Date: 7th of June 2012
Place(s): Gangtok (1450m), Rumtek (1550m) and Darjeeling (2050m).
Highs of the day: Serenety at Rumtek.
Temperature: 32 (during day), 24 (in the evening)
Progress: 1897 km (overland), 7.428 + 2.621 + 405 km (by plane)


Jeg stod (som snart sædvanlingt) tidligt op og gik mig en tur i det fugtige men smukke morgenvejr. Disen hang i dalene og langs bjergkammene, og der var dug på alle blade og stå. Jeg kom om op til Tshuklakhang Palace/monastery på Gangtoks bjergkam, hvorfra der lød bønner og trommer. Jeg gik en tur rundt, for så at gå ned og få pandekager om mango til morgenmad, ligesom på safari i Tanzania (se "African Adventures").

Deoraj kom kort efter, og vi kørte afsted mod Rumtek-klosteret. På vejen snakkede vi om "Ghorkaland", som jeg havde set skrevet mange steder, og Deoraj kunne fortælle, at det er navnet givet til den stat, som området med Darjeeling i centrum gerne vil oprette. De er nu del af West Bengal, men da de hverken taler eller er Bengalesere, og netto betaler penge til West Bengal (da de har både te og turisme), så vil de meget gerne have deres egen stat. Det har ført til flere strejker og manglende samarbejde med de nuværende myndigheder, men ikke noget resultat endnu!

Rumtek-klosteret skulle vise sig at havde en overraskende smuk serenitet over sig, og ikke mindst spørgsmålet om den seneste reinkarnation af Karmapa'en (den ældste af sådanne tibetanske traditioner, 200 år ældre end Dalai Lama'ernes) gjorde stedet specielt. Der var kassen, der indeholdt den sorte hat, eftersigende vævet af englehår, og som kun den retmæssige Karmapa kan bære!

Om lidt over middag nåede vi frem til Darjeeling, som i sandhed må siges at være en fin lille hilltop town, som trods 70 år på indiske hænder (med dertilhørende skidt, slum og forfald!) stadig havde flere distinkte engelske bygninger, ikke mindst kirker. Jeg checked ind på Swiss Hotel, som osede af den gamle engelske stil, ikke mindst med en stor kamin foran sengen (desværre ikke i brug, men det var der heller ikke brug for).
Jeg gik en tur gennem byen, og standsede til sidst hos konditor/cafe Glenary's til tre slags kager og te. Da jeg spurgte, hvilke slags te man kunne vælge imellem, fik jeg at vide, at der ikke var noget valg, da de kun serverede en... Darjeeling! OK - den får de så.
Med fornyet energi gik jeg op på Observatory Hill, hvor der ligger et tempel. På vejen op var der flere flokke af aber, deriblandt abeunger, som knap kan have været ældre end en uge, da de havde svært ved overhoved at kravle. Men de var gode til at holde fast under deres mødre, som hurtigt og effektivt bar dem afsted i fuldt tempo.

Eftermiddagen sluttede med high tea på Hotel Windamere, som må anses for at være en institution for det gamle engelske Darjeeling, og hvis vægge kunne tale, idet der overalt gang alverdens breve, digte og billeder. Jeg faldt i snak med et ungt australsk par, som konstaterede for mig selv, at jeg ikke havde set andre vestlige personer, siden jeg forlod Thimphu i Bhutan for fire dage siden (jeg så dog et par andre på vej gennem Darjeelings gader).
Swiss Hotel serverede aftensmad, hvilket var lidt af en sær oplevelse, da jeg blot fik serveret retter uden hverken valg eller information. Der var ikke nogen, som rigtig talte engelsk, så jeg fandt ikke ud af andet end, at noget var kylling og noget var vegetar! En ting var dog ikke til at tage fejl af - det var rygende stærkt, så jeg spiste ikke så meget.

At finde internet (eller for den sags skyld noget som helst andet!) efter klokken 21:00 var uhørt, da stort set alt lukkede der, dog skulle de britiske officerers gamle klub (omdøbt til restaurant "Opium") vise sig at være åben, og der kunne jeg sidde og drikke te og arbejde, hvilket jeg gjorde med stor vellyst. De spillede underligt nok "Pink Floyd", som jeg derefter havde på hjernen da jeg gik hjem.