Date: 2nd of June 2012
Place(s): Kathmandu (1400m), Paro (2200m) and Thimpu (2320m).
Highs of the day: Hiking up to Taktshang Goemba ("Tiger's Nest") monastery (3120m).
Temperature: 23 (during day), 12 (in the evening)
Progress: 1384 km (overland), 7.428 + 2.621 + 405 km (by plane)


Uret ringede klokken 5:30, men jeg var (næsten som sædvanlig) vågen forinden. Tingene var stort set pakket, og efter et hurtigt bad sagde jeg farvel til Christian, og gik ned og fandt en taxa til lufthavnen. Det bhutanesiske luftfartsselskab, Druk Air, havde ændret afrejsen, og jeg var blevet bedt om at være der 6:15, men der var ikke en sjæl i skranken den første halve time!
Ude ved gate'en (den ene af de to i Tribhuvan Airport!) faldt jeg i snak med en kinesisk pige og en bhutanesisk fyr. Pigen var vist fra en velhavende familie i Shanghai, og det var meget interessant at høre, at hun bestemt heller ikke var vild med sin regering. Den bhutanesiske fyr, Kinzang, var kunstner og malede traditionelle buddistiske billeder. Han havde været i Kathmandu for at være med til at starte et galleri der. Da jeg fortalte ham om mit ærinde (at give foredrag ved Royal University of Bhutan), og at det var første gang jeg var i Bhutan (og uden guide), tilbød han mig straks at vise rundt, hvis jeg havde lyst. Jeg var lidt tøvende, men ikke afvisende, hvilket skulle vise sige at være dagens bedste beslutning.
Da flyet lettede og kom op over skyerne, blev vi mødt med et fantastisk syn. Der lå verdens højeste tinder på en fin række i morgensolen, og det var som at flyve hen over et lidt uvirkeligt kort. Omkring Paro lufthavn i Bhutan var der kun få skyer og god visibilitet, hvormed vi kunne lande. Jeg fandt kun bagefter ud af, at det er et krav, og at der kun er otte piloter i verden, som er certificerede til at lande der!
Kinzang og jeg fulgtes ud af lufthavnen (hvor der ikke var nogen fungerende ATM), og vi tog en taxa til hans studie, som han delte med fire andre kunstnere. Her satte vi bagagen, og han lånte så en af de andres bil, hvorpå vi kørte afsted mod "Tiger's Nest", som er Bhutans nok mest kendte kloster, der ligger på en stejl bjergside 900m over Paro-dalen. En lille halv time senere begyndte vi opstigningen, og halvanden times strabadser senere, stod vi overfor klosteret, som var ret fascinerende. En 900m næsten 90 grader klippe gik ned fra klosteret, der ifølge legenden er forankret i klipperne med hår fra Khandroma'erne (kvindelige gudinder). Kinzang tog mig rundt til alle klosterets dele, og jeg oplevede en Tibetansk bede-session med trommer og horn (modsat i Tibet, hvor kineserne har fået sat en stopper for den slags!).
Vi gik tilbage til bilen, og samlede ved hans studie kammeraten og baggagen op, hvorpå vi kørte til hovedstaden Thimphu en times kørsel væk. Vi deltes om udgifter til benzinen, og jeg måtte insistere for at få lov til at putte mest i kassen. Inden vores veje skiltes, kørte de mig op til en 30m høj buddha-statue ovenfor byen, og i tusmørket foran mit hotel tog vi afsked. Hvor er det fantastisk at møde så venlige og hjælpsomme mennesker, og man kunne virkelig mærke, hvordan de mente det, når de sagde, at det var dem en glæde at hjælpe. Jeg var helt overvældet, og gik med en følelse af Bhutanesisk lykke op til receptionen.
Efter at have checket ind og fået et bad, kig jeg ned i centrum af byen, og spiste middag på en restaurant, hvor jeg kunne kigge ned på det centrale kryds i Thimphu. Der havde engang været en lyskurve (landets eneste!), men man havde ment, at det var for upersonligt, så nu stod der igen en traffikbetjent med hvide handsker under en lille pagode og dirigerede traffikken. Midt i den glimrende middag (og jeg var den eneste tilbage i restaurantet) gik alt lys, men tjenerne kom med to sterinlys, og jeg ville bare have ønsket, at min elskede Tina sad overfor mig, så vi sammen kunne have nydt dette sære, men smukke, rolige og venlige lands stemning.