San Carlos de Bariloche
24th - 27th of February 2025

Storm paa toppen af Cerro Llau Llau med udsigt over omraadets soeer og bjerge. Det er Chile man kan se i bunden af bugten.


Savor your existence. Live every moment. Do not waste a breath.
[Nando Parrado, "Miracle in the Andes"]



Et lille hus ude i skoven:
Det var en smuk (og rolig) indflyvning til Bariloche, billejen fungerede upaaklageligt, og vi blev glaedeligt overrasket, da vi ankom til vores lille hus ude i den store skov. Det var lige det vi skulle bruge, og da vi var kommet paa plads, var det oplagt at taende op i grillen/baalet: Det blev til baade hjemmelavede burgers og snobroed. Det var en smule koldere (20-23 grader) end det var vi var vandt til (28-33 grader), men det var bare skoent, og vi foelte os velkomne i Patagonien i en lille skov for foden af Andes-bjergene. Hvem skulle have troet, at man kunne finde New Zealands skoenhed og Schweiz' chokolade i Sydamerika... og saa paa det samme sted.



Et lille bjerg og en tur rundt om soeerne:
Den lille grusvej vi boede paa foerte ud til en vej, som gik i et fint "circuit" omkring nogle smukke soeer og omkringliggende bakker, hvilket passede smukt til en mindre dagstur. Vi startede med at koere ganske kort til Cerro Llau Llau, som er en bakke paa 1020? meter (soeerne ligger i 840m hoejde). Vi gik en smuk tur ind igennem skoven, hvorefter Storm og Troels tog turen op ad den lidt stejle sti mod toppen, mens Astrid og Tina langsomt gik tilbage mod bilen. Det lykkedes at naa toppen, der havde en fantastisk udsigt, og vi moedtes alle sammen nede ved bilen.
Vi koerte videre rundt og efter nogle smukke udsigter standsede vi ved en lille hyggelig hytte (Gilbert's), hvor vi spiste en god frokost. De bryggede selv oel, men Troels maatte noejes med tre smagsproever. Til sidst naaede vi frem til det ultimative udsigtspunkt, hvorfra man kunne kigge ud over bjerge, skove, oeer og soeer. Vi boede i skoven laengere til hoejre i billedet. Til sidst stak fotograferingen af...



Paa lengtur rundt langs de store soeer:
Inspireret af vores lille rundttur i nabolaget, koerte vi os en laengere tur rundt langs de store soeer, op til en by (Villa La Angostura), hvor der ogsaa var en smuk "forbindelsesflod" mellem to soeer. Det var hyggeligt at komme lidt ud i landskabet, og man maerker samtidig stoerrelsen paa et land som Argentina... naesten uendeligt. Og disse hyggelige dage var slutningen (for Tina, Storm og Astrid) paa Argentina, som blev afsluttet med frokost i form af en peperoni pizza og tre meget fine empanadas.




Link tilbage til hovedsiden.