South-West Australia by Campervan
9th - 14th of February 2023

We are all visitors to this time. This place we are just passing through. Our purpose here is to Observe. To Learn. To Grow. To Love. And then we return home.
[Australian Aboriginal Proverb]

There's an expression in Australia that's called 'Go Bush', which means to get out of the city and relax. I try and 'go bush' to places where there's no cell reception.
But, I don't get to do that often, so for the most part, it's just a state of mind.
[Cate Blanchett]

Med campervan i Fremantle:
En af de bedste rejseminder for børnene fra vores sidste tur i Australien, var at vågne op i bagenden af en autocamper. Problemet er bare, at de voksne i familien mildest talt ikke er de store campister, men hvad gør man ikke for de kære små. Så vi havde på airbnb's svar på camper udlejning (Camplify) lejet en autocamper (Coral XL660 DU, luksus, for de interesserede) i seks dage, for at udforske den stærkt anbefalede Margaret River region syd for Perth. Efter at have afhentet dyret og fået en grundig indføring (der er overraskende meget man skal vide), var første stop på ruten Caversham Wildlife Park i Swan Valley. Her kunne man både se og klappe en masse australske dyr. Både koalaerne og kænguruerne var virkelig søde og eksotiske for os at komme tæt på, men for Astrid var det den lille fold med små kaniner, der bragte mest lykke og afhjalp de værste abstinenser (fra hendes egne kaniner hos morfar). Vi sluttede af med et såkaldt 'Farm Show', hvor der blev klippet får og svunget med pisk til den store guldmedalje.
Efter en meget varm eftermiddag omkring de 35-40 grader, var det dejlig at komme tilbage i en bil med aircon og vi kørte de ca. 35 km til Fremantle (Perths hyggelige havneby). Her gik vi en tur på stranden, inden vi lavede en tidlig aftensmad i vores lille køkken (det krævede tre opkald til ejeren for at få det hele til at køre og brandalarmen gik i gang to gange). Det skulle vise sig ikke at være så nemt at finde et campingsites, idet det “berømte” Busselton Jetty Swim var i gang lidt syd for Fremantle. Det ændrede planerne lidt, men for det bedre skulle det vise sig. "Lidt rouge” parkerede vi vores campervan på en tom parkeringsplads ved lystbådehavnen, hvor vi kunne lytte til bølgernes bryden.
Den aften mødtes Troels med en gammel ven/kollega fra KU, Morten Allentoft, som var flyttet til Perth, og det blev en fabelagtig aften først over øl og da det ikke var nok til at få diskuteret livets gang, så bagefter over drinks. Der var meget at vende, både professionelt og personligt, og Morten var vist glad for at se et kendt ansigt i dette ret isolerede sted (Perth ligger 2000+ kilometer fra en anden by over 50.000 indbyggere!).



Sunkne skibe og camping i Mandurah:
Vi vågnede op til den skønne lyd af bølger, dog blandet med diverse hundelyde, idet vi var lige ved siden af en yndet park og strand for hundeejere, og i mellemtiden var den tomme parkeringsplads blevet proppet, så det krævede en ti-punkts-vending at få camperen ud igen. Vi kørte ind til centrum, parkerede og fik en stor skøn og tiltrængt luksusmorgenmad på en lille cafe med fransk charme i morgenlyset. Det gav energi til både at tage forbi en sjov legeplads, på Western Australia Shipwreck Museum og “Fremantle Markets” (et overdækket Victoriansk marked fra 1897).
Det var - efter lidt tilstået opgivenhed omkring campinglivet - lykkedes os at få en plads på Mandurah Caravan Park, og vi startede derfor turen med bare en times kørsel sydpå, hvorefter vi igen havde vand, el, og en masse andre gode faciliteter. Hvor simpelt det end var, så fungerede det godt, og gav en (fornyet) følelse af ferie, og det var sjovt at følge med i det liv og leben, der var blandt alle de lokale på pladen. Sikke en fest!



Kæmper fra Thy og en farm i outback’en:
Efter morgenmad og pakning kørte vi afsted til kysten, hvor vi tog en lækker frokost på en café og en provianttur i supermarkedet lige ved siden af. Herefter forsætte vores skattejagt efter en af Madurahs kæmper, der efter lidt søgen viste sig at sidde i klitterne og skue ud over det vilde ocean. Kæmpen genkendte vi desuden fra skoven hjemme hos morfar... idet de er skabt af en kunstner fra Danmark, og vi har set dens “brødre” der.
Derfra kørte vi den halvlange (3 timer) tur sydpå til en “outback farm” udenfor den lille by Taunton (lidt nord for mere kendte Cowaramup) i området kaldet Margaret River, lidt indlands fra hvor Western Australia’ens vinproduktion ligger. Det var en meget hyggelig og landlig campingplads omgivet af store træer, hvor der var fodring af dyrene lige efter vores ankomst. Især stedets dromedar og dens enorme, bløde læber mod vores håndflader, efterlod et vedvarende indtryk.
Ungerne hoppede på luftpude og drønede rundt i landskabet på en gokart, mens vi gik en tur i landskabet. Middag bestod af kylling med ris og majskolber lavet i vores lille køkken, og vi hyggede med lydbog og læsning i den blå time, inden alle gik til ro til cikadernes syngen. Måske var vi ved at vende os til campinglivet...



Rokkerne i Hamelin Bay:
Det var en stille morgen, hvor især ungerne slumrede længe. I morgensolen gik vi en tur over til det lokale mejeri, hvor der var en lille smagning af ost. Vi mindedes den unge entusiastiske danske mejerist, som vi havde mødt for 16 år siden i New Zealand, og slentrede tilbage til ungerne, lavede pandekager og gjorde klar til at køre videre på eventyr.
På anbefaling af hende, som havde gården, stoppede vi forbi en chokoladefabrik (mere en stor chocoladeforretning), Cheeky Monkey brewery og Vasse Felix Winery (regionens ældste, hvor vi fik en smagsprøve og en flaske), inden vi kørte ud til Surfers Point og den smukke kyst. Vi spiste frokost på Margaret River Brewhouse (inde i den lille by Margaret River), som var en skønt sted med masser af lokale og et fantastisk menukort. Vi spiste nybagt brød med lemon-ricotta og en helt vild honning-rosmarin-sovs til, samt en “Cheese burger roti”, som skulle vise sig at være en lækker butterdej med “indbagt cheeseburger”! Mærkeligt, sjovt... og vildt lækkert. Efter frokost kørte vi videre ned ad Cave Road og ned igennem, hvad vi døbte “den fortryllede skov”. Den var simpelthen så smuk i sollyset, at vi blev nødt til at stoppe og tage et billede!
Vi kom frem til Hamelin Bay om eftermiddagen, og da vi havde fået parkeret vores campervan og sat strøm til skidtet, gik vi ned på stranden. Og det første der viste sig var en stor rokke, som dovent svømmede langs vandkanten! Vi stillede os et par meter ud i vandet, og den kom nysgerrigt hen til os. Det var vildt at se dette fremmede dyr så tæt på, og både Storm og Troels klappede den blidt på overfladen (modsat slanger, så har den et slimet lag). Da rokken igen var smuttet, tog vi en svømmetur og bagefter snakkede vi om Steve Irwin (kendt Australsk natur-TV-vært, som døde som følge af et rokkestik), og Storm synes at det var vildt, at han havde været i en “nærdødsoplevelse” (Astrid blev senere citeret for også gerne at ville have en nærdødsoplevelse på turen - vi ser, hvad vi kan gøre).
Hamelin ligger så langt fra alt, at der ikke er nogen form for mobilsignal og man måtte ikke drikke vand af hanen. Og selv om det kan være en udfordring (see youtube, spille roblox, give karakterer, svare mails, tage sit træk i Warlords-ligaen, etc.), så er det fedt at være på tur så langt væk på eventyr, at man ikke længere har nogen (nem) kontakt med omverdenen. Vejret i Hamelin er også mærkbart koldere (ca. 22-25 grader), idet vi er kommet nærmere Sydhavet. Den aften grillede vi pølser og bøffer og drak en flaske god rødvin (fra Vasse Felix).



Cape to Cape:
Det spæde lys vækkede os, og efter at have læst lidt, gik vi ned til stranden for at se rokker. Ungerne boykottede og valgte at blive under dynerne. Man mærker, at de allerede har oplevet meget og ikke er så nemme at imponere længere. Nærmest som på klokkeslet kom rokkerne igen helt ind til strandkanten - denne gang to (ud af tre) forskellige arter. Især en var helt vildt stor (mere end en meters “vingefang”), og vi nød igen dette “show” sammen med de andre morgenfriske. Op ad formiddagen kørte vi ned til Cape Leeuwin, som er Australiens syd-vestligste punkt. Her mødes det Indiske Ocean med Sydhavet, og et majestætisk fyrtårn markerer “hjørnet” på dette kontinent, som er en af sejladsens tre “Great Capes”. Det er svært at beskrive med ord eller for den sags skyld med billeder, denne vildhed og skønhed, der er ved disse kyster, hvor endeløse hvide sandstrande og turkisgrønne bugter afløses af stejle skranter og klipper, hvor kæmpebølger banker ind (*). På køreturen tilbage nordpå spiste vi frokost på et meget smuk winery (Swings and Roundabouts) og stoppede ved Cape Naturaliste, som var af væsentlig mindre betydning, men med et smukkere (afhængigt af om man er til de slanke eller buttede) fyrtårn. Vi overnattede på Big4 Breeze Holiday Park i Busselton, hvor vi tog en tiltrængt tur i poolen (temperaturen var igen omkring de 35 grader), hvorefter ungerne kørte i go-carts mens Troels og Tina tog sig af campinglivets praktikaliteter. Efter at have følelsen af at være langt væk i lang tid, fejrede vi igen af have fået netværk med at ringe til venner og familie, hvilket selvfølgelig løftede stemningen med det samme. Astrid lavede endda et lille show online med de ænder, som også boede på campingpladsen. Resten af aftenen blev brugt på at hygge under den smukke stjernehimmel mens vilde kaniner puslede omkring os.



Afgang mod Sydney:
Vi havde ca. fire timers kørsel til det sted, vi skulle aflevere camperen, så da vi skulle flyve kl.14 samme dag, krævede det for første gang på turen, at vi stod tidligt op. Troels og Tina pakkede stille camperen så godt som muligt i solopgangen, sørgede for at de sovende børn lå forsvarligt, og kørte afsted. Vi nåede dog ikke langt inden vi blev nødt til at stoppe - egentligt med et praktisk formål - men det viste sig at være held i uheld, for ved den lille sidevej vi holdt ind på, var det smukkeste landskab, hvor kænguruer græssede i morgenlyset. Den perfekte afslutning på campingturen.
Da ungerne vågnede to timer senere tog vi et kort stop på en morgenmadsrestaurant i Mandurah (Australiens svar på Venedig), kiggede på sjove papegøjer, der drillede hinanden, pakkede det sidste og drog afsted mod Perth. Herfra var det de sædvanlige transportpraktikaliteter, som efterhånden kørte på rutinen (også hos børnene), dog med den undtagelse, at vi denne gang havde købt ekstra vægt hos Jetstar (30 kg), så vi for en gang skyld ikke skulle stå og pakke om i køen foran check-in skranken. Hurra!



(*) In his book The Long Way, Bernard Moitessier tries to express the significance to a sailor of the great capes:
"A sailor's geography is not always that of the cartographer, for whom a cape is a cape, with a latitude and longitude. For the sailor, a great cape is both a very simple and an extremely complicated whole of rocks, currents, breaking seas and huge waves, fair winds and gales, joys and fears, fatigue, dreams, painful hands, empty stomachs, wonderful moments, and suffering at times. A great cape, for us, can't be expressed in longitude and latitude alone. A great cape has a soul, with very soft, very violent shadows and colours. A soul as smooth as a child's, as hard as a criminal's. And that is why we go."

PS. En kunde kommer ind for at betale 120$ for benzin, og de to kvindelige ekspedienter siger til ham: “Good day mate. You’re our best costumer today!”. Men kunden har set, at den sidste kunde ved standeren købte for 200$, så han svarer: “That is kind of you, but the fella before me bought for much more than I”. Hertil svarer den ene ekspedient: “We weren’t talking about amounts”. Australiere er fantastisk.