Sydney Part 4 - Northern Beaches
7th - 15th of March 2023

To walk into the Opera House is to walk inside a sculpture, or perhaps a seashell, maybe an intricate, half-translucent nautilus.
Morphology and the computers have composed a world of strange breathless shapes, vast, individual, quite unlike any other architecture.
[Ruth Park, Australian Author (1917-2010), The Companion Guide to Sydney (1973)]

Tilbage til Dee Why:
Da vi kom tilbage fra Jervis Bay og Burrawang, flyttede vi over på den nordlige side af havnen, nærmere bestemt Dee Why. Der havde vi boet før sammen med farfar og Karen, men denne gang blev det på 15. etage med en vild udsigt til Dee Why strand. De første dage blev udsigten akkompagneret af en gigantisk stor og rød fuldmåne.
Hverdagen genindfandt sig med skolearbejde, og det blev også til et opkald til Storms klasse, som var utroligt hyggeligt. Der er vist et gensidigt savn. Familien kom også forbi Sydney University, hvor det blev til lidt fodbold på “center court” foran fysikbygningen.



Til stranden og universitetet:
I weekenden tog vi til stranden i Dee Why, som har pool(s) med havvand ved klipperne i den ene ende (ligesom mange andre af Sydneys strande). Her kan man også gå ud på klipperne og se hvad bølgerne har bragt med sig, og Storm og Astrid fandt en fisk på ca. 20cm, som de begejstret kom tilbage med i deres net.
Dee Why har også “genindført”, hvad jeg kalder “worlds greatest commute”, idet det tager mig 75 minutter at komme til universitetet. Men, det er samtidig en af de smukkeste ture jeg nogensinde har taget: En cykeltur langs Sydneys strande, hvor Stillehavet slår ind over, så en færgetur ind til centrum forbi operahuset og Harbour Bridge, og så endnu en cykeltur igennem downtown. Det er både en lang tur og en lang nydelse.



Sidste match i årets kapsejlads:
Om fredagen fik vi en fredagsøl på universitetet, inden jeg tog afsted til årets sidste og afgørende kapsejlads. Skol og Co. lå på en delt 3.-plads, så vi skulle vinde. Crew var på fem personer inklusiv mig alle i røde trøjer (ikke ulig juleklip!), og vi sejlede ud i blå himmel (og havn) og en ret frisk vind. Inden starten tog vi et par træningsmanøvre, for at teste både skib og mandskab, ikke mindst Skol’s niece, som troede at hun skulle ud på “a light cruise”, men det blev det ikke (*)!
Efterfølgende var der fest i klubben og uddeling af pokaler og priser, hvilket alt sammen blev taget med den klassiske australske sindsro, humor og hygge i den smukke solnedgang.



Et underfundigt hus i Fairlight:
Vi boede sådan set godt i Dee Why, men det man lejer på AirBnB er ikke altid tilgængeligt i længere tid, og flytning giver den herlige mulighed for at bo og se forskellige steder i forskellige stilarter og forskellige distrikter - vi har efterhånden set en del af Sydney, se kort (67MB).
På Griffith Street i Fairlight (et kort stykke vest for Manly) fandt vi et gennemindrettet hus i tre etager, som var langt og ret smalt. Der var alverdens dekorationer, sjove installationer og finurlige designs. Bag huset var der en (lang og smal) pool, hvor ungerne havde en lille fest (især Storm). De er begge blevet meget bedre til at svømme og have hovedet under vand. Fra huset gik det stejlt ned til Manly-færgen, så Troels kom hurtigt afsted, men forpustet hjem.



Darryl og Clare… og flagermus:
Vi var endnu en søndag hos Darry og Clare, hvor også Natascha og Rachel (og Lily) var der, og det var som altid bare ufatteligt hyggeligt. Ungerne legede i poolen og vi gik alle en tur ned til “The Creek” bag huset, hvor Astrid tog sig sødt af Lily.



En tur “on the rocks” og til Shelly Beach:
En eftermiddag tog Tina og ungerne også Manly-færgen ind til byen, og mødtes med Troels på Circular Quay. Vi gik en lille tur i området, og blandt andet op til det fantastisk anker fra HMS Sirius, som I 1787 kastede det første anker i Port Jackson og dermed ændrede verdenshistorien, idet den ledede “First Fleet”, som - på godt og ondt - grundlagde den først europæiske koloni i Australien. The rest is history…
Og da vi skulle flytte til vores sidste australske residens i Avalon, tog vi en dag på den lille skønne Shelly Beach, hvor vi hyggede os og beundrede de water dragons, som lever langs den lille sti, som fører til stranden.





(*) Vi kom virkelig godt fra start ved at krydse linjen 2-3 sekunder efter startskudet tæt på bøjen og på den rette skæring mod Clark Island. Men øens vindskygge sænkede os mere end de øvrige skibe, og vi kæmpede os frem tæt til vinden med helt stramme sejl mod Shark Beach. Pludselig krydsede det førende skib, og resten af flåden var tvunget til at følge med ud i havnen, hvor der var en solid vind. Skol besluttede sig for, at vi fortsatte langt med denne kurs mod George’s Head, og det skulle vise sig klogt, da vinden langsomt drejede mere mod øst, og da der samtidig også kom en færge (en fast del af havnens liv og kapsejladser). Vi rundede mærket ved Middle Head (Gubbuh Gubbuh på aboriginal) først, og sejlede derefter “butterfly” tilbage mod Shark Island. Vi blev langsomt indhentet af tre andre skibe, men satte de to efter at have vendt mod slutlinjen, og kæmpede så mod den sidste om at “get the gun” (som bliver fyret, når første skib kommer over slutlinjen), men ak… den fik vi lige ikke! Men vinderen var ikke den anden 3.-plads, så der var alligevel feststemning ombord.