|
Har naturvidenskaben et eller flere begreber om årsager? Og i hvilken forstand "forårsager", "bestemmer" eller "meddeterminerer" generne en organismes træk?
(Dette tema er taget fra biologi-rapporten, som kan hentes her).
Dette tema (nr. 9) handler specifikt om de forskellige typer af årsager, der er relevante i det videnskabelige arbejde. Videnskaben søger forklaringer, og lægger derfor naturligvis stor vægt på afdækningen af årsager. Det er bare ikke altid, man indenfor forskellige videnskabelige felter er enige om, hvilke årsager, der er relevante. Oftest er disse forudsætninger implicitte i forskerens arbejde, og dette kan f. eks. være med til at besværliggøre tværfaglige initiativer. Dette tema vil give de studerende redskaber til at se, hvilke forudsætninger der ligger til grund for eksperimentelle data fra forskellige videnskabelige felter, og dermed kunne hjælpe dem med at leve op til de øgede krav om tværfaglighed, både i forskning og udvikling.
I den generelle FVT forelæsning har vi valgt at introducere de mest prominente historiske overvejelser om årsager, samt hvilke slags årsagsforhold der tillægges størst vægt indenfor forskellige videnskabelige discipliner. Der indledes med en historisk introduktion og eksemplifikation af årsagsbegrebet, og de for naturvidenskaben vigtigste diskussioner vil blive ridset op. Forelæsningen afsluttes med en diskussion af årsagsbegrebet i dagligsproget vs. det naturvidenskabelige objektivitetsideal.
I den biologi-specifikke forelæsning konkretiseres eksisterende kontroverser indenfor biologien mht. hvilke årsagssammenhænge, der betegnes som relevante i forskellige biologiske traditioner. Det problematiseres i den forbindelse, hvorvidt nogle årsager er primære i forhold til andre, ved at introducere en af de nyere teoretiske discipliner indenfor biologien, der specifikt kritiserer den gængse beskrivelse af en organismes udvikling, og istedet som udgangspunkt foreslår, at der inkluderes et bredere udvalg af de årsager, der indvirker på systemet. Den teoretiske retning, vi har valgt at behandle i dette tema, kaldes "Developmental Systems Theory" og har som hovedfigur Susan Oyama fra John Jay College i New York. Forelæsningen afsluttes med en kort introduktion af det relaterede felt "Complex Systems", der er et godt eksempel på et af de nyligt opståede tværvidenskabelige felter, hvor både biologer, fysikere, filosoffer og sociologer bl.a. behandler årsagsforhold i komplekse dynamiske systemer.
For at illustrere fordele og ulemper ved den traditionelle genetiske praksis, behandles i casen kortlægningen af alle nervecellerne hos rundormen C. elegans. Sydney Brenner fik nobelprisen i 2002 for dette arbejde, også selvom han undervejs måtte opgive sit umiddelbare mål, nemlig at definere og forudsige ormens adfærd udfra at molekylært niveau. Vi vil gennemgå Sydney Brenners nobelforelæsning, hvor han opridser, hvilke spørgsmål han har forsøgt at besvare igennem sin karriere, samt hvordan han eksperimentelt er gået til dem.
|
