Trip Home
1st-2nd/3rd of April 2023

It's a funny thing coming home. Nothing changes. Everything looks the same, feels the same, even smells the same.
You realized what's changed is you.
[F. Scott Fitzgerald, American writer (1896-1940)]

En amerikansk udfordring:
Alt åndede fred og overskud, da vi tog til Papeete lufthavn for at flyve til vores sidste destination San Francisco, inden vi skulle hjem. Men så fik vi os en grim overraskelse. Det viste sig, at for at kunne rejse til USA på et visa (som Troels har), så skal man have selve visa’et med (og ikke blot en kopi), også selv om det er i et udløbet og kasseret/gennemhullet pas! Det betød, at Troels ikke kunne komme med flyet.
Vi satte os straks til at undersøge mulighederne - på lufthavnens ringe netværk og omgivende tumult med et signifikant tidspres. Vi fandt ud af, at den bedste løsning var at Tina og ungerne rejste afsted, og så tog et fly videre hjem fra San Francisco (hvor det mest var Troels som havde program), mens Troels så måtte finde en måde at komme hjem på “den gale vej rundt”.
Det gjorde det ikke bedre, at vi under rejsen havde presset vores kreditkort mod deres månedlige maksimum, så Tina fik Troels’ visakort (for at sikre midler) og vi kyssede og krammede alle hinanden hastigt farvel i køen til paskontrollen.

Fra Tahiti til Thy(borøn) (*) for Troels:
Klokken var mange, og jeg havde hverken billetter til resten af familien eller mig selv, ej heller ikke et sted at overnatte. Jeg løb op til lufthavnens (eneste) hotel, som var fuldt booket, og de kunne kun give mig 45 minutters internet, så jeg var presset. Første del var at finde tre billetter hjem fra San Francisco til Tina og ungerne, og få tastet al information ind og sendt det til Tina ad flere kanaler, så det kom sikkert frem. Jeg fik også ringet til Trine, blot for at sikre mig, at der var backup fra andre kreditkort. Med fem minutter tilbage kunne jeg så begynde at lede efter hotel, men alt var optaget! Receptionisten havde (også) travlt, men kunne dog (mens hun ventede på svar i telefonen) sige, at der var et hostel i byen, som vist havde en plads, og at hun ville reservere denne, når hun fik tid. Jeg fik blot navnet på stedet... og gik over til lufthavnen for at finde en taxa, hvilket viste sig at være utroligt svært for en lufthavn.
Klokken var 23, da jeg var checket ind på dette hostel, og jeg gik så igang med at søge efter billetter til mig selv. Alle søgninger på fly hjem fra Tahiti går over USA (den klart korteste vej), så det skulle være to billetter, og der var en billet tilbage på morgenflyet tilbage til Auckland. Jeg forsøgte at booke med mit kort, men det var nu også over limit! Jeg ringede så igen til Trine, og fik købt billetten lige inden tiden udløb. Derfra fik jeg en billet hjem via Adelaide og Doha - en tur på 45 timer til Thy, hvoraf de 25 timer var i luften (**).

Tanker på hjemturen:
Min første indskydelse var, at jeg var forbløffende rolig omkring situationen, og jeg kunne ikke lige finde ud af, hvorfor jeg ikke var mere påvirket. Måske var det fordi, at tabet ikke var så stort endda (andet end at det var dyrt i billetter). Forskeren, som jeg primært skulle møde i Berkeley var der ikke, og det seminar jeg skulle give kunne gives online. Desuden var min gamle mentor ikke i byen heller. Sidst men ikke mindst, så missede jeg en gammel veninde, men det viste sig, at hun skulle til Danmark to uger efter!
Jeg kom under turen hjem også i tanke om, at vi på vores Australienstur for fire år siden faktisk også til allersidst på rejsen havde droppet de sidste par dage (i Kina omkring Chengdu) og købt nogle nye billetter. Dermed ikke sagt, at det ikke var både ærgerligt (især fordi det var så unødigt - jeg havde jo et visa!) og hårdt. Vi havde trods alt glædet os til at komme til San Francisco og køre over Golden Gate med ungerne. Og så var det også en skam at skulle slutte vores fantastiske rejse af på denne måde.
Men til gengæld fik vi nogle gode dage i Thy i stedet, hvor vi kunne falde til ro, vende vores døgnrytme, og gøre os klar til at vende tilbage til vores hverdag, familie og venner… som heldigvis er så dejlige, at vi alle fire også har glædet os til at komme hjem.



(*) Titel inspireret af en anden Troels!

(**) Troels’ lange rejse hjem:
1. Til Papeete lufthavn og fly: 2:30 timer (med taxa og i kø), 6:00-8:30 lokal tid.
2. Fly Papeete-Auckland: 3:30 timer, 8:25-11:55 lokale tider (samme tidszone modulo en dag!).
3. Ventetid i Auckland: 5:00 timer, 11:55-16:55 lokal tid.
4. Fly Auckland-Adelaide: 5:15 timer, 16:55-19:40 lokale tider (Auckland 2:30 time foran Adelaide).
5. Ventetid i Adelaide: 2:00 timer, 19:40-21:40 lokal tid.
6. Fly Adelaide-Doha: 9:30 timer, 21:40-04:40 (Adelaide er 6:30 time foran Doha).
7. Ventetid i Doha: 3:25 timer, 04:40-08:05 lokal tid.
8. Fly Doha-Copenhagen: 6:45 timer, 8:05-13:50 lokale tider (Doha er 1:00 time foran København).
9. Transporttid i København: 1:50 timer, 13:50-15:40 lokal tid.
10. Tog København-Thy: 5:10 timer, 15:40-21:50.
Total rejsetid: 44:55 timer, heraf flyvetid: 25:00 timer (56%).