Jervis Bay
3rd - 7th of March 2023
"The cure for anything is salt water: sweat, tears, or the sea."
[Karen Blixen (though signed as Isak Dinesen)]
"Live in the sunshine, swim the sea, drink the wild air."
[Ralph Waldo Emerson]
Turen til Jervis Bay:
Vi tog på en lang weekend for at “udforske” Sydneys nærområde, og da vi før har været lidt nordpå (op til Barrenjoey Lighthouse) og vestpå (ind til Blue Mountains), så kørte vi to timer sydpå langs den smukke kyst og gennem små byer (fx. Berry, hvor vi spiste frokost) til Jervis Bay, som er kendt for at have verdens hvideste sandstrande.
På “sommerferie”:
Vores bolig viste sig at være et idylisk sommerhus lige ud til Callala Beach, en af bugtens lange strande, og lyden af havets rullen syntes at have en hypnotisk effekt på os alle. Det blev som en lille sommerhusferie, hvor vi badede og gik langs stranden, læste bøger og spillede Uno, og spiste det lækreste Fish & Chips og hornfisk ved Hyams Beach cafe. Eneste streg i regningen var, at Storm faldt og slog sit knæ, men han var heldigvis hurtig frisk igen og klar på en badetur.
En fjern følelse:
Når man er et stykke væk fra der, hvor man allerede føler sig langt væk hjemmefra, og ikke har nogen andre mennesker omkring sig, så giver det virkelig en følelse af, at være rejst til et fjernt sted. Dagene går bare uden at man afkræves noget specielt. Og det giver mulighed for at tænke over ikke bare ens fjerne tilværelse, men også de sammenhænge, som former ens hverdagsliv. Det er en sund øvelse at være fjernt.
Rundt lang bugten:
På flyttedagen kørte vi rundt langs bugten. Først besøgte vi Moora Moora creek, som var en skyggefuld flod (med en rivende strøm) der løber ud i stranden og hvor vi samlede fine skaller og konkylier. Derefter kørte vi videre til Murray Beach, der ligger lige indenfor åbningen til bugten i Jervis National Park. En skøn strand med turkisgrønt vand, som det tog 5 minutter at gå ned til gennem, hvad der føltes som regnskov. Her badede vi i de store bølger, gik på udforskning og byggede dæmninger for de små vandløb, som løb ud ved stranden. Vi spiste igen frokost ved Hyams Beach, hvor vi var heldige igen at få et bord. Vi kommer til at savne den Australske service og venlighed. Vi spurgte tjeneren om en bestemt drink, hvor man fik en scoop icecreme i en sodavand, hvorefter vi fik en længere historie om hvordan hendes bedstemor havde lavet den til hende som barn - trods travlhed.
Drømmen om en engelsk “cottage village”:
Fra Jervis Bay tog vi ind i “højlandet” (670m, turens “højdepunkt”) til det smukke omr[de Kangaroo Valley, nærmere bestemt til den lille bitte by, Burrawang, hvor drømmen om en velfriseret engelsk landsby bestående af små hyggelige cottages levede i bedste velgående. Byen var ikke mere end fire gader, som krydsede fire andre gader, med en skole, en kirke og en pub. Der var fint kæmmet alle steder, og mængden af ukrudt og andet vildtvoksende i haverne kunne holdes i en hånd! Der var virkelig kælet for detaljerne, og vores lille og meget fine cottage var ingen undtagelse. Werona Cottage fra 1930 var smukt istandsat med utroligt mange finurlige ting. Så hyggen fortsatte intakt, og vi læste alle sammen videre, spillede fodbold i haven, og tog på ture ud området, blandt andet Fitzroy Falls.
En lille gåde:
Astrid fandt på endnu en lille gåde, som hun skrev smukt op som del af skolearbejdet.
Fun Fact: Jervis Bay er faktisk sit eget “territory”, oprettet fordi Capital Territory (området omkring Canberra) skulle have adgang til havet. Der bor kun 400 mennesker i det lille område, som udgør dette “territory”, og de er for længst lagt ind under al mulig anden administration… men det er ikke formelt opløst, og derfor i princippet stadig sit eget selvbestemmende område.
