HUGIN OG MUNIN




Åbent netværk for videnskabsfilosofi og videnskabshistorie


NYHEDSBREV NR 219 DECEMBER 2006




Nyt om aktiviteter indenfor Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi og tilgrænsende områder f.eks. Videnskab, teknologi og samfund, Forskning i forskning, Videnskabsteori, Videnskabsetik, Videnskabssociologi, Bioetik, Forskningspolitik, Naturfilosofi, Videnskabsformidling.

Redaktør: Marie Svarre Nielsen, CNV.
Annoncering af møder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andet:
E-mail odinsravne@gmail.com







Natravn

OPSLAG

The aesthetics of genetic engineering




Kl. 14-16
Tirsdag d. 5. december
Medicinsk Museion
Fredericiagde 18, 1.sal København


Seminar ved:

Sophia Vackimes
Research fellow,
Max Planck Institute for the History of Science

Abstract:

At the beginning of the twentieth century, two main technologies with quite diverse tactics and therefore aesthetics seek preeminence in replacing missing body parts. One is the mechanical solution, exemplified by titanium arms, legs, pacemakers, etc; and the other one, is the organic solution, the genetic engineering solution. One, the first, has found a certain amount of visual outlet in science fiction films, and in artworks ranging from cinematic masterpieces such as Metropolis, the second, not yet heroic deals with the body as capable of regenerating, or being perfected via genetic modification. It is here that my main concerns lie, in the realm of the genetically engineered body. The genetic recombination of traits has become a tour de force in the scientific world, if now on discursive terms, eventually in reality, and artists such as Gerhard Lang, Eva Sutton, and Mathew Barney comment on these scientific propositions. The nature of the comments varies from one artist to another, for example, sometimes the exchange of one body part for another, beautified by the prowess of engineering and quasi photo-shop perfect surgery, seems to bear no great consequence to the question, What is human?, but at other times the changes in human nature as these artists perceive them are quite dramatic. When we analyze these images, what are they saying about the relationship between society and science?

OPSLAG

AFLYST!!!!



Hvor videnskabelig er ny naturvidenskabelig viden?
Netværksmøde



Aflyst!!!
8. december
Center for Sundhed og Samfund
Københavns Universitet
Øster Farimagsgade 5
1014 København K
Lokale 7.0.22


Københavns Universitets satsningsområde BioCampus inviterer hermed til åbent foredrag om den naturvidenskabelige videns 'videnskabelighed'. Oplægsholderne er:

Julie Sommerlund
Videnskabssociolog ved Copenhagen Business School

&

Hanne Andersen
Uddannet fysiker og videnskabsteoretiker,
Videnskabsteoretiker ved Århus Universitet

Kom og deltag i debatten med to prominente meningsdannere på området

Alle netværksmøder finder sted på Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K, Lokale 7.0.22

Alle er velkomne, deltagelse er gratis.

Læs mere om satsningsområdets aktiviteter på:

www.ku.dk/satsning/biocampus/

Er publiceret biologisk frontforskning mere 'videnskabelig' end ditto litteraturvidenskabelig forskning?

Nej, er svaret ifølge Julie Sommerlund, på baggrund af en række nyere sager om videnskabelig snyd, hvoraf den kendteste er sagen om koreanske Hwang og hans videnskabeligt højprofilerede menneskekloninger. Det er en forfejlet angrebsvinkel mener til gengæld Hanne Andersen.

Ifølge Julie Sommerlund demonstrerer disse sager, at man indenfor naturvidenskaben nok har andre vilkår for at producere fakta end indenfor social- og humanvidenskabenerne, men når det kommer til kommunikationen af data, er alle underlagt de samme regler.

Social- og Humanvidenskabernes angivelige relative uvidenskabelighed blev ellers stillet til skue da det lykkedes Alan Sokal, professor i fysik ved New York University, at få publiceret en artikel i det højt besungne amerikanske tidsskrift Social Text - under titlen "Transgressing the Boundaries: Towards a Transformative Hermeneutics of Quantum Gravity" - hvorpå han afslørede, at artiklen var en parodi. Men sagen om Hwang stiller spørgsmål ved om denne parodi ikke også omfatter naturvidenskaberne.

Hanne Andersen vil argumentere for, at videnskabelig viden nok etableres gennem en kollektiv proces i det videnskabelige samfund, men at man overser vigtige pointer, hvis man ser videnskabelige artiklers sandhedsværdi som noget, fortolkende fællesskaber kan afgøre efter forgodtbefindende.

Der skal mere end blot de rette ord og de rette referencer til at overbevise det videnskabelige samfund, og det foregår i en proces, der strækker sig meget længere end blot til peer review og publikation.

Hvordan er det, man får mange artikler optaget i førende tidsskrifter? Det er jo ikke bare ved at skrive dem, det er også ved at have overbevisende argumenter, og overbevisende argumenter er mere end blot at "kende jargonen".

Hanne Andersen vil inddrage en række andre sager om videnskabelig splid og snyd, såsom den der udspandt sig omkring opdagelsen af prioner, der var årsag til kogalskab.

OPSLAG

The Grand World of Creation and Evolutionary Theory:


Why Intelligent Design is Misguided




Kl.19.30
Torsdag den 7. december
Aud. 1, Købmagergade 44, i gården til højre
København
Entre: 20,- kr.


Professor Ted Peters
Graduate Theological Union, Berkeley, USA


In a recent Book with the title : "Theistic Evolution: A Christian Alternative to Atheism, Creationism, and Intelligent design" the theology pofessor Ted peters and his co-writer Martinez Hewlett former professor in Molecular and Cellular Biology and Medicine writes:

"The evolution controversy is rife with alternatives. Like a giant buffet dinner, we have sitting before us a feast of alternative explanations for the origin of species. Depending on your tastes, one can dine on atheism, creationism, intelligent design, or theistic evolution.

What makes selection less than enjoyable, however, is the stern frown on the faces of the maitre d' and waiters, who are self-appointed food critics. They tell us that Christians dare not eat anything flavored with Darwinism! They tell us that only creationism or intelligent design fits the Christian diet, that everything else is poisoned with natural selection. Despite the large size of the buffet table, our choices become limited. That takes some of the fun out of our grazing and tasting just for the experience of it."


Follow the link and learn more
meta-library.net/evo-brf/index-frame.html

In the lecture Professor Ted Peters will outline the critique of Intelleignet Design from a theological point of wiev as well as a biological point of wiev. That will lead til a theological founded proposal for a Theistic Evolution.

After the lecture there will be a break and after the break opportunity to pose questions to and debate with professor Peters.


Arr. Forum for Eksistens og Videnskab / afdelingen for systematisk teologi KU.

OPSLAG

Evolutionary Medicine


What and Why Medical Doctors Need to Know About Evolution



The Faculty of Health Sciences & The Faculty of Science invite to a joint symposium

09.00 - 12.30
Friday 15 December
Panum Institute
Dam Auditorium


Evolutionary biology has played only a small role in medical thought in the 20th century. Although basic biological training is a must for medical students, evolutionary thinking has rarely been part of the medical curriculum. The two keynote speakers of this meeting - Professor Randolph Nesse (Psychiatry, University of Michigan) and Professor Stephen C. Stearns (Ecology & Evolutionary Biology, Yale University) - are among the leading proponents for the need to build new conceptual bridges between evolutionary thinking, medical research and clinical practice. Their talks will be followed by a discussion where the audience can put questions to the speakers and a panel of leading Danish experts.

The symposium is organized by professor Jacobus J. (Koos) Boomsma, head of Department of Population Biology and director of the Centre for Social Evolution at the Institute of Biology (jjboomsma[@]bi.ku.dk), and professor Thomas Söderqvist, director of Medical Museion (ths[@]mm.ku.dk), both at the University of Copenhagen.


PROGRAM


09.00 Welcome - Flemming Dela, Vice Dean for Education, Faculty of Health Sciences

09.05 The historical perspective of the symposium - Thomas Söderqvist, Medical Museion

09.15 What doctors need to know about evolution - Stephen Stearns, Yale University

10.15 Coffee break

10.30 Why doctors need to know about evolution - Randolph Nesse, University of Michigan

11.30 Discussion with audience, incl. panel:
Tom Bolwig, Anders Gorm Pedersen and Henrik R. Wulff

12.25 Closing remarks - John Mundy, Vice Dean for Research, Faculty of Science


OPSLAG

Organizing Agents and Institutions


Ph.D course




Location: Gilleleje Conferencecenter

Fee: DKK 6,800: For PhD students from institutions inside the Danish open market.
DKK 11,000: For PhD students from institutions outside the Danish open market.
Enroll no later than: 18.12.2006

Read more at this CBS's page.


Faculty
Professor Frank Dobbin, Harvard University, USA; Professor Mary Ann Glynn, Emory University, USA; Professor Fabian Muniesa, Ecole des mines de Paris, France; and from the Department of Organization and Industrial Sociology the following researchers are involved in the course: Professor Peter Karnøe; Assistant Professor Signe Vikkelsø and Professor Ann Westenholz

Course Coordinator
Professor Ann Westenholz (aw.ioa[@]cbs.dk)

Aim of the course
The course focuses on the theoretical tensional field of actor-network theory, new-institutional theory, and the theory of symbolic interactionism (sensemaking theory) with a view to the nature and dynamics of organizing processes. The purpose is to enable the PhD scholar to clarify and formulate his/her own theoretical position and to relate it productively to concrete issues of organizing.

Course content
A dialog between Actor-Network-Theory (ANT), New-Institutional-Theory (NIT), and Symbolic Interactionism (SI).

Actor-Network-Theory has emerged as a new school within science & technology studies, sociology and organization theory. Drawing on post-structuralism and pragmatism it has developed unique material-semiotic approach which has stimulated a range of novel empirical studies as well as a number of theoretical debates with contemporary social science.

New-Institutional Organizational Theory challenges the functionalist explanations of organizational behavior by pointing toward the growing significance of the role of meaning in the production and reproduction of social practice in organizational studies. But New Institutional theory has been subject to both internal and external criticism of having, among other things, replaced the invisible hand of the market with the invisible hand of culture. The criticism has led to various attempts to introduce the role of institutional actors in New Institutional theory.

Symbolic Interactionism and Organizational Sensemaking Theory focuses on inherent complexity and ambiguity of real-world organizations and their environments and understands the creation of reality as an ongoing accomplishment that takes form when people make sense of situations retrospectively - and as such they enact their world.

The three theories have their own distinctiveness but by bringing them together in one course we hope producing productive synergy between them. This happens by asking each theory to deal with three key theoretical problem issues:

Power/control
Macro/micro
Stability/change

Teaching methods
Lectures, dialogues and student discussions.

Participants role
The PhD student is required to present a five-pages (maximum) written presentation in which s/he relates the curriculum literature in the course to his or her project. We prefer empirically based projects. The presentation must include specific references to the literature applied. The student presentation should provide material for discussion in minor groups during the course, and the student must be willing to participate in discussions of other presentations.

BØGER

Tankens magt


Vestens idehistorie (i tre bind)




Redaktion:
Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernfelt.

Udgivelsesår: 2006
2500 sider
isbn nr. 87-595-2671-8
Indbundet og i boks 1499,00 kr.
Stiger 1. februar 2007 til kr. 1.999.

I en tid, hvor der spørges til den vestlige verdens grundlag og værdier, kommer her en bemærkelsesværdig kortlægning af ideernes opståen og udvikling inden for samtlige videnskaber. Tankens Magt er dermed et veltimet og enestående oversigtsværk, der i tre bind beskriver Vestens idehistorie fra Antikken frem til det 21. århundrede.

Værket består af ni 'hovedbøger', der hver modsvarer en historisk periode. Hver af disse ni hovedbøger er igen inddelt i syv underkapitler, der beskriver periodens væsentligste udviklinger indenfor felterne teknologi, naturvidenskab, politik & ret, kunst & æstetik, social- og humanvidenskaber, filosofi og religion & teologi.

Fra Lindhardt og Ringhofs web-side: L&R: Tankens magt

STAFETTEN

Stafet-interview med


Lene Koch





Fag (i kronologisk rækkefølge): Engelsk, Historie, Kvindestudier, Videnskabshistorie og -sociologi, Sundhedspolitik…

Ansættelsessted: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Det er Fetal Subjects -Feminist Positions redigeret af Lynn Morgan og Meridith Michaels.

Bogen handler om abort og præsenterer sig som en revurdering af den gamle feministiske pro-choice position. Den er amerikansk og skrevet på baggrund af den stærke position som abortmodstanderne, de såkaldte pro-lifere, har i USA. Men også i den øvrige verden er fostrets status atter blevet et hot emne, pga. den omsiggribende kontrovers om bl.a. embryonal stamcelleforskning, kloning og kunstige embryoner. Diskussionen om, hvor grænserne går mellem det menneskelige og det ikke menneskelige, mellem liv og død er et af de store temaer i den biopolitiske debat. Bogens position er, at man som feminist er nødt til at tage fostret alvorligt, ikke nødvendigvis ved at acceptere, at der er tale om et menneskeliv med samme værdi som fødte menneskeliv, men ved at anerkende den kulturelle og historiske mangfoldighed, som tolkningen af fostret omfatter, og som fx diskursanalyser af fostrets mange forskellige italesættelser peger på. Bogen prøver således at bevæge sig væk fra den dualistiske og dybest set individ-fixerede modstilling mellem kvinde og foster, og argumenterer for, at fokusere på kvindernes betydning i det kollektive ansvar for reproduktionen. Altså væk fra forenklede modsætninger, og frem med de komplekse løsninger.


Er der en bog, du vil anbefale?

Ja, jeg har for nylig stiftet bekendtskab med Margareta Järvinen og Nanna Mik-Meyers bog: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv (Hans Reitzel 2005). Den handler om, hvad der sker, når man tager konstruktivismen alvorligt, altså anerkender at forskningsgenstanden ikke bare findes "derude" og venter på at blive erkendt, men anskuer forskningsgenstanden som en flydende, flertydig størrelse. Det har en masse konsekvenser for forskningsdesign og analysestrategi. Denne bog er virkelig værd at gå i gang med.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Det er Vinciane Despret's: The body we care for - figures og anthropo-zoo-genesis, (Body and Society, 2004). Den anlægger en utraditionel vinkel på dyreforsøg og den positivistiske forskningstradition, der antager at dyr kan studeres som "stabile" objekter. Den tager udgangspunkt i et forsøg fra begyndelsen af 1900tallet med hesten Hans, der tilsyneladende kan regne, men hvis forbløffende evner til at gætte svaret på de stillede opgaver, afsløres som udslag af Hans følsomme aflæsning af menneskers ubevidste kropssprog. Dette bruger Despret til at problematisere den vante forestilling om, at forskerens relation til sit forsøgsdyr er - endsige bør være- instrumentel og neutral. Despret viser tilsvarende at rotter, der behandles med stor omsorg og interesse fra forskeres side faktisk lærer mere end dem, der bliver behandlet med neutral ligegyldighed; og at rotteforskere der (i et blindet forsøg) indbildes, at deres rotter er klogere end andre, faktisk behandler dem bedre og forventer mere af dem, og opnår bedre præstationer fra dem end de forskere, der tror at deres rotter hører til i den dumme afdeling. Forsøgsdyret "er" altså ikke på nogen bestemt måde - vores forventninger til det ændrer dyret - og vice versa. Den artikel synes jeg var utrolig interessant, og lægger op til en klassisk STS pointe, nemlig at vi, såvel som vores forsøgsobjekter, formes i en gensidig interaktionsproces.

Hvad er den sidste konference, du har været til?

Årsmødet for The European Association of Studies of Science and Technology (EASST 2006) i Lausanne.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

La, det britiske www.bionews.org.uk der drives af The Progress Trust. Her er et væld af informationer om den biomedicinske og bioteknologiske udvikling i UK og abroad - alt hvad hjertet kan begære af nyheder om kloner, stamceller, IVF, genetik mv.


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Nature og Science er jo ret fantastiske, men i STS afdelingen er det vel SSS, Society and Human Values og ikke mindst Biosocieties, det nye tidsskrift fra BIOS, på London School of Economics, hvor Nik Rose holder til. Her fokuseres især på bio-emnerne - biomagt, biopolitik og biokapital.


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Det normative spørgsmål - hvad er god forskning - har længe været forvist fra STS dagsordenen. Flere af de gamle og mange af de nye STSere er ved at rehabilitere dette spørgsmål, som jeg er optaget af, måske på grund af mit mangeårige arbejde med bioetik. Trods den sociale konstruktivismes mange fortrin, praktiseres den oftest med én stor mangel, nemlig en tilbøjelighed til at træde et skridt tilbage, og studere "de andre" og deres interessante aktiviteter, og glemme at vi selv - hvad enten vi er forskere eller ej - har et medansvar for hvad der foregår indenfor vores forskningsfelt.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

Troen på, at biomedicinske gennembrud automatisk fører til forbedring af menneskers sundhed. I stedet vil jeg fx pege på sundhedsvæsenernes organisation, finansiering, policy og struktur som en afgørende forudsætning for at den eksisterende (og selvfølgelig også ny) viden kommer ud over rampen - til dem, der har behov for det. Masser af viden bliver aldrig anvendt af politiske, økonomiske eller organisatoriske grunde. Her er en STS vinkel helt utrolig nyttig til at begribe samspillet mellem forskning, teknologi og hverdagens sundhedspraksis.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Nej, jeg ville til hver en tid foretrække en tur til Venedig eller min svenske ødegård.


Har du en helt?

Ja, min afdøde mand, juristen Henrik Zahle. Han praktiserede den ansvarlige faglighed som dommer og som videnskabsmand, og søgte at bygge bro mellem teori og praksis - med omsorg for begge dele.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Cand.comm. og ph.d. Maja Horst, som er adjunkt på CBS - og et af de mennesker der har lært mig mest om videnskabssociologi og STS.


Stafetten
I Stafetten bliver en forsker bedt om at besvare en række spørgsmål og derefter sende Stafetten videre til en ny forsker efter eget valg.

Tidligere Stafet-interview:
Claus Emmeche
Brit Ross Winthereik

HUGIN OG MUNIN

HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgrænsende emneområder. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet, for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder.

Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder på Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i øret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmåltidet er de hos ham igen med nyheder fra hele verden.

Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring.