Stafet-interview med
Lene Koch
Fag (i kronologisk rækkefølge):
Engelsk, Historie, Kvindestudier, Videnskabshistorie og -sociologi, Sundhedspolitik…
Ansættelsessted:
Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning
Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?
Det er Fetal Subjects -Feminist Positions redigeret af Lynn Morgan og Meridith Michaels.
Bogen handler om abort og præsenterer sig som en revurdering af den gamle feministiske pro-choice position. Den er amerikansk og skrevet på baggrund af den stærke position som abortmodstanderne, de såkaldte pro-lifere, har i USA. Men også i den øvrige verden er fostrets status atter blevet et hot emne, pga. den omsiggribende kontrovers om bl.a. embryonal stamcelleforskning, kloning og kunstige embryoner. Diskussionen om, hvor grænserne går mellem det menneskelige og det ikke menneskelige, mellem liv og død er et af de store temaer i den biopolitiske debat. Bogens position er, at man som feminist er nødt til at tage fostret alvorligt, ikke nødvendigvis ved at acceptere, at der er tale om et menneskeliv med samme værdi som fødte menneskeliv, men ved at anerkende den kulturelle og historiske mangfoldighed, som tolkningen af fostret omfatter, og som fx diskursanalyser af fostrets mange forskellige italesættelser peger på. Bogen prøver således at bevæge sig væk fra den dualistiske og dybest set individ-fixerede modstilling mellem kvinde og foster, og argumenterer for, at fokusere på kvindernes betydning i det kollektive ansvar for reproduktionen. Altså væk fra forenklede modsætninger, og frem med de komplekse løsninger.
Er der en bog, du vil anbefale?
Ja, jeg har for nylig stiftet bekendtskab med Margareta Järvinen og Nanna Mik-Meyers bog: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv (Hans Reitzel 2005). Den handler om, hvad der sker, når man tager konstruktivismen alvorligt, altså anerkender at forskningsgenstanden ikke bare findes "derude" og venter på at blive erkendt, men anskuer forskningsgenstanden som en flydende, flertydig størrelse. Det har en masse konsekvenser for forskningsdesign og analysestrategi. Denne bog er virkelig værd at gå i gang med.
Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?
Det er Vinciane Despret's: The body we care for - figures og anthropo-zoo-genesis, (Body and Society, 2004). Den anlægger en utraditionel vinkel på dyreforsøg og den positivistiske forskningstradition, der antager at dyr kan studeres som "stabile" objekter. Den tager udgangspunkt i et forsøg fra begyndelsen af 1900tallet med hesten Hans, der tilsyneladende kan regne, men hvis forbløffende evner til at gætte svaret på de stillede opgaver, afsløres som udslag af Hans følsomme aflæsning af menneskers ubevidste kropssprog. Dette bruger Despret til at problematisere den vante forestilling om, at forskerens relation til sit forsøgsdyr er - endsige bør være- instrumentel og neutral. Despret viser tilsvarende at rotter, der behandles med stor omsorg og interesse fra forskeres side faktisk lærer mere end dem, der bliver behandlet med neutral ligegyldighed; og at rotteforskere der (i et blindet forsøg) indbildes, at deres rotter er klogere end andre, faktisk behandler dem bedre og forventer mere af dem, og opnår bedre præstationer fra dem end de forskere, der tror at deres rotter hører til i den dumme afdeling. Forsøgsdyret "er" altså ikke på nogen bestemt måde - vores forventninger til det ændrer dyret - og vice versa. Den artikel synes jeg var utrolig interessant, og lægger op til en klassisk STS pointe, nemlig at vi, såvel som vores forsøgsobjekter, formes i en gensidig interaktionsproces.
|
Hvad er den sidste konference, du har været til?
Årsmødet for The European Association of Studies of Science and Technology (EASST 2006) i Lausanne.
Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?
La, det britiske www.bionews.org.uk der drives af The Progress Trust. Her er et væld af informationer om den biomedicinske og bioteknologiske udvikling i UK og abroad - alt hvad hjertet kan begære af nyheder om kloner, stamceller, IVF, genetik mv.
Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?
Nature og Science er jo ret fantastiske, men i STS afdelingen er det vel SSS, Society and Human Values og ikke mindst Biosocieties, det nye tidsskrift fra BIOS, på London School of Economics, hvor Nik Rose holder til. Her fokuseres især på bio-emnerne - biomagt, biopolitik og biokapital.
Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.
Det normative spørgsmål - hvad er god forskning - har længe været forvist fra STS dagsordenen. Flere af de gamle og mange af de nye STSere er ved at rehabilitere dette spørgsmål, som jeg er optaget af, måske på grund af mit mangeårige arbejde med bioetik. Trods den sociale konstruktivismes mange fortrin, praktiseres den oftest med én stor mangel, nemlig en tilbøjelighed til at træde et skridt tilbage, og studere "de andre" og deres interessante aktiviteter, og glemme at vi selv - hvad enten vi er forskere eller ej - har et medansvar for hvad der foregår indenfor vores forskningsfelt.
Giv et bud på en udbredt misforståelse.
Troen på, at biomedicinske gennembrud automatisk fører til forbedring af menneskers sundhed. I stedet vil jeg fx pege på sundhedsvæsenernes organisation, finansiering, policy og struktur som en afgørende forudsætning for at den eksisterende (og selvfølgelig også ny) viden kommer ud over rampen - til dem, der har behov for det. Masser af viden bliver aldrig anvendt af politiske, økonomiske eller organisatoriske grunde. Her er en STS vinkel helt utrolig nyttig til at begribe samspillet mellem forskning, teknologi og hverdagens sundhedspraksis.
Ville du tage imod en tidagestur til månen?
Nej, jeg ville til hver en tid foretrække en tur til Venedig eller min svenske ødegård.
Har du en helt?
Ja, min afdøde mand, juristen Henrik Zahle. Han praktiserede den ansvarlige faglighed som dommer og som videnskabsmand, og søgte at bygge bro mellem teori og praksis - med omsorg for begge dele.
Hvem vil du give stafetten videre til?
Cand.comm. og ph.d. Maja Horst, som er adjunkt på CBS - og et af de mennesker der har lært mig mest om videnskabssociologi og STS.
Stafetten
I Stafetten bliver en forsker bedt om at besvare en række spørgsmål
og derefter sende Stafetten videre til en ny forsker efter eget valg.
Tidligere Stafet-interview:
Claus Emmeche
Brit Ross Winthereik
|