Date: 27th of May 2012
Place(s): Shigatse (3900m) and Bebar (4250m).
Highs of the day: Gyatso La (5248m), from which we hiked up to 5375m.
Temperature: 20 (during day), 2 (in the evening)
Progress: 814 km (overland), 7.428 + 2.621 km (by plane)


Vi stod stille og roligt op og fik noget morgenmad med scramble eggs, som sædvanlig, hvorpå vi drog afsted vestpå ud i det ucivilicerede. Der var ikke meget at rapportere de første to timer, hvorefter vi drejede af på en 20km afstikker ind til Sakya-klosteret. Det skulle vise sig nok at have den mest autentiske stemning, og der var både ro og meget få turister. Blandt andet var der inde bag ved templets hovedrum og buddha-statuer et hemmeligt bibliotek (uden nogen form for belysning) med tusindvis af gamle buddistiske skrifter, som (delvist) overlevede kulturrevolutionen. Det var ren Indiana Jones. Nga Wang kunne dog berette, at munkene ikke længere havde lov til at læse i skrifterne!
Efter denne helt fantastiske oplevelse, kom vi helt ned på jorden igen ved turens nok trægest serverede og dårligste frokost. Det blev til to teboller med friteret yak i ("yak burger"), en trelags men dog halvtom klæg utoastet toast ("tomato cheese sandwich") og en kyllingeknoglesuppe i opvaskevand ("chicket curry"). Gordan Ramsey havde ikke kunne finde ord, men den slags slanker jo. Vi kunne dog more os kosteligt over en serie tibetanske musikvideoer, som ville have været betragtet som dårlige, selv i den tidlige filipinske karaoke-æra.
Vi kørte videre og rundede til sidst Gyatso La (5248m), hvor vi i strid vind drog afsted mod en nærliggende top. Og der nåede vi turens foreløbige højderekord på 5375m, som vi kom smilende men vindblæste tilbage fra. Sent på eftermiddagen nåede vi frem til Bebar og checkede ind. Der var et ret smukt landskab omkring byen (som i sig selv lignede noget fra en western, dog med kinesiske betonhuse!), så vi gik en tur langs vejen i den lave sol, inden vi spiste middag. Den stod på det "sikreste" vi kunne finde på menuen, hvilket var "vegtable noodle soup" med Lhasa øl til.
Der var en umage gruppe australiere, bestående af fire piger og en ældre (60 år?) halvdøv mand. De havde slået sig sammen, idet det krævede mindst fem personer at komme ind i Tibet (Nga Wang havde formået at "undgå" dette krav), men de var ikke just glade for hinanden. En af pigerne havde fået højdesyge, og de måtte derfor droppe Everest Base Camp, hvilket var mandens mål. Stakkels gruppe. Vi følte os i hvert fald lykkelige for at være bare os, som kendte hinanden godt på forhånd, og som havde de samme ønsker og drømme for rejsen.