Åbent netværk for videnskabsfilosofi og videnskabshistorieNYHEDSBREV NR 209 MARTS 2006 |
Nyt om aktiviteter indenfor Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi og tilgrænsende områder f.eks. Videnskab, teknologi og samfund, Forskning i forskning, Videnskabsteori, Videnskabsetik, Videnskabssociologi, Bioetik, Forskningspolitik, Naturfilosofi, Videnskabsformidling. |
![]() |
Tro og videnskab i renæssancen
Tid: tirsdag 2. maj, kl. 15.15 |
Renæssancen ses ofte som igangsætter af det, der gerne kaldes 1500- og 1600-tallets naturvidenskabelige revolution: grundlaget for den moderne fysik og verdensopfattelse. Det interessante er, at samme periode er karakteristisk ved den store rolle religionen spiller: Det er også reformationens og konfessionaliseringens tidsalder. Foredraget vil indkredse i hvilken udstrækning videnskab og tro forholdt sig krigerisk eller harmonisk til hinanden i denne formative periode. |
What are the goals of science education: Belief, understanding and/or knowledge?Science education in a multicultural context
Seminar |
The talk will address an ongoing
controversy about what should be the aims of science
education, to change student belief, or to promote
student understanding of scientific ideas. A related
topic concerns the relationship between knowledge and
belief. The discussion takes place within the
framework of the debates about multicultural science
education. |
Léon Rosenfeld og den første socialhistoriske bevægelse i videnskabernes historiografi.
Tirsdag, den 16. maj, kl. 19.45 |
Den belgiske fysiker Léon Rosenfeld var Niels Bohrs assistent i en lang periode samtidig med, at han besad stillinger i en række europæiske byer. Parallelt med sit virke som teoretisk fysiker, og helt siden sin studentertid, skrev Rosenfeld også videnskabshistoriske arbejder, primært om den teoretiske fysiks udvikling. Rosenfelds videnskabshistoriske arbejder, hans talrige boganmeldelser, og hans korrespondance med flere toneangivende videnskabshistorikere og videnskabsmænd med historiske interesser, afspejler de tanker, strategier, problemstillinger og debatter, der tegnede den retning videnskabshistorien tog i perioden ca. 1930-70. Jeg ønsker at belyse de tendenser ved at se nærmere på Rosenfelds virke som videnskabshistoriker. I foredraget vil jeg derfor undersøge hvilken rolle han tilskrev videnskabshistorien, skitsere hans marxistiskinspirerede teori for videnskabens dynamiske udvikling, og hvori han mente sociale faktorer spiller ind på denne udvikling, samt positionere hans ideer i forhold til dem fremført tidligere af f.eks. Ernst Mach og dem fremført af nogle af Rosenfelds samtidige som f.eks. Boris Hessen og John D. Bernal. |
Intelligent Design - an Intellectual Challenge?
Place: |
Program:
13.00: "ID in Historical Perspective: An introduction",
Organizers: |
HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgrænsende emneområder. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet, for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder. |