Stregen i sandet, bølgen på vandet
Stenos teori om naturens sprog og erkendelsens grænser
Forfatter: Jens Morten Hansen
Sideantal: 440
Pris: 288,00 kr
Udgave: 1. udgave
Udgivelsesår: 2000
ISBN: 8755722997
Omslagsillustration: Merete Binderup (forside ill.), Kjeld Brandt (omslag)




Hvordan kan vi danne os en holdbar mening om verden og de forandringer vi er vidne til? Den danske naturforsker Niels Stensen (Steno) gav nogle centrale svar, som 300 års forskning efterføølgende har vist er rigtige.

Som naturforsker blev Steno kendt på samtidens universiteter, som en af de største. Hans ry kunne måle sig med Tycho Brahes, Keplers, Galileis, Descartes', Pascals og Leibniz'. Men han viste med sit liv og eftermæle, at selv de største genier kan gå i glemmebogen, når resultaterne af deres videnskabelige arbejde ikke er skabt for at behage samtiden, men til at kunne modstå tidens tand.

Hans uheld var, at han ikke arbejdede med de forsimplede iscenesættelser af naturen, som fysikkens love kan beskrive. Han arbejdede med den virkelige komplexe og delvist ubeskrivelige verden - især Menneskets og Jordens udvikling.

Ved at overføre Stenos teorier på den moderne videnskab kan man -mener Jens Morten Hansen - formulere en moderne årsagssætning, som gør op med positivismen og videnskabens endnu dominerende påstand om, at "kun påviselige årsager er sande årsager". Med Stenos erkendelsesprincipper kan vi tværtimod forstå, at naturen ikke kan beskrives som lukkede forudsigelige systemer, men som åbne systemer der rummer en frihed til at kunne udvikle sig uforudsigeligt. Dermed giver naturvidenskaben for første gang mulighed for at søge stringente og fundamentale forklaringer på begreber som bevidsthed, motiver, vilje og ansvar.

Per Stig Møller skrev i Berlingske Tidende: "Forskningsstyrelsens direktør, geologen Jens Morten Hansen har med udgangspunkt i Niels Stensen (Steno) skrevet en afgørende afhandling om, hvad vi ved, hvad vi kan vide, hvad der må anses for sandsynligt, og hvad vi hverken kan vide eller forudse. Han har dermed leveret et stort og uomgængeligt bidrag til moderne videnskabsteori og omverdenserkendelse." "...her leverer Hansen en række skarpe betragtninger, der gør op med vores vanetænkning og almene forestillinger. I det ene præcise kapitel efter det andet opstiller han nogle velformulerede og velargumenterede teser, der forbinder sanseerfaringer med fornuftsslutninger (...) Man må sige, at Hansen har haft betydeligt held med sit forhavende, som han møjsommeligt og omhyggeligt gennemfører fra område til område i et godt sprog med gode, forståelige argumenter og eksempler" - Per Stig Møller, Berlingske Tidende

Forskningsstyrelsens direktør, lic.scient., Jens Morten Hansen har nye og stærke synspunkter på, hvad der er naturvidenskabens grundproblemer. Ungdommen vender ryggen til de 'hårde' naturfag, matematik, fysik og kemi. En udvikling, der ikke ses inden for de 'bløde' bio- og geofag, samfundsfagene og de humanistiske fag. Måske fordi disse fag i højere grad synes at kunne levere videnskabeligt holdbare bud på den helhedssøgende filosofi, som mange håber på, men som især fysikken har fordømt gennem hele 1900-tallet.

Stregen i sandet, bølgen på vandet er et filosofisk essay af en velskrivende naturvidenskabsmand, som søger at vise, hvordan vi kan forholde os til vores viden om verdens kompleksitet med den naturhistoriske filosofi som ballast. Det vil sige, hvordan vi ville opfatte verden, hvis vi gjorde alvor af at droppe den positivistiske enøjethed, som fortsat gennemsyrer det meste af naturvidenskaben, men som alle store naturhistorikere og vor tids førende filosoffer klart tager afstand fra.

Bogen tager udgangspunkt i den person, danskeren Niels Stensen (Steno), der i 1600-tallet klarest skilte naturhistorien ud fra fysikken gennem de første undersøgelser af Jordens og Livets historie. Omtrent fra første færd blev Steno imidlertid misforstået. De idÈer, som hans undersøgelser førte til, forekom eftertiden at være i modstrid med Biblen. Dermed fik såvel hans videnskabsteori som hans forskning slet ikke den betydning, som de efterfølgende tre århundreder har vist, at hans resultater var berettiget til. Det betød bl.a., at de 'hårde' naturvidenskaber kunne buldre frem på grundlag af de forsimplede iscenesættelser af naturen, som fysikkens love kan beskrive, mens den vekselvirkning mellem empiri og deduktion - mellem reduktionisme og holisme - som Steno mente erkendelsen skulle bygge på, blev skubbet i baggrunden.

Imidlertid levede Stenos metoder videre i praktisk geologi og biologi, men uden at man turde forbinde metoderne med hans navn. Det betød, at man efterhånden glemte, at de 'bløde' naturvidenskaber ikke er afledt af fysikken, men at naturhistorien korrigerer fysikken og har sit eget filosofiske grundlag. Dette filosofiske grundlag kan i vidt omfang føres tilbage til Steno og er radikalt forskelligt fra især Descartes', Newtons, Einsteins og - i vor tid - Hawkings reduktionistiske videnskabsteori og deterministiske verdensanskuelse. Deres filosofi forudsætter en helt igennem beskrivelig og forudsigelig verden, mens Stenos filosofi kan ses som en forløber for Lyells, Darwins, Boltzmanns, Bohrs, Schrödingers og - i vor tid - Prigogines helhedsorienterede anskuelser. Disse store naturforskeres filosofi giver plads til begreber som evolution, uforudsigelighed, ubeskrivelighed og hensigtsmæssighed, mens disse begreber ikke giver mening inden for den klassiske fysiks rammer.

Bogens konklusion er en ny årsagssætning, som gør op med den fejlfortolkning af Keplers juridiske og kirketidsbestemte udsagn, der stadig dominerer naturvidenskaben, nemlig, at "kun påviselige årsager er sande årsager." Keplers såkaldte vera causa-princip er et fremragende kriterium for juridisk domfældelse, hvor tvivlen skal komme den anklagede til gode. Vera causa-princippet har dannet skole for udviklingen af den nordeuropæiske jura, men er ubrugeligt som grundlag for videnskaben, hvor tvivl og usikkerhed ikke må begrænse vore forestillinger. Bogens nye årsagssætning bygger på en 'stenoniansk' sondring mellem forudbestemte, sandsynlige, tilfældige og motiverede forklaringer.

Bogen er endvidere en 'kosmologi' - en verdensforklaring - set fra Stenos og andre store naturhistorikeres platform. Hvor Newton og Einstein ser verden udefra i et 'God's Eye' -perspektiv, viser bogen, hvordan vi i en vis overensstemmelse med Bohr må forstå verden indefra i geo-, bio- og humanvidenskabernes perspektiv - med andre ord set fra et 'menneskenært' udgangspunkt i dagligsprogets og naturens helheder, som vi umiddelbart kan genkende og forstå.

Bogens illustrationer er udført af Carsten E. Thuesen og Henrik Klinge Pedersen (GEUS). Bogen er udgivet med støtte fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).