HUGIN OG MUNIN




Åbent netværk for videnskabsfilosofi og videnskabshistorie


NYHEDSBREV NR 217 - 19. OKTOBER 2006




Nyt om aktiviteter indenfor Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi og tilgrænsende områder f.eks. Videnskab, teknologi og samfund, Forskning i forskning, Videnskabsteori, Videnskabsetik, Videnskabssociologi, Bioetik, Forskningspolitik, Naturfilosofi, Videnskabsformidling.

Redaktør: Marie Svarre Nielsen, CNV.
Annoncering af møder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andet:
E-mail odinsravne@gmail.com







Natravn

REDAKTIONELT

Kampagne (II)





Hugin og Munin giver nu startskuddet til en ny fast rubrik under mottoet "kend din kollega": En uformel stafet bestående af en række spørgsmål, som en forsker bliver bedt om at besvare og derefter sende videre til en ny forsker efter eget valg. Svarene vil løbende blive bragt i Hugin og Munin.

Vi har valgt at lade Hugin og Munins tidligere redaktør, Claus Emmeche, starte stafetten og sende den af sted på dens uforudsigelige færd gennem forskerverdenen.


Mvh Anne Gry Haugland og Marie Svarre Nielsen.

kp

OPSLAG

Cross-disciplinary Ph.D.-course in theory of science, science studies, and ethics


The Role of Young Researchers in the 21st Century: Problems and Possibilities



Dates: The week November 6.-10., 2006,
every day from 9:15 to 16:00.

Location: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, DK-2100 Copenhagen Ø (room numbers will be announced). Language: English.

Contents: The course presents actual theoretical discussions within ethics of science and science studies including philosophy, history and sociology of science, and has a special attention on technoscience, the norms and values involved in research training, and including a focus on selected themes from the participants' Ph.D. projects. The course addresses four themes: (1) Scientific Dishonesty; (2) Instrumen-talization of Science; (3) Social Responsibility of Scientists in research, development, public debate and advise; and (4) Risk & Uncertainty.

The course aims at updating the participants' understanding of concepts, theories, and perspectives from philosophy (including ethics), history and social studies of science, on a more advanced level than basic introductions given in bachelor programs (like the Danish course "Fagets Videnskabsteori", i.e., basic philosophy of science). However, we acknowledge the fact that not all Ph.D.-students in science have yet taken such courses and thus, we put an emphasis on applied theory of science, taking departure from specific problems emerging in concrete instances of research.

Program and form: Information about the detailed program will appear after the sign-up deadline. The course consists of lectures, discussions, and participant workshops.

Course material: A compendium with texts will be distributed before the course. This will be supplied by a textbook (in Danish or English) in science studies /philosophy of science, according to the individual participant's speciality and language.

Preparation: Participants are expected to have read the compendium and to complete a minor paper assignment during or after the course. Participants should reserve a full week course programme plus about 10 days work for preparation before the course and eventually, completing the paper assignment work after the course.

Teaching team: Claus Emmeche, Tom Børsen Hansen, Mikkel W. Johansen (CNV).

Number of participants: Max. 30, minimum 15.

Signing-up: You can mail Claus Emmeche a preliminary enrolment note to be sure to be included within the max 30 limit.

Credit / Merit: 2.5 ECTS for pure participation; 7.5 ECTS for participation with paper assignment.

Course leader: Claus Emmeche, E-mail: emmeche[@]nbi.dk

OPSLAG

Skatte fra Kejserens Kina


Den Forbudte By og Det Danske Kongehus




Periode: 5. oktober - 10. december 2006
Åbningstider : Hele ugen kl. 10.00 - 16.00
Dog mandage kl. 14.00 - 20.00

Sted: De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot (Kbh.)
Indgang via Indre Slotsgård
Indgang for grupper gennem Dronningeporten, Prins Jørgens Gård nr. 5



Dansk lommeur
 Dansk lommeur


Priser: Voksen: 65 kr.
Seniorer/studerende: 40 kr.
Børn (7-14 år) : 20 kr.
Familiepris (2 forældre + børn): 140 kr.
Dankort og kreditkort kan benyttes
Gruppepris: For grupper på 10 personer og derover: 50 kr. pr. person
Ønskes guide, betales et guidehonorar på 500 kr.
Maksimum 25 personer pr. gruppe, hvis guide ønskes

Information, Tel.: 40 40 83 00, lektor Niels Otto Larssen
Reservationer: E-mail: nlarssen[@]worldonline.dk

Hjemmesider: www.kongehuset.dk eller www.ses.dk/Christiansborg

NB: Der kan lejlighedsvis være lukket pga. officielle arrangementer. Se en af hjemmesiderne



Arrangører: Den Kongelige Udstillingsfond i samarbejde med Paladsmuseet i Beijing

Den Kongelige Udstillingsfond har i samarbejde med Paladsmuseet i Beijing tilrettelagt en større udstilling til belysning af det kulturmøde, der fandt sted mellem Europa og Kina i perioden 1650 til 1850. Udstillingen finder sted i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot og er åben frem til den 10. december.

Udstillingen fortæller om europæernes syn på og opfattelse af kineserne gennem århundreder - og den modsatte vej rundt: hvordan så kineserne på den vestlige verden og dens beboere? Hvilken gensidig påvirkning og indflydelse var der tale om? Hvad fascinerede os, og hvad kunne kineserne bruge fra vor verden? Og ikke mindst - hvordan brugte man denne viden?

Kulturmøde
På udstillingen vises kejserens imponerende trone, hans bærestol og dækkede borde samt kunstgenstande af enhver art: kejserportrætter, farvestrålende dragter, smykker, emaljearbejder og lakarbejder. Der vises også adskillige astronomiske og medicinske instrumenter, eksempler fra kartografiens verden, glober og ure.
Ideen bag udstillingen er at beskrive det møde mellem Kina og Europa som fandt sted, men også at anskueliggøre hvilke to forskellige politiske virkeligheder, der var der mødtes. Et Europa, heterogent og konstant i indbyrdes krig kendetegnet ved store kommercielle ambitioner og et Kina, et imperium, hvis ambitioner i væsentlig grad bestod i holde sammen på det eksisterende. Udstillingen forsøger at give et bud disse to enheders møde, der af visse historikere er blevet beskrevet som findende sted i "den første globaliseringsperiode".

Tycho Brahe og Thomas Bartholin
Til beskrivelse af den kinesiske interesse i Europa og til illustration af selektiviteten i denne interesse tager udstillingen afsæt i to specifikke historier: historien om Tycho Brahes og Thomas Bartholins eftermæle ved det kejserlige hof. I 1670'erne opbygges i Beijing et observatorium, der i høj grad står i gæld til Tycho Brahes Uraniborg, mens man ca. tredive år senere ved samme hof bruger den danske anatom Thomas Bartholins Anatome Renovata som forlæg for udarbejdelse af en manchurisk anatomi.

De mange Kinaer
I forbindelse med udstillingen er udgivet et stort udstillingskatalog, 680 sider, 450 illustrationer, trykt på dansk, engelsk og kinesisk. Her bringes 18 nyskrevne artikler af danske, kinesiske, engelske, amerikanske og hollandske forfattere om emner lige fra te-, porcelæn- og silkehandel, Tycho Brahes nævnte betydning for den kinesiske kejsers observatorie- og instrumentbygning, kartografien som scene for udveksling af viden, globalisering før og nu og beskrivelser af livet i Den Forbudte By, kinesisk lægekunst, kinesisk Europaopfattelse, Europamoden ved det kinesiske hof, og sågar den "helsebevarende diæt" ved kejserhoffet, osv. osv. Udstillingens og dens katalog har én overordnet ambition: netop ikke at tegne ét billede af Kina, men at præsentere en hel række af forskellige Kinabilleder: Kejserens Kina, Fantasien og Drømmenes Kina, Kineseriets Kina og Handelsstationernes Kina. Håbet er at udstillingens gæst beriget vil kunne forlade udstillingen med sit eget billede af Kina.

OPSLAG

Et endags-seminar:


Triduum - Ole Rømers kæreste eje




Tid: Lørdag 21.10.2006, kl. 10.00 - 16.30
Sted: Kroppedal
Museum for Astronomi ⋅ Arkæologi ⋅ Nyere tid
Kroppedals Allé 3,
2630 Taastrup.

Pris: Kr. 385,00
Tilmelding: 33 98 60 60 alle hverdage kl. 8 - 17
(Hold nr. 1119)
Hav Dankort parat!
NB: Det vil være muligt at købe mad og forfriskninger på Museet.

Den 20.-22.10.1706 gennemførte den verdensberømte danske astronom Ole Rømer og hans assistenter de indtil da mest omfattende observationer i Danmark på Rømers landobservatorium ved Vridsløsemagle: Observatorium Tusculanum.

Rømer kaldte resultatet for Triduum, Tredages-observationerne, og traf i 1710 særlige dispositioner om dem i sit testamente. Peder Horrebow publicerede dem i værket Basis astronomiæ i 1735, men først nu er disse observationer ved at blive undersøgt nærmere af en række moderne forskere. Resultaterne kaster helt nyt lys over Ole Rømers videnskabelige projekt.

I anledning af 300-året for observationerne afholdes et Rømer-seminar lørdag den 21.10.2006 på Kroppedal Museum.

Endags-seminaret vil omfatte fem forskningsrapporter:

Lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen:
Triduum-håndskriftets tilblivelse og overlevering

Lektor, lic.scient. Niels Therkel Jørgensen:
Peder Horrebow og Triduum

Direktør, cand.scient. Kurt Møller Pedersen, Steno Museet Aarhus:
Rømers instrumenter

Seniorforsker, lic.scient. Claus Fabricius, Barcelona:
Hvad ville Rømer bevise med Triduum?

Astrofysiker, cand.scient. Jan Teuber:
Stjernernes egenbevægelse - historisk set




Seminaret planlægges i samarbejde med Folkeuniversitetet, Kroppedal Museum, Ole Rømers Venner og Københavns Astronomiske Forening.

Det Danske Sprog & Litteraturselskab publicerer i nær fremtid en faksimile-udgave af Rømers Triduum-observationer med indledninger og kommentarer af ovennævnte fem foredragsholdere.

Flere informationer fås fra Per Friedrichsen:
annieogper[@]compaqnet.dk

OPSLAG

The Peter Debye Affair:
Taking Scientific Honors Away for Non-Scientific Reasons



The Niels Bohr Archive's History of Science Seminar

Monday 23 October at 14:15
Auditorium A,
Niels Bohr Institute,
Blegdamsvej 17,
Copenhagen.


I am pleased to announce that Mark Walker has agreed to visit the Niels Bohr Archive and give a talk at our History of Science Seminar at short notice. Those of you who heard his last lecture in our seminar back in December 2001 know already that he is an engaging and knowledgeable lecturer.

As usual, let me remind you that you can find more information about our activities on the Niels Bohr Archive's website, www.nba.nbi.dk. I look forward to seeing you again.

Best wishes,
Finn Aaserud

The Dutch physical chemist Peter Debye won the 1936 Nobel Prize in chemistry for "for his contributions to our knowledge of molecular structure through his investigations on dipole moments and on the diffraction of X-rays and electrons in gases."

On February 16th, 2006 the Universities of Utrecht and Maastricht announced that they had deleted Debye's name from their universities, in Utrecht from the Debye Institute of Physics and Chemistry of Nanomaterials and Interfaces, and in Maastricht from a prestigious science prize, because Debye could no longer serve as a role model for young scientists. While President of the German Physical Society, Debye signed the letter formally excluding Jews from the membership in the society in 1938. In the summer of 2006, the Chemistry Department at Cornell University also debated whether it should continue to honor Debye.

This talk will examine the origins of the "Debye Affair," place Debye's actions in the context of science and scientists in Germany under National Socialism, and discuss whether scientific honors should be taken away for non-scientific reasons.


Mark Walker
Department of History
Union College, Schenectady, New York

OPSLAG

Explosive knowledge: The history of the science and technology of terrorist bomb-making




Kl. 19.45,
Tirsdag, den 31. oktober,
i auditorium 10,
H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5,
København.


Videnskabshistorisk Selskab Indbydelse til foredrag ved:

Lektor Mats Fridlund,
Teknologihistorie,
Danmarks Tekniske Universitet
www.dtv.dk/tekhist.aspx



Efter foredraget inviterer Selskabet på et traktement for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue.

Personer, der ikke er medlemmer, er velkommen til at komme til et arrangement før beslutning om evt. indmeldelse. Vedr. indmeldelse, kontakt sekretæren.

Videnskabshistorisk Selskab
Danish Society for the History of Science
www.math.ku.dk/videnskabshistorie
Sekretær Donald B. Wagner

Three central elements in the history of science and technology of terrorism can be described as "the bomb, the bullet and the book". The 1850s saw the invention of dynamite and the establishment of a "revolver culture" constituting a widespread availability and use of mass-produced, cheap and reliable revolvers and both of these were soon appropriated by "terrorists". "The bomb" was brought into terrorist practice through the Russian scientist Nikolai Kibalchich who in the 1880s developed the first dynamite bombs of the Russian terrorist organisation the People's Will.

These were two important ways in which scientific and technological knowledge contributed to making possible a new kind of terrorism at the end of the 19th century. Another way was through "the book", i.e. manuals written to explain how to make and use bombs. One of these was known in English as The Science of Revolutionary Warfare and was written by the German-American anarchist Johann Most. He, according to historian of terrorism Walter Laqueur, was a pioneer of "the philosophy of using weapons of mass destruction and a more or less systematic doctrine of terrorism" and he saw science and technology as providing new tools for terror and through this as giving anarchists a great advantage. To propagate and enhance this, Most took employment in an American munitions factory and began publishing how-to instructions for bomb-making in anarchist journals. These were later collected into the pamphlet Revolutionäre Kriegswissenschaft: Ein Handbüchlein zur Anleitung betreffend Gebrauches und Herstellung von Nitro-Glycerin, Dynamit, Schießbaumwolle, Knallquecksilber, Bomben, Brandsätzen, Giften usw. (New York, 1885)

In the talk the different technologies of terrorism together with several of these 19th- and 20th-century manuals for bomb-making will be discussed and in particular what role scientific and technological expertise in them and among its authors made possible new material means for terrorism in the form of books and bombs.

OPSLAG

To offentlige forelæsninger ved:


Peter-Paul Verbeek


(på engelsk)


Onsdag 25. oktober:
"What Things Do: On the philosophy of technology and design",

Onsdag 1. november:
"Moralizing Technology: on the moral relevance of technological artifacts"

Begge forelæsninger:

Kl. 12.15-14.00,
Lokale 138,
Adorno-bygningen,
Helsingforsgade 10,
Århus. Peter-Paul Verbeeks hjemmeside: http://www.gw.utwente.nl/wijsb/medewerkers/verbeek/"

Informations- og Medievidenskab får i oktober og november 2006 besøg af Peter-Paul Verbeek. Peter-Paul Verbeek er filosof med interesse for teknologi og er lige nu i gang med et forskningsprojekt om teknologiske artefakters moralitet og etik i design af teknologi. Han har lige publiceret bogen What Things Do: Philosophical Reflections on Technology, Agency, and Design (Penn State University Press, 2005), Bogen er en analyse af, hvorledes teknologier medierer menneskelige handlinger og erfaringer, med henblik på industrielt design. I år udkommer en bog han har co-editeret, som fokuserer på sammenhængene mellem teknologi og adfærd, design af teknologier og miljøpolitik: User Behavior and Technology Design - Shaping Sustainable Relations between Consumers and Technologies (Springer, udkommer 2006).

Center for Science-Technology-Society Studies

Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet

BØGER

The Historiography of Contemporary Science, Technology, and Medicine



Ronald E. Doel og Thomas Söderqvist, red.




Omslagsfoto
(Foto fra bogens omslag)


As historians of science increasingly turn to work on recent (post 1945) science, the historiographical and methodological problems associated with the history of contemporary science are debated with growing frequency and urgency.

Bringing together authorities on the history, historiography and methodology of recent and contemporary science, this book reviews the problems facing historians of technology, contemporary science and medicine, and explores new ways forward.

With contributions from key researchers in the field, the text covers topics that will be of ever increasing interest to historians of post-war science, including the difficulties of accessing and using secret archival material, the interactions between archivists, historians and scientists, and the politics of evidence and historical accounts.


"Finely textured, cogently argued, these essays open a new front in our efforts to expand the horizons of recent history and recent historiography." Ronald J. Grele, Oral History Research Office, Columbia University.

"A timely road-atlas of new territory: the essays map new frontiers of neglected and novel perspectives by asking poignant and significant questions. They also offer useful travel hints in terms of techniques and methodologies for historians who venture into this new area." Svante Lindqvist, Nobel Museum, Stockholm.


25 GBP (paperback)
313 s.
Routledge, 2006
www.routledge.com
ISBN: 978-0-415-39142-9 (paperback)
978-0-415-27294-0 (hardback)
Publikationdato: 2. oktober 2006


Kapitler:

1 Ronald E. Doel og Thomas Söderqvist: "Introduction: what we know, what we do not-and why it matters"

2 Keay Davidson: "Why science writers should forget Carl Sagan and read Thomas Kuhn: on the troubled conscience of a journalist"

3 Bruce V. Lewenstein: "The history of now: reflections on being a `contemporary archivist'"

4 David Cantor: "The politics of commissioned histories (revisited)"

5 Anne Fitzpatrick: "From behind the fence: threading the labyrinths of classified historical research"

6 Lene Koch: "On ethics, scientists, and democracy: writing the history of eugenic sterilization"

7 Thomas Söderqvist: "What is the use of writing lives of recent scientists?"

8 Alfred I. Tauber: "Scholarship as self-knowledge: a case study"

9 John Krige: "The politics of phosphorus-32: a Cold War fable based on fact"

10 Michael Aaron Dennis: "Secrecy and science revisited: from politics to historical practice and back"

11 Lillian Hoddeson: "The conflict of memories and documents: dilemmas and pragmatics of oral history"

12 Ronald E. Doel og Pamela M. Henson: "Reading photographs: photographs as evidence in writing the history of modern science"

13 Alexis de Greiff og Mauricio Nieto Olarte: "What we still do not know about South-North technoscientific exchange: North-centrism, scientific diffusion, and the social studies of science"

14 E. M. Tansey: "Witnessing the witnesses: potentials and pitfalls of the witness seminar in the history of twentieth-century medicine"

15 Arne Hessenbruch: "`The mutt historian': the perils and opportunities of doing history of science on-line"


BØGER

Livstegn - encyklopædi om semiotik.


En kort beskrivelse af projektforløbet og resultatet.



Indsendt af Torkild Thellefsen

I vinteren 2005 holder Bent Sørensen og jeg møde. Vi vil gerne redigere en bog om semiotik, og vi diskuterer form og indhold. Der er efterhånden kommet en del antologier om semiotik på dansk fx Keld Gall Jørgensens "Anvendt semiotik" (1997), de to bøger jeg selv har redigeret "Tegn og betydningsdannelse" Akademisk forlag (2001) og "Semiotiske undersøgelser" H. Reitzels forlag (2004); og Kognitiv semiotik (2005) Haase & Søn, som bl.a. er redigeret af Peer Bundgaard. Det er derfor ikke mængden af udgivelser, der ansporer os til at redigere endnu en bog om semiotik. Det er heller ikke formen. Antologiformen ligger nogenlunde fast, en 8-12 artikler samlet om et bestemt tema. I stedet ønsker vi (bl.a. inspireret af Thomas Sebeoks mesterværk "Encyclopedic dictionary of semiotics" (1986); der indeholder ikke mindre end 380 artikler skrevet af 132 forfattere) at redigere en bog om semiotik med mange artikler skrevet af mange forfattere. En pluralistisk bog som simpelthen, nærmest encyklopædisk, beskriver teoretisk og anvendt semiotik; en bog som samtidigt skal vise, at semiotikken i Danmark er levende og bredt fagligt forankret på tværs af videnskaber.

Det er klart, at en bog med så mange artikler hurtigt vil sprænge rammerne for en normal bog, og den ville uden tvivl tage år at færdiggøre. I stedet vælger vi at sige, at hvert bidrag maksimalt må fylde 2,5 A4 sider inkl. maksimalt 5 referencer. 2,5 sider er til at overskue for selv den travleste forsker, også selv om det kan være temmelig vanskeligt at redegøre for et komplekst emne på den korte plads. Det tvinger forfatterne til at formulere sig præcist, omvendt er det mere overskueligt end at skulle skrive en artikel på 15 sider. Efterfølgende, da formen er aftalt, nedfælder vi en liste med emner, vi gerne vil have belyst. Vi spørger rundt i vores netværk for at få emner med, vi ikke selv har medtaget. Det ender med at, vi har en liste på rundt regnet 100 emner. Vi har allerede i starten af projektet en idé om, hvilke forfattere vi gerne vil have med og som skal med for at gøre projektet så stærkt som muligt. Vi sender efterfølgende listen med emner rundt i vores netværk, og får sat personer på emnerne. Her knap halvandet år efter projektets start har vi indsamlet alle livstegn. Nogle emner har vi måtte opgive at få beskrevet. Til gengæld har vi fået beskrevet emner som vi i starten slet ikke havde forestillet os. Vi har haft et godt samarbejde med forfatterne, og har i processen stødt på mange spændende forskere, såvel etablerede som kommende. Vi har haft et fantastisk samarbejde med forlægger Michael Haase, som har brændt for idéen fra første færd. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af Livstegn.

Livstegn giver en bred orientering om semiotikken fra A til Ø - fra antropologi til økosemiotik. Livstegn indeholder korte intellektuelle biografier om ledende skikkelser inden for den moderne semiotik, f.eks. Charles Sanders Peirce, Ferdinand de Saussure og Louis Hjelmslev. Livstegn indeholder artikler om vigtige tankeretninger inden for den moderne semiotik, f.eks. strukturalisme, russisk formalisme og glossematik. Livstegn indeholder artikler om semiotikkens indflydelse på traditionelle human-, social- og naturvidenskaber, f.eks. litteraturvidenskab, pædagogik og biologi, og om semiotisk metodologis anvendelse inden for allerede etablerede genstandsfelter, hvorved genstanden konstitueres på ny. Livstegn indeholder artikler om semiotikkens historiske rødder, f.eks. antik- og middelaldersemiotik. Livstegn indeholder artikler om semiotiske centralbegreber, dvs. begreber som på tværs af forskellige tankeretninger har påkaldt sig undersøgelsesmæssig interesse, f.eks. tegn, symbol og ikonicitet. Endelig indeholder Livstegn artikler om semiotisk refleksion over det, der foreligger for bevidstheden i almindelighed, f.eks. kærlighed, glemsel og drilleri.

Med 96 artikler fordelt på 50 semiotikere er Livstegn et vidnesbyrd om semiotikkens forskellighed, utrolige dynamik og spændvidde.


Livstegn er redigeret af Torkild Thellefsen & Bent Sørensen og forventes udgivet januar 2007.

INTERNET

Wikipedia Collaboration, October: "History of biology"
.
The September history of science collaboration on Wikipedia is "History of biology":
http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_biology

In addition to editing the article, you can make suggestions for improvement on the talk page:
http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:History_of_biology

You can suggest or vote for future collaboration topics at the History of Science Collaboration of the Month page:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:WikiProject_History_of_Science/Collaboration_of_the_Month

Best,
Sage Ross.

STAFETTEN

Stafet-interview med


Claus Emmeche




Fag: naturvidenskabsteori og teoretisk biologi
Titel: biolog
Ansættelsessted: Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier



Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Det er få bøger jeg læser fra ende til anden, så det må være "From cause to causation: A Peircean perspective" af Menno Hulswit, en hollandsk filosof, og den giver en hel anden og semiotisk tolkning af årsagsbegrebet end de bud, som ellers kendes fra moderne metafysik og videnskabsfilosofi.

Er der en bog, du vil anbefale?

Nej, det skulle da kun lige til de, der udtaler Peirce korrekt som pørs og ikke får allergi af logik. Det er ikke lystlæsning, men er man interesseret i årsagsopfattelser, er det en interessant bog. Jeg glæder mig til Susan Haack's "Defending Science - within reason", som jeg har fået anbefalet.

Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Hmm, det er svært. Jeg læste en fin artikel om mekanisme-forklaringer, men det var som reviewer for et tidskrift, så jeg kender ikke forfatteren. Eva Neumann-Helds artikel "Genes - causes - codes" (i samlingen "Genes in Development", 2006, hun har redigeret sammen med Christoph Rehmann-Sutter) provokerede mig på den gode måde, fordi den rykkede ved min overbevisning om at "den genetiske kode" vitterlig er en kode. Ellers vil jeg nævne "Contribution to the whole (H). Can squids show us anything that we did not know already?" af Andrew Packard (i Biology and Philosophy (2006) 21: 189-211) som et godt eksempel på hvor stort behovet for filosofisk efterbehandling af den biologiske detailviden stadigvæk er. Den omhandler et helt basalt men ret overset problem i moderne biologi og biologisk filosofi: med hvilke begreber forstår vi det, som får organismer til at hænge sammen som helheder?

Hvad er den sidste konference, du har været til?

Deacon-konferencen på DPU, hvor der udover Deacons egen fontæne af bidrag bla. var et vældigt interessant oplæg af Harry Collins om forskellige former for ekspertise.

 BionicBoots
Her ser man stafetten på vej mod nye horisonter. (Fra: BionicBoots)



Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

Ja, HOPOS listen har ofte rigtig gode indlæg. Og så synes jeg Wikipedias videnskabshistoriske delprojekt bør støttes: Statsbetalte akademikere burde i højere grad være at finde som bidragydere -forskere burde ikke kun skrive i tidskrifter, der drives af private virksomheder som lukrerer på statsbetalt forskning. Men nu kan det være at vi snart ser en akademisk overbygning på Wikipedia i form af Larry Sanger's Citizendium projekt (se Nature, Oct.5, 2006).

Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Der er lige startet et tidskrift kaldet Biological Theory, som tegner godt, men det handler ikke om videnskabsstudier.

Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Er der flere former for rationalitet i videnskab? Hvad er de vigtigste sociale, kognitive og andre faktorer som gør forskning til netop forskning, snarere end journalistik, formidling, politik, kunst, litteratur osv.?

Giv et bud på en udbredt misforståelse.

At forveksle forskersamfundet med hele samfundet - at dét, at man yder et "bidrag" til forskningen, kun angår kollegerne i det lille netværk, og ikke folk i det store netværk.

Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Kan jeg ikke bytte den med en måned til Piauí i Brasilien?

Har du en helt?

Mange, men helte udbasunerer man ikke, så lad mig bare nævne Diogenes fra Sinope, på grund af myterne om ham.

Hvem vil du give stafetten videre til?

Til Brit Ross Winthereik fra DTU, som er med til at starte en dansk forening for Science and Technology Studies op. Det synes jeg er et fint initiativ.

HUGIN OG MUNIN

HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgrænsende emneområder. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet, for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder.

Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder på Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i øret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmåltidet er de hos ham igen med nyheder fra hele verden.

Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring.