
Date: 24th of May 2012

Place(s): Gyantze (3950m).

Temperature: 25 (during day), 11 (in the evening)

Progress: 422 km (overland), 7.428 + 2.621 km (by plane)
Da vi vågnede, havde Slag det stadig ikke helt godt, og for at checke, at
der ikke var noget alvorligt galt, tog han og Nga Wang en hurtig tur forbi
hospitalet. Alt var heldigvis vel, og vores chauffør Tashi satte kursen mod
sydvest. Efter at have forladt dalen, kørte vi over Khamba La (4794m) og
med et fik vi en bragende udsigt ud over Yamdrok-tso-søens turkisblå vande.
Vi kørte ned langs den turkisblå sø i et godt stykke tid, indtil vi
kom til et lille hamlet, som dog havde en restaurant, hvor vi kunne spise frokost.
Derfra gik det opad, og vi passerede flere gletchere, som Nga Wang kunne
fortælle gik næsten helt ned til vejen, da han første gang så dem,
men som nu ikke var indenfor rækkevidde med en times gang.
Dagens højeste pas var Karo La (5039m), hvorfra vi hikede videre op med to
spektakulære gletchere - intet mindre end et million dollar view. Vi kunne
ikke lade være med at undres, da der her i højdernes ødemark alligevel var
perfekt mobil-dækning!
På et sted hvor to dale mødtes (eller en skiltes?) standsede vi og gik ud til
kanten af klippen, hvorfra man kunne se ruinerne af et gammelt fort på en
ø midt i vandene fra de tre tilhørende floder.
Til sidst kom vi frem til Gyantse, hvis Dzong (fort) på toppen af en stejl
bakke lå vogtende over den gamle by.
Til middag gik vi omsider ombord i yak-burgers med fritter (som godt nok
smagte noget underligt og ketchuppen smagte mere af bearnaise - nok et
lokalt mærke!), men kun efter at have fået at vide, at der ikke var mere
yak bourgignon. Det blev til en enkelt Lhasa Beer og en omgang "overbevisende"
skipperpiber på hotellets tag i solnedgangen.
Natten gik som den skulle - byens køtere underholdt med seranader af tvivlsom
kvalitet.