
Date: 3rd of June 2012

Place(s): Thimpu (2320m).

Highs of the day: Relaxing and seeing Thimpu.

Temperature: 23 (during day), 11 (in the evening)

Progress: 1384 km (overland), 7.428 + 2.621 + 405 km (by plane)
Jeg vågnede som sædvanligt tidligt (05:30), men blev liggende lidt og
snuede, da jeg ikke havde specielt travlt. Det var søndag, og jeg skulle
blot tulle rundt i Thimphu. Jeg startede med at gå ned gennem byen til
weekend-markedet, som skulle vise sig at være ret interessant. Jeg havde
tænkt mig at købe en pil, idet bueskydning af Bhutans nationalsport, og
de havde både rituelle og rigtige pile. Desuden skulle en bue vise sig
at koste 70 kroner og da den også kunne foldes sammen, så tog jeg den!
Tilbage fra markedet, gik jeg lidt op og ned af diverse gader og tog så
en taxa til Tashichoed Dzong, som er byens fort og nu hovedsæde for regeringen
og samtidig kloster for en del munke. Det var ret flot, og der var en
speciel stemning over stedet, ikke mindst med de rødklædte munke
rendende rundt.
Derfra tog jeg til L klosteret lidt over byen, og kunne der opleve en
fuld tibetansk/buddhistisk "session" med messende bønner, horn og
trommer. Jeg satte mig stille lige indenfor døren og sad bare og nød
det. Bagefter tog jeg hjem via National Memorial Chorten, som til dels
er byens vartegn.
Frokost blev en sen men udemærket affære, og så tog jeg ellers hjem
og arbejde. Dels på min præsentation til dagen efter, men mest på
vores artikel med deadline fredag. Om aftenen havde jeg en bestemt
restaurant i kikkerten, men den skuffede fælt, og da både alternativet
og restaurantet fra aftenen forinden var lukket, endte jeg med en
ikke-yak-burger på Cafe Zone!
Da jeg kom hjem fortsatte jeg eftermiddagens arbejde lidt, men måtte
konstatere, at klokken 10 var jeg lige til at hælde i seng.