Date: 8th of June 2012
Place(s): Darjeeling (2050m) and Siliguri/New Jalpaiguri (120m).
Highs of the day: Catching toy trains!
Temperature: 32 (during day), 21 (in the evening)
Progress: 1961 km (overland), 7.428 + 2.621 + 405 km (by plane)


Jeg skulle vælge mellem at køre op til Tiger Hill og se solopgang over verdens trediehøjeste bjerg, Kanchanpangha (8500m), eller at arbejde på vores paper, og givet det tågede vejr, valgte jeg det sidste (hvilket skulle vise sig at være korrekt valgt, da der ingen udsigt var den morgen). Jeg droppede morgenmaden på hotellet og gik op til "Opium" fra aftenen før, hvor jeg bestilte morgenmad og arbejde videre. Men deres netværk virkede ikke denne morgen, og kun lidt over ti fik jeg hos Glenary's uploaded mit arbejde, inden jeg mødtes med Deoraj tilbage på hotellet. Vi kørte ned mod stationen, og på vej ned passerede det lidt hurtige og elektrificerede "toy train" os - men det skulle vi se mere til!
Darjeeling Himalayan Toy Train - Unesco World Heritage 1905 Steam Version - med kul, fire indiske konduktører og hele pibetøjet stod klar og dampede, da jeg kom ned til stationen. Herligt syn, og der var en leben inden toget tudede afgang. I små hak og med megen sod og pusten fik den sat af fra platformen, og vi kørte langs nedre hovedgade igennem tætte Darjeeling. Jeg sad ved vinduet (det gjorde 2/3 af alle i det lille tog) og kiggede fornøjet ud på folkemængden samtidig med, at jeg tog billeder. Men jeg erfarede hurtig, at det var en beskidt affære, da kulstøv og klumper regnede ned over toget, mens vi kørte, og jeg fandt dem i håret resten af dagen! Vi gjorde kort stop ved Batastia Loop, og efter en lille time var vi fremme ved Ghum, hvor det "hurtige" tog netop afgik (damptoget kører fra Ghum retur til Darjeeling).
I Ghum kørte vi til det tibetanske Yiga Choling Gompa "gulhat" klosteret fra 1850. Dets store sal havde en 5m høj buddhastatue og der sad ti munke og fremmanede bønner til trommeslag og bækken. Jeg satte mig stille hen i det ene hjørne, og var for en kort stund tilbage i Tibet, som det burde være (med Dalai Lamas billede hængene). Vi kørte derpå videre, og indhentede efter en halv time det "hurtige" tog, hvorpå jeg fik en ide med at hoppe på toget! Deoraj kørte op forbi det, og jeg løb det op i farten. Første forsøg gik ikke, da der blev ret smalt fra toget til en mur kort efter, men anden gang kom jeg ombord, og tøffede afsted med de andre, som smilende grinende. Efter to-tre kilometer standsede vi ved en station, og da man normalt holder 10 minutter, gik jeg tilbage i bilen.
Efter en times kørsel kom vi til en stor og kaotisk trafikprop (selv i indisk forstand!) halvanden kilometer fra Kurseong, og uden udsigt til en hurtig løsning, gik jeg mig en tur videre af togsporet. Efter 500m kunne jeg høre en tuden og konstaterede, at jeg befandt mig et sted, hvor det ikke var lige til at træde af sporet. Så jeg løb frem til et sted, hvor jeg kunne, og brugte det så som tilløb, da toget passerede. Det var dog lidt for kort, så jeg måtte løbe ned af vejen, og fange toget længere nede, hvilket lykkedes, men det standsede kort efter i endestationen Kurseong. Der befandt jeg mig pludselig i en stammeforsamling (Eng:Tribal rally), idet den nepalesiske befolkning gerne vil have, at Darjeeling og området omkring bliver sin egen delstat i Indien. Jeg begav mig langsomt tilbage mod trafikproppen, og købte litchi'er og småkager på vejen, inden jeg igen fangede Deoraj (efter over en time i kø).
Vi kørte derpå igen nedad af ad bittesmå smalle bjergveje, og jeg var for en gang skyld lykkelig for, at det ikke var mig, som kørte, da det at passere andre biler var noget af en udfordring. Vi kørte forbi store teplantager, hvor jeg købte lidt te, og efter endnu halvanden time var vi kommet ned fra bjergene og kørte til New Jalpaiguri. På vej ind til byen så vi toget på den anden side af det store bjergskred, som gør at man ikke kan køre i tog hele vejen, og det lykkedes mig en sidste gang at løbe det (noget hurtigere) tog op, og køre med en kilometers penge. Jeg havde næsten fem timer at dræbe på den overfyldte og slummede New Jalpaiguri station, men fik dog noget af tiden med at gå med at hænge ud med billetmestrene, hvor jeg også kunne få lidt strøm. Toget gik til tiden, og jeg gik hurtigt til ro - drømmende om at fange toge!