Ushuaia
14th - 16 of March 2025
Ushuaia and Martial Mountains as seen from the outer harbour. I hiked up to the leftmost glacier in the distance.
The end of the World, and the beginning of everything.
[Ushuaia slogan]
En gammel straffefangekoloni... med succes:
Ushuaia ligger ved noget naer verdens ende, nemlig det sydligste af Sydamerika, og det naermeste man kommer sydpolen udenfor Antarktis. Byen har 82000 indbyggere, ligger omgivet af bjerge ud til Beagle Channel og er verdens sydligste. Og at det i sandhed er et "rough place" blev klart allerede ved indflyvningen mellem bjergene til den lille landingsbane lige ved byen.
Byen var en gammel straffefangekoloni, hvilket baade bybilledet og faengslet ombygget til museum bar tydelige praeg af, men der var ogsaa en masse kultur og smukke vista'er til de naerliggende Martial-bjerge bag byen og de fjernere chilenske bjerge ud over havnen.
Ekspedition til Martial gletcheren:
Jeg vaagnede dagen efter ankomsten til smukt solskinsvejr, og havde derfor planen at drage op til Martial-gletcheren. Der var omkring to en halv times gaatur dertil, som var konstant op ad bakke, men med en virkelig smuk udsigt, ogsaa tilbage paa Ushuaia, som laa i den lille bugt i det fjerne. Da jeg til sidst naermerede mig gletcheren kunne jeg ikke umiddelbart komme videre, og stenene var ogsaa flere steder saa skarpe som glasskaar, fordi frosten havde spraengt dem og givet dem meget skarpe kanter.
Bedst som jeg kom traet ned efter andet forsoeg, fortalte en lokal familie mig med haandtegn, at en anden vej lidt laengere henne foerte top til gletherens start. Og ad den vej lykkedes det mig at komme helt op til isen, som loeb ned langs bjergkanten. Fantastisk sted at komme til, om end det kraevede omkring 22000 skridt og 180 etagers opstigning.
Toget ved (eller til) verdens ende:
Om eftermiddagen havde jeg (for laenge siden) koebt en billet til verdens sydligste togbane. Den tog i sin tid straffefanger ud for at faelde traeer og hente andre fornoedenheder, men var nu ombygget til at vaere et fint veterantog drevet af entusiaster. Da jeg ankom og henvendte mig omkring toget og dets detaljer, kunne den venlige unge mand godt se, at jeg var entusiast. Og derfor gav han mig en hel tour af de forskellige lokomotiver, vogne, vaerksteder, sporskifte, etc. Det var en super start paa turen, der sluttede med at jeg fik plads i den forreste vogn.
Vi koerte afsted ud i det smukke landskab i Parque Nacional Tierra del Fuego, som paa flere maader mindede en del om New Zealand. Vi standsede ved et vandfald, og vendte om, da sporene sluttede naer den chilenske graense. Solen skinnede og da vi kom tilbage til udgangspunktet, moedte jeg den unge mand, som havde vist mig rundt. Han havde simpelthen vaeret saa glad for at vise en oprigtig interesseret person rundt, at han i afsked gav mig et lille stykke (et tvaersnit af omkring 1cm tykkelse) af en udtjent jernbaneskinne. Jeg takkede ham dybt - sikke et fint memoir.
En fjern by:
Den sidste formiddag i Ushuaia gik jeg en tur ud paa den halvoe, hvor blandt andet lufthavnen og den stoerste havn ligger. Der var en smuk udsigt til baade byen og Chile paa den anden side. Der var ikke saa mange mennesker i havnen, men dog et stort sejlskib, hvor en gruppe var igang med at tage en masse toej og sejl op fra kahytten. De viste sig at vaere fra israelere, som havde lejet skibet til at sejle til Antarktis og tilbage. Da jeg spurgte, hvordan turen tilbage var gaaet, rullede de med oejnene: Fem dagens sejlads, hvoraf de fire havde vaere i storm med vind op til 100 km/h - ren overlevelse, hvor de enten sejlede, kastede op og/eller forsoegte at faa noget soevn.
Da jeg floeg afsted fik jeg et sidste fint kig ned til denne "udpost" af en by, som sin geografi til trods var en smuk og velfungerende by paa sin egen premis.
Link tilbage til hovedsiden.
