Stregen i sandet, bølgen på vandet. Stenos teori om naturens sprog og erkendelsens grænser. Af Jens Morten Hansen. 440 sider, 15,5 x 23 cm. Ill: 18 tegninger og figurer. Pris kr 288,00.

Bogen er et filosofisk essay af en naturvidenskabsmand, som søger at vise, hvordan vi kan forholde os til vores viden om verdens kompleksitet med den naturhistoriske filosofi som ballast. Det vil sige, hvordan vi ville opfatte verden, hvis vi gjorde alvor af at droppe den positivistiske enøjethed, som fortsat gennemsyrer det meste af naturvidenskaben. "Med de rammer for naturvidenskabelig tænkning, som især fysikken har sat, kan vi ikke besvare andet end en ringe del af de rent fysiske spørgsmål, som de historiske og hierarkiske videnskaber såsom geologi, palæontologi, evolutionsbiologi, psykologi, historie og samfundsvidenskab arbejder med. ... Denne bogs hovedpåstand er, at vi ikke kan løse disse problemer med en fremtidig avanceret matematik, kraftige regnemaskiner, højenergetiske laboratorier o.l., men at vi står over for at måtte indse begrænsningerne i selve den naturvidenskabelige arbejdsform. Det er min påstand, at vi skal tilbage til 1600-tallet, hvor naturvidenskaben delte sig i en 'hård' matematisk funderet og en 'blød' historisk funderet del, for at finde inspirationen til den fornyelse af erkendelsesteorien, der kan løse op for de overvældende problemer, som den moderne matematisk funderede del af naturvidenskaben kæmper med"(fra 'Ramme og påstand').
Bogen tager udgangspunkt i den person - danskeren Niels Stensen (Steno) - der i 1600-tallet klarest skilte naturhistorien ud fra fysikken gennem de første undersøgelser af Jordens og livets historie. Omtrent fra første færd blev Steno imidlertid misforstået. De idéer, som hans undersøgelser førte til, forekom eftertiden at være i modstrid med Biblen. Dermed fik såvel hans videnskabsteori som hans forskning slet ikke den betydning, som de efterfølgende tre århundreder har vist, at hans resultater var berettiget til. Det betød bl.a. at de 'hårde' naturvidenskaber kunne buldre frem på grundlag af de forsimplede iscenesættelser af naturen, som fysikkens love kan beskrive, mens den vekselvirkning mellem empiri og deduktion - mellem reduktionisme og holisme - som Steno mente erkendelsen skulle bygge på, blev skubbet i baggrunden. "Jeg vil derfor fokusere på Stenos tanker om skismaet mellem naturens tilgængelighed og utilgængelighed for konkrete undersøgelser og forsøge at tage hans tanker for pålydende og at 'oversætte' hans erkendelsesfilosofiske bedrifter til nutidens sprog. Heri vil jeg prøve at udbygge hans filosofi på baggrund af den naturvidenskabelige forståelse, der er kommet til siden Steno, og forsøge at give nogle Steno-, Kant- og Popper-inspirerede svar på de fundamentale erkendelsesproblemer, som naturvidenskaben ikke har formået at løse, men som ikke desto mindre er naturvidenskabelige problemer." Ved at overføre Stenos teorier på den moderne videnskab kan man - mener forfatteren - formulere en moderne årsagssætning, som gør op med positivismen og videnskabens endnu dominerende påstand om, at 'kun påviselige årsager er sande årsager'. Med Stenos erkendelsesprincipper kan vi tværtimod forstå, at naturen ikke kan beskrives som lukkede forudsigelige systemer, men som åbne systemer der rummer en frihed til at kunne udvikle sig uforudsigeligt. Dermed giver naturvidenskaben for første gang mulighed for at søge stringente og fundamentale forklaringer på begreber som bevidsthed, motiver, viljesakter og ansvar.
Jens Morten Hansen er cand.scient. i geologi og ph.d. i palæontologi. Han er direktør for Forsknigstyrelsen, formand for Nordisk Forskningspolitisk Råd og for Energistyrelsens forskningsprogram for Olie og Naturgas.

UDDRAG AF INDHOLD: Ramme og påstand (naturvidenskaben; virkeligheden; forståelsen). Naturhistoriens opståen (grundrids af Steno og hans teori; Keplers vera causa-princip som årsagskriterium; naturvidenskabernes indbyggede modsætninger). Naturhistorien som en overprægningsteori (Stenos overprægningsteori som årsagskriterium; erkendelsen af tid og omverden; Stenos nysyn på den induktive erkendelse; informationens bevaring og erkendelsens niveauer). Naturhistoriens logik. Naturhistoriens argument (nødvendighed og tilfældighed; filosofier om entropien). Naturens historiske virkninger. Naturhistoriens status som videnskab (betydningen af Steno og hans teori; er naturhistorie videnskab?). Konklusion. Refereret litteratur. Noter. Navneregister.

UDGIVER:
Forlaget Fremad
Købmagergade 62, Postboks 2252, 1150 Kbh K
Tlf: 33 41 18 10, fax: 33 41 18 11
Internet: www.fremad.dk

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 K=benhavn N
mailto:frodes[ at ]image.dk