Himalayan Adventures

Date: 18th of May 2012
Place(s): Beijing.
Temperature: 30 (during day), 21 (in the evening)
Progress: 25 km (overland), 7.428 km (by plane)


Jeg stod op og fortsatte arbejdet på vores analyse og dens dokumentation, som havde deadline fredag eftermiddag, og dagen gik i det store hele med det. Så først klokken fire om eftermiddagen drog jeg ud i Beijings pulserende liv med den amerikanske ambassade som mål. Efter at have passeret et utal af sikkerhedslinier og fået taget både pas, iphone og penge/kreditkort kom jeg indenfor, hvor Jim tog imod. Han viste mig rundt på den ret fascinerende ambassade (som desuden er verdens største), og drog så ind i den yderligere afsikrede afdeling for at hente sine ting fra sit kontor. Jeg sad ikke fem minutter alene, før en mand i jakkesæt spurgte mig, hvem jeg var med, hvorpå jeg blev eskorteret ud, mens han snakkede om security breach! Det tog et stykke tid inden den "skyldige" Jim kom ud og vi gik lidt grinende bort derfra. Jeg havde dog ikke fået printet vores endelige note, hvilket tog syv lang og syv brede at få gjort, men til sidst lykkedes det, og jeg kunne sende de vigtigste kommentarer tilbage.
Vi tog derfra til et andet distrikt i Beijing, hvor vi var inviteret til middag af præsidenten for United Airlines i Kina, H. C. Kvak, sammen med diverse andre "notabiliteter". Det skulle vise sig, at H. C. Kvak havde en stor forkærlighed for vin, og i løbet af den lange kinesiske middag fik vi, hvad der nok er den bedste kinesiske vin der er ("Chairman's reserve 2008" og den slags - slet ikke a la det vi fik i Xinjiang sidste år).
Selskabet bestod af en anden kinesisk finanskanon og hans kone, Jims forgænger som Chief of Staff ved the amerikanske ambassade, to salgsledere fra United og en stewardesse, og snakken gik livligt, også om politik i Kina. Finanskanonen gav partiet 10 år til, hvorefter han mente, at Kina ville være gået over til et andet ("maybe more democratic") system. Som vinene blev servere, blev samtalerne mere og mere livlige, og det var fedt at Jim havde deres chauffør til at bringe os hjem gennem Beijings endeløse Blade-Runner-lignende bylandskab.