Date: 29th of May 2012
Place(s): Everest Base Camp (5050m) and Old Tingri (4390m).
Highs of the day: Everest-Tingri wasteland (approximately 5100m).
Temperature: 19 (during day), -2 (in the evening)
Progress: 1018 km (overland), 7.428 + 2.621 km (by plane)


Det var en kold morgen at vågne op til, og man kunne se sin egen ånde i teltet, men vi havde nogle gode tæpper, og alle havde det vist egentlig meget hyggeligt i teltet. Nga Wang fik os op 7:15 til en fuldstændig fabelagtig solopgang over Everest, og vi kom tilbage ind i teltet til varm te og kaffe samt pandekager og scramble eggs til morgenmad.
Solen var stadig langt fra at nå ned i dalen, da vi lidt over otte drog afsted mod den regulære base camp 4km længere oppe, så det var noget koldt, men stigningen gav ud over hurtig vejrtrækning også lidt varme, så det gik. Og efter en god times vandring kom vi frem til vejens ende - en lille samling telte, en hel del yak'er og selvfølgelig en kinesisk militærpost. Igen skulle vi lige "shuffle" pas alt efter om de ville se visa eller permit passet fra mig, men det klarede Nga Wang, mens vi gik op på en lille bakke og fejrede det endelige mål med en flaske champagne (som var noget svær at drikke, givet det lave tryk!).
Da vi gik tilbage mod vores telte, kom vi til at gå sammen med en stor flok yak'er, som skulle ned til bunden af dalen, idet sæsonen for Everest-ekspeditioner var omme. Deres forskelligt klingende klokker og vindens svage syngen var en meget smuk koncert, og for en kort stund var vi sammen med tibetanere helt på deres præmisser og hjemegn uden hverken kinesernes eller for den sags skyld civilisations forstyrende element.
Tilbage i lejren fik jeg mig et par slag pool med de lokale "hajer", som dog ikke var overdrevent gode. Det var første gang jeg har prøvet at skulle tage højde for sidevind og store sten omkring bordet, men efter en semifinale (med en meget fin afsluttende nakkebal på et sort oplæg) og en finale, gav Jesper mig titlen som "Base Camp Champ" i pool.
Efter den næsten obligatoriske men lidt trættende noodle soup til frokost, tog vi afsked med Mt. Everest og kørte afsted mod Old Tingri. Der går to (grus)veje fra EBC tilbage til Friendship Highway, og den vi kom ad var klart den bedste af de to. Men til trods for, at vi ikke kørte i en firhjulstrækker, gik Tashi med til at køre af den anden vej, og det skulle vise sig at blive en tur gennem et helt fantastisk "wasteland" i 4500-5000m's højde, til tiden uden nogen egentlig vej. Vi kørte ad smalle bjergveje (og passerede to trucks der - heldigvis var vi på indersiden!) og gennem Mars-landskaber, og passerede blandt andet en tibetansk pige på omkring 6-8 år, som passede nogle yak'er omkring 10km fra de eneste huse vi så på vejen. Kombinationen af sol og vind var så brutal, at det til tider krævede både tykke trøjer men også solcreme, solbriller og hat at være udenfor i bare nogle minutter. Det var smukt, barskt og helt unikt.
Old Tingri skulle vise sig at være temmelig ussel ("a dump"), og der var ikke strøm før efter klokken otte. Vi fik dog uventet underholdning fra byens hunde, som synes at lade op til nattens koncert med diverse arier og skuespil. Både biler og køer var del af scenen, og vores vurdering var, at "generalprøven" gik nogenlunde planmæssigt, med kaos og kæmpende primadonaer. Heldigvis sov vi ikke ud til hovedvejen, så vi blev for det meste sparet nattens 8-10 timers "opera".