Buenos Aires - again
12th - 19th of March 2025

The ATLAS group at University of Buenos Aires as shown on a very nice poster and with added hats.


Tango is the natural pulse of the wrist of Buenos Aires.
[Leopoldo Marechal (1900-1970), Argentinian author]

Back in Buenos Aires... og lidt New York:
Vores bolig i Buenos Aires var en lejlighed bygget i en gammel fabrik, hvor elevatoren alene var af den type, som man ellers kun ser i film fra New York lofts: En yderdoer, et indergitter og saa doeren til selve lejligheden. Det var en hel lille videnskab at komme ind og ud, men samtidig en herlig charme.
Dagen derpaa gik med at tage en lang gaatur ind til og rundt i BAs centrum. Vi fik frokost paa Confideria Ideal, som er en overdaadig restaurant og cafe fra en svunden tid (da Argentina havde verdens 5. hoejeste BNP per indbygger!). Derefter gik ogsaa ned og (gen)saa ARA Sarmiento Frigate (sidste generation af seljskibe i flaaden) og ARA Uruguay (som reddede en hel svensk ekspedition til Antarktis). Vi sluttede med at gaa ud til River Plata floden og skue ud over det solrige vand, inden vi drog hjem og spiste en afsluttende middag (paa et fjernt og lidt skaevt men ogsaa folkeligt sted). Tidligt naeste morgen floeg Adam afsted tilbage mod Washington.



Sidste dage med ATLAS-kliken:
Jeg tilbragte de sidste dage i selskab med mig selv og saa "ATLAS-kliken" ved University of Buenos Aires. Jeg boede i en lille lejlighed, som laa i gaaafstand fra univesitetet, men som desvaerre ikke havde et stroemstik jeg kunne bruge og som heller ikke blev helt stille om natten! Heldigvis var der en swimmingpool og dejlig udsigt fra tagterrassen, om end jeg ikke tilbragte saerlig mange vaagne timer paa adressen.
Jeg fik nogle rigtig gode diskussioner med isaer de studerende i gruppen om deres arbejde, og hvilke udfordringer og isaer potentielle loesninger der kunne vaere. Jeg fik ogsaa snakket om de stoerre stroemninger i ATLAS og partikelfysik med Gustavo, og vi sluttede det hele af med en herlig Asado grillfrokost. Jeg skulle foerst flyve efter midnat, saa jeg blev den sidste aften paa kontoret, hvorpaa Gustavo og jeg spiste en sen middag, hvor vi virkelig fik vendt alle de ting, som inspirerede os til at forske (og et par af de ting, som vi syntes var latterlige, isaer inden for universitetsadministrationer!). Hvor er det hyggeligt (og fedt) at vaere del af ATLAS-samarbejdet og paa den maade have familie verden over. Da vi tog afsked var det som om, at vi havde arbejdet sammen i mange aar (hvilket vi reelt ogsaa har, dog uden at have kendt hinanden godt), og jeg tog afsted den lange vej mod lufthavnen (og hjem) i en uber.

Det skulle blive (og blev) en meget lang tur hjem, som ikke blev hjulpet af, at jeg var blevet forkoelet og havde ondt i halsen. Foerste fly var uden mulighed for at laegge saedet ned, saa det blev en lang nat med lommetoerklaede og ondt i nakken i stedet for soevn. Naeste fly videre fra Bogota til Miami var marginalt bedre og ikke helt fyldt (og om dagen), hvorpaa jeg i Miami fik (de saedvanlige) to timer i emigrationskoeen paa trods af, at jeg skulle videre uden at forlade lufthavnen! Flyet videre med British Airways til London var et par klasser bedre, og trods snoeften fik jeg en smule soevn paa min anden nat i luften. Skiftet i London var kort og effektivt, og jeg landede baade rask og til tiden - og havde en forunderlig og fantastiske foelelse af, at vende hjem efter lang tids rejse... hvilket det i sandhed ogsaa var.
Det var fantastisk at se familien igen, ogsaa selv om det kun var to uger siden, at vi havde taget afsked i Cusco. Men jeg havde i mellemtiden set og oplevet saa meget, at det foeltes som en evighed, hvilket vist var gensidigt. Og det blev en fantastisk weekend sammen med genoplevelsen af minder og hinanden. Tak for en helt igennem fabelagtige rejse i Sydamerika.

At bryde op og rejse bort
kan vaere svaert og holde haardt.
Men det er livets krav til dem,
som holder af at komme hjem.
            [Piet Hein, Gruk-digte]





Link tilbage til hovedsiden.