Litteratur til “Fagets
Videnskabsteori” og tilhørende felter Denne liste omfatter forslag til litteratur,
som kan benyttes som pensum, eller ved opgaveskrivning og selvstudier i
forbindelse med kurserne i “Fagets Videnskabsteori”. Fokus er
på naturvidenskabsteori, men rækker også ind over humaniora
og samfundsvidenskab. Listen giver desuden et generelt indtryk af de emneområder,
der knytter sig til moderne videnskabsteori, videnskabsstudier, naturfilosofi,
etik m.v. Kommentarerne er blot yderst kortfattede karakteristikker, og det kan
næppe undgås at de er farvede af subjektive præferencer og
vurderinger. Da listen på en række områder er mangelfuld,
modtages gerne forslag til mere stof. Tak til de, som allerede har bidraget til
listen, der udspringer af et kursus i Naturfilosofi ved Niels Bohr Institutet
1993-2003. Listen opdateres løbende. Også tak til Lisbeth Dilling
fra Niels Bohr Institutets bibliotek for hjælp gennem årene med
fremskaffelse af litteratur. — Claus Emmeche (email: emmeche [snabel-a]
nbi. dk). Om
kategorierne nedenfor: Forsøg på at placere en bog indenfor én af
nedenstående grupper er ofte kunstige (fx kan en bog som Peter Kemps Det
uerstattelige placeres både i gruppe 7, 8, 12, og 13): Søg derfor i
flere grupper! Oversigt
: 1. Alment: Filosofi og videnskabsteori (inkl. videnskabsfilosofi og -historie) 2. Matematikkens og statistikkens
filosofi 3. Datalogiens filosofi, kunstig intelligens, m.v. 4. Fysikkens natur- og videnskabsfilosofi 5. Kemiens natur- og videnskabsfilosofi 6. Geologiens natur- og videnskabsfilosofi 7. Biologiens natur- og videnskabsfilosofi 8. Bioetik, Medicinsk videnskabsteori og medicinsk
etik 9. Videnskabshistorie, generelt (se også under 2.-8.
ovenfor) 10. Videnskabssociologi
og videnskabsstudier 11. Forskningspolitik
og forskningsevaluering 13. Videnskab i relation til teknologi, miljø og samfund. 14. "New
Science", science writing, verdensbilleder m.v. 15. Videnskab og lidenskab: Tro,
religiøsitet, mystik og "det andet" 16. Natursynet
og naturbegrebet 17. Videnskabsteori
på nettet – nyttige links 1. Alment: Filosofi og videnskabsteori inkl.
videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, idéhistorie Poul Lübcke, red.: Vor Tids Filosofi, bd. I:
Engagement og forståelse; II: Videnskab og Sprog. Politikens Forlag,
København, 1982. —(En række filosoffers grundige gennemgange
af temaer i såvel den moderne kontinentale filosofi (bd.I) som den
analytiske videnskabsfilosofi (bd. I); kan anbefales ligesom Politikens
Filosofileksikon, der udgør det 3. bd. (1983 og senere oplag): en fin
og grundig håndbog). Poul Lübcke, red.: Engelsk og Amerikansk Filosofi. Politikens Forlag,
København 2003 —(En helt ny og ændret udgave af den
ovenstående bd.II fra 1982, en række nyere filososoffer er med som
manglede i 1982-udg.). Desuden red. af samme: Fransk Filosofi, 2003 —(Tilsvarende
nyskrevet opfølger til den franske del af bd.I ovenfor). Dagfinn Føllesdal, Lars Walløe og Jon Elster,
1992: Politikens Introduktion til Moderne Filosofi. Politikens Forlag, Kbh.
—(Et oprindeligt norsk kompendium i argumentationsteori, sprog- og
videnskabsfilosofi, oversat/bearbejdet til dansk og peppet op med
billeder. Bl.a. udmærkede afsnit om forklaringstyper.
Senere markedsført af Politikens forlag under andre titler). Torsten Thurén, 1992: Videnskabsteori for
begyndere.
Munksgaard, Kbh. [opr.1991]. —(En letlæst introduktion til det at
reflektere over videnskab, med korte omtaler af videnskabsteoretiske
hovedretninger og diskussion af bl.a. værdier og relativisme.) A.F. Chalmers, 1995: Hvad er videnskab? En
indføring i moderne videnskabsteori. Gyldendal, Kbh. (oversat efter
origiginalens 2.ed. 1982: What is this thing called science?) —(En engelsk
videnskabshistorikers klare introduktion til bl.a. induktionsproblemet,
falsifikation, objektivisme, ‘anarkisme’, realisme,
instrumentalisme. Rummer et argument for en ‘kritisk realisme’.
Mest eksempler fra fysik. Bemærk at der er nu en 3rd ed. af What
is this thing called science, 1999 [Open Univ. Pr., Buckingham] med nye afsnit om
Bayesianisme, naturlove m.v.) Samir Osaka, 2002: Philosophy of Science. A very short
introduction. Oxford University Press. —(En lille letlæst sag om
videnskab, forklaringer, realisme/antirealisme, teori-udvikling og
særlige forhold mht. Fysik, biologi og psykologi samt om videnskabens
kritikere. Anbefales) Jeffrey A. Lee, 2000: The Scientific Endeavor. A primer
on scientific principles and practices. Benjamin/ Cummings, San Fransisco.
—(Pudsig introduktion til naturvidenskab. Formål:‘develop an
appreciation for the process by which we gain scientific knowledge’.
Kapitler om bla. misconduct, fraud & pseudoscience. Spørgsmål
til den studerende efter hvert kapitel). Hans Fink, Peter C. Kjærgaard, Helge Kragh & Jens
Erik Kristensen, 2003: Universitet og Videnskab. Universitetets
idéhistorie, videnskabsteori og etik. Hans Reitzel, København.
—(Grundig gennemgamg af universitetsformernes historie og af
universitetets essentielle værdigrundlag og forskningsetik. Det
videnskabsteoretiske afsnit er for kort.) Robert Klee, 1997: Introduction to the Philosophy of
Science. Cutting Nature at its seams. Oxford University Press, Oxford.
—(En fin introduktion, som medtager nyere disk. om social
konstruktivisme, og som bruger immunologi som kerneeksempel. Dækker
også disk. om Kuhn, feministisk videnskabsteori m.v.). Helge Kragh & Stig Andur Pedersen, 1991: Naturvidenskabens
Teori,
Nyt Nordisk F., Kbh. —(En grundbog i videnskabsteori, dog m. vægt
på de hårde naturvidenskaber; kan anbefales. HK er udannet. i fysik og kemi og nu prof. ved
Inst.f. Videnskabshistorie, ÅU; SAP er matematiker, filosof, og prof. i
videnskabsteori v. RUC). Jan Faye, 2000: Athenes kammer: En filosofisk
indføring i videnskabernes enhed. Høst & Søn, Kbh.
—(Bogen giver en samlet diskussion af de grundlæggende
videnskabsteoretiske spørgsmål ud fra en overordnet
enhedsvidenskabelig tankegang, dvs. ideen om at der er en fælles
videnskabelig metode - en anden påstand end positivisternes som
også gik ind for enhedsvidenskab. Kan anbefales). James Ladyman, 2002: Understanding Philosophy of Science. Routledge, London.
—(En klar, ofte underholdende, og traditionalistisk introduktion til
videnskabsfilosofi. Godt afsnit om underdetermination.) Peter Godfrey-Smith, 2003: Theory and Reality: an introduction
to the philosophy of science. The University of Chicago Press. —(Endnu en
introduktion til standard videnskabsfilosofi, men også
til‘udfordringen’ fra videnskabsstudier og feministisk
videnskabsteori, samt en introduktion til forfatterens egen naturalisme.) Finn Collin, 1990: Videnskabsfilosofi. Museum Tusculanums
Forlag, Kbh. —(Lærerbog med bl.a. afsnit om objektivitet,
videnskabelige slutninger, realisme, og [vanskeligheder ved] videnskabelig integration
ml. teorier. FC er professor i filosofi v. Inst. f. Filosofi, Pædagogik
og Retorik v. KU; har beskæftiget sig med samfundsvidenskabernes
fiolsofi og generel videnskabsfilosofi). John Ziman, 2000: Real Science. What it is, and what it
means.
Cambridge University Press, Cambr. —(sådan! Faststoffysikeren JZ
sammenvæver med pragmatisk hånd videnskabsfilosofiske, -historiske
og -sociologiske synspunkter på videnskaben og argumenterer for videnskab
som en særlig kultur, hvis ‘post-academiske’ [Ziman’s
ord for ‘mode 2’ hos Gibbons et al 1994, se under pkt. 11]
produktion af viden stadigvæk kan opfattes realistisk. En interessant
bog) Simo Køppe, 1990: Virkelighedens Niveauer. Gyldendal, Kbh.
—(Af videnskabshistorikeren SK. Et overflødighedshorn
af gennemgange af ontologiske diskussioner i fysik, biologi og
neuropsykologi. Grundideen om niveauer af virkeligheden er klart
argumenteret og implicerer et argument for en “materialistisk
pluralisme”). Finn Collin & Simo Køppe, red., 1995: Humanistisk
Videnskabsteori, Danmarks Radio Forlaget. —(Om humanioras videnskabsfilosofi
med introduktioner til forsk. retninger,
bl.a. positivisme, kritisk rationalisme, hermeneutik,
historicisme, strukturalisme og psykoanalyse). [OBS: udkom 2003 i ny
gennemrevideret udgave (rettet mod fagets videnskabsteori på humaniora)
fra forlaget DR Multimedie.] Søren Kjørup, 1996: Menneskevidenskaberne.
Problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori. Roskilde
Universitetsforlag, Roskilde. —(behandler samme emneområde som
foregående, inkl. traditioner som retorik, semiotik, marxisme og
dekonstruktion. Et kapitel handler om ‘videnskabens køn’). Lars Fuglsang & Poul Bitsch Olsen (red.), 2003: Videnskabsteori
i samfundsvidenskaberne. På tværs af kulturer og paradigmer. —(Antologi af
artikler omhandlende bl.a. Popper, hermeneutik, fænomenologi,
systemteori, organisationsteori, Roy Bhaskar, P. Bourdieu, diskursteori og
feminisme.) Heine Andersen, 2002: Samfundsvidenskaber i kontekst. Forlaget
Samfundslitteratur Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. —(En god
historisk og sociologisk oversigt inkl. teoretiske og moralfilosofiske aspekter
af samfundsvidenskab.) Bo Jakobsen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren, Mikkel Bo
Madsen, 1999: Videnskabsteori. (2. udg.), Gyldendal,
København. —(En introduktion især for de som arbejder
indenfor de pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige
fagområder. Indeholder en nyttig oversigt over ‘nogle videnskabsteoretiske
retninger; sammenlignes denne med 1. udgavens (1979) tilsvarende oversigt
fås indirekte et indblik i sammenhængen mellem videnskabsteori og
politisk-ideologisk tidsånd). Tom Børsen Hansen (ed.) 2002: The role of
philosophy of science and ethics in university science education. NSU Press, Helsingfors.
—(Artikler af TBH, John Ziman, Sandra Harding og Hans Primas om hvordan
‘videnskab’ bør præsenteres i
universitetsuddannelserne og den rolle, videnskabsteori og etik bør
spille.) John Losee, 2001: A Historical Introduction to the
Philosophy of Science. 4th ed. Oxford Univ. Pr., Oxford.
—(Videnskabsfilosofien fra Aristoteles over Galilei, Bacon, Newton og
frem til den moderne diskussion ml. logicistiske og historicistiske positioner.
Også om videnskabeligt fremskridt, kausalforklaring, Bayesiansk
testteori, realisme-debatten, alternativer til foreskrivende videnskabsfilosofi.
God pædagogisk oversigt over personer og ideer). David Oldroy, 1986: The Arch of Knowledge. An
introductory study of the history of the philosophy and methodology of science. New South Wales
University Press, Kensington. —(samme emnekreds form foregående,
mere grundig). Jon Elster, 1988: Vetenskapliga Förklaringer. Bokförlaget
Korpen, Göteborg. —(Den norske videnskabsfilosof JE
sammenligner her forklaringer indenfor fysik, biologi, psykologi og
samfundsvidenskab, kortfattet og klart). Richard Boyd, Philip Grasper & J.D. Trout, eds., 1991: The
Philosophy of Science, The MIT Press, Cambridge, Mass.—(Stor artikelsamling
med en række klassiske videnskabsfilosofiske artikler. Afsnit
om emner i og efter den positivistiske filosofi [operationalisme, Hempel vs. Popper
og Kuhn]; årsagsforklaringer; reduktionisme og
enhedsvidenskab; og meta-fysik, -biologi, -psykologi og -sociologi). Thomas S. Kuhn, 1995: Videnskabens Revolutioner, Fremad, Kbh. (ny da.
udg. m. indl. af Stig Andur Pedersen) [opr. eng.udg. 1962; 2nd.ed
1970].—(Et klassisk værk, hvor fysikhistorikeren TSK introducerer
paradigme-begrebet og foreslår, at videnskab ikke udvikler sig gradvist
m. jævn vidensakkumulation, men i brud, ved at indbyrdes usammenlignelige
tænke-(og praksis)måder i de enkelte videnskabelige samfund
afløser hinanden). Paul Horwich, ed., 1993: World Changes. Thomas Kuhn and
the nature of science. The MIT Press, Cambridge, Mass. —(en glimrende
antologi med bidrag af bl.a. Hempel, Earman, N. Wise, N. Cartwright og I.
Hacking, som diskuterer forskellige hist. og fil. aspekter af Kuhns
videnskabsteori, samt m. efterord af Kuhn selv). Steve Fuller, 2000: Thomas Kuhn. A philosophical history
for our times. The University of Chicago Press. —(Fuller
‘historiserer’ Kuhn selv ved at argumentere for den provokerende
tese at Kuhn i sin fiksering på den interne paradigmatiske udvikling i
den enkelte disciplin havde et meget konservativt videnskabssyn, inspireret af
koldkrigeren og Harvard-præsidenten James Bryant Conant. SF er videnskabshistoriker
og -sociolog). Werner Callebaut, 1993: Taking the Naturalistic Turn or
how real philosophy of science is done. University of Chicago Press,
Chicago. —(Interviewbog med sammenstykkede samtaler m. 25 videnskabsfilosoffer,
-sociologer og biologer om bl.a. vendingen fra ‘ren’ filosofi til
empiriske studier af videnskaberne. Omfattende i emnevalg. Meget bio-stof.
Underholdende, snakkende, indforstået; stor bibliografi. Også
diskussioner om forklaring, reduktion, realisme, evolutionær
epistemologi, kognitive tilgange til vid.fil., neurofilosofi; arv/miljø;
køn og videnskab). Durbin, Paul T., 1988: Dictionary of concepts in the
philosophy of science. Greenwood Press, New York. —(Fordelen er de som
regel grundige forklaringer af de enkelte begreber, ulempen er det som mangler
og at det hele er skrevet af én person. Også videnskabshistoriske
opslag, fx ‘Internalism vs. externalism’) Jan Riis Flor 1993: Erkendelsesteori. Museum Tusculanums
Forlan, Kbh. —(En lærebog af JRF, lektor i filosofi v. Filosofisk
Inst., KU. Gennemgår klassiske og moderne erkendelsesteoretiske
problemstillinger; som fx ‘gives der sikker viden?’;
standardanalysen af viden og begrundelsesproblemet). Baas C. van Fraassen, 1980: The Scientific Image. Clarendon Press,
Oxford. —(En nyklassiker indenfor instrumentalistisk videnskabsfilosofi,
BCvF's "konstruktive empirisme" har været omdiskuteret som
alternativ til logisk positivisme og især realismen i
videnskabsfilosofien). Karl R. Popper, 1993: Kritisk Rationalisme. Udvalgte
essays om videnskab og samfund. Nyt Nordisk Forlag, Kbh. —(Tekster fra bl.a. Conjectures
and Refutations [4th ed., 1972], Objective Knowledge [1973] og The Open Society and
its Enemies [5th rev.ed.1966]). Larry Laudan, 1990: Science and Relativism. Some key
controversies in the philosophy of science. University of Chicago Press,
Chicago. —(En relativisme-kritik som bl.a. diskuterer vid. fremskridt;
teori-ladethed; holisme; inkommensurabilitet og social determering af
videnskab. Forfriskende formidlet form af en dialog ml. en
relativist, en pragmatiker, en positivist og en realist). Uffe Juul Jensen, 1973:Videnskabsteori I-II, Berlingske Forlag, Kbh.
—(UJJ., f.1944, prof. i filosofi v. Århus Universitet, i de senere
år kendt fra sit arbejde med videnskabsfilosofiske problemer i
sundhedssektoren. Bogen blev skrevet ud fra en dialektisk-materialistisk
opfattelse. Side 44-70 i bd. I om det videnskabelige eksperiments rolle i
videnskabsprocessen har stor almen interesse; bd.II er medicinsk
videnskabsteori). Ingvar Johansen, Ragnvald Kalleberg & Sven-Eric Liedman,
1974: Positivisme, marxisme og kritisk teori – retninger i moderne
videnskabsfilosofi. Gyldendal, Kbh. —(Inkluderer også afsnit om
Popper, Kuhn, Feuerabend, Ryle, Wittgenstein o.a., og konfronterer de tre
diskuterede hovedpositioner med hinanden) Steve Fuller 1993: Philosophy of Science and its
Discontents. 2nd. ed. The Guilford Press, N.Y & London. —(Lærebog i
videnskabsfilosofi som medtager nyere debat om psykologisk og
samfundsmæssigt bestemte begrænsninger på den menneskelige
rationalitet; dennes ‘dekonstruktion’ og
‘rekonstruktion’; m. eksempler fra biologi og cognitive science). Gaston Bachelard (1976): Nej’ets Filosofi. Vinten, Kbh.
—(oversat fransk videnskabsfilosofs bog fra 1940, hvor han krisiserer
typiske misforståelser mellem filosoffer og videnskabsfolk og en
kantiansk opfattelse af viden under indtryk af kvantemekanikken). Thor A. Bak & Erik Dal, red., 1990: Videnskabens
Enhed-?
Munksgaard, Kbh. —(med bidrag som bl.a. omhandler videnskabernes historie;
grænser for naturvidenskabelig erkendelse; humanistisk videnskab, livets
oprindelse; fysisk kosmologi; og menneskesynet). Olaf Pedersen, 1990: “Naturvidenskabens fødsel
- et sprogligt problem”, s. 13-35 i: Thor A. Bak & Erik Dal, red.: Videnskabens
Enhed-?
Munksgaard, Kbh. —(OP var videnskabshistoriker; magister i teoretisk
fysik, og grundlægger af Inst. f. de Eksakte Videnskabers Historie,
Århus Univ.; artiklen er et glimrende idehistorisk rids af tre
grundtraditioner i naturvidenskab, den aristoteliske, den arkimediske og den
pytagoræiske). Frans Gregersen & Simo Køppe, 1985:Videnskab
og Lidenskab, Tiderne Skifter, Kbh. —(om humanioras videnskabsteori;
et opgør med forestillingen om at der forskellige kriterier for god
videnskab for hhs. humaniora, natur- og samfundsvidenskab. FG er lingvist, SK
er psykolog og videnskabshistoriker, begge KU). Hans Fink & Kirsten Hastrup, red., 1990: Tanken om
enhed i videnskaberne. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(Dette
bind rummer en række stærkt interessante artikler om enhed og
diversitet i de videnskabelige discipliner, tværvidenskab, Peirce m.v.;
bl.a.: Frans Gregersen & Simo Køppe: “Enhedsvidenskab og reduktionisme”
s. 66-87; Hans Siggaard Jensen: “Mangfoldighedens paradigmer. Om enhedsvidenskab
og typer af systemer” s. 88-113, HSJ er filosof og prof. ved Inst.f.
Ledelse, Politik og Filosofi, HHK). Søren Harnow Klausen, 1997: Metafysik. En grundbog. Gyldendal, Kbh.
—(glimrende introduktion til klassiske metafysiske problemer:
sjæl/legeme; tid & rum; frihed vs. nødvendighed; Gud;
begrebers eksistensform; samt diskussion af en række nyere kritikker af
metafysikken, som filosoffen SHK opfatter som en videnskab). Peter Zinkernagel, 1992: Virkelighed. 2. udg. Munksgaard,
København. —(Om logik som mere end formel logik; om
nødvendige relationer mellem størrelser i dagliglivets praksis;
og om hvad man kan bruge sproget til. Både letlæste afsnit og mere
tekniske ekskurser i fysikkens filosofi). Charles Sanders Peirce, 1996: Kosmologi og metafysik. Fem
artikler fra tidskriftet the Monist, 1891-93. Indledning og oversættelse ved
Peder Voetmann Christiansen. Gyldendal (og Samlerens), Kbh. —(en
glimrende indgang til kernen i CSP’s naturfilosofi, bl.a. m. analyser af
tid, tilfældighed, vaner, m.v.). Charles Sanders Peirce, 1994: Semiotik og Pragmatisme. På dansk ved Lars
Andersen. Udvalg og forord ved Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt.
Gyldendal (og Samlerens), Khb. —(et godt og overskueligt udvalg
især fokuseret på tegnlæren, logik og abduktion,
pragmatismen, og realisme/nominalisme spørgsmålet). Carl R. Hausman, 1993: Charles S. Peirce’s
Evolutionary Philosophy. Cambridge University Press, Cambr. —(en intro til
CSP’s pragmaticisme, kontinuitetstænkning, kategorilære og
fænomenologi. Hausman modstiller Peirce’s semiotiske realisme med
dette århundredes ‘linguistic turn’ i filosofien, bl.a.
Rorty). Efrem Fischbein, 1987: Intuition in Science and
Mathematics. An Educational Approach. D.Reidel Publ.Co., Dordrecht. (pp.
57-71, 121-126). —(Positivismen gjorde ikke meget ud af at
beskæftige sig med ‘opdagelsens logik’. Det gør
Fischbein!). Hans Fink, Carsten Bengt-Pedersen & Niels Thomassen
1993: Menneske, Natur, Samfund - indføring i filosofi. Gyldendal, Kbh.
—(En all-round bog i filosofi for gymnasiet og HF; inkl. moral-, samfunds
og naturfilosofi. En hel del om darwinismen + fysikkens historie, filosofi og
videnskabsteori). Erik Lund, Mogens Pihl & Johannes Sløk, 1987: De
Europæiske Ideers Historie. Gyldendal, Kbh. [fx s. 334-347 om Den klassiske
naturerkendelse; Iagttagelsesbegrebet og dets analyse i
relativitetsteori og atomfysik; Atomfysikken og biologien].
—(Lærebog i idehistorie for gymnasiet). Robert L. Klee, 1984: “Microdeterminism and concepts
of emergence”, Philosophy of Science 51: 44-63. —(En filosofisk
sag om forholdet ml. niveauer; mikrodeterminisme og emergens
[‘opdukken’, opståen af kollektive fænomener]). Peter Bøgh Andersen, Claus Emmeche, Niels Ole
Finnemann & Peder Voetmann Christiansen, eds., 2000: Downward Causation:
Minds, Bodies and Matter. Aarhus University Press, Århus. —(udfra en
række enkeltvidenskabelige synvinkler, bl.a. historie, lingvistik,
psykosomatik, fysik, biologi, belyses helheders strukturerende påvirkning
af enkeltdele i komplekse systemer og implikationerne for et udvidet årsagsbegreb). 2. Matematikkens og statistikkens filosofi D. M. Campbell & J. C. Higgens, eds., 1984: Mathematics:
People, Problems, Results. I-III. Wadsworth International, Belmont, California.
—(En artikelsamling som dækker både historiske,
pædagogiske, sociale og filosofiske aspekter af matematikken. Bl.a. de 2
næste artikler) Eugene P.Wigner, 1960: “The unreasonable effectiveness
of mathematics in the natural sciences”, Communications in Pure and
Applied Mathematics 13: 1-14. —(Essay om matematikkens forhold til den
empiriske verden af kernefysikeren EPW. Også i bd.III af D.M.Campbell et
al., op.cit.). Ernst Snapper, 1979: “The three crises in mathematics:
logicism, intuitionism, and formalism”, Mathematics Magazine 52:
207-216.—(Grundlagskriserne i oversigt. Også i bd.II af
D.M.Campbell et al., op.cit.). John D. Barrow 1992: Pi in the Sky. Oxford University Press
(paperback Penguin, London). —(Helt uteknisk gennemgang af tallenes
historie, Hilbert, Russell, Gödel, Chaitin (og alle de andre); om
intuitionisme vs. platonisme; beregnbarhed og compressibilitet; computerens
betydning for ny matematik m.m.m). Roger Penrose, 1989: “Mathematics and reality”,
p.98-128 in Penrose: The Emperor’s New Mind, Oxford University Press
(Vintage ed. 1990). —(Den matematiske verden er ikke blot en menneskelig
opfindelse, men eksisterer, et eller andet sted ‘derude’). Justus Hartnack, 1993: Erkendelsens Grundlag. Paradokser
indenfor logikkens og matematikkens filosofi. C.A. Reitzel, Kbh.
—(Polemisk ambitiøs diskussion af klassiske paradokser;
kritik af ideen (fx. i Nørretranders "Mærk Verden") om
at logikken p.g.a. Gödel’s teorem skulle være ufuldstændig.
Nyt forslag til løsning af Zenons paradoks). Stephen Read (1995): Thinking about logic. An introduction
to the philosophy of logic. Oxford University Press, Oxford. —(En lille
introducerende guide til den moderne logiks filosofi, uden det dyre formelle
apparat, og med særlig interesse for paradokser). Mark Kac & Stanislaw M. Ulam 1968: Mathematics and
Logic.
Dover Publ., New York. —(Med en række eksempler gennemgår
forfatterne en række spørgsmål om bl.a. heltal og
uendelighed, geometri, tranformationer. Også om matematikkens forhold til
andre discipliner og betydningen af computere; og om “opdagelse”
vs. “opfindelse/konstruktion”. Opr. en Encyclopædia
Britannica-udgivelse).
Georg Lakoff & Rafael E. Núñes (2000): Whe mathematics comes
from: How the embodied mind brings mathematis into being.
Basic Books. Heinz Pagels, 1988: “Warriers of the infinite”,
p. 270-308 in Pagels: The Dreams of Reason. The computer and the rise of the
sciences of complexity. Bantam Books, N. Y. Philip J. Davies & Reuben Hersh, 1980: The
Mathematical Experience. Birkhäuser, New York; Penguin Books, London
1990. —(Hele bogen kan anbefales, en anderledes og spændende bog om
det matematiske landskab). Reuben Hersh, 1997: What is mathematics, really? Jonatan Cape, U.K.
[Vintage edition, Random House, 1998] —(under slagordet
‘foundationism dies, mainstream lives’ forsøger RH at
udvikle sin egen, sociologisk inspirerede matematikfilosofi. Underholdende,
interessant og letlæst). Stig Andur Pedersen, 1990: “Matematik: fra metafysik
til teknisk rationalitet”, s. 49-59 i Arne Jacobsen & S.A. Pedersen,
red.: Ritual og Rationalitet i Videnskabers Udvikling. IMFUFA tekst nr. 186,
Roskilde Universitetscenter. —(Diskuterer bl.a. begrænsninger ved
formelle systemer til forståelse af kognitive processer og anlægger
et historisk syn på matematik som ‘metafysik’ og
‘videnskabens sprog’. Også andre gode bidrag i dette
hæfte som kan hjemlånes fra Roskilde Universitetsbibliotek). Jens Højgaard Jensen, 1980: “Matematiske
modeller, vejledning eller vildledning?”, Naturkampen nr. 18 s. 14-22 (+
kommentarer af C. Poulsen, J. Bjørneboe og T. Holm i nr. 18 s. 23 og nr.
19 s. 30-31). Philip Kitcher (1984): The Nature of Mathematical
Knowledge.
Oxford University Press, Oxford. Penolope Maddy (1990): Realism in Mathematics. Clarendon Press, Oxford. Victor J. Katz (1993): A History of Mathematics. Harper-Collins. Carl B. Boyer & Uta C. Merzbach (1989): A History of
Mathematics. Second Ed. John Wiley & Sons, N.Y. Morris Kline (1953): Mathematics in Western Culture. (Penguin Books 1990,
London). Ian Hacking, 1975: The Emergence of Probability, Cambridge University
Press, Cambr., paperback 1984, 1991. —(En klassiker. Idehistorisk
gennemgang af sandsynlighedsbegrebet, både ‘tiltro’ og
‘frekvens’, fra 1600- til 1700-tallet. Om Pascal, Leibniz,
Bernouilli, Huygens m.fl.). Gerd Gigerenzer et al., eds., 1989: The Empire of Chance.
How probability changed science and everyday life, Cambridge University Press,
Cambridge. —(Historiske essay om skiftende ideer om tilfældighed,
determinisme, fri vilje, inferens [logisk slutning], kausalitet, evidens m.v.;
deres betydning for fagene biologi, fysik og psykologi, og for vores opfattelse
af naturen, psyke og samfund). Ove Nathan, 1993: “Fysikken og Guds eksistens”,
kronik, Berlingske Tidende, d.10.1.1993 —(ON er prof. i fysik v. NBI og forhenv.
rektor v. KU) 3. Datalogiens filosofi, kunstig intelligens m.m. Rolf Herken, ed.: The Universal Turing Machine. A
Half-Century Survey. Oxford University Press, Oxford. —(Artikelsamling om
beregnbarhed, formalisering, kompleksitet, m.m.) Douglas R. Hofstadter 1979: Gödel, Escher, Bach: An
eternal golden braid. Penguin Books. (På dansk, 1992 fra forlaget
Aschenhoug). —(En klassisk, skæg men også nogen steder lidt
tung gennemgang af bl.a. Gödel’s bevis, hierarkier, rekursive
strukturer, ‘sære sløjfer’ etc.; skrevet af
computervidenskabsmanden DRH). Roger Penrose, 1989: “Algorithms and Turing
Machines”, pp. 40-97 in Penrose: The Emperor’s New Mind. Oxford University Press
(Vintage ed. 1990). —(kapitlet giver en god introd. til begrebet
Turingmaskine). John Haugeland 1985: Artificial Intelligence: The very
idea.
MIT Press, Cambridge, Massachusetts. —(Bl.a. en glimrende diskussion af
AI’s problem med tænkningens “original meaning” og
forholdet syntaks/semantik. Det mærkes, at bogen ikke er skrevet af en
computer). Hubert L. Dreyfus, 1972/1979: What computers can’t
do.
Harper & Row, New York. —(En klassiker, begået af filosoffen af
de to Dreyfus-brødre). Mikkel Willum Johansen 2003: Kunstig Intelligens. Eller
hvorfor det er sværere at smøre en håndmad end at blive
stormester i skak. Fremad, København. —(En fortræffelig
introduktion til ‘New AI’ og ideen om ‘embodied
cognition’, at brugbar kunstig intelligens må medtænke
kropsbaserede kompetencer fra grunden.). Terry Winograd & Fernando Flores, 1986: Understanding
Computers and Cognition. Ablex Publishing Corporation, Norwood, N.J. —(Et
snart klassisk opgør med forsøget på indenfor
kognitionsforskning og kunstig intelligens at bruge computeren som model af den
menneskelige tænkning). Stig Andur Pedersen, 1985: “Formelle modeller af
menneskelig kommunikation”, s. 73-85 i T. Söderqvist,
red.: Informationssamfundet, Forlaget Philosophia, Århus. A.K. Dewdney, 1989: The Turing Omnibus. 61 Excursions in
Computer Science. Computer Science Press, Rockville. —(Nogen vil kunne genkende
disse artikler fra Scientific American, hvor computerforskeren AKD har berettet
om Gödels theorem, tilfældige tal, Turing maskiner, Shannons teori,
NP-komplethed og andre delikatesser. Det meste er her, både til morgen-
og godnatlæsning). Heinz Pagels, 1988: The Dreams of Reason. The computer
and the rise of the sciences of complexity. Bantam Books, New York. —(Et
ofte underholdende langt essay af fysikeren HP, om de nye videnskaber om
kompleksitet). Rudy Rucker, 1987: Mind Tools. The mathematics of
information. Penguin Books, London. —(En herlig bog, om bl.a. Rucker’s
ynglingsemne: computere, tal og uendelighed). Stephen Wolfram, 1985: Undecidability and intractability in
theoretical physics”, Physical Review Letters 54 (8): 735-738.
—(Cellulære automater indikerer at fysiske systemer kan udvise
samme slags uberegnelighed somTurings ‘halting problem’). Chris G. Langton, 1989: “The role of computers in
studying life and other complex systems”, p.38-42 in Langton, ed.: Artificial
Life,
Addison-Wesley, Redwood City, Calif. —(CGL er computer scientist v. Los
Alamos Natl. Lab. og en af ‘opfinderne’ af forskningsområdet
kunstigt liv; bindet er proceedings fra den første workshop i 1987). Claus Emmeche, 1994: “Synets beregnende natur”,
p.44-77 i: Iben Dalgaard, Pernille Kleinert & Lotte Stuhr, ed.: Øje
for Øje - en antologi om synet. Det Kongelige Danske Kunstakademi,
København. —(Bogen rummer et væld af humanistiske o.a.
synsvinkler på det, vi ser, når vi åbner øjnene.
Artiklen findes online på www.nbi.dk/~emmeche/). 4. Fysikkens natur- og videnskabsfilosofi Ilya Prigogine & Isabelle Stengers, 1985: Den nye
pagt mellem mennesket og universet. Nye veje i naturvidenskaberne. Forlaget Ask,
Århus. —(IP, f. 1917, belgisk fysiker, Nobelpristager i kemi 1977,
kendt fra sit arbejde med non-equilibrium termodynamik; IS, f. 1949, belgisk
kemiker og videnskabsteoretiker. Bogen blev (af bl.a. den franske filosof
og videnskabshistoriker M. Serres) kaldt “århundredets
nyhed”, fordi den gør grundlæggende op med den mekanistiske
og (hos J. Monod) eksistentialistiske tanke om at den menneskelige
ånd er fremmed i det fysiske univers. Om grænsen biologi/fysik). Heinz Pagels 1985: “Is the irreversibility we see a
fundamental property of nature?”, Physics Today 38(1): 97-99. —(Kritisk omtale af
Prigogine & Stengers’ bog af den amr. fysiker og videnskabsskribent
HP [1939-1988]). Holger Bech Nielsen, 1990: “Videnskabens spekulative
sider og verdens skabelse”, s. 69-107 i: Thor A. Bak & Erik Dal,
red.: Videnskabens Enhed-? Munksgaard, Kbh. —(HBN er prof. i fysik v. Niels Bohr
Inst., bl.a. kendt for sit arbejde med superstrengteori). Tomas Bohr, 1992: Bevægelsens Uberegnelige
Skønhed. Gyldendal, Kbh. —(En fin introduktion til kaosforskningen.
TB er forsker v. Niels Bohr Inst., tilknyttet kaosgruppen, og arbejder bl.a.
med turbulente systemer). Steven Weinberg, 1993: Dreams of a final theory. Vintage, London.
[kommer på dansk]. —(Fysikeren og Nobelpristageren SW forklarer
engageret nødvendigheden af en ultimativ teori om de fundamentale
naturkræfter, og en Superconducting Super Collider for at finde den; og
lader drøje hug falde over videnskabsfilosoffer for deres relativistiske
vildfarelser). Jonathan Powers, 1982: Philosophy and the New Physics. Routledge, London.
—(Filosoffen JP kritiserer i denne bog en del af det filosofiske
ståhej omkring kvantemekanik, relativitet og elementarpartikler (quark
teori), bl.a. positivismen og instrumentalismen. Synspunktet er, at videnskab
ikke er værdifri [“Mathematics, after all, is a human
invention”], men dens værdier er med til at sikre dens
objektivitet). Lawrence Sklar, 1992: Philosophy of Physics. Oxford University
Press, Oxford. —(En overskuelig problemorienteret guide til centrale
spørgsmål i fysikkens naturfilosofi: Om rum/tid/bevægelse;
sandsynlighed i termodynamik og statistisk mekanik & tidens pil;
kvantemekanikkens grundlagsproblemer). Niels Bohr, 1985: Atomer, naturbeskrivelse og menneskelig
erkendelse.
Udgivet af Jørgen Kalckar & Erik Rüdinger. Rhodos, Kbh.
—(2 bøger i ét: “Naturbeskrivelse og menneskelig
erkendelse. Udvalgte artikler og foredrag fra årene
1927-1962” inkl. foredrag som ‘Kundskabens enhed’ og
‘Lys og liv’, hvor NB reflekterer over filosofiske konsekvenser af
kvantemekanikken for områder som biologi og
psykologi; desuden en fysisk artikelsamling “Atomer og kerner. Stadier
på kvantefysikkens vej”. Bohrs åbne brev til FN af 9/6-50 er også med. En bog
til fordybelse.) David Favrholdt, 1994: Fysik, bevidsthed, liv. Studier i
Niels Bohrs filosofi. Odense Universitetsforlag, Odense. —(En
klar introduktion, der understreger den indre sammenhæng i hele
NB’s tænkning og pragmatiske forsøg på at
‘de-ontologisere’ de grundlagsmæssige spørgsmål
i fysikken). Niels Henrik Gregersen & Aksel C. Wiin Nielsen, red.,
1992: Kaos og Kausalitet. Om kaos-teorien og dens betydning i filosofi og
teologi.
Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(Bogen indeholder dels
naturvidenskabelige bidrag om kaosteori, dels teologers vurdering af
kaos’ konsekvenser for Gud. Kan anbefales.). Aksel C. Wiin Nielsen, 1987: Forudsigelighed. Om
grænserne for videnskab. Munksgaard, nysyn-serien,
Kbh. A. Shimony & H. Feschbach, ed., 1982: Physics as
Natural Philosophy. Cambridge, Mass. & London. Abner Shimony, 1978: “Metaphysical problems in the
foundations of quantum mechanics”, International Philosophical
Quarterly
8: 2-17. Arthus Fine, 1984: “The Natural Ontological
Attitude”, p. 83-107 in J. Leplin, ed.: Scientific Realism. University of
California Press, Berkeley. Er også gengivet i Richard Boyd, Philip
Grasper & J.D. Trout, eds., 1991: The Philosophy of Science, The MIT Press,
Cambridge, Mass. —(Drøfter bl.a. spørgsmålet om
realisme/antirealisme i forbindelse med tolkningen af kvantemekanikken). Ian Hacking, 1982: “Experimentation and scientific
realism”, Philosophical Topics 13: 71-87. (På hvilken
måde repræsenterer videnskabelige begreber noget, der findes
‘i virkeligheden’ og ikke blot noget sprogligt? IH, som er
videnskabsteoretiker og har beskæftiget sig med sandsynlighedsbegrebets
filosofi, giver her et bud). Erland Brun Hansen, 1989: “Stoffet åbner
sig”, Paradigma 3(2): 3-11. —(Som fgl. tekst omhandler denne
filosofiske problemer i forb.m. kvantemekanikken; her sp. om spontanitet og den
mulige betydning af kvantemekanikkens indeterminisme overfor
spørgsmålet om fri vilje. EBH er fysiker). Peder Voetmann Christiansen, 1989: “Hvor mystisk er
kvantemekanikken?”, Paradigma 3(2): 12-19. —(PVC er docent
i fysik v. RUC og kendt for sin særposition m.h.t. tolkning af
Aspect-forsøget og debatten om lokalrealisme i den kvantemekaniske
grundlagsdiskussion.). Aksel C. Wiin Nielsen, 1992: “Om forudsigelighed -
specielt i meteorologien”, s. 18-37 i: Niels Henrik Gregersen & Aksel
C. Wiin Nielsen, red.: Kaos og Kausalitet. Om kaos-teorien og dens betydning
i filosofi og teologi. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(ACWN er
prof. på Afd.f. Meterologi v. Niels Bohr Inst.; se også Wiin
Nielsen, 1987: Forudsigelighed. Om grænserne for videnskab. Munksgaard, Kbh.). Benny Lautrup, 1994: “Fysikkens computere -
computerens fysik” —(forelæsningsmanus. om forholdet fysik/filosofi
og om fysiske bånd på beregning. BL er lektor i teoretisk fysik,
NBI, stifter af connect, et center
for kunstige neurale netværk, og medinitiativtager til Center for
Naturfilosofi og Videnskabsstudier). 5. Kemiens natur- og videnskabsfilosofi Elisabeth Ströker, 1967: Denkwege der Chemie. Verlag Karl Alber,
Freiburg. —(ES er filosof og kemihistoriker i Köln. Dette begrebshistoriske
værk søger at rette op på kemiens traditionelle mangel
på filosofiske grundlagsrefleksioner. Bogen analyserer begrebsdannelser
og -ændringer fra kemiens forstadier i den ioniske naturfilosofi til
udviklingen af kemiske atommodeller [KJJ]). Hans Primas, 1985: "Kann Chemie auf Physik reduziert
werden?", Chemie in unserer Zeit, vol.19, p. 109-119 & 160-166.
—(HP er videnskabshistoriker og prof. i fysik-kemi v. ETH i Zürich.
Lede-sp. om kemi kan red. t. fysik belyses eksemplarisk udfra en præcis
analyse af, i hvilken forstand kvantekemien, der bl.a. definerer det
for kemien yderst vigtige molekylebegreb, kan reduceres til kvantemekanikken.
Emergensen af egenskaber søges forklaret på denne baggrund.
Derudover disk. aspekter af termodynamikken. [KJJ] ). Mary Jo Nye 1993: From Chemical Philosophy to Theoretical
Chemistry,
Unvi. of California Pr., Berkeley. —(MJN, prof. i vid.hist. i Oklahoma
USA, eftersporer hvorledes fysik og kemi udviklede sig til to forskelligartede
discipliner. Hovedvægten ligger på dannelsen og udv. af fysisk kemi
i det 19. og 20. årh. som en sub-disciplin indenfor kemien. Interessant
bog, ikke mindst fordi MJN gør brug af Kuhns begreber om videnskabelige
discipliner, disciplinær identitet, osv. [KJJ]). J.R. Partington 1989 (1957): A Short History of Chemistry, Dover Publications, New
York. —(et klassisk værk om kemiens historie [KJJ] ). W. H. Brock 1993: The Norton History of Chemistry, W. W. Norton & Co.,
New York. —(WHB er prof. i videnskabshistorie i Leicester, UK. Bogen er
en ny og omfattende kemihistorie [KJJ] ). Peter Janich & Nikolaos Psarros, eds. 1998: The
Autonomy of Chemistry. Königshausen & Neumann, Würzburg.
—(Kan kemi reduceres til fysik? Er ‘molekyle’ samme begreb i
biologi, kemi og fysik? Mange artikler, bl.a. én om hvordan elektroner
tilbringer deres fritid og kontroversen mellem fysikere og kemikere). 6. Geologiens natur- og videnskabsfilosofi Stephen Jay Gould, 1987: Time’s Arrow, Time’s
Cycle. Myth and metaphor in the discovery of geological time. Penguin, London.
—(Gould undersøger geologiens overgang fra prævidenskab til
videnskab [Th. Burnet, James Hutton, Charles Lyell] og den centrale dikotomi
ml. tiden som pil og som evigt tilbagevendende cyklus. Underholdende.) Jens Morten Hansen (2000): Stregen i sandet,
bølgen i vandet. Stenos teori om naturens sprog og erkendelsens
grænser. Fremad, Kbh. —(En spændende videnskabsteoretisk afhandling
der formår at bringe Stenos fjerne indsigter i tæt forbindelse ikke
blot med moderne geolgi, men også med nutidig videnskabs- og erkendelsesteori.
JMH udvikler på geologisk grund en erkendelseslære for komplekse
indetermistiske systemer. I 2001 blev JMH tilknyttet Center for Naturfilosofi
og Videnskabsstudier som adjungeret professor). A. Hallam, 1988: Great Geological Controversies. Oxford Science
Publications. R. Laudan, 1987: From Mineralogy to Geology. University of Chicago
Press, Chicago, Illinois. Robert Frodeman, 1995: “Geological reasoning: Geology
as an interpretive and historical science”, Geological Society of
America Bulletin 107 (no.8): 960-968. —(en Kuhn- og hermeneutik-inspireret
analyse). Martin J.S. Rudwick, 1995: Scenes from Deep Time. Early
Pictorial Representation of the Prehistoric World. University of Chicago Press,
Chicago. —(en eng.-amr. videnskabshistorikers studie af hvordan
geologiske værker, fra 1820’erne og frem, med billeder og plancher
over forhistoriske landskaber med øgler osv., på chockerende vis
ændrede samtidens verdensbillede). 7. Biologiens natur- og videnskabsfilosofi Kim Sterelny & Paul E. Griffiths, 1999: Sex and
Death. An introduction to the philosophy of biology. The University
of Chicago Press, Chicago. —(Den p.t. bedste intro på
området, inkluderende non-standard positioner som
‘developmental systems theory’). Stephen Webster, 2003: Thinking about biology. Cambridge University
Press, Cambr., UK. —(En god intro til biologisk videnskabsteori,
omfattende emmer som status af ‘facts’, reduktionisme, evolution,
dyreetik, kontroverser, genomprojektet, eugenik klassisk og moderne, og
forskningsetik.) David L. Hull & Michael Ruse, eds.,1998: The
Philosophy of Biology. Oxford: Oxford Univ. Press. —(en god artikelsamling,
der dækker diskussioner om emner som adaptation,
‘development’, selektionens enheder, funktion, arter, menneskets
natur, altruisme, det humane genom, fremskridt i evolutionen, og kreationisme). Martin Mahner & Mario Bunge, 1997: Foundations of
Biophilosophy. Springer, Berlin. —(En lidt tung hybrid mellem Bunges
systematisk-generelle ontologi og epistemologi og Mahners konkrete anvendelser
heraf på specifikke områder, bl.a. økologi, psykobiologi,
systematik, embryologi og evolutionsteori). Ernst Mayr, 1982: The Growth of Biological Thought. Harvard University Press, Cambr., Mass.
—(Et biologihistorisk ‘testamente’, en rig kilde til
systematikkens, evolutionsteoriens og genetikkens historie - og
EM’s egne idiosynkrasier. EM er ornitolog og en af arkitekterne bag
den neodarwinistiske ‘moderne syntese’). Ernst Mayr 1997: This is Biology. The Science of the
Living World. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. —(Mayrs nyeste samlede
teoretiske udblik på biologien og formulering af en organicistisk
filosofi). Ernst Mayr, 1985: “How biology differs from the
physical sciences”, p.43-62 in: D.J. Depew & B.H. Weber, eds., Evolution
at a Crossroads. The MIT Press, Cambridge, Mass. —(En klassiker. Om EM, se
ovenfor). Jacques Monod, 1971: Tilfældigheden og
nødvendigheden. Et essay om den moderne biologis naturfilosofi. Fremad, Kbh. [oprindelig
1970] —(et yderst interessant klassisk essay, som siden kritiseredes for
at gøre livs opståen uforklarlig [Prigogine & Stengers, se
under 4.] og for objektivisme [Hoffmeyer, se næste]. JM er
molekylærbiolog og nobelprismodtager sammen m. François Jacob). François Jacob, 1985: Mulighedernes Spil - om det
levendes mangfoldighed. Hekla [opr.
vers.: 1981] —(“for hvert niveau gives der forskellige
spilleregler. For hvert niveau må der derfor findes nye forklaringsprincipper”,
s. 53. FJ’s essay om evolutionens bricolage,
‘keddelflikkeri’, er en fin kontrast til Monod’s bog). François Jacob, 1982: The logic of life. A history
of heredity. Pantheon, New York [opr. fr. udg.: 1970] —(inspirerende
tematisk vue over arvens, organisationens, transformationens, genets og
molekylets idéhistorie). C.A.R. Boyd & D. Noble, eds., 1993: The logic of
life. The challenge of integrative physiology. Oxford University Press.
—(Om en biologisk del-disciplins forhold til andre hjørner af
biologien. Vil fysiologien i sidste ende sejre som disciplin over molekylærbiologien?
Bidrag om bla. organismebegrebet, evolutionær fysiologi, gener og
fysiologi, endokrinologi, hjerne & adfærd, kontrolmekanismer, og
selforganiserende systemer). Bent Foltmann, 2000: Det ufattelige liv. Tanker om
biologi og erkendelse. Gyldendal, Kbh. —(Bogen rummer dels
populærvidenskabelige oversigter over moderne biologisk forskning, dels
forfatterens egne fortolkninger af disse opdagelsers betydning for vor
forståelse af livet og bevidsthedens plads i naturen, herunder bud
på spørgsmål som “Hvorfor er mennesker
religiøse?”. BF er professor emeritus i molekylærbiologi.) Stephen Jay Gould 1989 (1991): Wonderful Life. The
Burgess Shale and the Nature of History. Penguin Books. (Da.udg.: Forunderlige
Liv,
Gyldendal 1991). —(Indeholder bl.a. en vigtig diskussion af
tilfældighed [‘kontingens’] og dens rolle i naturhistoriske
processer. Spændende bog). Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer & Henrik Stangerup, red.
1985-87: Naturens Historiefortællere. Udviklingsideens historie. Bd. 1-2. Gads Forlag,
Kbh. (Ny udg. 1996) —(En artikelsamling om biologi, evolutionsteori,
darwinisme, sociobiologi, artsbegrebet, teleologi, eugenik, genetik o.m.m. En
guldgrube af viden!). Claus Emmeche, 1991: Det levende spil. Biologisk form og
kunstigt liv. Munksgaard, Kbh. —(Introd. til brugen af computere til
forståelse af livsprocesser og sp. om ‘syntetisk’ liv.
Diskuterer bl.a. definitioner af liv). Stephen Jay Gould 1989: Små fisk store fisk.
Naturhistoriske eftertanker. Nysyn, Munksgaard, København. Jesper Hoffmeyer, 1991: Naturen i hovedet. Om biologisk
videnskab.
(2. udg., 1.udg.1984) Rosinante, København. —(Letlæst og
inspirerende gennemgang af nogle af den biologiske videnskabs erkendelsesteoretiske
og videnskabsteoretiske problemer). Jesper Hoffmeyer 1980: Evolution, Økologi,
Historie.
Politisk Revy, Århus. —(En kritik af neodarwinismen i
biologien og forsøg på at skitsere et
økologisk-hierarkiteoretisk alternativ). Kenneth F. Schaffner 1993: Discovery and Explanation in
Biology and Medicine. Chicago: University of Chicago Press. —(En solid
megaomyggelig gennemgang af centrale temaer i de biomedicinske videnskabers
filosofi). Alexander Rosenberg, 1985: The Structure of Biological
Science.
Cambridge University Press, Cambridge. —(En videnskabsfilosofisk efterpositivistisk
oversigt over begrebslige problemer i biologien [teleologi,
reduktionisme, funktionalisme, begreberne fitness, art] med fokus på sp.
om biologien er en autonom videnskab eller en provins af fysikken. God, lidt
tung). Michael Ruse 1988: Philosophy of Biology Today. State University of New
York Press, Albany. —(Kortfattet oversigt over standardtemaer i
biologiens filosofi, skrevet af redaktøren for tidskriftet Biology &
Philosophy, den canadiske filosof MR). Rolf Sattler 1986: Biophilosophy. Springer-Verlag,
Berlin. —(Videnskabsteoribog m. biologiske [en del botaniske]
eksempler; mange traditionelle tema behandlet, holistisk orienteret). Eliott Sober 1984: The Nature of Selection. MIT Press, Cambridge,
Massachusetts. —(Et vigtigt begrebsafklarende værk om den
darwinistiske evolutionsteori). Paul Thompson 1989: The Structure of Biological Theories. State University of New
York Press, Albany, N.Y. —(En videnskabsfilosofs argumentation for det
post-positivistiske, s.k. “semantiske” syn på videnskabelige
- fx biologiske - teorier). Sarkar, S.
1996: “Biological Information: A Skeptical Look at Some Central
Dogmas of Molecular Biology”, p. 187-231 in: S. Sarkar, ed.: The
Philosophy and History of Molecular Biology: New Perspectives. Dordrecht: Kluwer.
—(en detaljeret historisk-filosofisk analyse af informationsbegrebet i
molekylærbiologien, dog med en diskutabel ide om hvad der gør
begreber teoretisk relevante) Barlow, Connie, ed. (1992): From Gaia to Selfish Genes.
Selected writings in the life sciences. MIT Press, Cambridge,
Massachusetts.—(halvpopulære tekster af over 30 forskere og
videnskabsskribenter; m. red. præsentationer; fra
global økologi til DNA-niveauet, en del stof om filosofiske problemer i
biologien. Inspirerende.). Robert Henry Peters, 1991: A Critique for Ecology. Cambridge University
Press, Cambridge. —(En analyse af økologiens interne
‘krise’: er den overhovedet en samlet disciplin; og ud fra hvilke
kriterier? Diskuterer bl.a. omkostningen ved ‘ikke-operationelle
begreber’, svage forudsigelser, og diskussionen om eksistensen af
“konkurrence” imellem arterne). Robert P. McIntosh, 1989: The background of ecology:
Concept and theory. Cambridge Univ. Press, Cambridge. —(Om
økologiens institutionalisering, fagområder, teorier m.v.). Michael Ruse, 1982: Darwinism defended : a guide to the
evolution controversies. Addison-Wesley, Advanced Book Program/World Science
Division. —(indeholder som de næste bl.a. en oversigt over
diskussionen mellem kreationisme og darwinisme om arternes herkomst). Philip Kitcher, 1982: Abusing science : the case against
creationism. MIT Press, Cambridge, Mass. Marcel C. La Follette ed., 1983: Creationism, science,
and the law : the Arkansas case. The MIT Press, Cambridge, Mass. Tom McIver, 1992: Anti-Evolution: A Reader's Guide to
Writings Before and After Darwin. Johns Hopkins University Press, Baltimore.
—(Omfattende bibliografi på næsten 2000 anti-evolutionære
publikationer fra 1800-tallet og frem til nu; ofte m. resumme af
argumentationen og bibliografisk inf. om forfatterne). Philip Kitcher, 1985: Vaulting Ambition, MIT Press, Cambr.,
Mass. (Denne bog repræsenterer et af de bedst argumenterede opgør
med sociobiologien, skrevet af videnskabsfilosoffen PK). Philip Kitcher, 1981: “Explanatory unification”,
Philosophy of Science 48: 507-531. —(PK har bl.a. beskæftiget som med
reduktionisme og sociobiologi og artsbegrebet i biologien). Jesper
Hoffmeyer, 1975: Dansen om guldkornet. En bog om biologi og samfund. Gyldendal, Kbh.
—(Rummer bl.a. en kritik af ‘objektivitetsideen’: at vi for
at erkende skal gøre os fremmede for naturen.) Erik Bahn 1992: “Når gener bestemmer!”,
s.77-88 i Nina Schultz-Lorenten & Ole Münster, red.: Gén-brug:
Når viden om generne anvendes. Det Etiske Råd, Kbh.
—(EB er genetiker v. Molekylærbiologisk Institut v. KU og
har bl.a. deltaget i debatten om det humane genom-kortlægningsprojekt). Lis Olesen Larsen 1984: “Hvad sker der fysiologisk set
under meditation?”, Naturens Verden 1984, s.58-63. —(Om en
særlig bevidsthedstilstand belyst fysiologisk. LOL er dr.phil. i zoofysiologi
v. August Krogh Inst. v. KU). Barry R. Dworkin, 1993: Learning and Physiological
Regulation.
The University of Chicago Press, Chicago. —(Bogen gennemgår
fysiologiske reguleringsmekanismer, hvor centralnervesystemets
hukommelse og evne til at lære er væsentlig. De omtalte reguleringsmekanismer
er beslægtet med betingede reflekser og med såkaldte anticipatoriske
kontrolsystemer [“feed-forward”]. De er af afgørende
betydning for forståelsen af intakte organismers funktion i deres
naturlige livsforløb. De repræsenterer en udbygning af den
klassiske fysiologis viden, der bygger på studier af
korttidsfænomener i eksperimentelle situationer [LOL]). Francis Crick, 1994: “Dr. Crick’s Sunday Morning
Service”, “A Postscript on Free Will”, fra The Astonishing
Hypothesis - the scientific search for the soul. Simon & Schuster, London.
—(den forbavsende hyp. er, at bevidsthed ikke er andet end adfærden
af nervecellerne i kroppen + deres molekyler. I det sidste kap.+
efterskrift kommer FC, medopdageren af DNA’s struktur, ind på
vanskeligheder v. hypotesen. Et apropos til diskussionen om videnskabelige
vs. andre former for forståelse af psyke, sind & ånd.). 8. Bioetik, medicinsk etik, og medicinens
videnskabsteori Peter Kemp, 1991: Det Uerstattelige. En teknologi-etik. Spektrum, Kbh.
—(Samlet klar fremstilling af de konkrete etiske problemer på
områderne bio- & medikoteknologi; informatik & telematik; AI
& robottik; og militærteknologi. Desuden giver filosoffen og teologen
PK, leder af Center for Bioetik og Ret, sit bidrag til afklaring af en mulig
overordnet etik i forhold til problemerne. Bør læses). Lene Koch, 1996: Racehygiejne i Danmark 1920-1956. Gyldendal, Kbh.
—(historikeren LK blotlægger samspillet mellem genetisk
videnskab og racehygiejnisk socialpolitik, og påviser, at den opfattelse,
at nazismens genetik var uvidenskabelig og isoleret fra vestlig mainstream
normalvidenskab, ikke kan opretholdes!). Lene Koch, 2000: Tvangssterilisation i Danmark 1929 - 67. Gyldendal, Kbh.
—(bygger på en gennemgang af ca. 13000 sterilisationssager, og
kortlægger motiver og begrundelser for sterilisation af ‘arveligt
belastede’ personer. Bidrager til forståelse af den moderne
genetiks historiske forudsætninger og samspillet mellem racehygiejnen og
den nye gen- og forplantningsteknologi. Udgør sm. m. ovennævnte
LK’s doktorafhandling). Peter Kemp, Mette Lebech og Jacob Rendtorff, 1997: Den
bioetiske vending. En grundbog i bioetik. Spektrum, Kbh. —(Om
genterapi, foster- og forplantningsteknologi, transplantationer, gentests,
dødshjælp, medicinske eksperimenter på mennesker. Om
bioetikkens historie; kropsfilosofi i det 20. årh.; forh. ml. ret og etik
m.v.) Jacob Dahl Rendtorff, 1999: Bioetik og Ret. Kroppen
mellem person og ting. Gyldendal, København. —(En god og overskuelig
introduktion til bioetik og bioret.) Kees van Kooten Niekerk, 1994: Teologi og Bioetik. Den
protestantisk-teologiske vurdering af bioteknologien i Norden 1972-1991. Aarhus
Universitetsforlag, Århus. Nina Schultz-Lorenten & Ole Münster, red., 1992: Gén-brug:
Når viden om generne anvendes. Det Etiske Råd, Kbh.
—(en alsidig debatbog med mange gode bidrag). Randi Langkilde 1991: “Flytter gener - flytter grænser”, artikelserie i Kristeligt Dagblad d. 11., 18., 22., 25. og 31. okt. og d. 5. og 7. nov. 1991. —(Gennem interviews rejses bl.a. det spørgsmål, om der findes typer af viden i forbindelse med bioteknologien, vi ikke ønsker). Gitte Meyer, 2000: De andres viden. Frygt og
underdanighed i vidensamfundet. Høst og Søn, Kbh. —(Debatbog om
lægpersoners forhold til specialiseret viden, forholdet mellem eksperter,
samfund, videnskab og politik ikke mindt på de medicinsk-bioteknologiske
vidensfelter.) Lone Frank, 2004: Det nye liv. Opgør med usund
skepsis og politisk uansvarlighed. Gyldendal, København. —(Et essay som
argumenterer imod overdrevet bioskepsis og det, forfatteren ser som uvidenhed i
bioetik debatten, bl.a. kritik af Det Etiske Råd.) Andelsselskabet EVAs bestyrelse, red., 1995: Hvor
går grænsen? - om miljø, økonomi, etik og ret. I kommision hos
Samlerens forlag, Kbh. —(artikler om øko-etik, medicinsk etik,
genmainpulation, bæredygtighed, og meget andet). Klemens Kappel, 1996: Medicinsk Etik. En filosofisk
diskussion af bioetiske grundlagsproblemer. Gyldendal, Kbh. —(gennemgang
af problemkomplekser som bl.a. velfærd, selvbestemmelse, paternalisme,
abort, forplantningsteknologi, forskningsetik - m. vægt på logisk
analyse og argumentation). Asger Sørensen, 2003: Forskning, etik, konsekvens:
Et filosofisk stridsskrift. Forlaget Politisk Revvy, København.
—(Filosoffen AS kritiserer den konsekvensetiske retnings dominans i det
bioetiske forskningsmiljø og dens blindhed overfor sin egen ideologiske
partiskhed.) Henrik Wulff, Stig Andur Pedersen & Raben Rosenberg, 1990:
Medicinsk Filosofi. Munksgaard, Kbh. —(Om lægevidenskabens
paradigme, empirisme/realisme; sygdomsmodeller og -klassifikation;
årsagsbegrebet; sandsynlighed, samt disk. af hermeneutik,
psykiatri, etik, sjæl/legeme m.m.m. Bogens hovedsynspunkt er at lægevidenskaben
på én gang er en naturvidenskabelig og en humanistisk disciplin). Ingvar Johansson & Niels Lynöe, 1999: Medicin og
Filosofi - en introduktion. FADL Forlag, Kbh. —(en tilsvarende [jf. ovenfor]
intro til medicinsk videnskabsteori; en del om den kontrollerede kliniske
undersøgelse som subparadigme; placeboproblemet; etik, forskningsetik,
metodepluralisme og ‘alternativ medicin’). 9. Videnskabshistorie, generelt (se også under de enkelte
videnskaber ovenfor) Richard DeWitt 2004: Worldviews: an introduction to the
history and philosophy of science. Blackwell Publishing, Malden US & Oxford UK.
—(Om de store overgangene i fysikkens verdensbillede fra aristotelisk til
newtonsk til einsteinsk [og kvantemakanisk] fysik, med vægt på
ontologiske spørgsmål og at formidle fysikken grundigt men uden
for mange matematiske teknikaliteter). J. D. Bernal, 1978: Videnskabens historie, bd.1-4. Pax forlag,
Oslo [opr. udg. 1954]. —(Fysikeren JDB’s klassiske eksternalistiske
videnskabshistorie fra stenalderen og frem, forsøgt forklaret i en
historiematerialistisk ramme i det gamle venstres teoritradition. Illustreret). W. F. Bynum, E. J. Browne & Roy Porter, eds., 1981: Macmillan
Dictionary of the History of Science. Macmillan Press, London.
—(Nyttig opslagsbog om alt fra abacus og abduktion til X-rays og zoology;
dog uden biografier. Anbefales). R.C. Olby, G.N.Cantor, J.R.R.Christie & M.J.H.Hodge,
eds., 1990: Companion to the History of Modern Science. Routledge, London &
N.Y. —(Indeh. 67 oversigtsartikler om: almen videnskabshistorie
i forhold til andre discipliner, femininisme, sociologi, filosofi m.m.;
case-artikler om fysik, biologi, biokemi, matematik, statistik, geologi, kemi,
psykoanalyse; tema-artikler om “Science & X”, X = religion,
litteratur, fil., hist., uddann., offentlighed, politik m.v.). Helge Kragh, 1987: An introduction to the historiography
of science.
Cambridge University Press, Cambridge. —(En kritisk diskussion af de
metodiske og filosofiske problemer, der er forbundet med at skrive videnskabshistorie;
skrevet af HK, dr.scient i fysikhistorie og museumsinspektør ved Steno
Museet i Århus). Thomas Söderqvist, 1993: “The passions of the
scientist: An existential approach to science biography”, pp. 67-78 in:
Jon Hultberg, ed.: New Genre in Science Studies. Papers from the 4S/EASST Conf.,
Göteborg 12-15 Aug.1992. Vol.II. [Report No.179, Dept. of Theory of Science, Univ. of Göteborg].
—(TS er biologihistoriker v. RUC og Göteborg, og har
arbejdet på en biografi over Niels Kaj Jerne). 10. Videnskabssociologi og videnskabsstudier Mario Biagioli (ed.) 1999: The Science Studies Reader. Routledge, New York &
London. —(Omfattende samling nu klassiske artikler indenfor
videnskabsstudier). Peder Olesen Larsen, 2003: Forskningens Verden, Prydhave,
Nyttehave, Vildnis. Aarhus Universitetsforlag, Århus. —(En
detaljeret, uortodoks, pragmatisk, botaniserende gennemgang af forskningens
mangfoldige fænomenologi, sociologi, dens formål, nytte,
organisation, historie, publikationssystem, m.m.m., skrevet af en kendt
tidligere biokemiker og magtfuld forskningspolitisk embedsmand, nu aktiv videnskabssociolog. Den kan anbefales, for dels har den en ganske fyldig omtale af etik og og forskningsfrihed, dels er der store dele af dens indhold, som i forhold til "fagets videnskabsteori" er lige så vigtigt for studerende som Kuhn, Popper, Feyerabend med flere). Bo Jakobsen, 2001: Hvad er god forskning? Psykologiske og
sociologiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag, Kbh. —(Bogen ser med friske
øjne på titlens spørgsmål, indkredser de centrale
træk af god forskning, undersøger selve forskningsmiljøets
ofte afgørende betydning, diskuterer forskningsledelse, og bringer
resultater fra en interviewundersøgelse med danske topforskere). Søren Wenneberg, 1999: Den Nye Videnskab. Et
studie af videnskab under forandring. Samfundslitteratur,
København. —(En bearbejdet ph.d.-afhandling, som diskuterer
videnskabssociologiens status og bl.a. analyserer den videnskabelige
specialisering og det øgede fokus mod anvendelser af forskningen - som
Gibbons m.fl. nedenfor. Cases: dansk systemudviklingsforskning og dansk
financieringsforskning) Søren Wenneberg, 2000: Socialkonstruktivisme -
positioner, problemer perspektiver. Samfundslitteratur, Kbh. —(En
bred, grundig og pædagogisk indføring i de forskellige varianter
af socialkonstruktivisme, dens idehistoriske rødder og dens nutidige
anvendelsesmuligheder.) Finn Collin, 2003: Konstruktivisme. Forlaget
Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde. —(En fin lille
introduktion til socialkonstruktivismerne hos bl.a. Edinburgh-skolens
‘stærke program’, Knorr Cetina, Collins, Fuller, Latour,
Foucault, Luhmann og diskursteori.) Stewart Richards 1987: Philosophy and Sociology of
Science. An introduction. 2nd. ed. Basil Blackwell, Oxford.—(denne 2.
udg. inkluderer korte introduktioner til videnskabssociologi, og
relationen mellem videnskab og etik og religion). Barry Barnes, 1990: “Sociological theories of
scientific knowledge”, pp. 60-73 in: R.C. Olby, G.N. Cantor, J.R.R.
Christie and M.J.S. Hodge, eds.: Companion to the History of Modern Science, Routledge, London.
—(En introducerende oversigtsartikel). David Bloor 1976: Knowledge and Social Imagery. Routledge & Kegan
Paul, London. —(Et kendt forsøg på at nyformulere et
empiristisk ‘videnskabelig’ studium af videnskab hvorefter rigtige
og forkerte teoriers genese forklares på samme måde; også
kendt som Eddinburghskolens “stærke program”). Bruno Latour 1987: Science in Action. How to follow
scientists and engineers through society. Harvard University Press, Cambrudge,
Massachusetts. —(Et argument for at videnskab ikke forstås ved at
abstrahere fra dens sociale kontekst og intellektuelle/teknologiske praksis, fx
i laboratoriet. Kritik af traditionel videnskabsfilosofis ide om videnskaben
som immanent rationel). Bruno Latour and Steve Woolgar, 1986: Laboratory Life:
The social construction of scientific facts, 2nd. ed. [1st ed. 1979], Princeton
Univ. Press, Princeton. —(Om den sociale konstruktion af videnskabelige
kendsgerninger; en klassiker indenfor genren). Harry M. Collins, 1985: Changing Order: Replication and
induction of scientific practice, The Univ. of Chicago Press, Chicago. —(Samme
socialkonstruktivistiske tilgang som foregående; m. vægt
på spørgsmålet om reproducerbarhed og vurdering af
eksperimenter). Karin Knorr Cetina, 1995: “Laboratory Studies”,
pp. 140-166 in: Sheila Jasenoff et al., eds.: Handbook of Science and
Technology Studies. SAGE Publications, London. —(En oversigtsartikel
over videnskabssociologiske lab.-studier. Selve håndbogen må
anbefales som opslagsværk og oversigt over forskellige felter indenfor
videnskabsstudier, dog er artiklerne ofte skrevet på en ret
indforstået form primært henvendt til fagfæller). Karin Knorr Cetina, 1999: Epistemic Cultures. How the
sciences make knowledge.Harvard U.P., Cambridge, Mass. —(Et sammenlignende
etnografisk videnskabsstudie i de forskellige laboratoriekulturer indenfor
molekylærbiologi og højenergifysik, og om hvordan det udfordrer
ideerne om en ‘forenet’ videnskab, samt refleksioner over
videnskabernes rolle i den samfundsmæssige overgang til
‘videnssamfund’). Harry Collins & Trevor Pinch, 1993: The Golem. What
everyone should know about science. Cambridge University
Press, Cambr. —(letlæst introduktion til studiet af ‘the real
fabric of scientific research’ med vægt på konkrete
cases, kontroverser, fortolkning af videnskabelige ‘facts’ [som
aldrig “taler for sig selv”], etc.). Bo Jacobsen, 1981: De højere uddannelser mellem
teknologi og humanisme. Rhodos, Kbh. —(Bl.a. inkl. en sammenlignende empirisk
undersøgelse af dansk- og læge-studiets indhold, struktur og de
studerendes værdier i forhold til faglighed og undervisningsformer.) Cathrine Hasse, 2002: Kultur i bevægelse –
fra deltagerobservation til kulturanalyse – i det fysiske rum. Samfundslitteratur,
Frederiksberg. —(CH’s bearbejdede ph.d.-afhandling rummer bl.a.
antropologiske feltstudier blandt fysikstuderende på Niels Bohr
Institutet og beskriver de kulturelle lærerprocesser og riter, som er et
led i at blive en rigtig fysiker.) Lis Højgaard & Dorte Marie Søndergaard,
2003: Akademisk Tilblivelse. Akademisk Forlag, København.
—(Videnskabssociologisk artikelsamling om bl.a. den akademiske
verden som en kønsspecifik følelseskultur, om hvordan et talent
genkendes og konstrueres, og om ressourcestrømme i akademia, o.m.a.). Lena Gerholm & Tomas Gerholm, 1992: Doktorshatten. En
studie av forskarutbildningen inom sex discipliner vid Stockholms universitet. Carlsson Bokförlag,
Stockholm. —(En undersøgelse af forskeruddannelsens kultur,
forskeres selvforståelse, identitet, håndværk, kamp om
anerkendelse, venskab og rivalisering m.v.) Hazard Adams, 1988: The Academic Tribes. 2nd ed.
University of Illinois Press, Urbana & Chicago. —(En
engelskprofessors blidt satiriske beskrivelse af akademias magtkampe,
forskertyper, bureaukrati m.v.) 11. Forskningspolitik og forskningsevaluering Michael Gibbons, Camille Limoges, Helga Nowotny, Simon
Schwartzman, Peter Scott & Martin Trow 1994: The new production of
knowledge. The dynamics of science and research in contemporary societies. SAGE Publications,
London. —(En nyklassiker i videnskabsstudier og forskningspolitik, hvori
begrebet ‘mode 2’ produktion af viden indføres for bl.a.
tendensen til sammensmeltning af universiteter og private virksomheder mht. produktion,
planlægning og udførelse af forskning, samt den rolle
fænomener som refleksivitet, transdisciplinaritet og heterogenitet
får i sammenhæng med den ændrede sociale funktion af
vidensproduktion) Helga Nowotny, Peter Scott & Michael Gibbons 2001: Re-thinking
Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Polity Press,
Cambridge, UK. —(En opfølger på foregående, som
sætter de den ændrede produktionsmåde for viden ind i et
brede samfundsmæssigt og videnskabsfilosofisk perspektiv. Der
argumenteres for en overgangen fra fokus på ‘pålidelig’
viden til ‘social robust viden’.) Steven Fuller, 2000: The Governance of Science: Ideology
and the future of the open society. Open University Press, Buckingham.
—(‘Social-epistemologen’ SF forsøger sig i denne forskningspolitiske
traktat som forsvarer af ‘retten til at tage fejl’ mens hans
‘republikanske’ alternativ til liberalisme og kommunitarisme
efterlader et sløret og uklart indtryk.) Tor Nørretranders 1987: Videnskabsvurdering.
Forskning, fremtid og folkestyre. Gyldendal, Kbh. —(Om debatten om kvaliteten
af dansk sammenlignet med international forskning, og hvordan man overhovedet
kan lave den slags sammenligninger. Ønsker en demokratisk vurdering af
videnskab indført, ligesom teknologivurdering). Peder Olesen Larsen 1981: Forskningspolitik i et lille
land.
Rhodos, Kbh. —(Den tidligere forsker og forskningspolitiker POL gennemgår en række træk ved
forskningen som moderne virksomhed og diskuterer problemer og styrker i dansk
forskning). Johan Fjord Jensen, 1996: Babel og Tomrum. De systemiske
videnskaber og humaniora. Et essay. Gyldendal, Kbh. —(et
humanistisk karatehug til illusionen om at gøre det ustyrlige i
forskningen styrbart og planlægge kreativiteten, og et opgør med
store dele af den statslige forskningspolitik. Skabte debat og modsigelse). John K. Christiansen & Hanne Foss Hansen, 1993: Forskningsevaluering
i teori og praksis. Samfundslitteratur, Kbh. —(En saglig håndbog i
alt det Fjord (ovenfor) er imod; rimeligt balanceret fremstillet. Bogen
henvender sig også til “forskere, der bare er nysgerrige efter at
forstå den komplekse hverdag omkring dem”. Forfatterne er
samfundsvidenskabsfolk, og beskæftiger sig bl.a. med offentlig
organisation og styring). Jacob Dahl Rendtorff, 2003: Videnskabsetik. Samfundslitteratur
Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. —(Bogen skitserer de
vigtigste opfattelser af videnskabens etiske principper, såvel intern som
eksternt i forhold til samfundet. Inkl. afsnit om professionsetik og
særlige problemer i de enkelte videnskabstyper.) Daniel Andersen, Carl Erik Mabeck & Povl Riis, 1985: Medicinsk
etik. FADL’s
Forlag. —(en mursten af 27 artikler om næsten alt fra det
informerede samtykke til forsøg med dyr). Edward Erwin, Sidney Gendin & Lowell Kleiman, 1994: Ethical
Issues in Scientific Research. An Anthology. Garland, New York. —(artikler
om videnskab og værdier; snyd i forskning; forsøg med mennesker
& m. dyr; genetisk forskning; IQ-kontroversen; militær forskning; personligt
ansvar og videnskab). Francis L. Macrina, 1995: Scientific Integrity. An
introductory text with cases. ASM Press, Washington, D.C. —(bl.a. om uredelighed i
forskning; mentoring; vid. journal-skrivning; forfatterskab, peer review &
copy-right; interessekonflikter; det humane genom projekt; dyreforsøg
m.v.). Svend Andersen, 1994: Forskningsetik. En udredning. Forskningsministeriet,
Kbh. —(kort oversigt over emneområdet; udland vs. Dk.;
lovgivning, osv. Af SA, prof.dr.theol. og leder af Center for Bioetik v.
ÅU). Thomas Söderqvist, 1998: Hvilken kamp for at
undslippe. En biografi om immunologen og nobelprismodtageren Niels Kaj Jerne. Borgen, København.
—(Et forskningsetisk og moral-videnskabsfilosofisk grundproblem er
forholdet mellem forskningens egen normativitet (at være en dygtig
forsker) og dens ‘ydere’ dvs. sociale, historiske, politiske og
psykologiske moralitet - her belyst biografisk med exemplet Jerne). 13. Videnskab i relation til teknologi,
miljø og samfund. Donald MacKenzie and Judy Wajcman 1999: The Social
Shaping of Technology. 2nd ed. Open University Press, Maidenhead,
Philadelphia. —(antologi med nye og klassiske tekster til studiet af
samspillet mellem teknologi, videnskab, samfund, køn og kultur. Artikler
om militær og reproduktionsteknologi.) Robert Figueroa & Sandra Harding, eds., 2003: Science
and other cultures. Issues in philosophies of science and technology. Routledge, New York.
—(SH, et af den radikale standpunktfeminismes ikoner, har sammen med
filosoffen RF samlet en serie kritiske artikler om vestlig videnskabs rolle i
forbindelse med AIDS, radioaktivt nedfald over Marchall-øerne,
‘klassifikation af folk’ [race, homoseksualitet, mental
retadering], m.m.) John Avery, 1993:
Science and Society. H.C.Ørsted Institute, University of Copenhagen
—(en klar og spændende oversigt over samfundenes og videnskabernes
historiske udvikling i sammenhæng med de globale miljø- og
sikkerhedsproblemer, m. disk. af videnskabernes særlige ansvar. JA er
lektor i kemi på H.C.Ørsted Instituttet og underviser i kurset
‘Videnskab og Samfund’). John Avery, 1997: Progress, Poverty and Population.
Re-reading Condorcet, Godwin and Malthus. Frank Cass, London. —(om den
klassiske debat om vækst, fattigdom og overbefolkning, læst ud fra
en række centrale tænkere 17-1800-tallet - inkl. et kapitel om
Shelley og ‘Frankenstein’s monster’! - og en perspektiverende
afslutning om vore dages debat.) Bernhelm Booß-Bavnbek & Jens Høyrup, eds.,
2003: Mathematics and War. Birkhäuser Verlag, Basel. —(Ialt 21 artikler om:
I hvilken udstrækning militæret har formet moderne matematik?
Hvilke etiske valg stod fx Turing og Bohr i pga. af krigen? Hvilken rolle
spiller matematik i analyser af konsliktsituationer? …) Peter Hesseldahl, 1993: Computerdrømmen og de
økologiske realiteter. Munksgaard, Kbh. —(Hvilken rolle har
cyberspace, nanoteknologi, kunstig intelligens, multimedier, osv. i forhold til
miljø, demokrati og vores egen bevidsthed? Videnskabsjournalisten PH
diskuterer kvalitativ vækst). Karen Gahrn, 1993: Den forædlede dansker - en
verden i gen-dur. Haases Forlag, Kbh. —(Udgivelse af PRESS-artikelserie om
den moderniserede ‘racehygiejne’; inkl. hårrejsende interview
m. et offer for den tidligere eugeniske lov om tvangssterilisering i Danmark.) Gitte Meyer, 1991: Den kunstige krop. Munksgaard, Kbh.
—(En lille socialrealistisk gyser om design og re-design af
menneskekroppen. Hvad er normalt? Hvad kan accepteres? Hvor går
grænsen?) Keld Nielsen, Henry Nielsen & Hans Siggaard Jensen,
1990: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie. Teknisk
Forlag,
Kbh. —(Fremlægger gennem en række eksempler et nuanceret syn
på forholdet naturvidenskab/teknologi. Prægtig
illustreret, lige til at blive teknofreak af.) Aksel Wiin-Nielsen, red., 1997: Prometeus vender tilbage.
Det teknologiske samfund og miljøet. Teknisk Forlag. —(11 artikler
om forh. ml. teknologi, miljø og videnskab; pressens ansvar for
miljødebatten; videnskabelighed; fejltyper; politisk pres på
videnskab; demokrati vs. ‘saglighed’ i beslutningsprocesserne m.v.).
Kasper Lippert-Rasmussen, red., 2003: Det må da
være en grænse. Om holdninger til ny teknologi. Museum Tusculanums
Forlag, Kbh. —(debatbog om især etik og bioteknologi og
informationsteknologi, der bla. Forsøger at stille kritisk på
teknologiskepsis som automatrefleks.) 14. "New science", science writing,
verdensbilleder m.v. Hans Jørgen Nielsen 1991: Den fraktale boogie. Et
essay om naturvidenskaben og den nye kulturdebat. Tiderne Skifter, Kbh.
—(forfatteren og kritikeren HJN's polemiske intervention i debatten om
nye videnskaber, holisme, paradigmeskift, "de to kulturer", videnskab
vs. mystik m.m.). Claus Heinberg, 1994: “Entropi og entropisme”, Salt nr.1, s.23-26; af samme:
“Er fraktaler reaktionære?”, Hovedområdet 18.årg., nr.6,
s.8-9 [interview v. Henrik Nielsen og Christian Rischel]. —(CH er
lic.scient i geologi og evolutionsbiologi, lektor v. RUC, og har bl.a. i
tidskriften Naturkampen beskæftiget sig med tidsåndens forelskelse i
naturvidenskab) Ib Ravn (red.), Claus Emmeche, Simo Køppe, Frederik
Stjernfelt & Jan Teuber (1994): De Nye Videnskabers Ord - 200 opslag fra
attraktor til økosystem. Munksgaard, København (og Samlerens
bogklub). —(et lille leksikon m. vægten på de naturfilosofisk
og videnskabsteoretisk interessante begreber i ny naturvidenskab). Søren Brier, Ole Jørgensen, Dominique Bouchet,
Anette Krumhardt, Laurits Lauritsen, Ib Ravn & Bente Sonne, 1986-1990: Paradigma
- et tidskrift om videnskab og virkelighed, årg.1-4, Forlaget Ask,
Åbyhøj. —(Senfirsernes vigtigste forum for debat om
nyholisme, postmodernisme og forholdet mellem filosofi, natursyn, og
‘kriser’ i de etablerede videnskaber). John Brockman (1995): The Third Culture. Simon & Schuster, New
York (Den Tredje Kultur, Tiderne Skifter, Kbh., 1996.—(JB,
videnskabsjournalist og litterær agent, foreslår en ‘3.
kultur’ baseret på naturvidenskabsmænds
verdensbilleder som løsning på kløften mellem humanistisk
og naturvidenskabelig kultur. Mere interessant er bogens samtalereferater, m.
bl.a. G.C. Williams, Gould, Dawkins, Goodwin, Eldredge, Margulis, Minsky,
Dennett, Varela, Pinker, Penrose, Guth, Davies, Gell-Mann, Kauffman, Langton,
m.fl.) John Horgan, 1996: The End of Science - Facing the Limits
of Knowledge in the Twilight of the Scientific Age. Addison-Wesley, Redwood City,
Calif. —(JH er en kendt amerikansk videnskabsjournalist som her
overgår Brockman (se ovenfor) i smartness og letkøbte argumenter,
men bogens sp. er for så vidt tankevækkende: Vil grundvidenskaben
en dag blive ‘færdig’ - globalt eller på
delområder? Endnu en samtalebog). Roger Penrose, 1989: The Emperor’s New Mind. Oxford University Press
(Vintage ed. 1990). —(Bogen er en tour de force gennem fysik, matematik,
kvantemekanik, kosmologi og neurobiologi for at bevise RP’s
påstand: Hjernen/sindet er ikke en algoritme ... men et kvantemekanisk
system. Penrose’s ideer er kontroversielle, men han formidler sit stof
meget seriøst.). Roger Penrose, 1994: Shadwos of the Mind. A search for
the missing science of consciousness. Oxford University Press, Oxford.
—(kommenterer kritikken af 1989-bogen, bl.a. om Gödel og
ikke-beregnbarhed, samt ny hypoteser om mikrotubuli i hjernens
nerveceller som stedet for kvantekoherente effekter. Har vakt stor debat.) John L. Casti, 1994: Complexification. Explaining a
paradoxical world through the science of surprise. Harper Perennial (pbk. 1995), New
York. —(En af matematikeren og videnskabsskribenten J.L.C.’s mange
bøger hvori han beskriver eksempler på “de nye
[natur]videnskaber” der studerer komplekse emergente fænomener) Vagn Lundsgaard Hansen, 1989: Den Geometriske Dimension.
Fra iagttagelse til forskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København.
—(VLH er prof. i mat. v. DTU; en god og somme tider lidt svær
introduktion til nyere geometri og topologi, inkl. geometriens forhold til det
fysiske verdensbillede. Rigt illustreret.) Tor Nørretranders 1991: Mærk Verden, Gyldendal, Kbh.
—(Videnskabsjournalisten TN gennemgår her en række
spændende emner indenfor termodynamik, informationsteori og
neurofysiologi m.v. og sammenkæder det m. sin egen teori om jeget og
miget. En bestseller i naturfilosofi og dermed en sjældenhed for genren;
kan anbefales. Bogen teser kan - og er blevet - diskuteret, se de næste
to referencer). Willy Thrysøe & Ole Fogh Kirkeby, red. 1992: Krop,
Intuition og Bevidsthed. En debatbog. Tiderne Skifter, Kbh.—(En
række indlæg der kritiserer førnævnte
“Mærk Verden”. Især Hans Siggaard Jensens artikel om
brug og misbrug af Gödel kan anbefales). Søren Brier, 1992: Masser af information uden
betydning.
En diskussion af informationsteorien i Tor Nørretranders’
‘Mærk Verden’ og en skitse til et alternativ baseret på
andenordens kybernetik og semiotik. imfufa-tekst
nr.229, Roskilde Universitetscenter, Roskilde. Tor Nørretranders, 1994: Verden vokser.
Tilfældighedens historie. Aschehoug, Kbh. —(Et godt forsøg
på at give et overblik over det moderne naturvidenskabelige
verdensbillede). Tor Nørretranders, 1995: Person på en
planet. 95 fortællinger fra halvfjerdserne, firserne og halvfemserne. Aschehoug, Kbh.
—(artikler om stort og småt, væsentligt og småtterier).
Lynn Margulis & Dorion Sagan 1986: Mikrokosmos. Fire
milliarder års udvikling. Munksgaard, Kbh. —(Om teorien om den
endosymbiotiske oprindelse af højere celletyper og en udfordring
til en dogmatisk tro på at
alene konkurrence og “kamp for overlevelse” er evolutionens motor.) J. E. Lovelock (1979): Gaia. A new look at life on Earth. Oxford University
Press, Oxford (with a new preface 1987). Dansk udg.: Gaia. Et nyt syn
på jordens liv (overs. Ole Lindgård Henriksen), Forlaget Hovedland,
Højbjerg.—(Den uafhængige naturvidenskabsmand J.E.L.’s
første samlede fremstilling af den kontroversielle
“Gaia-hypotese” om Jorden som en levende organisme). J.E. Lovelock (1988): The Ages of Gaia. A Biography of
our Living Earth (paperback: Oxford University Press, Oxford, 1989; dansk
udg.: Jordens Tider - en Biografi om Gaia (overs. v. V.Steen; Forlaget
Hovedland, 1989).—(her diskuterer J.E.L. bl.a. kritikken af
Gaia-hypotesen og præsenterer en illustrativ model) John Maynard Smith, 1989: Did Darwin get it right? Essays
on games, sex and evolution. Chapman & Hall [Penguin 1993].—(Neodarwinisten
JMS kan gennemgående besvare bekræftende. Fin populærvidenskab
og polemisk antidarwinisme-kritik). Jan Teuber, 1995: Et nyt univers. Den moderne astronomis
verdensbillede. Fremad, Kbh. —(astrofysikeren JT beretter i et krystalklart
sprog om nye teorier og opdagelser i astronomien, og diskuterer deres
konsekvenser for jordboerne m.h.t. miljø, klima - og ozonlaget, hvor JT
kritiserer en ensidig mediedækning). John Gribbin & Martin Rees, 1991: Moderne kosmologi. Gyldendal, Kbh. [overs.
af Jan Teuber efter Cosmic coincidences, 1989]. —(Om det antropiske
princip, mørkt stof, sorte huller, universets sæbeboblestruktur,
superstrenge, m.m.m. Et samlet overblik over fysikkens verdensbilleder.) Timothy Ferris, 1991: Mælkevejens Krønnike -
fra Aristoteles’ krystalhimle til vore dages superstrenge. Gyldendal, Kbh.
[overs.af Jan Teuber efter Coming of Age in the Milky Way, 1988] —(En
historisk orienteret oversigt af astronomen TF, inkluderende biologiske bidrag
til verdensbilledet og afbalanceret i vurderingen af videnskabelige fremskridt
og uløste /uløselige?/ gåder). Stephen Hawking, 1994: Kosmiske tanker. Om sorte huller
og babyuniverser. Gyldendal, Kbh.—(I ni foredrag populariserer SH de sidste to
årtiers fysiske kosmologi, forklarer sin irritation over
videnskabsfilosoffer, og filosoferer over Guds fravær.) Murray Gell-Mann, 1995: Quarken og Jaguaren, eventyrlige
beretninger om det simple og komplekse. Munksgaard/Rosinante, Kbh.
(Fysikeren og nobelpristagerens syn på verdens mangfoldighed og begrebet
kompleksitet; bogen er [ifølge Benny Lautrup] “for svær for
den læge læser og for elementær for den professionelle”
- måske kendetegnende for genren?). Per Bak, 1997: How Nature works. The science of
self-organized criticality. Oxford University Press. —(En velskrevet
introduktion til PB’s teori om kritiske fænomener i komplekse
systemer. Noget generaliserende). Freeman Dyson, 1979: “The argument from design”,
10 pp. from Dyson: Disturbing the Universe. Harper & Row Publishers,
London. —(FD er amr. fysiker [kvanteelektrodynamik]; har
også fremsat en teori om livers oprindelse, Dyson: Livets to
Begyndelser, NYSYN, Munksgaard 1987). Bent Sørensen, 1989: Superstrenge. En teori om alt
og intet.
Munksgaard, Kbh. —(BS var prof. i fysik på RUC da bogen blev
skrevet, bl.a. “Et nyt verdensbillede” og “Det sidste
ord”, s. 157-174 er tankevækkende). Olav Hammer, 1997: New Age En ny folketro? Fremad, Kbh. —(Om
det mangefacetterede fænomen og dets forhold til naturvidenskab, der
ofte søges brugt legitimerende en ‘ny tro’. OH er
religionshistoriker i Lund.) 15. Videnskab & lidenskab: Tro,
religiøsitet, mystik, "det andet" J. Wentzel Vrede van Huyssteen (ed.): Encyclopedia of
Science and Religion. (Vol. I-II.) New York: Macmillan Reference. —(Stort
opslagsværk indernfor studier i videnskab og religion, med gode artikler
om filosofiske emner, herunder hovedredaktørens
‘postfoundationalism’.) Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen, red.: Er der mere
mellem himmel og jord? Gyldendal, Kbh. —(En række kritiske essays og
undersøgelser af ‘overnaturlige’ fænomener, fra
parapsykologi til jordstråler, som ifølge forfatterne kun den
sunde og videnskabelige fornuft kan redde os fra. Kan anbefales. Bl.a.: Jens
Bang & Benny Lautrup: “Mystifysik”, s.174-191 ). Dan Frederiksen & Lars Peter Jepsen (2000): Bedst af
alle verdener - myter i det 21. århundrede. Fremad, Kbh. —(En kritisk
opfølgning af foregående, skrevet af bla. overlæger,
naturvidenskabsmænd, en religionssociolog og en tryllekunstner, om
“alternativ videnskab”, “alternativ terapi” og
“sekter og religion”).
(Netudgave af bogen her.) Mary Midgley, 1992: Science as Salvation. A modern myth
and its meaning. Routledge, London & N.Y. —(kritisk analyse af naturvidenskabsmænds
‘spirituelle’ ambitioner [om indfrielse af
‘religiøse’ behov for mening] som de kommer til udtryk hos
b.a. Dyson; Barrow & Tippler’s “antropiske princip”;
Monod’s eksistentielle tilfældighedsmetafysik m.m. Kan anbefales). Bryan Appleyard, 1992: Understanding the Present. Science
and the soul of modern man. Picador/Pan Books, London. [2nd.ed. 1993] —(Som
foregående m. et anti-scientistisk men ikke antividenskabeligt
ærinde. Argumenterer for at den moderne videnskab, eller dårlige
populariseringer af den, har haft åndelige, eksistentielle omkostninger,
som de færreste vil indrømme). Tom Sorell, 1991: Scientism. Philosophy and the
infatuation with science. Routledge, London [pbk 1994] —(en kritik af
scientismens indslag i filosofisk tænkning; fra Bacon til Rorty;
Snow’s ‘2 kulturer’, etisk naturalisme m.v. Filosofiens
problemer kan ikke kan naturvidenskabeliggøres). Niels Henrik Gregersen, red., 1993: Naturvidenskab og
livssyn.
Munksgaard, Kbh. —(Kan videnskabelige indsigter tjene som
inspiration for et bærende filosofisk eller religiøst livssyn? NG
er teolog og har samlet 22 bidrag, der giver indtryk af ‘state of the
art’ indenfor fysik, biologi, fysiologi, psykologi og kunstig
intelligens, diskuterer uløste problemer og alternative teorier, og
endelig diskuterer forholdet mellem tro og viden; ml. livssyn og et
evolutionært verdensbillede. Se også: Gregersen 1993:
“Skabelsestro og verdensbillede”, kronik, Berlingske
Tidende,
d.28.2.93). John Polkinhorne, 1990: Den samme verden. Fysikkens og
religionens verdensbillede. Munksgaard, Kbh. —(JP er prof. i teoretisk fysik og
præst i Cambridge; forfatter til en række bøger om
kvantemekanik og videnskab & religion). Tove Kruse, 1996: Helhedsvision og Videnskab - hos
1500-1600 tallets naturforskere. C.A.Reitzels forlag, Kbh. —(en virkelig
spændende analyse af to vidt forskellige måder af forbinde
videnskab og tro på hos: Paracelsus & Robert Fludd (en
reduktionistisk syntese) versus Tycho Brahe & Johannes Kepler (et udvidende
kompromis); bl.a. sammenlignet med David Bohm og vor tids nyholisme. TK er
historiker v. RUC). Henri Atlan, 1990: Myte eller Videnskab - hvem har
sandheden?
Forlaget Ask, Århus. —(et opgør med forsøg på
at forene myte & videnskab. Vigtig og læsværdig). Olaf Pedersen, 1996: Naturerkendelse og Theologi i
historisk belysning. Poul Kristensens Forlag, Herning. —(et
prægtigt værk af dansk videnskabshistories nestor, som radikalt
omvurderer middelalderens betydning som historisk forudsætning for den
videnskabelige revolution. Også darwinisme-debatten behandles. En bog for
alle, som er optaget af ‘harmonien og forskellene
imellem’ videnskabens og religionens syn på verden). Aksel Haaning, 1998: Naturens Lys. Vestens naturfilosofi
i højmiddelalder og renæssance 1250-1650. C. A. Reitzels Forlag,
København. —(AH, der er magister middelalderfilologi,
afdækker her historien om videnskabsmænd, munke,
renæssancefilosoffer m.v., der repræsenterer modbilleder på
såvel den kristne kirkes som den mekaniske naturfilosofis dualisme.
Fængslende beskrivelser af de enkelte personer. Må anbefales.) Tor Nørretranders, red., 1983: Månen i
Manden. En bog om dét, der er anderledes. Tiderne Skifter, Kbh. —(m.
bidrag af bl.a. Ebbe Reich, Ib Michael, Per Kjærgaard Rasmussen og Ivan
Malinovski. En spøjs, inspirerende "rejse til
månen" forstået som stedet for det mystiske, det sanselige og
det kosmiske. Alle bidrag er af mænd, men det handler bl.a. om "det
kvindelige i manden"). Hans Fink, Henrik Horstbøll & Ole Høiris,
red., 1987: Grænser for Rationalitet. Det postindustrielle og
kulturforskningen. Aarhus Universitetsforlag, Århus.
—(Humanistister diskuterer rationaliseringsbestræbelsens
egen afsindighed; modernitet og ‘andethed’. Sejt stof m. sunde
kerner). Per Kjærgaard Rasmussen, 1990: Bevidsthed og
virkelighed. Om naturvidenskabens grænser. Tiderne Skifter,
Kbh.—(Gennem en række eksempler argumenteres der for, at det vid.
verdensbillede bygger på værdier og forestillinger, som har
præget vores samfund i uheldig retning, og som rejser behovet for en ny
naturvidenskab. PKR er astronom v. NBI). Lars Steen Larsen, Erik Michael og Per Kjærgaard
Rasmussen, 1995: Astrologiens idé - fra Babylon til Big Bang teorien. Gyldendal, Kbh.
—(En spændende og informativ historie, der bl.a. beskriver bruddet
mellem astrologi og astronomi hos Brahe og Kepler. Bogen søger at skabe
dialog mellem naturvidenskabens rationelle og astrologiens mere irrationelle
verden). Laila Launsø, Kirsten Skjerbæk & Annette
Tingstad, red., 1995: Livskraft og mennesker. Terapi, livssyn, metoder. Akademisk Forlag, Kbh.
—(Om alternative behandlingsformer, bl.a. belyst videnskabsteoretisk,
metodisk og filosofisk, skrevet med kombination af faglig kompetence og
åben sympati for det alternative). 16. Natursynet og Naturbegrebet Merete Sørensen, Finn Arler og Martin Ishøy
(red.): Miljø og etik. NSU Press, Århus. —(Indeholder artikler
om bl.a. dybdeøkologi, naturens rettigheder, og miljøetik hos
kristne, ingeniører og Habermas). Finn Arler, 1983: “Humanøkologi - nogle
videnskabsteoretiske overvejelser”, Philosophia bd.12 (nr.1/2: tema om
humanøkologi): 45-32. Gregory Bateson, 1984: Ånd og Natur. Rosinante, Kbh.
[eng.orig.1979] —(En samling videnskabsfilosofiske refleksioner og
et argument for enheden ml. menneske og natur baseret på naturens
‘kulturlighed’, dens kommunikative helhedspræg). Sesse Bang m.fl., red.: Naturen stopper ikke ved
bygrænsen. Miljøministeriets Miljøskrift nr. 4, 1987.
—(Artikelsamling om natursyn, forvaltning, byøkologi,
naturkonstruktion, m.m.). Lise Bek, red., 1989: Naturopfattelse og
Landskabsæstetik. Aarhus Universitetsforlag, Århus. Lars Christiansen: Naturfilosofi. Gad, Kbh. —(Om
den tidligere naturvidenskabs ‘humaniora-dimensioner’ og
æstetik; det eksistentielle natursyn; ånden i naturen og naturen i
os. Inspireret af romantikkens filosofiske naturtænkning). R.G. Collingwood, 1945: The Idea of Nature. Oxford University
Press, Oxford. —(idéhistorisk klassiker om naturbegrebet fra
antikken til den moderne epoke. Fås i paperback). E.J. Dijksterhuis, 1961: The Mechanization of the World
Picture.
Oxford [tysk orig. 1956]. —(En videnskabshistorisk klassiker om
gennembruddet af det mekaniske verdensbillede). Hjalmar Hegge, 1978: Mennesket og Naturen.
Naturforståelsen gjennom tidene - med særlig henblikk på
vår tids miljøkrise. Universitetsforlaget, Oslo. —(En kort men fin
lille oversigt over epokernes skiftende natursyn). Jesper Hoffmeyer 1982: Samfundets Naturhistorie. Rosinante, Kbh.
—(En omfattende og visionær historisk oversigt [og
historieteori] over den menneskelige teknologis og samfundsstrukturs udvikling
i forhold til naturgrundlaget, frem til den økologiske krise. Disk.
af de positive muligheder i informations og bioteknologi). Jesper Hoffmeyer 1993: En snegl på vejen. Om
betydningens naturhistorie. Rosinante/ Munksgaard, Kbh. —(En overbevisende
argumentation for at den levende natur med fordel kan beskrives som
involverende tegn-processer og dermed muliggøre en tegnteori [biosemiotik]
for naturen. Oversat og internationalt diskuteret). Ole Jensen 1976: I vækstens vold. Fremad, Kbh.
—(Fremstilling af miljøproblemerne i idéhistorisk lys og
kritisk blotlægning af disses sammenhæng med den
jødisk-kristne naturopfattelse. OJ er højskoleforstander). Aksel Haaning, 1993: Middelalderens naturfilosofi. En
indføring i grundlaget for Vestens religiøse kosmologi og
natursyn.
C. A. Reitzels forlag, København. —(Bl.a. om naturdigtning og kristen alkymi i naturfilosofien). Jakob Wolf, 1990: Den farvede verden. Om Goethes
farvelære, Hans Lipps’ fænomenologi og K.E.Løgstrups
religionsfilosofi. Munksgaard, Kbh. —(Teologen JW gennemgår 3
alternativer til den teknisk-videnskabelige tænkemåde og
tilbagegiver den umiddelbare erfaring sin gyldighed og autoritet. Farverne er
fx virkelige, ikke kun ‘forfløjne syner som en hjerne selv kan
blande’ - eller konstruere ud af lys af forskellig
bølgelængde). Svend Erik Larsen, 1996: Naturen er ligeglad.
Naturopfattelser i kulturel sammenhæng. Munksgaard/Rosinante,
København. —(SEL, litteraturforsker og semiotiker v. OU, går
med aktuelle eksempler bagom naturflosklerne og kritiserer nogle af
naturdebattens fundamentale begreber, fx ‘krise’,
‘oprindelighed’, æstetik og etik). Ole Thyssen, 1982: Den anden natur. Vindrose, Kbh. —(en
velskrevet dansk filosofisk klassiker, som bl.a. argumenterer for, at
forurenede økosystemer i en vis forstand er ligeså
‘naturlige’. Kombinerer utopi og tænkning uden den teoretiske
kynisme a la Luhmann, der præger OT’s senere produktion. Kan
anbefales). Luc Ferry, 1994 [1992]: Den nye økologiske orden.
Træet, dyret og mennesket. Munksgaard/Rosinante, Kbh. —(en fransk filosof
kritiserer her dybdeøkologien og dennes kamp for ‘dyrs (planters,
klippers,...) rettigheder’ og en ny ‘naturpagt’ for at
indebære et totalitært og tendentielt fascistoidt menneskesyn.
Provokerende). I. Leclerc, 1986: The Philosophy of Nature. Washington D.C. Thomas Møller Kristensen & Svend Erik Larsen,
red., 1995: Mennesket og Naturen. Essays om natursyn og naturbrug. Odense
Universitetsforlag, Odense. —(Vores civilisations naturbegreb har
længe været i indre splid; bogens artikler belyser såvel
kroppens natur, den lokale og den globale natur. TMK er historiker og
forskningssekretær ved Humanistisk Forskningscenter for Menneske og Natur
v. Odense Universitet; SEL er semiotiker, litteraturforsker og leder af
samme center). Bill McKibbern, 1991: Farvel til Naturen. Gyldendal, Kbh.[The
End of Nature, Penguin 1990]. —(Mens naturen bliver en kunstig hobby, er vi
langsomt ved at afskaffe den. Ikke en dommedagsprofeti, den
konstaterer at dommedag er igang nu!) Carolyn Marchant, 1980: The Death of Nature. Women,
Ecology, and the Scientific Revolution. Harper & Row, San Francisco
[paperback 1983]. —(Påviser en iboende kønspolitisk dimension
af ‘mekaniseringen af verdensbilledet’ og detroniseringen af den
organiske naturopfattelse). Clive Ponting, 1991: En Grøn Verdenshistorie. Schønberg, Kbh.
[eng.udg.1991] —(Gamle kulturers sammenbrud skyldtes ofte
økokriser. En informationsmættet sag, gode eksempler, svagere i
den økonomisk-historiske analyse). Asger Poulsen, red. 1983: Menneske, natur, samfund. Munksgaard, Kbh.
—(Samling af artikler der belyser forskellige aspekter af natursynet). Alfred Schmidt, 1976: Naturbegrebet hos Marx. Rhodos, Kbh. [tysk
orig. 1962, 1971]. —(En yngre Frankfurterskole-filosof om bl.a. den unge
Marx’ antropologiske subjekt-objekt logik, og natur-samfund
dialektik; m. sideblikke på Kant, Hegel, Feuerbach, Engels, Adorno og
Bloch. Humlen er at: “Natur er for Marx moment i menneskets praksis
såvel som totaliteten af det, der er”!) Stephen Toulmin, 1982: The Return to Cosmology:
Postmodern Science and the Theology of Nature. Berkeley. C. F. von Weizäcker, 1980: The Unity of Nature (ed. F.Zucker), Farror,
Straus & Giroux. [ty.udg. 1971: Die Einhait der Natur. Zürich]. Alfred North Whitehead, 1920: The Concept of Nature. Cambridge.
—(også i bøgerne ‘Process and Reality’ 1927 og
‘Science and the modern world’ 1925 udvikler ANW sin
naturopfattelse). Svend Andersen, 1986: “Naturbegrebet i A.N.Whiteheads
procesfilosofi”, s. 79-101 i S. Andersen, red.: Naturens Bog. Forlaget Anis,
Århus. Alfred North Whitehead, 1995 [opr. 1926]: Religionens
Tilblivelse. Introduceret ved Niels Henrik Gregersen. Forlaget Anis, Århus.
—(Nævnt her, fordi natur- og religionsfilosofi hos ANW hører
sammen, som NHG gør rede for i sin instruktive introduktion). 17. Videnskabsteori på nettet – nogle
nyttige links På internettet findes en stor mængde materiale
om specielle emner og litteratur indenfor videnskabsteori. Et sted at starte er
Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, som har en side med links til
litteratur, samt til andre institutter og centre indenfor området;
adressen er http://www.nbi.dk/~natphil/olinks.html PhilSci Archive, an electronic archive for
preprints in the philosophy of science, sponsored by the Philosophy of Science
Association. http://philsci-archive.pitt.edu/ Slut! på denne liste, hvis web-adresse er http://www.nbi.dk/~natphil/kur/stof/reflist.FVT.2004.html |