Date: 31st of May 2012
Place(s): Kathmandu (1400m).
Temperature: 29 (during day), 20 (in the evening)
Progress: 1302 km (overland), 7.428 + 2.621 km (by plane)


Vi stod op til en dejlig morgenmad, og selv om der ikke var bacon, så var den alligevel lidt engelsk i stil. Det var koldere end dagen forinden, og efter morgenmad drog vi afsted ud i Kathmandus pulserende formiddagsliv. Og pulserende var det - som vi gik gennem de tætte gader, kunne vi både se, lugte og mærke byens struktur og rytme, og der var alt fra imponerende templer til slummede boliger. Og i denne labyrint drev nepaleserne deres forretninger og gøremål, som de har gjort i århundrede, dog med scootere og mobiltelefoner blandet ind i det nu.
Efter et par kilometers gang kom vi ned til Durbar Square, som er byens midte, og vi satte os op på en tagterrasse og fik os en (varm!) cola og noget udsigt. Senere kom vi til en skøn trafikprop, hvor alle former for transportmidler blandet med fodgængere forsøgte at mase sig frem fra fire retninger - med et forudsigeligt kaos til følge. Herligt at følge fra sidelinien. Og til sidst kørte Christian Andersen og jeg hjem i en rickshaw, mens Christian Hededal og Jesper gik hjem. Det blev vi dog også tvunget til, da vores vægt og vejens tilstand og trafik ikke tillod nogen rimelig kørsel hjem! Vi mødtes alle til en sen frokost, og mens vi spiste kom turens første regn - det var Monsoon'ens ankomst.
Efter lidt afslapning valgte vi at gå ud til Swayambhunath Stupa, som lå omkring 3km ude af byen. Det var en oplevelsesrig gåtur gennem Kathmandus kvarterer (blandet andet en lille flod, som var det mest forurenede og beskidte vi har set!), og der var et utal af skolebørn i skoleuniform, som var på vej hjem fra skole. De smilede og grinede og vinkede og sagde "Hello" det bedste de havde lært. Nogen legede på gamle stupaer, hvilket var et skønt syn.
Nepal er et fattigt land, og man skal ikke tro, at tilværelsen er let her. Og måske netop derfor var det så befriende at se glade og legende børn på vej hjem fra skole. Det giver en en naiv tro på, at der er godt i verden.
Stupaen lå højt oppe på en bakke med flere hundrede trin op. På vej op kunne vi se aber, som vist lå lidt i kamp med de lokale hunde om "den gode plads", hvad end der så end definerede den, men underholdende var det. Som to lokale bander. Hundene var nok de stærkeste, men aberne var klart de klogeste, og også ret drillesyge. Når de ikke kunne vinde på styrke, så forsøgte de at tage nogle point ved at hive hundene i halerne.
På toppen var der både et super vue ud over byen, og stupaen var ret imponerende. Som vi gik rundt, faldt vi over en Dalai-Lama-Look-Alike, men ellers var der bare at nyde komplekset og stemningen. Vi gik også hjem igen, og efter en lille siesta, mødtes vi til middag. Der var nogle herlige spyd på dagens menu (Chicken Tikka), som vi fik sammen med en god ration Gorkha-øl, hvorefter vi drog ud for at finde et sted at drikke nogle flere. Det skulle vise sig ikke at være så nemt i Kathmandu, da alt lukker ved midnat, men vi fik da to øl mere hver på den lokale Sam's Bar.