|
Om arbejde med temaer i undervisningen
Da videnskabsteori for mange af de studerende i starten kan forekomme ret abstrakt, er der en pointe i at konkretisere de videnskabsteoretiske begreber og teorier med aktuelle eller historiske eksempler, hentet fra case-studier indenfor videnskabsfilosofi og -historie eller videnskabsstudier. Vi håber de cases vi præsenterer her efterhånden kan udgøre et bibliotek over emner og eksempler til undervisningen.
Et historisk eksempel kan selvfølgelig anvendes til at belyse flere forskellige videnskabsteoretiske pointer, og de nævnte tema kan kombineres og fremstilles på mange måder.
|
|
Temaer
Listen nedenfor med tilhørende dokumentation er under løbende udarbejdelse. Ved at klikke på de enkelte emner orienteres du om hvilke videnskabsteoretiske problemer og begreber, temaet er tænkt som eksempel på. De enkelte sider rummer evt. links til yderligere materiale (litteraturlister, spørgsmål til de studerende etc.).
Opdagelsen af en dobbelt-helix strukturmodel for DNA-molekylet.
Om videnskabelige opdagelser og naturvidenskabelig selvforståelse - kampen om videnskabshistorien. [Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 1]
Universitetsloven og debatten om videnskabens værdigrundlag.
Her sættes fokus på "universitetets idé", det sæt af værdier, som har givet universitetet dets unikke form. [Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 2]
Kold fusion og videnskabelige kontroverser.
Hvornår en påstand til at være en kendsgerning? Dette involverer ikke blot eksperimenter, men også spørgsmål om autoritet, troværdighed, og teoretiske baggrundsantagelser [Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 3]
Nanoforskning og videnskabelig uredelighed
Dette tema beskæftiger sig med tilfælde hvor forskere bedømmes til at have forbrudt sig mod almindeligt accepterede standarder for videnskabelig saglighed og redelighed [Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 4]
Videnskab, våben og myten om fremskridtet.
Om relationen mellem naturvidenskab og civilisation, og spørgsmålet om naturvidenskaben har et socialt ansvar? Konkret om juridiske restriktioner på teknologisk anvendelse af videnskabelig viden, og om våbenproduktion.
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 5]
Videnskab og offentlighed: Bioteknologi.
Om samspillet mellem forskere og offentligheden, eksemplificeret med debatten om moderne bioteknologi. Om formidling, demokrati og hvad vi egentlig ved om gener og bioteknologi.
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 6]
Evolutionsbiologi, fossiler og paradigmer: videnskabelig rationalitet.
Om videnskaben som sikker og objektiv metode versus videnskabelig aktivitet som altid allerede indlejret i et historisk bestemt paradigme. Striden om den rette tolkning af de forhistoriske fossiler i Burgess Shale illustrerer Kuhns og Dastons ideer om paradigmer og normer.
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 7]
Historiske tankegrundlag for videnskaberne om stof og liv.
Hvordan dannes et teoretisk grundlag for et forskningsområde? Har den traditionelle videnskabshistorie ret i, at de store helte i videnskaben fik succes, netop fordi det lykkedes dem at modstå religiøse og ideologiske påvirkninger? Hvordan påvirkede Newtons fysik den teori om evolution, som Darwin udformede?
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 8]
Kausalitet, gener og komplekse systemer.
Er man altid enige om, hvilke typer årsager der er relevante? Opfattelsen af årsag-virkning er en fælles uudtalt forudsætning for forskernes arbejde, men ved komplekse systemer er der opstået tvivl om den gængse opfattelse af årsager er tilstrækkelig. Er f.eks. generne den centrale årsag til en organismes egenskaber, og hvad vil det egentligt sige?
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 9]
Når data er ladet med teori: Om begrebsdannelse og bevidsthed.
Videnskab altid er funderet på et sæt af antagelser, der spiller en rolle for såvel forsøgsdesign som for fortolkning af resultater. Det bliver særligt klart i denne case, som omhandler striden om hvordan man afgør om f.eks. chimpanser og gorillaer besidder en bevidsthed, der i visse henseender svarer til menneskets.
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 10]
Social ansvarlighed, naturvidenskab og GMO'ere.
Har videnskaben et ansvar - ikke blot for skabelse af pålidelig viden (den 'indre' etik) - men også for at denne viden bruges fornuftigt og er med til at sikre en bæredygtig udvikling (en 'ekstern etik')? Er f.eks. den rette brug af GMO'ere, som bygger på genetisk viden, også genetikkens og molekylærbiologiens ansvar?
[Uddybende beskrivelse og materiale her: Tema nr. 11]
(flere tema følger senere) ...
|
