Date: 6th of June 2012
Place(s): Phuentsholing (400m) and Gangtok (1550m).
Highs of the day: Being a stranger in a strange land!
Temperature: 30 (during day), 19 (in the evening)
Progress: 1771 km (overland), 7.428 + 2.621 + 405 km (by plane)


Jeg stod forholdsvist tidligt op og fik min "sædvanlige" med æg og bacon, for så at tage en taxa op til universitetet for at se Venus-passage. Da jeg ankom var der kort et hul i skyerne, men inden noget kunne rigges til, var der igen skyet. På vej over for at se hvilke linser laboratoriet havde, overværede jeg den bhutanesisk matematik-eksamen for 1. år, og det var bestemt ikke nogen let opgave de havde fået - meget imponerende stof de går igennem. Vi fandt nogle prismer frem, og forsøgte igen at se den nu ret fremskredne venus-passage. Men prismet havde en ret kort brændvidde, og kun på et billede af solen på størrelse med en dansk tyvekrone kunne vi se en prik næsten helt ude i kanten. Farvel Venus - far i ro og mag indtil vi igen er på linie i 2117.

Derpå var det tid til at sige farvel, og jeg tog afsked med Cheki, Om og Sonam ved universitetets port. Jeg blev kørt ned til Druk Hotel, hvor jeg mødtes med min chauffør for de næste tre dage, Deoraj. Jeg fixede grænsepassage og vekslede med noget besvær mine buthanesiske Ngultrum til Rupee (burde ikke være så svært, når Ngultrum er bundet til Rupee'en ved par!).
Vi kørte afsted på, hvad der skulle vise sig at være en meget lang tur! Jeg havde fået at vide, at det var en fire timers køretur til Gangtok, men den skulle vise sig at vare seks-en-halv, en god del af tiden over meget hærget vej! I skov og mangrove, over marker og gennem bittesmå landsbyer, hvor det var mig, som var det mest eksotiske! Folk kiggede med store øjne på mig, og det var som om jeg spolerede deres syn på en verden kun udgjort af det østlige Indien. Nogen hilste med "hello" eller "goodbuy" i tyk indisk accent, mens andre bare så måbende på mig.

Først ved tusmørketid kom vi frem/op til Gangtok, hvor skyerne hang over bjergene. Det havde igen været en utrolig tur ad små veje på bjergsider, men det var nu også meget godt at komme frem. Jeg gik ned til hovedgaden, som summede af liv og spiste på "Taste of Tibet", dog ikke yak! Det er altid lidt en udfordring at spørge sig selv, hvad man egentlig bør spise eller holde sig fra, men min mave synes at have fattet, at den ikke længere er i Danmark, og jeg har heldigvis ikke haft de store problemer. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at undgå det nyligt rengjorte glas, som stadig var vådt, og simpelthen bare drikke af flasken. I Bhutan var det et mindre problem, idet man på vandring kunne drikke direkte af små vandløb (som fx. på vej til Tiger's Nest).