Tahiti
27th-31st of March 2023

The narrow coastal road has many twists and turns, each one revealing scenery of incredible beauty.
On one side, the mountains rise proud and steep challenging the sky,
on the other, the tropical lagoon sparkles like a zillion twinkling stars.
[Carol Vorvain, Why Not?: The island where happiness starts with a question]

For as this appalling ocean surrounds the verdant land, so in the soul of man there lies one insular Tahiti,
full of peace and joy, but encompassed by all the horrors of the half known life.
[Herman Melville, Moby Dick]

Da der var to tirsdage i en uge:
Vi fløj afsted d. 28. men landede d. 27. ved at krydse datolinjen - en ekstra dag (*), og så endda på Tahiti, som i tropeaftenens palmer gav en skøn følelse af alt det man drømmer om ved sydhavet. Vi kørte direkte til hotellet, og fandt en fantastisk pool til lyden af havet, der slog ind på revet. Troels tog på “mission” for at finde noget frugt og vand, men alt var lukket, så spste de snacks vi havde og gik trætte i seng.
Om morgenen tog Troels ud igen, og kom tilbage med morgenmad. Da Tahiti er fransk, så var der croissanter, pain chocolat og bagette. Vi tilbragte formiddagen ved poolen, som havde en fantastisk udsigt til Moorea. Derefter pakkede vi vores ting, og tog derpå til markedet i centrum af Papeete. Det var fyldt med farverige t’rkl;der, perler, og farverige blomsterkranse, præcist som man havde forestillet sig et marked p[ em trope;, og de handlende hyggede sig med småsnak og sang til occulele. Frokosten blev indtaget på en cafe lidt i hast, da vi skulle nå færgen til den nærliggende ø, Moorea. At få bilen med krævede dog at køre ind i siden af skibet af en ultrasmal stejl dobbeltrampe med knæk… baglæns!



En dag på Moorea:
Det var en halv times rolig sejltur til Moorea, hvor vi blev overvældet af havets, revets og ikke mindst øens skønhed. Vi sejlede ind gennem en åbning i koralrevet, hvor bølgerne slog på, og i det beskyttede vand lå en masse skibe for anker ved palmedækkede strande, mens de grønne frodige bjergskråninger rejste sig bagved. Sikke en tur.
Vi kørte rundt om øen til dens vestside, hvor vi skulle bo. Det var det smukkeste sted, på et lille hotel ned til stranden. Vi badede i det lune vand og tog en kajaktur ud over korallerne og de mange fisk. Aftensm[ltidet blev meget simpelt - nemlig medbragt pasta og ris med salt og citronsaft. Men til dette simple måltid sad vi udenfor ved stranden og hyggede os utroligt meget, samtidig med at vi nød solnedgangen, havets brusen og et par slag Uno og terninger. Vores ‘simple feast’ blev suppleret af en flaske Mudbrick champagne, som vi havde f[et af vores værter p[ NZ og medbragt. Morgenen efter besluttede vi os for at holde os til en dag på øen, for der var ikke meget andet end et udsigtspunkt og en ananasplantage at se på resten af turen rundt om øen. Men flot var det, ligesom sejlturen tilbage til Tahiti også var endnu engang.



Tahiti rundt på ø-eventyr:
Mens Tina og ungerne havde en slappedag ved poolen, så tog Troels en dag på eventyr rundt om øen (ca. 200 km). Det blev til Nationalmuset, gammelt tempel for ceremonier, huler, udkigspunkter i regnskoven, naturlige kilder, frokost med udsigt over havet, botanisk have (Gauguin-museet var desværre under renovation), surferes paradis med verdens største bølgeslugte (Teahupoo, hvor surfing i olympiske lege 2024 skal være), den uberørte østkyst, de tre vandfald ved Faarumai, Arahoho blowhole, og det gamle fyrtårn ved Point Venus.
Fra Teahupoo havde jeg en ung lokal fyr med, som skulle til nordkysten. Det gav et virkelig interessant indblik i Tahitis situation og nationale psyke. Og alt det andet, som Tahiti også er, nemlig fattigdom, skiftende tider med tilhørende skred i skikke, og diskussion af uafhængighed (fra Frankrig).



Luksusliv i poolen:
De sidste to dage var vi checket ind på et andet hotel, og det var et luksuseventyr med udsigt ud over havet til Moorea i en bungalow over vandet og flere forskellige pools. Der var blandt andet en swimmingpool med sand, koraller og masser af fisk i, hvor vi havde en fest med at snorkle rundt. Ungerne har virkelig lært meget, når det kommer til svømning, hoppe i vandet, dykning og det at snorkle. Og da den sidste dag på Tahiti - tilbragt ved poolen - oprandt, var vi også klar til at drage hjemad. Så vi pakkede vores tasker, som vi havde gjort det så mange gange før, og drog afsted til lufthavnen… til noget af en overraskelse!!!





(*) Det var ærgerligt, at det var tirsdage og ikke torsdage. Min far plejede altid at sige til mig, at jeg måtte både dit og dat, når der var to torsdage i en uge.