
Date: 25nd of May 2012

Place(s): Gyantse (3950m) and Shigatse (3900m).

Temperature: 24 (during day), 10 (in the evening)

Progress: 527 km (overland), 7.428 + 2.621 km (by plane)
Christian og jeg stod tidligt op (7:15) for at se solopgangen over Gyantse. Vi
havde lidt håbet, at solen ville ramme toppen af Gyantse Dzong (fort), men lidt
dis i horisonten ødelagde håbet om dette syn. Smukt var det dog stadig.
Vi fik morgenmad og mødtes så med Nga Wang og Tashi for at tage til byens berømte
Pelkor Chode kloster hvor den 35m høje Kumbum stupa fra 1427 står. Det var dog
især klosteret og dets munke, som var både interessante og spektakulære. Igen var
alt uendelig tibetansk og fra en helt anden verden, og munkene sad os lavede
smukke og meget detaljerede buddistiske billeder på gulvet i farvet sand
(Mandala'er hedder de vist).
Da vi omsider fik løsrevet os, var Nga Wang og Tashi ikke lige at finde ved bilen,
så Jesper og jeg tog en lille tur ind i det tibetansk kvarter, hvilket bestemt var
off the beaten path. Der var på en gang hyggeligt men også virkelig slidt og
beskidt. Der var smukt dekorerede døre, mens skidt og skrald i gaderne.
Vi kørte op til Gyantses Dzong, som briterne (som de første) havde indtaget i
1904 under Younghusbands expedition/mission/invasion. Men det var desværre
lukket.
Så drog vi afsted mod Shigatse. Undervejs besøgte vi en familie på en gård,
og for en gang skyld var tingene ikke helt så anderledes som hjemme. Der var dyr af alle
arter (undtagen grise), som gik rundt i gården, og vi fik deres lokale produkter at
smage (yak-butter-tea, chang (lidt tynd øl) og yak-oste-bolcher!). Vi kunne heller
ikke lade være med sorg at notere kinesiske propagandaplakater, som folk blev tvunget
til at have hængende.
Senere kom vi også forbi en vandmølle, hvor møllestenene malede byg, og
det var som at se noget, der kunne have været 100 år gammelt (og måske
også var det!).
Til sidst kom vi frem til Shigatse og spiste en sen frokost. Derefter var der fælles
afslapning, og jeg fik selv chancen for at færdiggøre mit bidrag til svar på
spørgsmål til vores analyse og sende dem hjem. Om aftenen snakkede vi planer med
Nga Wang (som også havde fået vores Everest Base Camp permits, dog igen ikke uden
problemer!), hvorpå vi tog ud på et fancy sted (desværre med snot-dumme tjenere!)
til middag og drinks.