Perth
6th - 9th of February 2023

I have visited Australia several times, and I always try to make a point of going to Melbourne because it's almost my favorite city there, Melbourne and Sydney.
But I shouldn't say that because I haven't been everywhere - and I'm very fond of Perth too!
[Jackie Collins, English novelist 1937-2015]

Endelig i Australien:
Rejsen gik godt, men i immigrationen skulle vi (ud over de elektroniske) udfylde fire længere formularer, og da vi kom tilbage med dem, så skulle de laves om (i blå eller sort, ikke grøn). Efter dette kom vi ned til tolden, som også indbefatter check af fødevarer, planter og dyr. Vi havde glemt to bananer i en pose og havde ikke deklareret noget slik i en pose og en bille i en ramme. Det var ikke populært, og vi gennemgik hele listen en gang til, og fik sendt billen til check. Som de sidste drog vi lidt over klokken tre om natten ud af lufthavnen! Trætte, men alene duften af eukalyptus i den varme nat var gennem-australsk. FANTASTISK at være tilbage.

Solskin og afslapning:
Vi vågnede sent på vores hotel i det centrale Perth, og foran os strakte der sig en ny by, et nyt kontinent og et nyt eventyr. Efter morgenmad på værelset, gik vi gennem byen op til botanisk have med den flotte udsigt over floden og Kings Park, hvor vi havde udset os en “avanceret legeplads”. Den var desværre lukket pga. ombygning, så vi gik videre gennem den koloenorme park, som var meget australsk med eukalyptustræer, palmer, bush, eksotiske planter og skræppende papegøjer, og endte, efter noget brok fra ungerne, på en anden skøn legeplads, hvor vi holdt picnic og fik en slush ice (også kaldt en køler).
Om eftermiddagen var Troels mere rundt i byen (diverse ærinder) og inde at se Western Australian Museum. Middag blev sushi og burgers på værelset, og da ungerne var puttet, gik vi ned i hotellets bar og fik en velkommen-til-Australien-drink.



Rottnest Island:
Dagen efter gik vi ti minutter ned til det smukke færgeleje, hvorfra vi tog express færgen ned ad Swan River (som løber ned til Fremantle og ud i Indian Ocean) og ud til Rottnest Island. Vi blev af en taxachauffør advaret om at bade i floden, da den efter sigende skulle være fyldt med hajer og en teenager, var blevet dræbt af en tyrehaj et par uger tidligere (sidste gang var for 90+ år siden!). Vi så dog igen hajer, men til gengæld en flok delfiner på vejen ud. De 'farlige' dyr i Australien, er generelt noget, der fylder meget lidt i vores bevidsthed. Det er trods alt relativt sjældent, man støder på dem i naturen, og Australierne selv er meget respektfulde i deres omtale af dem. Dyr af alle slags (også de farlige) skal beskyttes, og det er vores ansvar som mennersker at være opmærksomme på dem og passe på. Fx. er der slangeskilte, hvor der står 'we are about so watch out - please respect us and stay on track’.
Nå, tilbage til Rottnest, som er en lille ø, der ligger ud for Australiens kyst omgivet af tyrkist blåt vand, skibsvrag, og som bl.a. er kendt for deres smukke strande, ingen trafik og den søde lille Quokka (prøv at google quokka selfies). Øen er en smule “other worldly”, og der ligger en lille bitte jernbane, som var blevet brugt til at bygge en kanon på toppen af øen. Vi tog togturen på en halv time frem og tilbage, og efter frokost (bl.a. fish and chips, som altid er fænomenalt her) cyklede vi så ud til Basin Beach, som var den smukkeste lille beskyttede strand på øens nordside og hilste på en pelican, der havde slået lejr på stranden. Storm og far tog også forbi fyrtårnet mens Astrid og mor badede og samlede skaller, hvorefter vi alle fire igen sejlede tilbage til Perth - først en halv time på det vilde hav, hvor vi fik en ordenligt rutchetur til ungernes store begejstring, og senere på den rolige flod. Den aften sov vi alle godt (“for havluften tærer så dejligt”).