Himalayan Adventures

Date: 16th of May 2012
Place(s): Copenhagen on my way to Beijing (via Moscow).
Temperature: 13 (in Copenhagen), 21 (in Moscow)
Progress: 0 km (overland), 7.428 km (by plane)


Det var med en skidt følelse i maven, at jeg stod op klokken 5:30 efter tre timers søvn! Ikke nok med, at rejsen faldt på et meget skidt tidspunkt (lige før deadline for levering af resultater og ved en nylig udvikling i Higgs-jagten), men vi havde ikke fået tilladelsen til at komme til Tibet, som var rejsens omdrejningspunkt! Og med billetter videre på den anden side af Tibets plateau, så var vi kort sagt ikke i nogen god situation. Så da jeg efter fire timers arbejde drog afsted mod Beijing, vidste jeg rent faktisk ikke, hvor vores rejse skulle gå hen!
Da jeg gik igennem Moskva lufthavns lange gange fik jeg dejavu fra at gå den modsatte vej, da vi rejste hjem fra vores tur gennem CentralAsien via Silkevejen. Og det føltes for en kort stund som om, at disse gange var en smal passage i tid og rum mellem virkelighedens og eventyrets verden.
I flyet til Moskva startede jeg på Peter Hopkirks "Trespassers on the roof of the World", og alene åbningen fik mig til at drømme om Tibet. Midt i de seks timers overlay, mens jeg sad og arbejde, kom der pludselig en mail fra vores tibetanske kontakt og guide Nga Wang...han havde fået vores Tibetan permits!!!.
Fra det øjeblik ændredes mit syn på hele vores tur, og selv om jeg ikke helt kunne fatte, at det måske alligevel var lykkedes, så kunne jeg ikke lade være med at smile. Pludselig var selv Burger King lidt eksotisk, når det nu var skrevet med cyrilliske bogstaver. Og da vi omsider lettede fra Moskva og jeg langsomt drev bort mod drømme- og eventyrland, var det med et lettet smil (og en pludselig indsigt i, hvad der skulle til for at få baggrund i mit Higgs likelihood fit til at virke!).