Kursus i Naturvidenskabsteori
Forside af
25. maj 2007


(Opfølgende oplysninger om kurset vil evt. senere offentliggøres her.)

Description in English    Naturvidenskabsteori N    Naturvidenskabsteori H 

Velkommen til hjemmesiden for kurset i Naturvidenskabsteori som blev udbudt på Niels Bohr Institutet ved Det naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Kurset er under omlægning og afholdes ikke i efterårssemestret 2007, da hovedunderviser og organisatoren af kurset, Claus Emmeche, nu bruger hele sin undervisningstid på (a) bachelorkurserne i videnskabsteori (FVT-kurserne) på disse fag: biologi, idræt, og molekylær biomedicin; (b) organisering og afholdelse af SiV-seminar og studiekreds; (c) ph.d.-kursus i generel videnskabsteori og etik.
Der mangler således p.t. lærerkræfter til varetagelse af undervisning i videnskabsteori på kandidatuddannelsen, svarende til det tidligere kursus i Naturvidenskabsteori.
Bachelorstuderende henvises til de øvrige FVT-kurser.

Resten af oplysningerne på denne hjemmeside er relikter fra tidligere versioner af kurset.

Kurset i Naturvidenskabsteori arrangeredes af Center for og Videnskabsstudier. Niels Bohr Institutet var vært for kurset, som administreres af Studienævnet for Matematik i samarbejde med fakultetets øvrige studienævn.

Kontaktperson for kurset: Claus Emmeche (tlf. 35 32 53 47, email: emmeche [snabel-a] nbi.dk). Send mig en mail hvis du er i tvivl om praktiske detaljer, hust at skriv "naturvidenskabsteori" i emne/subject-linien.


Her er nogle af de øvrige FVT-kurser ved fakultetet:
Andre links:
  • Online lektionskatalog for bl.a. Det Naturvidenskabelige Fakultet: sis.ku.dk.
  • Om "Fagets Videnskabsteori" generelt ved Det naturvidenskabelige Fakultet, KU (udviklingsarbejdet med de nye kurser, de officielle retningslinier, oversigt over kurser, m.v.): www.nbi.dk/natphil/FVT/

Filosoffens æg

Naturvidenskabsteorikurset udbydes sandsynligvis igen i efterårssemesteret 2007.

Kursets formål

[beskrivelsen nedenfor er taget fra 2005-udgaven af kurset]

Formålet med dette 'filosofikum'-lignende kursus er at introducere deltagerne til den videnskabsteoretiske og naturfilosofiske diskussion om naturbegreber, natursyn og verdensbilleder og til den moderne videnskabsteoretiske debat om naturvidenskaberne, og herved bidrage til at deltagerne erhverver sig et overblik over deres fags muligheder og begrænsninger, dets relationer til andre fag og til det samfund, naturvidenskaberne er en del af.

Mite egg
Kurset i naturvidenskabsteori skal også ses på baggrund af behov for et tværfagligt møde mellem de enkelte fag; for et åndeligt spark midtvejs i studiet; og for et naturforståelsens eksperimentarium, hvor man kan vende og afprøve de mere vilde ideer. Naturvidenskabsteori bør være et rum for den kritiske eftertanke, ikke mindst i relation til den globale situation, hvor videnskab og teknologi medvirket til at gøre den levende natur til et skrøbeligt fænomen, og hvor naturvidenskab både har bidraget til naturens nye rolle som sårbar patient (tænk på biodiversitet, regnskove, ozonlaget, drivhuseffekten) og samtidig optræder i lægens rolle med bidrag til at diagnosticere og lindre de civilisatoriske sygdomme (skabelse af ny viden, udvikling af miljøvenlig teknologi).

Kursusvarianter

Kurset er tilpasset overgangen fra den tidligere studiestruktur til den nuværende. Undervisningen er fælles, man kravene til eksamen vil modsvare den kursusvariant, den enkelte følger. Undervisninen ligger i blok 1 og svarer til et normalt 7,5 ECTS kursus i "fagets videnskabsteori", men kurset kan også følges af kandidatstuderende som et videregående kursus (H-F eller H), eller af studerende på den gamle studieordning der kun har brug for kurset i en 5 ECTS-variant. Ønsker man at følge kurset i en anden variant end 7,5 ECTS, bedes man meddele dette. Oversigt over kursusvarianterne:
  • Naturvidenskabsteori (standard). Et 7,5 ECTS kursus, svarende i omfang til de fagspecifikke videnskabsteorikurser der udbydes på fakultetets enkelte fag som en integreret del af bachelorforløbet. Nærværende kursus vil være udskifteligt med et af de fagspecifikke kurser.
  • Naturvidenskabsteori N (havde oprindeligt som målgruppe studerende ved fakultet, på 3. studieår på bachelor-delen på de gamle studieordninger eller i starten af overbygningsuddannelsen). Takseret til 5 ECTS ("2 punkter").
  • Naturvidenskabsteori H (hjemmeside her) er en variant af kurset for studerende med sidefag i et naturvidenskabeligt fag og hovedfag i et humanistisk fag. Denne udvidede version giver (10 eller) 15 ECTS.
  • Ph.d.-studerende kan efter aftale med vejleder følge og få godskrevet kurset, typisk vil kræves en opgave på højere niveau, evt. om et videnskabsteoretisk emne i tilknytning til ph.d.-projektet.

Indhold

Almen beskrivelse: Kurset omhandler naturvidenskabernes videnskabsteori, filosofiske grundlag, deres forskellighed og ligheder. Særlige grundlagsproblemer indenfor de enkelte fagområder vil blive behandlet, ligesom videnskabernes rolle som bidragyder til de moderne verdensbilleder diskuteres. Også grænser for naturvidenskaben som erkendelsesform i forhold til andre former for viden og etiske grænser diskuteres.
      Det detaljerede indhold kan veksle lidt fra år til år (se planen og kommentarer til denne). For dette års udgave af kurset behandles både filosofiske, historiske og sociologiske aspekter af naturvidenskaberne, med udgangspunkt i Thomas Kuhns videnskabsteori. Kuhns bidrag har stået centralt i den videnskabsteoretiske diskussion de sidste fire årtier, men ofte gengives meget forkortede eller karikaturagtige billeder af Kuhns syn på videnskab. I år vil vi gå i dybden med Kuhn, læse ham selv, diskutere hans kritikere, og sætte hans videnskabssyn i en historisk kontekst, både hvad angår det før-kuhnske (positivistiske) syn på videnskab, og mere nutidige opfattelser, som stadig definerer sig i forhold til 'den kuhnske revolution' i tænkningen over videnskab.
      Indholdseksempler i stikord fra tidligere år: Naturvidenskab som en enhed vs. de mange videnskaber. Problemer i eksperimentelle, beregningsmæssige og begrebslige metoder. Fundamentale og afledede systemtyper. Observationens natur. Det subjektives plads i naturen. Videnskaber på tværs af natur- og samfundsvidenskab. Forenede teorier i fysikken om 'alt'. Kompleksitet og computere, matematiske modeller. Hvad er tal? Forholdet mellem matematik og virkelighed. 'Grundlagskriser' i matematikken? Den realistiske intuition vs. konstruktivisme. Tilfældighed og opfattelser af sandsynlighed. Nødvendighedens lov: om determinisme, kausalitet, forklaring og forudsigelighed. Niveauerne i den videnskabeligt beskrivbare virkelighed. Mennesket som natur. Det evolutionære verdensbillede, biologien og det psykiske. Geologien som historisk videnskab. Reduktionisme og antireduktionisme. Grænser for rationalitet? Sandhed, snyd og videnskabsetik. Kvinder, køn og videnskab. Videnskaben og de globale problemer. Viden, tro og overtro: om naturen af det, som er mellem himmel og jord.

Grundbogen i 2005-udgaven af kurset var klassikeren:
  • Thomas S. Kuhn: Videnskabens Revolutioner (med indledning af Stig Andur Pedersen). København: Fremad, 1995. (En oversættelse af The Structure of Scientific Revolutions, second edition, 1970 [1st ed. 1962]; den danske udgave inkluderer to ekstra tekster af Kuhn fra 1973 og 1990).

Supplerende litteratur:

  • Peter Godfrey-Smith, 2003: Theory and Reality: an introduction to the philosophy of science. Chicago & London: The University of Chicago Press.
  • A.F.Chalmers, 1999: What is This Thing Called Science? (3rd ed.). Buckingham: Open University Press. (På dansk findes en oversættelse af 2. udgaven: A.F. Chalmers, 1995: Hvad er videnskab? En indføring i moderne videnskabsteori. København: Gyldendal - men benytter man denne går man glip af bl.a. et afsnit om naturloves ontologi, så den nye, bedre og billigere engelske udgave anbefales).
  • Robert Klee, 1997: Introduction to the Philosophy of Science. Cutting Nature at its seams. Oxford University Press, Oxford.
  • Christian Baron, 2004: Naturhistorisk Videnskabsteori - paradigmer og kontroverser i evolutionsbiologien. Forlaget Biofolia, Kbh.
  • Samir Okasha, 2002: Philosophy of Science. A very short introduction. Oxford University Press.
  • Tom Børsen Hansen (ed.) 2002: The role of philosophy of science and ethics in university science education. NSU Press, Helsingfors.
  • Helge Kragh & Stig Andur Pedersen, 1991: Naturvidenskabens Teori, Nyt Nordisk F., Kbh.
  • Jan Faye, 2000: Athenes kammer: En filosofisk indføring i videnskabernes enhed. Høst & Søn, Kbh.
  • John Ziman, 2000: Real Science. What it is, and what it means. Cambridge University Press, Cambr.
  • Hans Fink, Peter C. Kjærgaard, Helge Kragh & Jens Erik Kristensen, 2003: Universitet og Videnskab. Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik. Hans Reitzel, København.
  • Finn Collin, 2003: Konstruktivisme. Forlaget Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde.
  • Bo Jakobsen, 2001: Hvad er god forskning? Psykologiske og sociologiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag, Kbh.
  • Mario Biagioli (ed.) 1999: The Science Studies Reader. Routledge, New York & London.

Se også denne litteraturliste over videnskabsteori m.v.

Tilbage til top.