Date: 4th of June 2012
Place(s): Thimpu (2320m) and Phuentsholing (400m).
Highs of the day: Thimpu-Phuentsholing highway (2800m) and lecturing at Royal Univ. of Bhutan.
Temperature: 33 (during day), 19 (in the evening)
Progress: 1553 km (overland), 7.428 + 2.621 + 405 km (by plane)


Jeg stod tidligt op (06:10) og pakkede det sidste, for så at checke ud og gå ned til busstationen. Bussen til Phuentsholing klokken 7:00 skulle vise sig allerede at være udsolgt, men jeg fik sæde nummer 1 (forrest!) på 7:30'eren, hvilket jeg var godt tilfreds med.
Jeg havde læst om køreturen ned til lavlandet, og bussens tilnavn ("The Vomit Comet") gav da også nogen ideer, men jeg havde ikke forestillet mig, at det ville blive en så spektakulær tur, som det gjorde. Vi kørte på en lille men velholdt bjergvej med floder langt under og bjergtoppe over. Der var vandfald og bjergkarme og ind imellem små byer, hvor Bhutaneserne gik rundt i deres nationaldragter (Gho til mænd og Kira til kvinder).

Efter omkring fem timers kørsel kom vi frem til Royal University of Bhutan, College of Science and Technology. Jeg var vist ventet, for vagten ringede straks, og kort efter kom først Sonam (som havde stået for administration og visa) og derpå direktøren Cheki, som var en meget energisk og venlig mand. Sidst men ikke mindst kom den akademiske dekan, Om, som jeg oprindeligt havde skrevet til, og kort efter gjorde jeg klar til at give mit livs mest interessant placerede forelæsning! Der var det meste af fakultetet (omkring 15) og til trods for eksamen dagen efter også en del studerende (omkring 25), og det var fantastisk at fortælle om universet, CERN og partikelfysik for en buddistisk forsamling, som for de flestes vedkommende aldrig havde hørt om nogen af emnerne før.

Efter forelæsningen kørte op til et nærliggende tempel, som det lokale samfund havde bygget, og Cheki (som selv havde lagt meget arbejde i det) viste stolt rundt. Vi deltog i dagens cermoni i en halv times tid, og det var interessant at se templets virke. Mange af dem, som havde hjulpet til med at bygge det og som kom der, var hjemmegående husmødre, som fik undervisning (og nyheder) der!
Derpå kørte vi ned til hotel Lhaki i Phuentsholing, hvor jeg blev sat af, og i mangel af bedre ideer, spiste jeg middag i hotellets restaurant. Jeg ville have blevet lidt oppe, men klokken ti var jeg som sædvanlig til at hælde lige i seng.