisk omtale af Prigogine & Stengers’ bog af den amr. fysiker og videnskabsskribent HP [1939-1988]).

Holger Bech Nielsen, 1990: “Videnskabens spekulative sider og verdens skabelse”, s. 69-107 i: Thor A. Bak & Erik Dal, red.: Videnskabens Enhed-? Munksgaard, Kbh. —(HBN er prof. i fysik v. Niels Bohr Inst., bl.a. kendt for sit arbejde med super­streng­teori).

Tomas Bohr, 1992: Bevægelsens Uberegnelige Skønhed. Gylden­dal, Kbh. —(En fin introduktion til kaosforsk­ningen. TB er forsker v. Niels Bohr Inst., tilknyttet kaosgruppen, og arbejder bl.a. med turbu­lente systemer).

Steven Weinberg, 1993: Dreams of a final theory. Vintage, London. [kommer på dansk]. —(Fysikeren og Nobelpristageren SW forklarer engageret nødvendigheden af en ultimativ teori om de fundamentale naturkræfter, og en Superconducting Super Collider for at finde den; og lader drøje hug falde over videnskabsfilosoffer for deres relativistiske vildfarelser).

Jonathan Powers, 1982: Philosophy and the New Physics. Routledge, London. —(Filosoffen JP kritiserer i denne bog en del af det filosofiske ståhej omkring kvantemekanik, relativitet og elementarpartikler (quark teori), bl.a. positivismen og instrumentalismen. Synspunktet er, at videnskab ikke er værdifri [“Mathematics, after all, is a human invention”], men dens værdier er med til at sikre dens objektivitet).

Lawrence Sklar, 1992: Philosophy of Physics. Oxford University Press, Oxford. —(En overskuelig problemorienteret guide til centrale spørgsmål i fysikkens naturfilosofi: Om rum/tid/bevægelse; sandsynlighed i termodynamik og statistisk mekanik & tidens pil; kvantemekanikkens grundlagsproblemer).

Niels Bohr, 1985: Atomer, naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse. Udgivet af Jørgen Kalckar & Erik Rüdinger. Rhodos, Kbh. —(2 bøger i ét: “Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse. Ud­val­gte artikler og foredrag fra årene 1927-1962” inkl. foredrag som ‘Kundskabens enhed’ og ‘Lys og liv’, hvor NB reflekterer over filosofiske konsekvenser af kvanteme­ka­nik­ken for områ­der som biologi og psykologi; desuden en fysisk artikelsamling “Atomer og kerner. Stadier på kvantefysikkens vej”. Bohrs  åbne brev til FN af 9/6-50 er også med. En bog til fordybelse.)

David Favrholdt, 1994: Fysik, bevidsthed, liv. Studier i Niels Bohrs filosofi. Odense Universitets­for­lag, Odense. —(En klar introduktion, der understreger den indre sammenhæng i hele NB’s tænk­ning og pragmatiske forsøg på at ‘de-ontologisere’ de grundlagsmæssige spørgsmål i fysikken).

Niels Henrik Gregersen & Aksel C. Wiin Nielsen, red., 1992: Kaos og Kausalitet. Om kaos-teorien og dens betydning i filosofi og teologi. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(Bogen indeholder dels naturviden­skabelige bidrag om kaosteori, dels teologers vurdering af kaos’ konsekvenser for Gud. Kan anbefales.).

Aksel C. Wiin Nielsen, 1987: Forudsigelighed. Om grænserne for videnskab. Munksgaard, nysyn-serien, Kbh.

A. Shimony & H. Feschbach, ed., 1982: Physics as Natural Philosophy. Cambridge, Mass. & London.

Abner Shimony, 1978: “Metaphysical problems in the foundations of quantum mechanics”, International Philosophical Quarterly 8: 2-17.

Arthus Fine, 1984: “The Natural Ontological Attitude”, p. 83-107 in J. Leplin, ed.: Scientific Realism. University of California Press, Berkeley. Er også gengivet i Richard Boyd, Philip Grasper & J.D. Trout, eds., 1991: The Philosophy of Science, The MIT Press, Cambridge, Mass. —(Drøfter bl.a. spørgsmålet om realisme/antirealisme i forbindelse med tolkningen af kvantemekanikken).

Ian Hacking, 1982: “Experimentation and scientific realism”, Philosophical Topics 13: 71-87. (På hvilken måde repræsenterer videnskabelige begreber noget, der findes ‘i virkeligheden’ og ikke blot noget sprogligt? IH, som er videnskabsteoretiker og har beskæftiget sig med sand­synlig­­heds­begrebets filosofi, giver her et bud).

Erland Brun Hansen, 1989: “Stoffet åbner sig”, Paradigma 3(2): 3-11. —(Som fgl. tekst omhandler denne filosofiske problemer i forb.m. kvantemekanikken; her sp. om spontanitet og den mulige betydning af kvantemekanikkens indeterminisme overfor spørgsmålet om fri vilje. EBH er fysiker).

Peder Voetmann Christiansen, 1989: “Hvor mystisk er kvantemekanikken?”, Paradigma 3(2): 12-19. —(PVC er docent i fysik v. RUC og kendt for sin særposition m.h.t. tolkning af Aspect-forsøget og debatten om lokalrealisme i den kvantemekaniske grundlagsdiskussion.).

Aksel C. Wiin Nielsen, 1992: “Om forudsigelighed - specielt i meteorologien”, s. 18-37 i: Niels Henrik Gregersen & Aksel C. Wiin Nielsen, red.: Kaos og Kausalitet. Om kaos-teorien og dens betydning i filosofi og teologi. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(ACWN er prof. på Afd.f. Meterologi v. Niels Bohr Inst.; se også Wiin Nielsen, 1987: Forudsigelighed. Om grænserne for videnskab. Munksgaard, Kbh.).

Benny Lautrup, 1994: “Fysikkens computere - computerens fysik” —(forelæsningsmanus. om forholdet fysik/­filo­so­fi og om fysiske bånd på beregning. BL er lektor i teoretisk fysik, NBI, stifter af connect, et center for kunstige neurale netværk, og medinitiativtager til Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier).

 

5. Kemiens natur- og videnskabsfilosofi

Elisabeth Ströker, 1967: Denkwege der Chemie. Verlag Karl Alber, Freiburg. —(ES er filosof og kemihistoriker i Köln. Dette begrebshistoriske værk søger at rette op på kemiens traditionelle mangel på filosofiske grundlagsrefleksioner. Bogen analyserer begrebsdannelser og -ændringer fra kemiens forstadier i den ioniske naturfilosofi til udviklingen af kemiske atommodeller [KJJ]).

Hans Primas, 1985: "Kann Chemie auf Physik reduziert werden?", Chemie in unserer Zeit, vol.19, p. 109-119 & 160-166. —(HP er videnskabshistoriker og prof. i fysik-kemi v. ETH i Zürich. Lede-sp. om kemi kan red. t. fysik belyses eksemplarisk udfra en præcis ana­ly­se af, i hvilken forstand kvantekemien, der bl.a. definerer det for kemien yderst vigtige molekylebegreb, kan reduceres til kvantemekanikken. Emergensen af egenskaber søges forkla­ret på denne baggrund. Derudover disk. aspekter af termodynamikken. [KJJ] ).

Mary Jo Nye 1993: From Chemical Philosophy to Theoretical Chemistry, Unvi. of California Pr., Berkeley. —(MJN, prof. i vid.hist. i Oklahoma USA, eftersporer hvorledes fysik og kemi udviklede sig til to forskelligartede discipliner. Hovedvægten ligger på dannelsen og udv. af fysisk kemi i det 19. og 20. årh. som en sub-disciplin indenfor kemien. Interessant bog, ikke mindst fordi MJN gør brug af Kuhns begreber om videnskabelige discipliner, disciplinær identitet, osv. [KJJ]).

J.R. Partington 1989 (1957): A Short History of Chemistry, Dover Publications, New York. —(et klassisk værk om kemiens historie [KJJ] ).

W. H. Brock 1993: The Norton History of Chemistry, W. W. Norton & Co., New York. —(WHB er prof. i videnskabshistorie i Leicester, UK. Bogen er en ny og omfattende kemihistorie [KJJ] ).

Peter Janich & Nikolaos Psarros, eds. 1998: The Autonomy of Chemistry. Königshausen & Neumann, Würz­burg. —(Kan kemi reduceres til fysik? Er ‘molekyle’ samme begreb i biologi, kemi og fysik? Mange artikler, bl.a. én om hvordan elektroner tilbringer deres fritid og kontroversen mellem fysikere og kemikere).

 

6. Geologiens natur- og videnskabsfilosofi

Stephen Jay Gould, 1987: Time’s Arrow, Time’s Cycle. Myth and metaphor in the discovery of geological time. Penguin, London. —(Gould undersøger geologiens overgang fra prævidenskab til videnskab [Th. Burnet, James Hutton, Charles Lyell] og den centrale dikotomi ml. tiden som pil og som evigt tilbagevendende cyklus. Underholdende.)

Jens Morten Hansen (2000): Stregen i sandet, bølgen i vandet. Stenos teori om naturens sprog og erkendelsens grænser. Fremad, Kbh. —(En spændende videnskabsteoretisk afhandling der formår at bringe Stenos fjerne indsigter i tæt forbindelse ikke blot med moderne geolgi, men også med nutidig videnskabs- og erkendelses­teori. JMH udvikler på geologisk grund en erkendelseslære for komplekse indetermistiske systemer. I 2001 blev JMH tilknyttet Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier som adjungeret professor).

A. Hallam, 1988: Great Geological Controversies. Oxford Science Publications.

R. Laudan, 1987: From Mineralogy to Geology. University of Chicago Press, Chicago, Illinois.

Robert Frodeman, 1995: “Geological reasoning: Geology as an interpretive and historical science”, Geological Society of America Bulletin 107 (no.8): 960-968. —(en Kuhn- og hermeneutik-inspireret analyse).

Martin J.S. Rudwick, 1995: Scenes from Deep Time. Early Pictorial Representation of the Prehistoric World. University of Chicago Press, Chicago. —(en eng.-amr. videnskabshistorikers studie af hvordan geologiske værker, fra 1820’erne og frem, med billeder og plancher over forhistoriske landskaber med øgler osv., på chockerende vis ændrede samtidens verdensbillede).

 

7. Biologiens natur- og videnskabsfilosofi

Kim Sterelny & Paul E. Griffiths, 1999: Sex and Death. An introduction to the philosophy of biology. The Uni­ver­sity of Chicago Press, Chicago. —(Den p.t. bedste intro på området, inkluderende non-standard posi­tioner som ‘developmental systems theory’).

Stephen Webster, 2003: Thinking about biology. Cambridge University Press, Cambr., UK. —(En god intro til biologisk videnskabsteori, omfattende emmer som status af ‘facts’, reduktionisme, evolution, dyreetik, kontroverser, genomprojektet, eugenik klassisk og moderne, og forskningsetik.)

David L. Hull & Michael Ruse, eds.,1998: The Philosophy of Biology. Oxford: Oxford Univ. Press. —(en god artikelsamling, der dækker diskussioner om emner som adaptation, ‘development’, selektionens enheder, funktion, arter, menneskets natur, altruisme, det humane genom, fremskridt i evolutionen, og kreationisme).

Martin Mahner & Mario Bunge, 1997: Foundations of Biophilosophy. Springer, Berlin. —(En lidt tung hybrid mellem Bunges systematisk-generelle ontologi og epistemologi og Mahners konkrete anvendelser heraf på specifikke områder, bl.a. økologi, psykobiologi, systematik, embryologi og evolutionsteori).

Ernst Mayr, 1982: The Growth of Biological Thought.  Harvard University Press, Cambr., Mass. —(Et bio­logihistorisk ‘testamente’, en rig kilde til systematikkens, evolutions­teo­riens og genetikkens histo­rie - og EM’s egne idiosynkrasier. EM er ornitolog og en af arkitek­terne bag den neodarwinistiske ‘moderne syntese’).

Ernst Mayr 1997: This is Biology. The Science of the Living World. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. —(Mayrs nyeste samlede teoretiske udblik på biologien og formulering af en organicistisk filosofi).

Ernst Mayr, 1985: “How biology differs from the physical sciences”, p.43-62 in: D.J. Depew & B.H. Weber, eds., Evolution at a Crossroads. The MIT Press, Cambridge, Mass. —(En klassiker. Om EM, se ovenfor).

Jacques Monod, 1971: Tilfældigheden og nødvendigheden. Et essay om den moderne biologis naturfilosofi. Fremad, Kbh. [oprindelig 1970] —(et yderst interessant klassisk essay, som siden kritiseredes for at gøre livs opståen uforklarlig [Prigogine & Stengers, se under 4.] og for objektivisme [Hoffmeyer, se næste]. JM er molekylærbiolog og nobelprismodtager sammen m. François Jacob).

François Jacob, 1985: Mulighedernes Spil - om det levendes mangfoldighed. Hekla  [opr. vers.: 1981] —(“for hvert niveau gives der forskellige spilleregler. For hvert niveau må der derfor findes nye forklarings­prin­cipper”, s. 53. FJ’s essay om evolutionens bricolage, ‘keddelflikkeri’, er en fin kontrast til Monod’s bog).

François Jacob, 1982: The logic of life. A history of heredity. Pantheon, New York [opr. fr. udg.: 1970] —(in­spire­rende tematisk vue over arvens, organisationens, transformationens, genets og molekylets idéhistorie).

C.A.R. Boyd & D. Noble, eds., 1993: The logic of life. The challenge of integrative physiology. Oxford Univer­sity Press. —(Om en biologisk del-disciplins forhold til andre hjørner af biologien. Vil fysiologien i sidste ende sejre som disciplin over molekylærbiologien? Bidrag om bla. organismebegrebet, evolutionær fysiologi, gener og fysiologi, endokrinologi, hjerne & adfærd, kontrolmekanismer, og selforganiserende systemer).

Bent Foltmann, 2000: Det ufattelige liv. Tanker om biologi og erkendelse. Gyldendal, Kbh. —(Bogen rummer dels populærvidenskabelige oversigter over moderne biologisk forskning, dels forfatterens egne fortolkninger af disse opdagelsers betydning for vor forståelse af livet og bevidsthedens plads i naturen, herunder bud på spørgsmål som “Hvorfor er mennesker religiøse?”. BF er professor emeritus i molekylærbiologi.)

Stephen Jay Gould 1989 (1991): Wonderful Life. The Burgess Shale and the Nature of History. Pen­guin Books. (Da.udg.: Forunderlige Liv, Gyldendal 1991). —(Indeholder bl.a. en vigtig diskus­sion af tilfældighed [‘kontingens’] og dens rolle i naturhistoriske processer. Spændende bog).

Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer & Henrik Stangerup, red. 1985-87: Naturens Historie­fortællere. Udviklingsideens historie. Bd. 1-2. Gads Forlag, Kbh. (Ny udg. 1996) —(En artikelsamling om biologi, evolutionsteori, darwinisme, sociobiologi, artsbegrebet, teleologi, eugenik, genetik o.m.m. En guldgrube af viden!).

Claus Emmeche, 1991: Det levende spil. Biologisk form og kunstigt liv. Munksgaard, Kbh. —(Introd. til brugen af computere til forståelse af livsprocesser og sp. om ‘syntetisk’ liv. Diskuterer bl.a. definitioner af liv).

Stephen Jay Gould 1989: Små fisk store fisk. Naturhistoriske eftertanker. Nysyn, Munksgaard, København.

Jesper Hoffmeyer, 1991: Naturen i hovedet. Om biologisk videnskab. (2. udg., 1.udg.1984) Rosinante, København. —(Letlæst og inspirerende gennemgang af nogle af den biologiske videnskabs erkendelses­teore­tiske og videnskabsteoretiske problemer).

Jesper Hoffmeyer 1980: Evolution, Økologi, Historie. Politisk Revy, Århus. —(En kritik af neodarwi­nismen i biologien og forsøg på at skitsere et økologisk-hierarkiteoretisk alternativ).

Kenneth F. Schaffner 1993: Discovery and Explanation in Biology and Medicine. Chicago: University of Chicago Press. —(En solid megaomyggelig gennemgang af centrale temaer i de biomedicinske videnskabers filosofi).

Alexander Rosenberg, 1985: The Structure of Biological Science. Cambridge University Press, Cambridge. —(En videnskabsfilosofisk efterpositivistisk oversigt over begrebslige pro­ble­mer i biologien [teleologi, reduktionisme, funktionalisme, begreberne fitness, art] med fokus på sp. om biologien er en autonom videnskab eller en provins af fysikken. God, lidt tung).

Michael Ruse 1988: Philosophy of Biology Today. State University of New York Press, Albany. —(Kortfattet oversigt over standardtemaer i biologiens filosofi, skrevet af redaktøren for tidskriftet Biology & Philosophy, den canadiske filosof MR).

Rolf Sattler 1986: Biophilosophy. Springer-Verlag, Berlin. —(Videnskabsteoribog m. biologiske [en del bota­niske] eksempler; mange traditionelle tema behandlet, holistisk orienteret).

Eliott Sober 1984: The Nature of Selection. MIT Press, Cambridge, Massachusetts. —(Et vigtigt begrebsafklarende værk om den darwinistiske evolutionsteori).

Paul Thompson 1989: The Structure of Biological Theories. State University of New York Press, Albany, N.Y. —(En videnskabsfilosofs argumentation for det post-positivistiske, s.k. “seman­tiske” syn på videnskabelige - fx biologiske - teorier).

Sarkar, S.  1996: “Biological Information: A Skeptical Look at Some Central Dogmas of Molecular Biology”, p. 187-231 in: S. Sarkar, ed.: The Philosophy and History of Molecular Biology: New Perspectives. Dordrecht: Kluwer. —(en detaljeret historisk-filosofisk analyse af informationsbegrebet i molekylærbiologien, dog med en diskutabel ide om hvad der gør begreber teoretisk relevante)

Barlow, Connie, ed. (1992): From Gaia to Selfish Genes. Selected writings in the life sciences. MIT Press, Cam­brid­ge, Massachusetts.—(halvpopulære tekster af over 30 forskere og videnskabs­skribenter; m. red. præ­sen­ta­tioner; fra global økologi til DNA-niveauet, en del stof om filosofiske problemer i biologien. Inspirerende.).

Robert Henry Peters, 1991: A Critique for Ecology. Cambridge University Press, Cambridge. —(En analyse af økologiens interne ‘krise’: er den overhovedet en samlet disciplin; og ud fra hvilke kriterier? Diskuterer bl.a. omkostningen ved ‘ikke-operationelle begreber’, svage forudsigelser, og diskussionen om eksistensen af “konkurrence” imellem arterne).

Robert P. McIntosh, 1989: The background of ecology: Concept and theory. Cambridge Univ. Press, Cambridge. —(Om økologiens institutionalisering, fagområder, teorier m.v.).

Michael Ruse, 1982: Darwinism defended : a guide to the evolution controversies. Addison-Wesley, Advanced Book Program/World Science Division. —(indeholder som de næste bl.a. en oversigt over diskussionen mellem kreationisme og darwinisme om arternes herkomst).

Philip Kitcher, 1982: Abusing science : the case against creationism. MIT Press, Cambridge, Mass.

Marcel C. La Follette ed., 1983: Creationism, science, and the law : the Arkansas case. The MIT Press, Cambridge, Mass.

Tom McIver, 1992: Anti-Evolution: A Reader's Guide to Writings Before and After Darwin. Johns Hopkins University Press, Baltimore. —(Omfattende bibliografi på næsten 2000 anti-evolutio­næ­re publikationer fra 1800-tallet og frem til nu; ofte m. resumme af argumentationen og bibliografisk inf. om forfatterne).

Philip Kitcher, 1985: Vaulting Ambition, MIT Press, Cambr., Mass. (Denne bog repræsenterer et af de bedst argumenterede opgør med sociobiologien, skrevet af videnskabsfilosoffen PK).

Philip Kitcher, 1981: “Explanatory unification”, Philosophy of Science 48: 507-531. —(PK har bl.a. beskæftiget som med reduktionisme og socio­biologi og arts­begre­bet i biologien).

 Jesper Hoffmeyer, 1975: Dansen om guldkornet. En bog om biologi og samfund. Gyldendal, Kbh. —(Rummer bl.a. en kritik af ‘objektivitetsideen’: at vi for at erkende skal gøre os fremmede for naturen.)

Erik Bahn 1992: “Når gener bestemmer!”, s.77-88 i Nina Schultz-Lorenten & Ole Münster, red.: Gén-brug: Når viden om generne anvendes. Det Etiske Råd, Kbh. —(EB er genetiker v. Moleky­lær­biologisk Institut v. KU og har bl.a. deltaget i debatten om det humane genom-kortlæg­nings­projekt).

Lis Olesen Larsen 1984: “Hvad sker der fysiologisk set under meditation?”, Naturens Verden 1984, s.58-63. —(Om en særlig bevidsthedstilstand belyst fysiologisk. LOL er dr.phil. i zoo­fysio­logi v. August Krogh Inst. v. KU).

Barry R. Dworkin, 1993: Learning and Physiological Regulation. The University of Chicago Press, Chicago. —(Bogen gennemgår fysiologiske reguleringsmekanismer, hvor central­nerve­syste­mets hukommelse og evne til at lære er væsentlig. De omtalte regule­ringsmekanismer er beslægtet med betingede reflekser og med såkaldte anticipa­to­riske kontrolsystemer [“feed-forward”]. De er af afgørende betydning for forståelsen af intakte organismers funktion i deres naturlige livsforløb. De repræsenterer en udbygning af den klassiske fysiologis viden, der bygger på studier af korttidsfænomener i eksperi­men­telle situationer [LOL]).

Francis Crick, 1994: “Dr. Crick’s Sunday Morning Service”, “A Postscript on Free Will”, fra The Astonishing Hypothesis - the scientific search for the soul. Simon & Schus­ter, London. —(den forbavsende hyp. er, at bevidsthed ikke er andet end adfærden af nervecellerne i krop­pen + deres molekyler. I det sidste kap.+ efterskrift kommer FC, medopdageren af DNA’s struktur, ind på vanskeligheder v. hypotesen. Et apropos til diskussionen om videnska­be­lige vs. andre former for forståelse af psyke, sind & ånd.).

 

8. Bioetik, medicinsk etik, og medicinens videnskabsteori

Peter Kemp, 1991: Det Uerstattelige. En teknologi-etik. Spektrum, Kbh. —(Samlet klar fremstilling af de konkrete etiske problemer på områderne bio- & medikoteknologi; informatik & telematik; AI & robottik; og militærteknologi. Desuden giver filosoffen og teologen PK, leder af Center for Bioetik og Ret, sit bidrag til afklaring af en mulig overordnet etik i forhold til problemerne. Bør læses).

Lene Koch, 1996: Racehygiejne i Danmark 1920-1956. Gyldendal, Kbh. —(historikeren LK blotlægger sam­spil­let mellem genetisk videnskab og racehygiejnisk socialpolitik, og påviser, at den opfattelse, at nazismens ge­netik var uvidenskabelig og isoleret fra vestlig mainstream normalvidenskab, ikke kan opretholdes!).

Lene Koch, 2000: Tvangssterilisation i Danmark 1929 - 67. Gyldendal, Kbh. —(bygger på en gennemgang af ca. 13000 sterilisationssager, og kortlægger motiver og begrundelser for sterilisation af ‘arveligt belastede’ personer. Bidrager til forståelse af den moderne genetiks historiske forudsætninger og samspillet mellem racehygiejnen og den nye gen- og forplantningsteknologi. Udgør sm. m. ovennævnte LK’s doktorafhandling).

Peter Kemp, Mette Lebech og Jacob Rendtorff, 1997: Den bioetiske vending. En grundbog i bioetik. Spektrum, Kbh. —(Om genterapi, foster- og forplantningsteknologi, transplantationer, gentests, dødshjælp, medicinske eksperimenter på mennesker. Om bioetikkens historie; kropsfilosofi i det 20. årh.; forh. ml. ret og etik m.v.)

Jacob Dahl Rendtorff, 1999: Bioetik og Ret. Kroppen mellem person og ting. Gyldendal, København. —(En god og overskuelig introduktion til bioetik og bioret.)

Kees van Kooten Niekerk, 1994: Teologi og Bioetik. Den protestantisk-teologiske vurdering af bioteknologien i Norden 1972-1991. Aarhus Universitetsforlag, Århus.

Nina Schultz-Lorenten & Ole Münster, red., 1992: Gén-brug: Når viden om generne anvendes. Det Etiske Råd, Kbh. —(en alsidig debatbog med mange gode bidrag).

Randi Langkilde 1991: “Flytter gener - flytter grænser”, artikelserie i Kristeligt Dagblad d. 11., 18., 22., 25. og 31. okt. og d. 5. og 7. nov. 1991. —(Gennem interviews rejses bl.a. det spørgsmål, om der findes typer af viden i forbindelse med bioteknologien, vi ikke ønsker).

Gitte Meyer, 2000: De andres viden. Frygt og underdanighed i vidensamfundet. Høst og Søn, Kbh. —(Debatbog om lægpersoners forhold til specialiseret viden, forholdet mellem eksperter, samfund, videnskab og politik ikke mindt på de medicinsk-bioteknologiske vidensfelter.)

Lone Frank, 2004: Det nye liv. Opgør med usund skepsis og politisk uansvarlighed. Gyldendal, København. —(Et essay som argumenterer imod overdrevet bioskepsis og det, forfatteren ser som uvidenhed i bioetik debatten, bl.a. kritik af Det Etiske Råd.)

Andelsselskabet EVAs bestyrelse, red., 1995: Hvor går grænsen? - om miljø, økonomi, etik og ret. I kommision hos Samlerens forlag, Kbh. —(artikler om øko-etik, medicinsk etik, genmainpulation, bæredygtighed, og meget andet).

Klemens Kappel, 1996: Medicinsk Etik. En filosofisk diskussion af bioetiske grundlagsproblemer. Gyldendal, Kbh. —(gennemgang af problemkomplekser som bl.a. velfærd, selvbestemmelse, paternalisme, abort, forplantningsteknologi, forskningsetik - m. vægt på logisk analyse og argumentation).

Asger Sørensen, 2003: Forskning, etik, konsekvens: Et filosofisk stridsskrift. Forlaget Politisk Revvy, København. —(Filosoffen AS kritiserer den konsekvensetiske retnings dominans i det bioetiske forskningsmiljø og dens blindhed overfor sin egen ideologiske partiskhed.)

Henrik Wulff, Stig Andur Pedersen & Raben Rosenberg, 1990: Medicinsk Filosofi. Munksgaard, Kbh. —(Om læge­videnskabens paradigme, empirisme/realisme; sygdomsmodeller og -klassifikation; årsagsbegrebet; sand­syn­lighed, samt disk. af hermeneutik, psykiatri, etik, sjæl/legeme m.m.m. Bogens hovedsynspunkt er at lægevidenskaben på én gang er en naturvidenskabelig og en humanistisk disciplin).

Ingvar Johansson & Niels Lynöe, 1999: Medicin og Filosofi - en introduktion. FADL Forlag, Kbh. —(en tilsvarende [jf. ovenfor] intro til medicinsk videnskabsteori; en del om den kontrollerede kliniske undersøgelse som subparadigme; placeboproblemet; etik, forskningsetik, metodepluralisme og ‘alternativ medicin’).

 

9. Videnskabshistorie, generelt (se også under de enkelte videnskaber ovenfor)

Richard DeWitt 2004: Worldviews: an introduction to the history and philosophy of science. Blackwell Publishing, Malden US & Oxford UK. —(Om de store overgangene i fysikkens verdensbillede fra aristotelisk til newtonsk til einsteinsk [og kvantemakanisk] fysik, med vægt på ontologiske spørgsmål og at formidle fysikken grundigt men uden for mange matematiske teknikaliteter).

J. D. Bernal, 1978: Videnskabens historie, bd.1-4. Pax forlag, Oslo [opr. udg. 1954]. —(Fysikeren JDB’s klassiske eksternalistiske videnskabshistorie fra stenalderen og frem, forsøgt forklaret i en historiematerialistisk ramme i det gamle venstres teoritradition. Illustreret).

W. F. Bynum, E. J. Browne & Roy Porter, eds., 1981: Macmillan Dictionary of the History of Science. Macmillan Press, London. —(Nyttig opslagsbog om alt fra abacus og abduktion til X-rays og zoology; dog uden biografier. Anbefales).

R.C. Olby, G.N.Cantor, J.R.R.Christie & M.J.H.Hodge, eds., 1990: Companion to the History of Modern Science. Routledge, London & N.Y. —(Indeh. 67 oversigtsartikler om: almen viden­skabs­historie i forhold til andre discipliner, femininisme, sociologi, filosofi m.m.; case-artikler om fysik, biologi, biokemi, matematik, statistik, geologi, kemi, psykoanalyse; tema-artikler om “Science & X”, X = religion, litteratur, fil., hist., uddann., offentlighed, politik m.v.).

Helge Kragh, 1987: An introduction to the historiography of science. Cambridge University Press, Cambridge. —(En kritisk diskussion af de metodiske og filosofiske problemer, der er forbundet med at skrive videnskabshistorie; skrevet af HK, dr.scient i fysikhistorie og museumsinspektør ved Steno Museet i Århus).

Thomas Söderqvist, 1993: “The passions of the scientist: An existential approach to science biography”, pp. 67-78 in: Jon Hultberg, ed.: New Genre in Science Studies. Papers from the 4S/EASST Conf., Göteborg 12-15 Aug.1992. Vol.II. [Report No.179,  Dept. of Theo­ry of Science, Univ. of Göteborg]. —(TS er biologi­histo­riker v. RUC og Göteborg, og har arbejdet på en biografi over Niels Kaj Jerne).

 

10. Videnskabssociologi og videnskabsstudier

Mario Biagioli (ed.) 1999: The Science Studies Reader. Routledge, New York & London. —(Omfattende samling nu klassiske artikler indenfor videnskabsstudier).

Peder Olesen Larsen, 2003: Forskningens Verden, Prydhave, Nyttehave, Vildnis. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(En detaljeret, uortodoks, pragmatisk, botaniserende gennemgang af forskningens mangfoldige fænomenologi, sociologi, dens formål, nytte, organisation, historie, publikationssystem, m.m.m., skrevet af en kendt tidligere biokemiker og magtfuld forskningspolitisk embedsmand, nu aktiv videnskabssociolog. Den kan anbefales, for dels har den en ganske fyldig omtale af etik og og forskningsfrihed, dels er der store dele af dens indhold, som i forhold til "fagets videnskabsteori" er lige så vigtigt for studerende som Kuhn, Popper, Feyerabend med flere).

Bo Jakobsen, 2001: Hvad er god forskning? Psykologiske og sociologiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag, Kbh. —(Bogen ser med friske øjne på titlens spørgsmål, indkredser de centrale træk af god forskning, undersøger selve forskningsmiljøets ofte afgørende betydning, diskuterer forskningsledelse, og bringer resultater fra en interview­undersøgelse med danske topforskere).

Søren Wenneberg, 1999: Den Nye Videnskab. Et studie af videnskab under forandring. Samfundslitteratur, København. —(En bearbejdet ph.d.-afhandling, som diskuterer videnskabssociologiens status og bl.a. analyserer den videnskabelige specialisering og det øgede fokus mod anvendelser af forskningen - som Gibbons m.fl. nedenfor. Cases: dansk systemudviklingsforskning og dansk financieringsforskning)

Søren Wenneberg, 2000: Socialkonstruktivisme - positioner, problemer perspektiver. Samfundslitteratur, Kbh. —(En bred, grundig og pædagogisk indføring i de forskellige varianter af socialkonstruktivisme, dens idehistoriske rødder og dens nutidige anvendelsesmuligheder.)

Finn Collin, 2003: Konstruktivisme. Forlaget Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde. —(En fin lille introduktion til socialkonstruk­ti­vismerne hos bl.a. Edinburgh-skolens ‘stærke program’, Knorr Cetina, Collins, Fuller, Latour, Foucault, Luhmann og diskursteori.)

Stewart Richards 1987: Philosophy and Sociology of Science. An introduction. 2nd. ed. Basil Black­well, Oxford.—(denne 2. udg. inkluderer korte introduktioner til videnskabs­sociologi, og relationen mellem videnskab og etik og religion).

Barry Barnes, 1990: “Sociological theories of scientific knowledge”, pp. 60-73 in: R.C. Olby, G.N. Cantor, J.R.R. Christie and M.J.S. Hodge, eds.: Companion to the History of Modern Science, Routledge, London. —(En introducerende oversigtsartikel).

David Bloor 1976: Knowledge and Social Imagery. Routledge & Kegan Paul, London. —(Et kendt forsøg på at nyformulere et empiristisk ‘videnskabelig’ studium af videnskab hvorefter rigtige og forkerte teoriers genese forklares på samme måde; også kendt som Eddin­burgh­­skolens “stærke program”).

Bruno Latour 1987: Science in Action. How to follow scientists and engineers through society. Harvard University Press, Cambrudge, Massachusetts. —(Et argument for at videnskab ikke forstås ved at abstrahere fra dens sociale kontekst og intellektuelle/teknologiske praksis, fx i laboratoriet. Kritik af traditionel videnskabsfilosofis ide om videnskaben som immanent rationel).

Bruno Latour and Steve Woolgar, 1986: Laboratory Life: The social construction of scientific facts, 2nd. ed. [1st ed. 1979], Princeton Univ. Press, Princeton. —(Om den sociale konstruktion af videnskabelige kendsgerninger; en klassiker indenfor genren).

Harry M. Collins, 1985: Changing Order: Replication and induction of scientific practice, The Univ. of Chicago Press, Chicago. —(Samme socialkonstruktivistiske tilgang som fore­gående; m. vægt på spørgs­målet om reproducerbarhed og vurdering af eksperimenter).

Karin Knorr Cetina, 1995: “Laboratory Studies”, pp. 140-166 in: Sheila Jasenoff et al., eds.: Handbook of Science and Technology Studies. SAGE Publications, London. —(En oversigtsartikel over videnskabssociologiske lab.-studier. Selve håndbogen må anbefales som opslagsværk og oversigt over forskellige felter indenfor videnskabsstudier, dog er artiklerne ofte skrevet på en ret indforstået form primært henvendt til fagfæller).

Karin Knorr Cetina, 1999: Epistemic Cultures. How the sciences make knowledge.Harvard U.P., Cambridge, Mass. —(Et sammenlignende etnografisk videnskabsstudie i de forskellige laboratoriekulturer indenfor molekylærbiologi og højenergifysik, og om hvordan det udfordrer ideerne om en ‘forenet’ videnskab, samt refleksioner over videnskabernes rolle i den samfundsmæssige overgang til ‘videnssamfund’).

Harry Collins & Trevor Pinch, 1993: The Golem. What everyone should know about science. Cambridge Univer­si­ty Press, Cambr. —(letlæst introduktion til studiet af ‘the real fabric of scientific research’ med vægt på kon­krete cases, kontroverser, fortolkning af videnskabelige ‘facts’ [som aldrig “taler for sig selv”], etc.).

Bo Jacobsen, 1981: De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme. Rhodos, Kbh. —(Bl.a. inkl. en sammenlignende empirisk undersøgelse af dansk- og læge-studiets indhold, struktur og de studerendes værdier i forhold til faglighed og undervisningsformer.)

Cathrine Hasse, 2002: Kultur i bevægelse – fra deltagerobservation til kulturanalyse – i det fysiske rum. Samfunds­litteratur, Frederiksberg. —(CH’s bearbejdede ph.d.-afhandling rummer bl.a. antropologiske felt­studier blandt fysikstuderende på Niels Bohr Institutet og beskriver de kulturelle lærerprocesser og riter, som er et led i at blive en rigtig fysiker.)

Lis Højgaard & Dorte Marie Søndergaard, 2003: Akademisk Tilblivelse. Akademisk Forlag, København. —(Videnskabs­sociologisk artikelsamling om bl.a. den akademiske verden som en kønsspecifik følelseskultur, om hvordan et talent genkendes og konstrueres, og om ressourcestrømme i akademia, o.m.a.).

Lena Gerholm & Tomas Gerholm, 1992: Doktorshatten. En studie av forskarutbildningen inom sex discipliner vid Stockholms universitet. Carlsson Bokförlag, Stockholm. —(En undersøgelse af forskeruddannelsens kultur, forskeres selvforståelse, identitet, håndværk, kamp om anerkendelse, venskab og rivalisering m.v.)

Hazard Adams, 1988: The Academic Tribes. 2nd ed. University of Illinois Press, Urbana & Chicago. —(En engelskprofessors blidt satiriske beskrivelse af akademias magtkampe, forskertyper, bureaukrati m.v.)

 

11. Forskningspolitik og forskningsevaluering

Michael Gibbons, Camille Limoges, Helga Nowotny, Simon Schwartzman, Peter Scott & Martin Trow 1994: The new production of knowledge. The dynamics of science and research in contemporary societies. SAGE Publications, London. —(En nyklassiker i videnskabsstudier og forskningspolitik, hvori begrebet ‘mode 2’ produktion af viden indføres for bl.a. tendensen til sammensmeltning af universiteter og private virksomheder mht. produktion, planlægning og udførelse af forskning, samt den rolle fænomener som refleksivitet, transdisciplinaritet og heterogenitet får i sammenhæng med den ændrede sociale funktion af vidensproduktion)

Helga Nowotny, Peter Scott & Michael Gibbons 2001: Re-thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Polity Press, Cambridge, UK. —(En opfølger på foregående, som sætter de den ændrede produktionsmåde for viden ind i et brede samfundsmæssigt og videnskabsfilosofisk perspektiv. Der argumenteres for en overgangen fra fokus på ‘pålidelig’ viden til ‘social robust viden’.)

Steven Fuller, 2000: The Governance of Science: Ideology and the future of the open society. Open University Press, Buckingham. —(‘Social-epistemologen’ SF forsøger sig i denne forskningspolitiske traktat som forsvarer af ‘retten til at tage fejl’ mens hans ‘republikanske’ alternativ til liberalisme og kommunitarisme efterlader et sløret og uklart indtryk.)

Tor Nørretranders 1987: Videnskabsvurdering. Forskning, fremtid og folkestyre. Gyldendal, Kbh. —(Om debatten om kvaliteten af dansk sammenlignet med international forskning, og hvordan man overhovedet kan lave den slags sammenligninger. Ønsker en demokratisk vurdering af videnskab indført, ligesom teknologivurdering).

Peder Olesen Larsen 1981: Forskningspolitik i et lille land. Rhodos, Kbh. —(Den tidligere forsker og forskningspolitiker POL gennemgår en række træk ved forskningen som moderne virksomhed og diskuterer problemer og styrker i dansk forskning).

Johan Fjord Jensen, 1996: Babel og Tomrum. De systemiske videnskaber og humaniora. Et essay. Gyldendal, Kbh. —(et humanistisk karatehug til illusionen om at gøre det ustyrlige i forskningen styrbart og planlægge kreativiteten, og et opgør med store dele af den statslige forskningspolitik. Skabte debat og modsigelse).

John K. Christiansen & Hanne Foss Hansen, 1993: Forskningsevaluering i teori og praksis. Samfundslitteratur, Kbh. —(En saglig håndbog i alt det Fjord (ovenfor) er imod; rimeligt balanceret fremstillet. Bogen henvender sig også til “forskere, der bare er nysgerrige efter at forstå den komplekse hverdag omkring dem”. Forfatterne er samfundsvidenskabsfolk, og beskæftiger sig bl.a. med offentlig organisation og styring).

 

12. Forskningsetik

Jacob Dahl Rendtorff, 2003: Videnskabsetik. Samfundslitteratur Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. —(Bogen skitserer de vigtigste opfattelser af videnskabens etiske principper, såvel intern som eksternt i forhold til samfundet. Inkl. afsnit om professionsetik og særlige problemer i de enkelte videnskabstyper.)

Daniel Andersen, Carl Erik Mabeck & Povl Riis, 1985: Medicinsk etik. FADL’s Forlag. —(en mursten af 27 artikler om næsten alt fra det informerede samtykke til forsøg med dyr).

Edward Erwin, Sidney Gendin & Lowell Kleiman, 1994: Ethical Issues in Scientific Research. An Anthology. Garland, New York. —(artikler om videnskab og værdier; snyd i forskning; forsøg med mennesker & m. dyr; genetisk forskning; IQ-kontroversen; militær forskning; personligt ansvar og videnskab).

Francis L. Macrina, 1995: Scientific Integrity. An introductory text with cases. ASM Press, Washington, D.C. —(bl.a. om uredelighed i forskning; mentoring; vid. journal-skrivning; forfatterskab, peer review & copy-right; interessekonflikter; det humane genom projekt; dyreforsøg m.v.).

Svend Andersen, 1994: Forskningsetik. En udredning. Forskningsministeriet, Kbh. —(kort oversigt over emne­området; udland vs. Dk.; lovgivning, osv. Af SA, prof.dr.theol. og leder af Center for Bioetik v. ÅU).

Thomas Söderqvist, 1998: Hvilken kamp for at undslippe. En biografi om immunologen og nobelprismodtageren Niels Kaj Jerne. Borgen, København. —(Et forskningsetisk og moral-videnskabsfilosofisk grundproblem er forholdet mellem forskningens egen normativitet (at være en dygtig forsker) og dens ‘ydere’ dvs. sociale, historiske, politiske og psykologiske moralitet - her belyst biografisk med exemplet Jerne).

 

13. Videnskab i relation til teknologi, miljø og samfund.

Donald MacKenzie and Judy Wajcman 1999: The Social Shaping of Technology. 2nd ed. Open University Press, Maidenhead, Philadelphia. —(antologi med nye og klassiske tekster til studiet af samspillet mellem teknologi, videnskab, samfund, køn og kultur. Artikler om militær og reproduktionsteknologi.)

Robert Figueroa & Sandra Harding, eds., 2003: Science and other cultures. Issues in philosophies of science and technology. Routledge, New York. —(SH, et af den radikale standpunktfeminismes ikoner, har sammen med filosoffen RF samlet en serie kritiske artikler om vestlig videnskabs rolle i forbindelse med AIDS, radioaktivt nedfald over Marchall-øerne, ‘klassifikation af folk’ [race, homoseksualitet, mental retadering], m.m.)

John Avery, 1993:  Science and Society. H.C.Ørsted Institute, University of Copenhagen —(en klar og spændende oversigt over samfundenes og videnskabernes historiske udvikling i sammenhæng med de globale miljø- og sikkerhedsproblemer, m. disk. af videnskabernes særlige ansvar. JA er lektor i kemi på H.C.Ørsted Instituttet og underviser i kurset ‘Videnskab og Samfund’).

John Avery, 1997: Progress, Poverty and Population. Re-reading Condorcet, Godwin and Malthus. Frank Cass, London. —(om den klassiske debat om vækst, fattigdom og overbefolkning, læst ud fra en række centrale tænkere 17-1800-tallet - inkl. et kapitel om Shelley og ‘Frankenstein’s monster’! - og en perspektiverende afslutning om vore dages debat.)

Bernhelm Booß-Bavnbek & Jens Høyrup, eds., 2003: Mathematics and War. Birkhäuser Verlag, Basel. —(Ialt 21 artikler om: I hvilken udstrækning militæret har formet moderne matematik? Hvilke etiske valg stod fx Turing og Bohr i pga. af krigen? Hvilken rolle spiller matematik i analyser af konsliktsituationer? …)

Peter Hesseldahl, 1993: Computerdrømmen og de økologiske realiteter. Munksgaard, Kbh. —(Hvil­ken rolle har cyberspace, nanoteknologi, kunstig intelligens, multimedier, osv. i forhold til miljø, demokrati og vores egen bevidsthed? Videnskabsjournalisten PH diskuterer kvalitativ vækst).

Karen Gahrn, 1993: Den forædlede dansker - en verden i gen-dur. Haases Forlag, Kbh. —(Udgi­velse af PRESS-artikelserie om den moderniserede ‘racehygiejne’; inkl. hårrejsende interview m. et offer for den tidligere eugeniske lov om tvangssterilisering i Danmark.)

Gitte Meyer, 1991: Den kunstige krop. Munksgaard, Kbh. —(En lille socialrealistisk gyser om design og re-design af menneskekroppen. Hvad er normalt? Hvad kan accepteres? Hvor går grænsen?)

Keld Nielsen, Henry Nielsen & Hans Siggaard Jensen, 1990: Skruen uden ende. Den vestlige tekno­logis historie. Teknisk Forlag, Kbh. —(Fremlægger gennem en række eksempler et nuanceret syn på forholdet natur­viden­skab/teknologi. Prægtig illustreret, lige til at blive teknofreak af.)

Aksel Wiin-Nielsen, red., 1997: Prometeus vender tilbage. Det teknologiske samfund og miljøet. Teknisk Forlag. —(11 artikler om forh. ml. teknologi, miljø og videnskab; pressens ansvar for miljødebatten; videnska­belighed; fejltyper; politisk pres på videnskab; demokrati vs. ‘saglighed’ i beslutningsprocesserne m.v.).

Kasper Lippert-Rasmussen, red., 2003: Det må da være en grænse. Om holdninger til ny teknologi. Museum Tusculanums Forlag, Kbh. —(debatbog om især etik og bioteknologi og informationsteknologi, der bla. Forsøger at stille kritisk på teknologiskepsis som automatrefleks.)

 

14. "New science", science writing, verdensbilleder m.v.

Hans Jørgen Nielsen 1991: Den fraktale boogie. Et essay om naturvidenskaben og den nye kultur­debat. Tiderne Skifter, Kbh. —(forfatteren og kritikeren HJN's polemiske intervention i debatten om nye videnskaber, holisme, paradigmeskift, "de to kulturer", videnskab vs. mystik m.m.).

Claus Heinberg, 1994: “Entropi og entropisme”, Salt nr.1, s.23-26; af samme: “Er fraktaler reaktionære?”, Hovedområdet 18.årg., nr.6, s.8-9 [interview v. Henrik Nielsen og Christian Rischel]. —(CH er lic.scient i geologi og evolutionsbiologi, lektor v. RUC, og har bl.a. i tidskriften Naturkampen beskæftiget sig med tidsåndens forelskelse i naturvidenskab)

Ib Ravn (red.), Claus Emmeche, Simo Køppe, Frederik Stjernfelt & Jan Teuber (1994): De Nye Videnskabers Ord - 200 opslag fra attraktor til økosystem. Munksgaard, København (og Samlerens bogklub). —(et lille leksikon m. vægten på de natur­filo­sofisk og videnskabsteoretisk interessante begreber i ny naturvidenskab).

Søren Brier, Ole Jørgensen, Dominique Bouchet, Anette Krumhardt, Laurits Lauritsen, Ib Ravn & Bente Sonne, 1986-1990: Paradigma - et tidskrift om videnskab og virkelighed, årg.1-4, Forlaget Ask, Åbyhøj. —(Senfirsernes vigtigste forum for debat om nyholisme, postmodernisme og for­hol­det mellem filosofi, natursyn, og ‘kriser’ i de etablerede videnskaber).

John Brockman (1995): The Third Culture. Simon & Schuster, New York (Den Tredje Kultur, Tiderne Skifter, Kbh., 1996.—(JB, videnskabsjournalist og litterær agent, foreslår en ‘3. kultur’ baseret på natur­viden­skabsmænds verdensbilleder som løsning på kløften mellem humanis­tisk og naturvidenskabelig kultur. Mere interessant er bogens samtalereferater, m. bl.a. G.C. Wil­liams, Gould, Dawkins, Goodwin, Eldredge, Margulis, Minsky, Dennett, Varela, Pinker, Penrose, Guth, Davies, Gell-Mann, Kauffman, Langton, m.fl.)

John Horgan, 1996: The End of Science - Facing the Limits of Knowledge in the Twilight of the Scientific Age. Addison-Wesley, Redwood City, Calif. —(JH er en kendt amerikansk videnskabsjournalist som her overgår Brockman (se ovenfor) i smartness og letkøbte argumenter, men bogens sp. er for så vidt tankevækkende: Vil grundviden­skaben en dag blive ‘færdig’ - globalt eller på delområder? Endnu en samtalebog).

Roger Penrose, 1989: The Emperor’s New Mind. Oxford University Press (Vintage ed. 1990). —(Bogen er en tour de force gennem fysik, matematik, kvantemekanik, kosmologi og neurobiologi for at bevise RP’s påstand: Hjernen/sindet er ikke en algoritme ... men et kvantemekanisk system. Penrose’s ideer er kontroversielle, men han formidler sit stof meget seriøst.).

Roger Penrose, 1994: Shadwos of the Mind. A search for the missing science of consciousness. Oxford University Press, Oxford. —(kommenterer kritikken af 1989-bogen, bl.a. om Gödel og ikke-beregnbarhed, samt ny hypo­te­ser om mikrotubuli i hjernens nerveceller som stedet for kvantekoherente effekter. Har vakt stor debat.)

John L. Casti, 1994: Complexification. Explaining a paradoxical world through the science of surprise. Harper Perennial (pbk. 1995), New York. —(En af matematikeren og videnskabsskribenten J.L.C.’s mange bøger hvori han beskriver eksempler på “de nye [natur]videnskaber” der studerer komplekse emergente fænomener)

Vagn Lundsgaard Hansen, 1989: Den Geometriske Dimension. Fra iagttagelse til forskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. —(VLH er prof. i mat. v. DTU; en god og somme tider lidt svær introduktion til nyere geometri og topologi, inkl. geometriens forhold til det fysiske verdensbillede. Rigt illustreret.)

Tor Nørretranders 1991: Mærk Verden, Gyldendal, Kbh. —(Videnskabsjournalisten TN gennemgår her en række spændende emner indenfor termodynamik, informationsteori og neurofysiologi m.v. og sammenkæder det m. sin egen teori om jeget og miget. En bestseller i naturfilosofi og dermed en sjældenhed for genren; kan anbefales. Bogen teser kan - og er blevet - diskuteret, se de næste to referencer).

Willy Thrysøe & Ole Fogh Kirkeby, red. 1992: Krop, Intuition og Bevidsthed. En debatbog. Tiderne Skifter, Kbh.—(En række indlæg der kritiserer førnævnte “Mærk Verden”. Især Hans Siggaard Jensens artikel om brug og misbrug af Gödel kan anbefales).

Søren Brier, 1992: Masser af information uden betydning. En diskussion af informationsteorien i Tor Nørretranders’ ‘Mærk Verden’ og en skitse til et alternativ baseret på andenordens kybernetik og semiotik. imfufa-tekst nr.229, Roskilde Universitetscenter, Roskilde.

Tor Nørretranders, 1994: Verden vokser. Tilfældighedens historie. Aschehoug, Kbh. —(Et godt forsøg på at give et overblik over det moderne naturvidenskabelige verdensbillede).

Tor Nørretranders, 1995: Person på en planet. 95 fortællinger fra halvfjerdserne, firserne og halvfemserne. Aschehoug, Kbh. —(artikler om stort og småt, væsentligt og småtterier).

Lynn Margulis & Dorion Sagan 1986: Mikrokosmos. Fire milliarder års udvikling. Munksgaard, Kbh. —(Om teorien om den endosymbiotiske oprindelse af højere celletyper og en udfordring til  en dogmatisk tro på at alene konkurrence og “kamp for overlevelse” er evolutionens motor.)

J. E. Lovelock (1979): Gaia. A new look at life on Earth. Oxford University Press, Oxford (with a new preface 1987). Dansk udg.: Gaia. Et nyt syn på jordens liv (overs. Ole Lindgård Henriksen), Forlaget Hovedland, Højbjerg.—(Den uafhængige naturvidenskabsmand J.E.L.’s første samlede fremstilling af den kontroversielle “Gaia-hypotese” om Jorden som en levende organisme).

J.E. Lovelock (1988): The Ages of Gaia. A Biography of our Living Earth (paperback: Oxford University Press, Oxford, 1989; dansk udg.: Jordens Tider - en Biografi om Gaia (overs. v. V.Steen; Forlaget Hovedland, 1989).—(her diskuterer J.E.L. bl.a. kritikken af Gaia-hypotesen og præsenterer en illustrativ model)

John Maynard Smith, 1989: Did Darwin get it right? Essays on games, sex and evolution. Chapman & Hall [Penguin 1993].—(Neodarwinisten JMS kan gennemgående besvare bekræftende. Fin popu­lær­videnskab og polemisk antidarwinisme-kritik).

Jan Teuber, 1995: Et nyt univers. Den moderne astronomis verdensbillede. Fremad, Kbh. —(astrofysikeren JT beret­ter i et krystalklart sprog om nye teorier og opdagelser i astronomien, og diskuterer deres konsekvenser for jordboerne m.h.t. miljø, klima - og ozonlaget, hvor JT kritiserer en ensidig mediedækning).

John Gribbin & Martin Rees, 1991: Moderne kosmologi. Gyldendal, Kbh. [overs. af Jan Teuber efter Cosmic coincidences, 1989]. —(Om det antropiske princip, mørkt stof, sorte huller, universets sæbeboblestruktur, superstrenge, m.m.m. Et samlet overblik over fysikkens verdensbilleder.)

Timothy Ferris, 1991: Mælkevejens Krønnike - fra Aristoteles’ krystalhimle til vore dages super­stren­ge. Gyldendal, Kbh. [overs.af Jan Teuber efter Coming of Age in the Milky Way, 1988] —(En historisk orienteret oversigt af astronomen TF, inkluderende biologiske bidrag til verdensbilledet og afbalanceret i vurderingen af videnskabelige fremskridt og uløste /uløselige?/ gåder).

Stephen Hawking, 1994: Kosmiske tanker. Om sorte huller og babyuniverser. Gyldendal, Kbh.—(I ni foredrag populariserer SH de sidste to årtiers fysiske kosmologi, forklarer sin irritation over videnskabsfilosoffer, og filosoferer over Guds fravær.)

Murray Gell-Mann, 1995: Quarken og Jaguaren, eventyrlige beretninger om det simple og komplekse. Munksgaard/Rosinante, Kbh. (Fysikeren og nobelpristagerens syn på verdens mangfoldighed og begrebet kompleksitet; bogen er [ifølge Benny Lautrup] “for svær for den læge læser og for elementær for den professionelle” - måske kendetegnende for genren?).

Per Bak, 1997: How Nature works. The science of self-organized criticality. Oxford University Press. —(En velskrevet introduktion til PB’s teori om kritiske fænomener i komplekse systemer. Noget generaliserende).

Freeman Dyson, 1979: “The argument from design”, 10 pp. from Dyson: Disturbing the Universe. Harper & Row Publishers, London. —(FD er amr. fysiker [kvanteelektro­dyna­mik]; har også fremsat en teori om livers oprindelse, Dyson: Livets to Begyndelser, NYSYN, Munks­gaard 1987).

Bent Sørensen, 1989: Superstrenge. En teori om alt og intet. Munksgaard, Kbh. —(BS var prof. i fysik på RUC da bogen blev skrevet, bl.a. “Et nyt verdensbillede” og “Det sidste ord”, s. 157-174 er tankevækkende).

Olav Hammer, 1997: New Age En ny folketro? Fremad, Kbh. —(Om det mangefacetterede fænomen og dets for­hold til naturvidenskab, der ofte søges brugt legitimerende en ‘ny tro’. OH er religionshistoriker i Lund.)

 

 

15. Videnskab & lidenskab: Tro, religiøsitet, mystik, "det andet"

J. Wentzel Vrede van Huyssteen (ed.): Encyclopedia of Science and Religion. (Vol. I-II.) New York: Macmillan Reference. —(Stort opslagsværk indernfor studier i videnskab og religion, med gode artikler om filosofiske emner, herunder hovedredaktørens ‘postfoundationalism’.)

Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen, red.: Er der mere mellem himmel og jord? Gyldendal, Kbh. —(En række kritiske essays og undersøgelser af ‘overnaturlige’ fænomener, fra parapsykologi til jord­stråler, som ifølge forfatterne kun den sunde og videnskabelige fornuft kan redde os fra. Kan anbefales. Bl.a.: Jens Bang & Benny Lautrup: “Mystifysik”, s.174-191 ).

Dan Frederiksen & Lars Peter Jepsen (2000): Bedst af alle verdener - myter i det 21. århundrede. Fremad, Kbh. —(En kritisk opfølgning af foregående, skrevet af bla. overlæger, naturvidenskabsmænd, en religionssociolog og en tryllekunstner, om “alternativ videnskab”, “alternativ terapi” og “sekter og religion”). (Netudgave af bogen her.)

Mary Midgley, 1992: Science as Salvation. A modern myth and its meaning. Routledge, London & N.Y. —(kritisk analyse af naturvidenskabsmænds ‘spirituelle’ ambitioner [om indfrielse af ‘religiøse’ behov for mening] som de kommer til udtryk hos b.a. Dyson; Barrow & Tippler’s “antropiske princip”; Monod’s eksistentielle tilfældighedsmetafysik m.m. Kan anbefales).

Bryan Appleyard, 1992: Understanding the Present. Science and the soul of modern man. Picador/Pan Books, London. [2nd.ed. 1993] —(Som foregående m. et anti-scientistisk men ikke antividen­ska­beligt ærinde. Argumenterer for at den moderne videnskab, eller dårlige populariseringer af den, har haft åndelige, eksistentielle omkostninger, som de færreste vil indrømme).

Tom Sorell, 1991: Scientism. Philosophy and the infatuation with science. Routledge, London [pbk 1994] —(en kritik af scientismens indslag i filosofisk tænkning; fra Bacon til Rorty; Snow’s ‘2 kulturer’, etisk naturalisme m.v. Filosofiens problemer kan ikke kan naturvidenskabeliggøres).

Niels Henrik Gregersen, red., 1993: Naturvidenskab og livssyn. Munksgaard, Kbh. —(Kan viden­ska­belige indsigter tjene som inspiration for et bærende filosofisk eller religiøst livssyn? NG er teolog og har samlet 22 bidrag, der giver indtryk af ‘state of the art’ indenfor fysik, biologi, fysiologi, psykologi og kunstig intelligens, diskuterer uløste problemer og alternative teorier, og endelig diskuterer forholdet mellem tro og viden; ml. livssyn og et evolutionært verdensbillede. Se også: Gregersen 1993: “Skabelsestro og verdens­billede”, kronik, Berlingske Tidende, d.28.2.93).

John Polkinhorne, 1990: Den samme verden. Fysikkens og religionens verdensbillede. Munksgaard, Kbh. —(JP er prof. i teoretisk fysik og præst i Cambridge; forfatter til en række bøger om kvantemekanik og videnskab & religion).

Tove Kruse, 1996: Helhedsvision og Videnskab - hos 1500-1600 tallets naturforskere. C.A.Reitzels forlag, Kbh. —(en virkelig spændende analyse af to vidt forskellige måder af forbinde videnskab og tro på hos: Paracelsus & Robert Fludd (en reduktionistisk syntese) versus Tycho Brahe & Johannes Kepler (et udvidende kompro­mis); bl.a. sammenlignet med David Bohm og vor tids nyholisme. TK er historiker v. RUC).

Henri Atlan, 1990: Myte eller Videnskab - hvem har sandheden? Forlaget Ask, Århus. —(et opgør med forsøg på at forene myte & videnskab. Vigtig og læsværdig).

Olaf Pedersen, 1996: Naturerkendelse og Theologi i historisk belysning. Poul Kristensens Forlag, Herning. —(et prægtigt værk af dansk videnskabshistories nestor, som radikalt omvurderer middelalderens betydning som historisk forudsætning for den videnskabelige revolution. Også darwinisme-debatten behandles. En bog for alle, som er optaget af ‘harmonien og forskel­le­ne imellem’ videnskabens og religionens syn på verden).

Aksel Haaning, 1998: Naturens Lys. Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance 1250-1650. C. A. Reitzels Forlag, København. —(AH, der er magister middelalderfilologi, afdækker her historien om viden­skabs­mænd, munke, renæssancefilosoffer m.v., der repræsenterer modbilleder på såvel den kristne kirkes som den mekaniske naturfilosofis dualisme. Fængslende beskrivelser af de enkelte personer. Må anbefales.)

Tor Nørretranders, red., 1983: Månen i Manden. En bog om dét, der er anderledes. Tiderne Skifter, Kbh. —(m. bidrag af bl.a. Ebbe Reich, Ib Michael, Per Kjærgaard Rasmussen og Ivan Malinovski. En spøjs, inspire­ren­de "rejse til månen" forstået som stedet for det mystiske, det sanselige og det kosmiske. Alle bidrag er af mænd, men det handler bl.a. om "det kvindelige i manden").

Hans Fink, Henrik Horstbøll & Ole Høiris, red., 1987: Grænser for Rationalitet. Det postindustrielle og kulturforskningen. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(Humanistister diskuterer rationalise­rings­bestræ­bel­sens egen afsindighe­d; modernitet og ‘andethed’. Sejt stof m. sunde kerner).

Per Kjærgaard Rasmussen, 1990: Bevidsthed og virkelighed. Om naturvidenskabens grænser. Tider­ne Skifter, Kbh.—(Gennem en række eksempler argumenteres der for, at det vid. verdensbillede bygger på værdier og forestillinger, som har præget vores samfund i uheldig retning, og som rejser behovet for en ny naturvidenskab. PKR er astronom v. NBI).

Lars Steen Larsen, Erik Michael og Per Kjærgaard Rasmussen, 1995: Astrologiens idé - fra Babylon til Big Bang teorien. Gyldendal, Kbh. —(En spændende og informativ historie, der bl.a. beskriver bruddet mellem astrologi og astronomi hos Brahe og Kepler. Bogen søger at skabe dialog mellem naturvidenskabens rationelle og astrologiens mere irrationelle verden).

Laila Launsø, Kirsten Skjerbæk & Annette Tingstad, red., 1995: Livskraft og mennesker. Terapi, livssyn, metoder. Akademisk Forlag, Kbh. —(Om alternative behandlingsformer, bl.a. belyst videnskabsteoretisk, metodisk og filosofisk, skrevet med kombination af faglig kompetence og åben sympati for det alternative).

 

16. Natursynet og Naturbegrebet

Merete Sørensen, Finn Arler og Martin Ishøy (red.): Miljø og etik. NSU Press, Århus. —(Indeholder artikler om bl.a. dybdeøkologi, naturens rettigheder, og miljøetik hos kristne, ingeniører og Habermas).

Finn Arler, 1983: “Humanøkologi - nogle videnskabsteoretiske overvejelser”, Philosophia bd.12 (nr.1/2: tema om humanøkologi): 45-32.

Gregory Bateson, 1984: Ånd og Natur. Rosinante, Kbh. [eng.orig.1979] —(En samling videnskabs­filosofiske refleksioner og et argument for enheden ml. menneske og natur baseret på naturens ‘kultur­lighed’, dens kommunikative helhedspræg).

Sesse Bang m.fl., red.: Naturen stopper ikke ved bygrænsen. Miljøministeriets Miljøskrift nr. 4, 1987. —(Artikelsamling om natursyn, forvaltning, byøkologi, naturkonstruktion, m.m.).

Lise Bek, red., 1989: Naturopfattelse og Landskabsæstetik. Aarhus Universitetsforlag, Århus.

Lars Christiansen: Naturfilosofi. Gad, Kbh. —(Om den tidligere naturvidenskabs ‘humaniora-dimensioner’ og æstetik; det eksistentielle natursyn; ånden i naturen og naturen i os. Inspireret af romantikkens filosofiske naturtænkning).

R.G. Collingwood, 1945: The Idea of Nature. Oxford University Press, Oxford. —(idéhistorisk klassiker om naturbegrebet fra antikken til den moderne epoke. Fås i paperback).

E.J. Dijksterhuis, 1961: The Mechanization of the World Picture. Oxford [tysk orig. 1956]. —(En videnskabshistorisk klassiker om gennembruddet af det mekaniske verdensbillede).

Hjalmar Hegge, 1978: Mennesket og Naturen. Naturforståelsen gjennom tidene - med særlig henblikk på vår tids miljøkrise. Universitetsforlaget, Oslo. —(En kort men fin lille oversigt over epokernes skiftende natursyn).

Jesper Hoffmeyer 1982: Samfundets Naturhistorie. Rosinante, Kbh. —(En omfattende og visionær historisk over­sigt [og historieteori] over den menneskelige teknologis og samfundsstrukturs udvikling i forhold til natur­grundlaget, frem til den økologiske krise. Disk. af de positive muligheder i informations og bioteknologi).

Jesper Hoffmeyer 1993: En snegl på vejen. Om betydningens naturhistorie. Rosinante/ Munksgaard, Kbh. —(En overbevisende argumentation for at den levende natur med fordel kan beskrives som involverende tegn-processer og dermed muliggøre en tegnteori [biosemio­tik] for naturen. Oversat og internationalt diskuteret).

Ole Jensen 1976: I vækstens vold. Fremad, Kbh. —(Fremstilling af miljøproblemerne i idéhistorisk lys og kritisk blotlægning af disses sammenhæng med den jødisk-kristne naturopfattelse. OJ er højskole­forstander).

Aksel Haaning, 1993: Middelalderens naturfilosofi. En indføring i grundlaget for Vestens religiøse kosmologi og natursyn. C. A. Reitzels forlag, København. —(Bl.a. om naturdigtning og  kristen alkymi i naturfilosofien).

Jakob Wolf, 1990: Den farvede verden. Om Goethes farvelære, Hans Lipps’ fænomenologi og K.E.Løgstrups religionsfilosofi. Munksgaard, Kbh. —(Teologen JW gennemgår 3 alternativer til den teknisk-videnskabelige tænkemåde og tilbagegiver den umiddelbare erfaring sin gyldighed og autoritet. Farverne er fx virkelige, ikke kun ‘forfløjne syner som en hjerne selv kan blande’ - eller konstruere ud af lys af forskellig bølgelængde).

Svend Erik Larsen, 1996: Naturen er ligeglad. Naturopfattelser i kulturel sammenhæng. Munksgaard/Rosinante, København. —(SEL, litteraturforsker og semiotiker v. OU, går med aktuelle eksempler bagom naturflosk­lerne og kritiserer nogle af naturdebattens fundamentale begreber, fx ‘krise’, ‘oprindelighed’, æstetik og etik).

Ole Thyssen, 1982: Den anden natur. Vindrose, Kbh. —(en velskrevet dansk filosofisk klassiker, som bl.a. argu­men­terer for, at forurenede økosystemer i en vis forstand er ligeså ‘naturlige’. Kombinerer utopi og tænkning uden den teoretiske kynisme a la Luhmann, der præger OT’s senere produktion. Kan anbefales).

Luc Ferry, 1994 [1992]: Den nye økologiske orden. Træet, dyret og mennesket. Munksgaard/Rosinante, Kbh. —(en fransk filosof kritiserer her dybdeøkologien og dennes kamp for ‘dyrs (planters, klippers,...) rettigheder’ og en ny ‘naturpagt’ for at indebære et totalitært og tendentielt fascistoidt menneskesyn. Provokerende).

I. Leclerc, 1986: The Philosophy of Nature. Washington D.C.

Thomas Møller Kristensen & Svend Erik Larsen, red., 1995: Mennesket og Naturen. Essays om natursyn og naturbrug. Odense Universitetsforlag, Odense. —(Vores civilisations naturbegreb har længe været i indre splid; bogens artikler belyser såvel kroppens natur, den lokale og den globale natur. TMK er historiker og forskningssekretær ved Humanistisk Forskningscenter for Menneske og Natur v. Odense Universitet; SEL er semio­tiker, litteraturforsker og leder af samme center).

Bill McKibbern, 1991: Farvel til Naturen. Gyldendal, Kbh.[The End of Nature, Penguin 1990]. —(Mens naturen bliver en kunstig hobby, er vi langsomt ved at afskaffe den. Ikke en dom­me­dagsprofeti, den konstaterer at dommedag er igang nu!)

Carolyn Marchant, 1980: The Death of Nature. Women, Ecology, and the Scientific Revolution. Harper & Row, San Francisco [paperback 1983]. —(Påviser en iboende kønspolitisk dimen­sion af ‘mekaniseringen af verdensbilledet’ og detroniseringen af den organiske naturopfattelse).

Clive Ponting, 1991: En Grøn Verdenshistorie. Schønberg, Kbh. [eng.udg.1991] —(Gamle kulturers sammenbrud skyldtes ofte økokriser. En informationsmættet sag, gode eksempler, svagere i den økonomisk-historiske analyse).

Asger Poulsen, red. 1983: Menneske, natur, samfund. Munksgaard, Kbh. —(Samling af artikler der belyser forskellige aspekter af natursynet).

Alfred Schmidt, 1976: Naturbegrebet hos Marx. Rhodos, Kbh. [tysk orig. 1962, 1971]. —(En yngre Frankfurterskole-filosof om bl.a. den unge Marx’ antropologiske subjekt-objekt logik, og natur-sam­fund dialektik; m. sideblikke på Kant, Hegel, Feuerbach, Engels, Adorno og Bloch. Humlen er at: “Natur er for Marx moment i menneskets praksis såvel som totaliteten af det, der er”!)

Stephen Toulmin, 1982: The Return to Cosmology: Postmodern Science and the Theology of Nature. Berkeley.

C. F. von Weizäcker, 1980: The Unity of Nature (ed. F.Zucker), Farror, Straus & Giroux. [ty.udg. 1971: Die Einhait der Natur. Zürich].

Alfred North Whitehead, 1920: The Concept of Nature. Cambridge. —(også i bøgerne ‘Process and Reality’ 1927 og ‘Science and the modern world’ 1925 udvikler ANW sin naturopfattelse).

Svend Andersen, 1986: “Naturbegrebet i A.N.Whiteheads procesfilosofi”, s. 79-101 i S. Ander­sen, red.: Naturens Bog. Forlaget Anis, Århus.

Alfred North Whitehead, 1995 [opr. 1926]: Religionens Tilblivelse. Introduceret ved Niels Henrik Gregersen. Forlaget Anis, Århus. —(Nævnt her, fordi natur- og religionsfilosofi hos ANW hører sammen, som NHG gør rede for i sin instruktive introduktion).

 

17. Videnskabsteori på nettet – nogle nyttige links

På internettet findes en stor mængde materiale om specielle emner og litteratur indenfor videnskabsteori. Et sted at starte er Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, som har en side med links til litteratur, samt til andre institutter og centre indenfor området; adressen er http://www.nbi.dk/~natphil/olinks.html

PhilSci Archive, an electronic archive for preprints in the philosophy of science, sponsored by the Philosophy of Science Association. http://philsci-archive.pitt.edu/

 

 

 

 

Slut! på denne liste, hvis web-adresse er

http://www.nbi.dk/~natphil/kur/stof/reflist.FVT.2004.html